{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.617 visninger | Oprettet:

Honning & Kaffe? Sjovt & måske lærerig {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder og ser Animal Planet (SUK - hvad nogen dog gør ved sine dyr). De fortæller gang på gang, at de på deres klinikker som noget nyt, bruger HONNING til at behandle potentielt betændte sår. Det virker helende og trækker betændelse ud.
Så kom jeg i tanke om, at Kamille snakkede om noget med at behandle heste mod kolik, med et lavement af kaffe... Og så kiggede jeg efter en nærmere beskrivelse af dette. Jeg fandt dog ikke decideret lavement-opskrift, men til gengæld, fandt jeg dette - der er mange sjove imellem:


Hvad vejer din hest? A) Mål dens gjordmål (hele vejen rundt ved gjorden/manken), smiley Mål fra bringe til halen. Indsæt i formlem: (A*A*B)/11877. Så får du hestens vægt i kg. Brug denne formular

--------------------------------------------------------------------
Brug Swiffer-klude, hvis din hest rigtig skal skinne til kåring, show eller stævne.

--------------------------------------------------------------------
Brug nylonstrømper til polering af ridestøvler, sko eller seletøj, som skal skinne. Naturligvis skal læderet først være renset og smurt.

--------------------------------------------------------------------

Mod tørre hove: Et kilo hørfrø koges i lidt vand til en grødet masse. Et håndklæde bredes ud og et stykke plastik lægges ovenpå. Hoven sættes ovenpå, klædet bindes fast og forbindingen trækker natten over.


--------------------------------------------------------------------
Brug madolie i stedet for hovolie - det er billigere og lige så godt.

--------------------------------------------------------------------
Går piskens snert i stykker? Sæt den fast med krympeslange. Slangen skal blot holdes over en lighter, så krymper slangen fast om snert og pisken.

--------------------------------------------------------------------
Bid bliver let rene, hvis de lægges i en skål med varmt vand og citron. Lad virke natten over.

--------------------------------------------------------------------
Fluespray: 1 ltr. vand koges med 2-3 fed presset hvidløg. Efterfølgende tilsættes 1-2 dl. eddike. Lad blandingen køle, kom den i en sprayflaske.

--------------------------------------------------------------------
Sadelsæbe: køb glycerinsæbe.

--------------------------------------------------------------------
Babyolie er godt til øjne, næse og pels. Babypudder er super til hvide sokker.

--------------------------------------------------------------------
Grøn te virker desinficerende.

--------------------------------------------------------------------
Hørfrøolie virker bakteriehæmmende.

--------------------------------------------------------------------
10-15 grader er den optimale staldtemperatur.

--------------------------------------------------------------------
Traktordæk er gode til fodring af hø i folden. Så bliver det ikke spredt overalt.

--------------------------------------------------------------------
Strø kalk i bunden af hesteboksen. Det holder utøj væk.

--------------------------------------------------------------------
Hvis hesten har sko på om vinteren, så binder jernet sneen fast så hesten får stylter under hovene og ikke kan gå ordenligt. Det kan ungåes ved at gnide hoven indvendigt med et stearinlys, også på den indvendige kant af skoen, men IKKE under selve skoens trædeflade, da hesten så glider mere end den ellers ville.

--------------------------------------------------------------------
Er dit lammeskindsunderlag beskidt efter rideturen, så put noget talkum på. Talkummet tørrer skidtet og gør det nemt at børste af efter en lille halv times tid.

--------------------------------------------------------------------
Den klukkende lyd som man ofte høre ved hingste og vallakker, skyldes luftansamlinger i blindtarmen.

--------------------------------------------------------------------
Har hesten hævede ben, skal den motioneres. Så forsvinder hævelse hurtigt igen.

--------------------------------------------------------------------
To håndfulde peberrod i fodret om dagen, siges at holde mug væk.

--------------------------------------------------------------------
Ved brug af det gamle "sigøjnermål" kan man finde cirkahøjden på den færdigudvoksede unghest. Er mest sikker på 1-årige. Man måler afstanden fra albueled til kodeled samt afstanden fra albueled til jorden. De to mål lagt sammen plus 100 giver det færdige stangmål i cm. Brug denne formular

--------------------------------------------------------------------
Hestes sande natur viser sig ved fodringstid.

--------------------------------------------------------------------
Ligesom mennesker kan heste heller ikke lide at arbejde på fyldt mave. Giv den derfor kun lidt foder inden arbejdet og en større bagefter.

--------------------------------------------------------------------
Æder hesten for hurtigt, så læg nogle store sten ned i spanden med foderet. Så skal den hele tiden skubbe stenene væk for at få fat på lidt foder.

--------------------------------------------------------------------
Let fugtet hvedeklid er godt med Diarre og godt fugtet virker det med kolik. Ca. et halvt kilo sammen med en lille del af det øvrige foder.

--------------------------------------------------------------------
Fældningen kan fremskyndes i fældningsperioden, hvis man giver hesten en halv liter hirseflager om dagen.

--------------------------------------------------------------------
Mangler hesten appetit, kan man give den en kop melasse hver gang man fodre. Man kan også fylde andet godt i. F.eks. honning eller øl. Pas dog på med for meget sukkerholdige sager. Det kan give huller i tænderne.

--------------------------------------------------------------------
Gulerødder og frugt bør ikke gives sammen med foderet. Det er bedst for dens fordøjelse.

--------------------------------------------------------------------
Æbler er lettere at fordøje, hvis de ligger og bliver lidt brune.

--------------------------------------------------------------------
Pærer giver oftere anledning til kolik end æbler gør.

--------------------------------------------------------------------
Har din hest magnesuimmangel, så giv den en banan om dagen.

--------------------------------------------------------------------
Giv din hest brændenælder. Det er sundt, men de smager ikke godt før de har ligget afskåret i nogen tid.

--------------------------------------------------------------------
Lad ikke drikkevand stå i stalden. Ammoniakdampene går i forbindelse med vandet og danner ammonium, som ikke er godt for hesten. Husk at rengøre vandkopperne dagligt.

--------------------------------------------------------------------
Te kan udemærket gives til heste. Nogle slags te er tilmed helbredende. Hæl det ud over foderet eller lad den drikke det.

--------------------------------------------------------------------
Vil du ikke have hestene på folden til at gnave i træerne, så stryg stammen med hovfedt eller trætjære hist og her.

--------------------------------------------------------------------
Undgå Ranukel, da det kan give kolik. Det samme gælder liljevækster.

--------------------------------------------------------------------
Du kan undgå fluerne på turen ved at smøre hesten ind i en blanding, der består af 50% stærk sort te og 50% frugteddike. Puttes en smule frugteddike i hestens drikkevand bevirker det at dens kropslugt ikke er så attraktiv for insekter. Det kan også opnås med at give den hvidløg i foderet.

--------------------------------------------------------------------
Fjern en del af flueæggene i pelsen med en vand-frugteddikeblanding.

--------------------------------------------------------------------
Har du eller din hest fået et stik fra en hveps eller bi, så gnid det ind i saften fra løg eller vejbred.

--------------------------------------------------------------------
Vil du fjerne gødningspletter fra en lys hests pels, så kan det gøres ved at gnide pletten ind i trækuld. Pelsen skal dog være tør. Pletten kan så strigles af.

--------------------------------------------------------------------
Hesten vil nyde at få afkølet sine ben efter arbejde, hvis den altså har lært det. Man kan spare vand og arbejde ved at få hesten til at stå med benene i nogle spande med vand.

--------------------------------------------------------------------
Har hesten vorter kan de smøres ind tre gange dagligt i saften fra et løg. Put 1 dl. æblecidereddike i foderet.

--------------------------------------------------------------------
Ved sur stråle smøres hele hoven ind i æbleeddike.

--------------------------------------------------------------------
Ved rensning af sår bruges bedst en blanding vand og kogsalt i forholdet 1 topspiseskefuld kogsalt til 1 liter vand. Lægger man omslag på, kan det udemærket anbefales at væde det i saltvandet. Det holder såret rent. Kaldes også fysioligisk vand (0,9 procent natriumklorid).

--------------------------------------------------------------------
Sårsalve kan laves efter denne opskrift: Kog et løg og en hakket fennikelknold plus to fed hvidløg og en håndfuld salvie og kamilleteblade sammen med 500 gram lanolin. Blandingen passeres tilsidst gennem en sigte og fyldes på mindre dåser.

