Imorgen er det et halvt år {{forumTopicSubject}}

uden min dejlige pony
Han blev desværre aflivet pga af tarmslyng. Pyha sys stadig det er svært det er blevet lettere at "skjule" mine følelser når jeg skal fortælle om ham eller hvordan har blev aflivet. Alle de ting jeg havde hængt op af/fra ham er pillet ned kan bare ikke kigge på det.
Og når min mor snakker i telefon og snakker om hvordan jeg har. Så siger hun bare at hun ikke helt ved hvordan jeg har det. det er bare irriterende at folk har ondt af mig for det hjælper jo ikke (: men det erda blevet en del lettere at få dagen til at gå uden ham