Fanget i min egen drøm {{forumTopicSubject}}

Hej alle

Jeg skriver lidt for hjælp og vejledning hos nogen der er ældre eller måske mere erfarne i den her del af psyken end jeg selv er.


Jeg er den type, det har det svært ved at falde i søvn ofte, og som lille måtte jeg græde mig selv i søvn mens min mor sang for mig, for jeg var så bange for at drømme uhyggelige ting eller at jeg skulle dø mens jeg sov. Problemet har været der lige siden jeg var en 5-6 år. Jeg har det stadigt svært med at falde i søvn, specifikt når jeg er alene hjemme. Jeg kan vågne op midt om natten grebet af angst over en oplevelse i mine drømme. Super irriterende, for jeg ved der intet er at være bange for, men min logiske tankekraft sætter ikke ind i drømmen eller kort tid efter jeg er vågnet op.

Nu her i nat skete der noget jeg hidtil kun har oplevet som en sjov ting. Jeg er meget meget kreativ i mine drømme, og drømmer om løst og fast, og jeg drømmer næsten hver nat, hvor jeg kan huske det næste morgen. Normalt når jeg får en "vågen" drøm, altså den slags drøm hvor man ved man sover og frit kan bevæge sig rundt i forskellige dybder af drømmen, og gøre hvad man lyster, flyver jeg tit eller træner peter, eller dykker i havet hvis jeg kan fremkalde mindet om vand klart nok. Det jeg fremkalder bedst i mine vågne drømme er at gå rundt og møde personer på et museum hvor jeg typisk er vel anset af folk omkring mig, altså rare drømme, jeg kan styre.

Men den i nat var anerledes. Jeg er på mit museum og har valgt en blå farve til væggene fordi det er min ynglingsfarve og farven for følelser, fordi jeg gennemgår en svær tid med min hund, hun har haft brækket ben og benet idag er ikke blevet særligt meget bedre end til at starte med. Jeg bevæger mig rundt i museet, og snakker med folk, i den her drøm er der en del børn der er med, og nogle meget velhavende mennesker jeg går rundt og taler med og fortæller om diverse ting jeg ved. Pludseligt opdager jeg der er meget højt til loftet, noget jeg ikke har bestemt, jeg virker pludseligt lille i rummet. Jeg går ind i et stort auditorium fordi jeg vil holde et foredrag, men ingen er derinde bortset fra 2 børn der kortvarigt løber gennem salen ud bag scenen. Jeg går efter og pludseligt står jeg i et kæmpe rum hvor der er så langt til væggene jeg ikke kan se dem, der er meget lyseblåt til alle sider, og hvidt i højre hjørne. børnene løber forbi mig igen, og jeg får ikke kontakt til dem. Pludseligt ligger min hund ved min side og bløder ud af halsen, hun er død. Oppe på en bjælke i loftet sidder en demon skikkelse, og siger med en voksen dame stemme " hun kan ligeså godt dø", hun taler om hunden ikke om mig. jeg leder efter en dør eller et sted ud fra rummet, men jeg kan næsten ikke bevæge mig. Pludseligt står der et telt midt i det hele, lavet af grene så man kan se igennem, jeg får følelesen der er nogen efter mig, og jeg gemmer mig derinde. Pludseligt er der fodtrin som om en dinosaur var efter mig fra det hvide hjørne, jeg bliver grebet af vild panik, og vil vågne op, men jeg kan ikke. jeg kan mærke migselv sove, mærke hvordan jeg ligger i sengen og ikke kan bevæge mig. Jeg skynder mig ud af teltet, og prøver at bevæge mig så meget jeg kan i drømmen, for at vågne op. Der sker intet. Jeg finder ud af jeg kan springe utroligt højt, helt op til loftsbjælkerne hvor demonen sidder. Jeg springer rundt i lang tid i panik, og vågner stadigt ikke. jeg finder ud af jeg kan skrige, og gør det så højt jeg kan, demonen bliver bange så højt skriger jeg, og efter at have skreget mig hæs, vågner jeg ENDELIGT mens jeg piver et lille skrig ud i soveværelset og kaster mig overkrop op. PYYYH hvor var jeg bange. Selvom min logik viste jeg sov under det hele.

Har i nogen sinde oplevet noget lignende !? jeg har kun oplevet det som sagt positivt, og det startede også ud positivt, men blev negativt. Jeg vækkede mig selv fra drømmen, noget jeg aldrig har forsøgt før, hvis i har oplevet det at være fanget i jeres drøm, hvad gør i så for at vågne ? bare for et tip til næste gang ? som forhåbentligt ikke sker.

Det blev laaaaaaaaaangt XD