{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.507 visninger | Oprettet:

Nye regler indenfor vaccination {{forumTopicSubject}}

Hej her er de nye regler for vaccenationer.

Til Rytterne



DRF`s krav til vaccination er beskrevet i fælleds bestemmelser. Vaccinations kravet kan derfor ikke ændres uden en ændring af fælleds bestemmelser.



Jeg har vedhæftet en beskrivelse af hvad de foreslåede ændringer kan få af konsekvenser.



Hvis du ligesom mig synes, at det er urimeligt at ændre DRF`s regler men tilbagevirkende kraft har jeg oprettet en Facebookgruppe

Jens Kristoffersen, Ændring af DRF` vaccinations, her kan du give din mening til kende for og imod de foreslåede ændringer.





Nye regler for vaccination mod influenza

I hestepressen og på Dansk Ride Forbuds hjemme side er annonceret en ændring af Dansk Ride Forbunds vaccinations regler med virkning fra 1/1 2013. De nye reglers konsekvenser for danske heste kan opsummeres således:

A: Heste, der endnu ikke er basisvaccinerede eller, hvor de årlige revaccinationer IKKE er overholdt med korrekte intervaller skal vaccineres således:

For deltagelse i nationale stævner:

1. 2 vaccinationer med mindst 21 dages og højst 92 dages interval (basis vaccination).

2. Derefter en vaccination 5 til 6 måneder dog senest 6 måneder og 21 dage efter 2. basis vaccination (booster).

3. Efter 3. vaccination (boosteren) skal hesten vaccineres en gang årlig (365 dage).

4. Hestene må ikke vaccineres senere end 7 dage inden ankomst til stævne.

For deltagelse i Internationale stævner, FEI:

Samme regler som ovenfor, dog må den seneste vaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage før ankomsten til stævnet

Disse nye regler er for nationale stævner formelt først gældende fra 1/1 2013, men hvis man vælger at basisvaccinere efter de hidtidige (og endnu gældende) regler skal der gennemføre en ny basisvaccination (yderligere 3 vaccinationer) inden 1/1. 2013. Det tilsyneladende rimeligt lange varsel for ændringen er derfor ikke reelt.

B: Heste, der er fuldt basisvaccinerede inden 31/12. 2004 og hvor de efterfølgende, årlige revaccinationer er overholdt med korrekte intervaller skal være vaccineret således:

For deltagelse i nationale stævner:

1. 2 vaccinationer med mindst 21 dages og højst 92 dages interval (basis vaccination).

2. Derefter en vaccination om året (365 dage).

3. Hesten må ikke være vaccineret senere end 7 dage inden ankomst til stævne.

For deltagelse i Internationale stævner i FEI: må den seneste vaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage før ankomsten til stævnet

C: Heste der er basisvaccinerede efter de hidtidige (og endnu gældende) regler med 2. basisvaccination efter 1/1. 2005 skal inden 1/1. 2013 være vaccineret således:

For deltagelse i nationale stævner:

1. 2 vaccinationer med mindst 21 dages og højst 92 dages interval (basis vaccination).

2. Derefter en vaccination senest 6 måneder og 21 dage efter 2. basis vaccination (boster).

3. Efter 3. vaccination (boosteren) skal hestene vaccineres en gang årlig (365 dage).

4. Hestene må ikke vaccineres tidligere end 7 dage inden stævnestart.

Ved deltagelse i internationalestævner i FEI: må den seneste vaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage før ankomsten til stævnet.

Konsekvensen for de tre ovenfor beskrevne hestegrupper er :

Heste i gruppe A skal fremadrettet vaccineres efter de nye regler, der NÆSTEN eridentiske med de gældende FEI – regler. Det skal dog bemærkes, at FEI’s krav om, at seneste vaccination ikke må være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage før ankomsten til stævnet fortsat IKKE er gældende for deltagelse i nationale stævner.

Heste i gruppe B påvirkes ikke, idet de nye regler, uanset om de skal starte i nationale eller FEI-stævner er identiske med de hidtil gældende.

Heste i gruppe C der deltager i FEI stævner påvirkes ikke, idet de ”nye” regler ikke er nye i FEI-regie, men har været de samme siden 1/1. 2005.

Heste i gruppe C, der kun deltager i nationale stævner rammes hårdt af de nye regler, idet de alle – selv små ponyer og elevheste der kun deltager i klubstævner - skal igennem en ny basisvaccination (3 vaccinationer inkl. Booster).

For ejere af heste i denne sidste kategori er de nye regler en betydelig økonomisk belastning, der rammer store dele af bredden i dansk ridesport, herunder rideskoler og alle heste- og ponyejere, hvis heste/ponyer er basisvaccinerede efter 1/1. 2005.

Er det fagligt begrundet og rimeligt at gennemføre sådanne regler med tilbagevirkende kraft ?

1. Der foreligger ikke dokumentation fra DRF på, at heste vaccineret efter 1I1 2005 er mere smittefarlig end heste vaccineret før den 1/12 2004.

2. At DRF ikke opfatter heste vaccineret efter 1/1 2005, som mere smittefarlige end heste vaccineret før 1/12 2004, fremgår tydelig af det faktum, at regelændringen først træder i kraft den 1/1 2013. Havde der været en akut smitte fare, burde de nye regler være trådt i kraft med det samme.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for en væsentlig forskel i smitterisiko mellem heste basisvaccineret før og efter 1/1. 2005, må begrundelsen for at indføre de nye regler med tilbageværende kraft være, at man ønsker samme skæringsdag for ændringerne som FEI. Dette kan for så vidt synes logisk nok, men logikken og konsekvensen i dette argument forsvinder, når man alligevel ikke indfører præcis de samme regler som FEI.

FEI bekendtgjorde i sin tid de nye regler før 1/1. 2005 d.v.s. fremadrettet, og respekterede således de heste, der var korrekt vaccineret før selve skæringsdagen (jf. pkt. B). Altså fandt FEI ikke der var behov for regelændringer med tilbagevirkende kraft.

Da vaccineproducenterne igennem flere år har anbefalet og dokumenteret en bedre beskyttelse mod influenza hos heste, hvis disse vaccineres med en booster efter basisvaccinationen er det helt rimeligt fremadrettet at gennemføre de nye regler for vaccination så længe det ikke påvirker heste, der er korrekt vaccinerede før skæringsdagen.

Hvis man alligevel måtte ønske en forbedret vaccinationsdækning af heste i gruppe C, kunne man for disse indføre kravet om, at seneste vaccination ikke må være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage før ankomsten til stævnet.



Det skal bemærkes, at der ikke findes krav fra Danske eller EU myndigheder om at heste skal vaccineres mod influenza, og at FEI ikke stiller krav til danske vaccinationsregler for nationale stævner.

Medlemmer af klubber under DRF skulle måske (også i denne sag) være opmærksomme på at:

1. DRF er medlemmerne.

2. Det er medlemmerne der bestemmer.

3. Medlemmerne skal over for DRF’s folkevalgte gøre deres stilling til ændringerne klar.

4. Fortæl klubbestyrelsen, distriktsbestyrelsen og hovedbestyrelsen hvad du mener om måden vaccinations ændringerne gennemføres på.

5. Fremlæg forslag til repræsentantskabet.

6. Husk du er DRF! DRF er ikke noget uden dig.



Som hestedyrlæge burde jeg måske være taknemmelig overfor DRF, der ved disse nye regler skaffer mig en meget betydelig ekstraindtægt i de kommende par år, men jeg vil ærlig talt have det dårligt med at skulle påføre mine klienter betydelige udgifter, som jeg ikke mener, der er tilstrækkelig faglig begrundelse for, og som oven i købet udspringer af regler, der er noget så udanske og udemokratiske som gennemført med tilbagevirkende kraft.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Nye regler indenfor vaccination
Kommentér på:
Nye regler indenfor vaccination

Annonce