--------------------------------------------------------------------
For at forebygge muk, kan man på indeheste, som skal ud om vinteren, påsmøre vaseline i kodebøjningen. Man kan så når man kommer hjem lægge uldbandager på til benene er tørre.

--------------------------------------------------------------------
Ved risiko for soleksem smøres de udsatte steder ind i solcreme med høj beskyttelsesfaktor. Er skaden sket, smøres stederne ind i sårsalve.

--------------------------------------------------------------------
Gammelt husråd mod kolik. opløs 10 aspirintabletter i en kamde lunken sort kaffe og tilsæt en kvart liter hørfrøolie og tre spiseskefulde amerikansk olie. Hæld det på en plastikflaske og giv det til hesten i små potioner ved at føre flasken ind mellem for og kindtænder. Brug dog primært dyrlægen, hvis det kan lade sig gøre.

--------------------------------------------------------------------
Mod hoste kan gives en blanding, som består af et løg der koges sammen med honning og tilsat et fed hvidløg. Dette gives hver dag i foderet.

--------------------------------------------------------------------
Kamillete er godt til indvortes brug. Beroliger mave og tarm.

--------------------------------------------------------------------
Til blanke hove gives hesten en spisefuld hvedekimolie i foderet.

--------------------------------------------------------------------
Har hoven dårlig hornkvalitet, så masseres kronranden med fingre eller lille børste med laurbærsalve.

--------------------------------------------------------------------
Forfangenhed behandles med vekselbade. Lad hesten stå med hovene skiftesvis i koldt og varmt vand. I varme i et kvarter og i koldt i en time. Blød bund virker helbrdende. Frisk græs er banlyst.

--------------------------------------------------------------------
Nægter hesten at spise sin ormekur er det sikkert pga. lugten. Sæt hestens lugtesans ud af kraft ved at dryppe en dråbe eucalyptusolie på dens næse.

--------------------------------------------------------------------
Få en hovbyld til at briste ved at lægge et meget varmt omslag på hoven. Et klidomslag kan bruges. Meget varmt vand røres i hvedeklid. Grøden føres på hovens underside og en plastikpose bindes om.

--------------------------------------------------------------------
Smør hovkapslen ind i levertran isteden for det dyre hovolie. Kronranden må gerne smøres også. Det giver en bedre smidighed i hovvæggen.

--------------------------------------------------------------------
Kastanjer som er svære at få af, skal smøres ind i olie og dagen efter kan de nemt pilles af.

--------------------------------------------------------------------
Gødningspletter kan fjernes ved at gøre pletten våd og smøre ind i kartoffelmel og lade det tøre. Så kan det nemt børstes af.

--------------------------------------------------------------------
Strigler bliver gode igen ved at lægge dem i saltvand et par timer.

--------------------------------------------------------------------
Fluer kan muligvis holdes væk med 1/3 eddike i 2/3 vand.

--------------------------------------------------------------------
Kan hesten ikke stå stille i spande med sæbevand, kan det fyldes på poser i passende størrelse og hoven puttes ned i. Posen holdes fast med bandage om benet. Lad den stå 20-30 minutter.

--------------------------------------------------------------------
Man kan få pelsen til at skinne ved at bruge mikrofiberklude, som kan købes i ethvert supermarked.

--------------------------------------------------------------------
Halehårene kan gøres bløde ved at putte noget babyolie på en blød børste. Gøres helst når hårene er helt rene.

--------------------------------------------------------------------
Brug honning eller babyolie mod muk. Koderne skal være rene og tørre inden det påsmøres.

--------------------------------------------------------------------
For at forebygge sandkolik kan der gives loppefrøskaller. Disse renser tarmene for sand.

--------------------------------------------------------------------
Har du en hvid hest, som skal til vises frem og syne ren og helt hvid, så vask den godt, og gnub kartoffelmel ind i pelsen. Du kan også prøve at vaske hesten i vand med blæk. En blækpatron til en spand vand.

--------------------------------------------------------------------
Græspletter fjernes ved at fugte pletten med sødmælk i cirka 10 minutter. Herefter skylles tøjet med vand og duppes med klart opvaskermiddel uden klor, som man lader virke i 10 minutter. Til sidst vaskes tøjet ved højest mulige temperatur.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Honning & Kaffe? Sjovt & måske lærerig
Kommentér på:
Honning & Kaffe? Sjovt & måske lærerig

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce