Hackamore fald af på stubmark {{forumTopicSubject}}

Hejsa alle i dejlige mennesker.
Synes lige jeg ville dele denne lidt uhyggelige, men også dejlige historie med jer.
I dag, skulle min hest og jeg, en smut på stubmark, sammen med min opstalder.
Når Tulla, som opstalderhesten hedder, er med, går det MEGET stærkt, og i dag var ingen undtagelse, AFSTED det gik.
Da jeg lige ville korrigere min hest en smule i tøjlen, mærker jeg pludselig, at jeg ingen kontakt har til min Hackamore mere (Jeg troede min tøjle var knækket og kun sad fast i den ene side). Jeg skriger bare til min opstalder STOOOOOOOOP, og hendes hest, mirakuløst nok, stopper. (den plejer ellers at skulle have en del overtagelse på stubmark) K-jack og jeg kommer galloperende mod dem, mens jeg febrilsk prøver at trække i tøjlen, og jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg var jo godt klar over, at der var noget galt. Min SKØNNE SKØNNE fantastiske hest, rider rundt om min opstalder, og stopper blødt og lækkert op.
Jeg skynder mig af, ser, at min HACKAMORE var gået op i næseremmen (jeg havde korrigeret den hjemmefra, og ikke fået spændt den rigtig igen), og SÅ skal jeg love for adrenalinen pumpede, så jeg måtte sætte mig ned, for ikke at dejse om. Da chokket havde lagt sig, fik jeg spændt den ordenligt, kom op på hesten igen, og vi fik os en fin galopper.
På hjemturen kunne vi grine af det, og jeg kom til at tænke på, hvor galt det kunne være gået, hvis ikke min hest bare var så fantastisk. Så takker min hest for at være så fantastisk, og min venindes hest for, at det lige netop var i dag, hun mente hun skulle stoppe på kommando på stubmarken.