{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
538 visninger | Oprettet:

WH videre til semifinalen :D ! {{forumTopicSubject}}

Et drama ud over det sædvanlige, blev i aften til vanvittig virkelighed, da White Hawks sikrede sig en semifinaleplads, i et af de mest utrolige play-off nogensinde på dansk is.
En kamp der vil blive husket for 32 fuldstændig vanvittige sekunder, hvor White Hawks vendte 2-3 til 4-3. Christian Schioldan blev matchvinder i overtal, da han modtog en perfekt pasning fra Ilya Dubkov, og totalt tog pusten ud af de næsten 3500 Rødovre supportere.

Kampen startede med en stor chance til Dubkov. En meget dårlig is, gjorde at Rødovre forsvaret ikke fik clearet pucken ordentlig væk, og russeren var tæt på at score allerede efter ni sekunders spil.

Rødovre fik et par overtalssituationer. Det lykkedes dem at etablere et stort pres, men de havde ikke held til at score mod det slovakiske plankeværk i White Hawks målet.

Efter 10 minutter gjorde Oleg Sorokins det til 0-1 for gæsterne. Han ventede tilpas længe med at skyde på mål, og tre White Hawks spillere spærrede Michael Madsens udsyn, og gæsterne var i front.

Godt fem minutter senere blev det 2-0. Perry Johnson sad til afkøling i straffeboksen, og Matt Davidson udnyttede frækt Mike Greys flotte arbejde bag målet. Nu lignede det for alvor en semifinaleplads for White Hawks, men der skulle neglebideri af den helt store kaliber til, før det lykkedes.

Den canadiske forward for Rødovre, Christian Larrivee, lignede en mand, der ene ville sende Rødovre i semifinalen. Den elegante forward scorede to mål med to minutters mellemrum, og bragte grundspilsvinderne helt ind i opgøret igen.

Det var totalt Rødovres anden periode. De startede med et skud på overliggeren ved Morten Andreasen, og de havde flere oplagte tilbud, hvor Frederikshavn defensiven flere gange halsede lidt bagefter.

White Hawks sluttede dog anden periode bedst, men det lykkedes ikke at score til sidst, selvom man havde en overtals mulighed, da den aggresive Nathan Lutz sad til afkøling.

Tredje periode kunne blive White Hawks sidste i denne sæson. Og allerede efter fire minutter fik man bange anelser, da Rødovre forward Michael Smidt, styrede en puck i mål efter Mike Olivera havde lagt den mod Pisars mål.

Gæsterne havde svært ved at komme frem til chancer. Rødovre havde en god disciplin, og et par White Hawks udvisninger gjorde det svært at komme tæt på Michael Madsens mål.

Med tre minutter igen tog White Hawks time-out. Man forberedte sig på at tage Pisar ud af målet, og satse hele butikken til sidst.

Vores allesammens Radim Piroutek gjorde det. han udlignede på en tilfældig mulighed, da han affyrede et skud mod Michael Madsens mål. Pucken stod på højkant, og det narrede landsholdskeeperen, for den gik direkte i kassen, til stor jubel for de nordjyske fans i Rødovre Skøjte Arena, og ikke mindst alle dem der fulgte med hjemme på skærmen i Frederikshavn og omegn.

Kort efter blev Perry Johnson udvist i to minutter. Det varede ikke ret længe, så havde Ilya Dubkov fundet kaptajn Schioldan, og så var der stille i Rødovre. En fuldstændig vanvittig afslutning, der leder tankerne tilbage til Esbjergs afslutning mod AaB for år tilbage, hvor de snuppede guldet for næsen af de røde.

Nu tog vi semifinalepladsen for næsen af de røde, som måtte undværre Derek Eastman, efter den svinske tackling mod Martin Spanhel i søndags. Spanhel var heller ikke med i aftenens opgør, men han sidder temmelig sikkert og godter sig lige nu, sammen med resten af spillertruppen.

På fredag går det så løs igen. Vi skal til Vojens og møde SønderjyskE, som slog Cobras ud. En svær opgave, men lad os ikke koncentrere os om det i aften. Nu skal vi alle glæde os over den fantastiske sejr, og så bliver der lige et par dages hvil, inden semifinale kamp 1 i Vojens Skøjtehal.

Kampen i tal:
Rødovre Mighty Bulls – Frederikshavn White Hawks 3-4
(0-2)(2-0)(1-2)

10:19 0-1 Olegs Sorokins (Grey & Nedermark)
15:00 0-2 Matt Davidson (Grey & Christensen) PP

26:44 1-2 Christian Larrivee (Damgaard & Riihijärvi) PP
28:45 2-2 Christian Larrivee (Riihijärvi & Smidt)

44:10 3-2 Michael Smidt (Bornhammer & Oliveria)
58:02 3-3 Radim Piroutek (Backman & Pedersen)
58:34 3-4 Christian Schioldan (Dubkov & Fanduls) PP


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  WH videre til semifinalen :D !
Kommentér på:
WH videre til semifinalen :D !

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce