Når man bare burde have hørt på sin hest :) {{forumTopicSubject}}

Her i tirsdags skulle jeg ud og ride som jeg plejer, Chico var flink som altid og super dejlig, traven var dejlig og rummelig, jeg vælger at sætte i galop og wups så slog bremserne til, jeg tænkte WHAT? han har været så dygtig og kvaliteten af galoppen er bare blevet bedre og bedre.. jeg tænkte at det var nok mig der havde fejlet, og fortsatte i trav og lagde et nyt anspring, denne gang hoppede han.. pis tænkte jeg og red videre i trav, skiftede volte og lavede nyt anspring, denne gang fik jeg galop for alle pengene, en hest der styrtede rundt og da vi nåede hjørnet stod vi atter stille, jeg tænkte ""hmm måske er det bare ikke i dag vi skal galoppere" travede en lille smugle til og skridtede derefter af. han fik sin mad og jeg satte mig ned - hvilket jeg aldrig skulle have gjort, for kunne ikke rejse mig op igen - benet ville bare ikke samarbejde, nu sidder jeg her to dage efter, med lige så mange smerter som i tirsdags, og får gæster her til aften - hvornår lære jeg at lytte til min hest, ofte når han opføre sig sært, eller modsiger ridningen så plejer jeg enden at få kramper i benet eller mega ondt (smerterne kommer ikke fordi jeg rider ham mere end jeg plejer, men simpelthen fordi det er så løst som det er) det virker som om at han kender min krop bedre end jeg gør..
ÅHH jeg må lære at lytte til Chico når han fortæller mig at det går galt