Realistisk historie? {{forumTopicSubject}}
Hej
Jeg er for et stykke tid siden begyndt på en historie fra ene hests synsvinkel. Jeg ville gerne vide om den virker realistisk og om den er værd at fortsætte på?
Måske bør det kursive stykke flyttes op som indledning? Men planen er at jeg laver flere kursive stykker hen af vejen
Anden respons er også mere end velkommen :o)
Jeg mærkede den svidende smerte da pisken smældede mod min venstre side. Jeg sprang sidelæns og udstødte et skingert vrinsk. Pisken ramte mig igen. Jeg rejste mig over manden med pisken, men i det samme slog han pisken hårdt mod min kind. Fortumlet og chokeret satte jeg forbenene i jorden. Manden benyttede sig af mit fraværende øjeblik, og før jeg fik set mig om, havde han hevet det iskolde metalbid ind i munden på mig og klemt mine ører ind mellem pandebåndet og nakkestykket.
”Hold hende lige!” Manden smed tøjlen over til sin søn og gik. Drengen så ængsteligt fra tøjlen, over til mig, og tilbage igen, men han tog ikke tøjlen.
”HOLD HENDE!!!” Manden brølede vredt, og drengen tog forsigtigt tøjlen. Drengen var jeg ikke så bange for. Han var mere bange for mig, end jeg var for ham. Alligevel gjorde det mig nervøs, at drengen stod foran mig og rystede som et espeløv. Manden kom tilbage med en forfærdelig gammel sadel, som højst sandsynlig ikke havde set skyggen af læderfedt eller sæbe de sidste mange år. Manden kylede sadlen op på min ryg, og jeg mærkede en voldsom smerte fra ryggen.
”Giv mig den hest!” Manden hev tøjlen fra sin ængstelige søn. Han begyndte at trække mig hen til en skammel, men jeg strittede imod. Han gav mig et hårdt spark på mit ene bagben. Jeg faldt en smule sammen i smerte, men jeg turde ikke gøre andet end at følge med, da han hev i mig igen…
<i>Ilden knitrede højlydt. Jeg vrinskede skingert og panikslagne.
”Vella Stella!” Pigen, der gav mig mad og vand, kaldte desperat på mig. Jeg sparkede endnu hårdere mod boksdøren, men stadig uden held. En groft bygget mand kom pludselig ud af røgen. Han sagde intet, gav mig blot grime på og hev mig med. Jeg var bange og blev stående, men manden slog mig bare hårdt med en pisk. Det gjorde ondt, men jeg fulgte alligevel med, da manden begyndte at gå. Hvem var den mand? Pigen ville aldrig give nogen lov til at slå mig, og hvor var Pigen?</i>
Manden stillede skamlen op af mig. Jeg trippede væk. Man kunne aldrig vide hvad han kunne finde på.
”STÅ SÅ STILLE!!!” Manden brølede af mig og flåede i tøjlen. Det gjorde ondt i mine mundvige. Skamlen blev på ny stillet op af mig. Jeg dansede væk igen, velvidende at konsekvenserne ikke ville være rare. Manden samlede pisken op. Jeg stivnede. Og så, inden jeg fik set mig om, tævede han løs på mig. Jeg rejste mig over ham. Han mistede grebet om tøjlen. Mine forben ramte knap jorden, før jeg satte i galop. Blind af skræk galopperede jeg mod hegnet – hegnet med de skarpe søm…
sep 2010
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 3 Emner: 78 Svar: 504
sep 2008
Følgere: 13 Heste: 1 Emner: 128 Svar: 470
Dog synes jeg at hvis du gerne vil opnå en realistsisk historie, er det måske forkert at give hesten personlighed. Det med at hesten pludselig har følelser og tænker selv. Istedet kunne du måske indsætte en hovedperson som måske arbejde der, eller bruge sønnen som ser det hele til at beskrive det. Således kan du måske give hesten følelser den vej igen, med at han mener at den ser trist ud mm.
Det var bare lidt tips, efter min mening
sep 2010
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 3 Emner: 78 Svar: 504
Realistisk historie?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside