Tilmeldt:
16. mar 2005 Følger: 43 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 1.984 Svar: 10.044
Den hest :D {{forumTopicSubject}}
Den hest, den hest.
Jeg ved ikke helt hvorfor, men han lægger alt ud med, at være fantastisk flink og rar. Men så når han finder ud af at man ikke en eneste godbid har på sig. Jamen, så bliver man nærmest kaseret.
Ja, så står man der og snakker, og Lukas står og prøver på at overbevise om at han er jordens navle, ved at prøve at lave det han synes at det værste ballade en hest kan finde på. Han står nemlig og gumler godt og grundigt i træktovet. "SE MIG MOR!", er det som om han råber, og skuffelsen er stor når han får et "LUKAS, nu har jeg sagt til dig 1.237.527,3754 gange at du ikke må bide i det træktov." Lukas spytter det ud, for nu tror han at han har overbevist mig om at hvis ikke jeg giver ham min fulde opmærksomhed inden for de næste 2/10 af et sekund, jamen, så vil han bide tovet over, og det hurtigere end en mus kan rende fra katten.
Og hvad sker der???
Hans mor begynder nemlig ikke at strigle og nusse ham, som han befaler. Igen forsøger han på at få bare lidt opmærksomhed. For han er jo SÅÅÅÅÅÅ forsømt, den arme hest.
Først efter at have gumlet på træktovet en 15-20 gange til, er det som om hans ejer, endelig fatter at han er ved at stikke af fra det usle hjem.
Han bliver striglet til den store guldmedalje, og han har sørget for at rulle sig i en ekstra stor mudderpøl, for jeg er jo så glad for at strigle ham, og den kloge hest vil jo så gerne glæde mig.
Uh, det var skønt. Endelig er han ren. For det er jo ikke fordi han gerne vil være beskidt, at han ruller sig. Det viser de to kridhvide sokker jo(dem som visse mennesker herinde fra mener er smudsafvisende!).
Stolt står han, da jeg kærligt lader min hånd glide over hans hals. Nu ved han at der bliver holdt af ham. Det vidste han jo egentlig godt i forvejen, for "Alle Elsker LUKAS", men det er rart at få bekræftet.
Jeg får så den vanvittige idé at vi skal ud og gå en tur. Det mærkværdige er at Lukas er med på den. Indtil han møder den farlige malermand!!!(Til jer der ikke har læst om Lukas tidligere eventyr, kan jeg fortælle at han kan være MEGET farlig)
Vi går der ned af, og først viser Lukas sin modvilje ved at stoppe.
"MOAR. Jeg gør det altså ikke. Det er at gå den sande død i møde!!!"
"Lukas. Nu fjoler du. kan du ikke huske at du fik godbider sidst du var på besøg hos ham."
"Godbider. Nej. Det må være en anden mand der bor i det hus du tænker på!!!"
"Jamen, der bor ikke andre"
"Ja. Man kan tydeligt se at han har narret dig! Men mig snyder han ikke. Det er tydeligt for enhver klog hest at det er en FARLIG trold der har klædt sig ud!"
"Lukas, så forklar mig lige hvorfor han maler en carport! Jeg kender godt nok ikke så meget til trolde som du gør, men jeg er ret sikker på at det er de færreste trolde der vil male en carport, når den kunne spise en lækker hest som dig."
"WHAT! Siger du trolde spiser heste!!!"
"Helt ærligt, Lukas. Det har du da selv sagt. Kan du ikke huske den gang vi gik forbi en sten, og du sagde at der lå en hestespisende trold under den?"
"Ja, Puha... Det var heldigt jeg sagde det. Ellers havde vi begge været i en troldemave lige nu. Vi bliver nødt til at vende om, hvis vi ikke vil ende som troldeføde!"
"Nu ikke mere pjat. Vi går videre nu."
"Nuvel. Men hvis han går til angreb, så skal du ikke regne med jeg reder dig!"
Vi går videre, og for ca. hver anden meter måtte jeg igennem en ny samtale.
Endelig kommer vi hen til huset, og til Lukas store skræk, gik "trolden" hen mod ham.
"Moar. Hvad gør jeg, hvad gør jeg."
"Ja, Lukas. Det nytter ikke noget at du hopper op på nakken af mig, vel! Sig nu hej. Det er en flink trold."
Forsigtigt stikker Lukas mulen hen til "trolden", som heldigvis ikke spiser ham, men istedet går ind i sit hus.
"Nu henter han alle sine troldevenner. Vent du bare at se. Det er en fælde. Han lod bare som om han var flink. Men vi kan stadig nå at stikke af!"
"Lukas. Han er gået ind for at hente brød til dig. kan du ikke være bare lidt høflig."
"Ja. Du tror det er brød han henter. Men jeg VED at det er alle hans hestespisende venner han henter."
¨
Den farlige trold kommer ud, med to hvide brødposer under armen. Lukas er lidt nysgerrig, for det ligner jo ikke lige frem trolde i forklædning.
Så snart det første stykke brød kommer frem, så er Lukas klar til at spise det.
Og to sekunder efter, er han bedste venner med den farlige trold...
Ak, ja, den hest.
mar 2006
Følger: 49 Følgere: 51 Heste: 1 Emner: 212 Svar: 5.029
okt 2006
Følger: 40 Følgere: 40 Heste: 6 Emner: 75 Svar: 3.124
jan 2005
Følger: 262 Følgere: 251 Heste: 9 Emner: 824 Svar: 6.698
jan 2005
Følger: 27 Følgere: 28 Heste: 5 Emner: 51 Svar: 812
mar 2005
Følger: 43 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 1.984 Svar: 10.044
mar 2005
Følger: 43 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 1.984 Svar: 10.044
jan 2005
Følger: 66 Følgere: 64 Heste: 12 Emner: 165 Svar: 2.520
jul 2005
Følger: 85 Følgere: 82 Heste: 7 Emner: 303 Svar: 4.410
Den hest :D