Det er vildt. {{forumTopicSubject}}

Godaften alle og en hver.

Den dag min pony blev halt blev jeg selvfølgelig synder knust, men jeg gik ud i stalden med hende og stod bare og kælede på gangen.
Jeg stod lige foran hende og hun løftede hovedet let op i min hovedhøjde, jeg fik en virkelig dyb øjenkontakt med hende en øjenkontakt jeg aldrig før havde haft med hende.
Men da jeg stod og kiggede hende i øjnene fik jeg ligesom et flashback af alle øjeblikke i de fem år vi har været sammen, og ligepludselig var det som om hun havde ventet på det rigtige tidspunkt at fortælle mig hvad jeg betyder for hende og at hun har nydt hvert øjeblik med mig.
Og jeg satte mig stille ned på gulvet og havde hende bare løst stående på gangen uden nogle bindinger så hun kunne gå hvor hun ville, men i stedet for at gå rundt, strakte hun halsen og lagde sit hovede på min mave, som om hun sagde at det hele nok skal gå.

Har aldrig prøvet noget så ærligt så vildt før.