{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.437 visninger | Oprettet:

Ildelugtende mennesker {{forumTopicSubject}}

Hej med jer smiley
Ja, det lyder måske som et lidt mærkeligt emne, og det er det måske også. Måske er jeg bare sart - men har snakket lidt med min kæreste og min familie om det, og de er alle enige med mig.
Synes lige jeg ville høre, om der er nogle af jer, der har et andet syn på det, og specielt hvordan I reagerer i sådanne situationer.

Lad mig stille et eksempel op:
Du sætter dig ind i bussen, er på vej hjem fra en lang dag. Du sætter dig ind mod vinduet, og da bussen snart er fyldt op, sætter der sig én ved siden af dig. Vedkommende lugter langt væk af alkohol og værtshus (kunne også være røg, sved, etc.).

Hvordan bør man ifølge din mening reagere? Er det forkert at sidde og snuse mod vinduet, for at undgå lugten? Er det okay at flytte sig? Skal man bare lade som ingenting, og glæde sig til at komme ud i den fri luft?

Hvad med f.eks. i en kø ved kassen, når man skal betale? Eller hvis man står på en perron, og nogle tænder en smøg - det er så godt nok ulovligt nu, men folk gør det stadigvæk. Eller hvis man skal gå igennem en menneskemængde af folk der står og ryger. Må man da holde sig for næsen, eller er det provokerende og uhøfligt, bare fordi man gerne vil undgå at inhalere andre menneskers cigaretrøg?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Skifte toilet 1.200 kr.
  • Jord græs oprydning 2.500 kr.
  • skifte vandhane i bryggers 500 kr.
  • Sort and organize it equipment and cables 1.000 kr.
  • Udbedring af tilkalder stophane og montering af vaskemaskine 750 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Ildelugtende mennesker
  • #1   28. nov 2014 Jeg tror bare du skal ignorere det, og glæd dig til at komme ud i den friske luft. Hvorfor vil du ikke gå forbi en ryger på perronen, er du klar over hvor meget gift et tog smider op i atmosfæren, så er en smøg det rene vand. Lad være med at være så intolerant og accepterer at der er nogen der lugter af det ene eller andet, for det kunne jo også være en sygdom, og hvad så, skal de så blive hjemme fordi de lugter. Næ du ta det med oprejst pande smiley

  • #3   28. nov 2014 Stutteri Haven
    Eksemplet med perronen er mere fordi det lugter. Nu er jeg så særligt sensitiv, og specielt lugte kan jeg blive helt skidt af. smiley

    Jeg kigger også væk, Fie, men øøøøjh, hvor kan det være forfærdeligt nogle gange! Jeg kan blive helt køresyg, men jeg har det simpelthen så dårligt med at give udtryk for lugten med mit kropssprog. :b


  • #4   28. nov 2014 Hvis jeg sad i en bus, og der så kom en der stank voldsomt af spiritus og værtshus, og satte sig ved siden af mig, så havde jeg bedt dem om lige at rejse sig så jeg kunne komme ud. Simpelthen.

    Jeg sidder til daglig i kassen i et supermarked, og hver eneste dag kommer der en der virkelig stinker grimt af spiritus og cigaretter. Han lugter - pænt sagt - ad helvede til, og som om hverken han eller hans tøj har været vasket i måneder.
    Der bliver jeg nødt til at trække vejret gennem munden, mens jeg betjener ham, for ellers kaster jeg helt enkelt op. Jeg kan ikke døje lugten af gammel spiritus, det er det værste jeg ved. Dog siger jeg intet. (og så skynder jeg mig at blive færdig med hans varer så han hurtigt kan komme ud af klappen igen)

    En flok mennesker der står og ryger, som jeg skal igennem, ville jeg vælge at gå en bue udenom. Evt. over på modsatte fortov. På en perron ville jeg bare gå lidt væk. smiley

    Jeg er også særligt sensitiv, men det er mere overfor lyde. Men er der en lugt jeg ikke kan klare, så skal jeg også bare væk. smiley


  • #5   28. nov 2014 Så skulle du måske helt droppe kollektiv trafik, og købe dig en bil, for det kollektive skal have plads til alle, og kører du selv, kan du selv bestemme smiley

  • #6   28. nov 2014 Hører du mig sige, at der ikke er plads til folk der lugter i bussen? smiley

  • #7   28. nov 2014 I bussen ville jeg bare flytte mig. På en perron ville jeg igen, bare flytte mig. I en kø er man jo bare nødt til at bide det i sig. smiley

  • #8   28. nov 2014 Stutteri Haven, nu er det jo ikke alle der har mulighed for at have bil. Jeg synes det er helt okay, at så vidt muligt at holde sig væk fra det man finder frastødende, man behøver jo ikke sige "Undskyld, du lugter, vil du være sød at flytte dig?" Man kan jo helt enkelt bare sige "Undskyld, må jeg lige få lov at komme ud? Jeg skal snart af." og så bare stille sig lidt længere fremme eller tilbage. Og ved en perron bare gå et par meter væk, hvis nogen tænder en smøg. Det er ikke uhøfligt. smiley

  • #9   28. nov 2014 Nob Madsen, det var bare et kompromis, hvis man ikke kan accepterer at nogen stinker smiley

  • #10   28. nov 2014 Selvfølgelig er det okay, at man rejser sig og går væk. Jeg hverken vil eller skal sidde og blive dårlig, fordi folk har valgt at drikke eller ryge (eksempelvis).
    Jeg er enormt sensitiv overfor lugte, og jeg bliver meget hurtig dårlig. Så medmindre at der også skal lugte af kast op i bussen, så tror jeg egentlig at alle hellere vil have, at jeg bare flytter mig smiley Jeg kan dog udholde meget, og har faktisk ikke oplevet at flytte mig i bussen. Det er kun udendørs jeg gør et ret stort nummer af, demonstrativt at flytte mig, hvis en ryger stiller sig LIGE ved siden af mig, og tænder en smøg.

    Da jeg sidste år tog bus frem og tilbage til min hest, tog jeg da også nogle forholdsregler for ikke at genere andre unødigt. Ingen staldsko/mudrede sko i bussen, kun ridejakke når den var ren, og aldrig ridebukser.

    Det er forskelligt hvor sarte folk er. Men særligt rygning kan få mig til at brænde helt sammen. Ikke fordi at folk lugter af røg, men de der enten står (eller stod....) på perronen og røg, eller de som stadig gør det i busskurerne.
    Min skole er også lige flyttet til nye lokaler, og de første uger kunne man nærmest ikke se frem for sig (overdrivelse fremmer forståelsen), når man skulle til indgangen, fordi at alle rygerne skulle stå lige foran dørene. Nu er der heldigvis kommet afmærkede områder op. Jeg synes slet ikke det er i orden at pådutte andre mennesker, at stå i den røg. Jeg skal måske tilføje, at jeg kommer fra en familie hvor størsedelen ryger. Jeg er altså vokset op med det, så jeg er ikke bare oversart for at være på tværs.

    Folk der lugter af alkohol, sved eller lignende, er bare nemmere at flytte sig fra. For det første, skal man sjældent på ligeså stor afstand før man ikke længere kan lugte dem, og dernæst er det ikke direkte sundhedskadeligt.


  • #11   28. nov 2014 Jeg synes ofte at det er et større problem med folk, der ikke aner hvordan de skal dosere deres parfume.
    Misforstå mig ikke, jeg ELSKER når folk kører god personlig hygiejne og lige smider et pift parfume på som jeg kan dufte hvis jeg sidder ved siden af dem i toget eller lignende, men der er bare så mange, som mener de skal tage et bad i parfumen.

    Så vidt jeg ved, er jeg ikke allergisk, men store mængder af parfumeret lugt får mig ganske enkelt til at nyse som en reaktion, ellers kan jeg reagerer med kraftig hovedpine.

    Ildelugtende mennesker har jeg oplevet så få gange at det ikke genere mig, og rygere irriterer mig heller ikke det fjerneste. smiley


  • #12   28. nov 2014 hellere folk der lugter af røg, sved, druk, sur røv, dyr og alt muligt andet end folk der er badet i parfume.

    hvis folks lugt genere dig så flyt dig.


  • #13   28. nov 2014 På en perron ville jeg bede vedkommende om at slukke cigaretten, da det ikke er tilladt at ryge der smiley Ellers ville jeg nok bare flytte mig. Men folk som kommer hen og sætter sig på bænken ved bussen, også begynder at ryge mig direkte i hovedet - de får besked på at enten flytte sig eller slukke for cigaretten. Syntes det er så respektløst bare at tænde en cigert også bare ryge dem, som sad på bænken i forvejen, lige ind i hovedet!

    Men oftest flytter jeg mig som sagt bare


  • #14   28. nov 2014 Jeg er hysterisk mht noget der stinker. Røg, alkohol og sved. I bussen ville jeg sidde med næsen i hånden (læne hovedet i hånden) som om jeg var træt e.l og gå så hurtigt ned og stille mig da jeg skulle af. Ift cigaretter og alkohol så ville jeg bare gå udenom og sætte mig et stykke væk fra personerne smiley

    Mvh TT


  • #15   28. nov 2014 Jeg synes man ska gøre det man føler for. Lugter sidemanden, så flyt dig. Hold dig for næsen hvis du skal igennem røg. Og ja alle skal være her samt i offentlig transport, det mener jeg gælder begge veje. Såfremt man benytter offentlig transport må man også have en hvis respekt for sine medmennesker og sørge for at opretholde en personlig hygiejne og dermed gøre det muligt for andre at være i nærheden. Bum!

  • #16   28. nov 2014 Det generer mig inderligt - specielt, hvis folk har dårlig ånde eller lugter af sved. Men jeg bider det i mig og beder til, at jeg snart kan liste væk.

  • #17   28. nov 2014
    Jeg har brugt offentlig transport i mange år og lugtet til en masse sjove lugte, men på den anden side så har jeg selv siddet og lugtet i mit ridetøj - det glemmer folk bare de gør.

    Så jeg bliver sidddende og trækker vejret igennem munden og ser frem til og stå af :o) Der skal være plads til alle - også alkoholikere eller den gamle dame der har overproppet sig selv med parfume eller den unge knægt der lugter af sved fordi han har løbet efter bussen.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.676
    #18   28. nov 2014 Man opfører sig som et anstændigt menneske og ignorer det..

  • #19   28. nov 2014 Jeg synes det er enormt uforskammet at flytte sig.. Så må man sgu holde lugten ud. Bum

  • #20   28. nov 2014 Emilie: Hvordan kan det være uforskammet at man flytter sig? Jeg flytter mig også hvis en person med en forkølelse sætter sig op af mig.

  • #21   28. nov 2014 har prøvet en enkelt gang i toget at der kom en hen og satte sig ved siden af mig, som lugtede af gammel sur røg.... en lugt der virkelig virkelig giver mig kvalme, så jeg valgte at flytte mig.... måske nogen synes det er uforskammet, men jeg mener nu det er lige så uforskammet at brække sig ud over et fremmed menneske smiley

  • #22   28. nov 2014 Jeg går faktisk lidt i panik hvis jeg kan lugte sved, for jeg er så bange for at det er mig selv, hahaha smiley (det er det dog heldigvis ikke)
    Ifht. røg er jeg efterhånden blevet vant til det, da mange fra min klasse ryger, og nogle ryger også e-cig i klassen... Men ja, sådan generelt med lugte prøver jeg virkelig bare at vende hovedet den anden vej og indsnuse det friske luft jeg nu kan komme til smiley fx. der i bussen.


  • #23   28. nov 2014 At jeg så via min uddannelse har lært at acceptere mærkelige lugte - læser til bioanalytiker og når man er på rundtur på sygehuset - så møde man en masse ikke rare lugte. Men der kan jeg sagtens være professionel og lukke det ude. Men ikke i min fritid smiley

  • #24   28. nov 2014 Ville du ikke blive utrolig såret hvis nogen flyttede sig fordi du satte dig ned? De mennesker der måske ikke lugter så skønt har nu altså også følelser. Jeg bryder mig heller ikke om det, men ville sidde det ud hele busturen igennem.


  • #25   28. nov 2014 Ville sige, at det kommer an på hvor slemt det er. Hvis jeg ikke kunne trække vejret, eller fik det dårligt, ville jeg simpelthen gå. Også med rygere, der kan jeg sagtens holde mig for næsen. Det er ikke mig der har valgt at ryge, hvorfor skal jeg så have deres røg? Hvis det ikke er slemt, bider jeg det bare i mig. Men sådan er man jo så forskellige. smiley

  • #26   28. nov 2014 Emilie: Og de mennesker der skal lugte til de mennesker der måske ikke lugter så skønt, er også bare mennesker. Mennesker med grænser. Min grænse går et sted, og fordi at det muligvis kan såre andre, skal jeg da ikke gang på gang gå på kompromis med mine egne grænser?

  • #27   28. nov 2014 Vi blev spurgt om vores mening, og den fik i smiley

  • #28   28. nov 2014 Det siger jeg vidst heller ikke at der er noget i vejen med? smiley Men det er et debatforum, altså må man forvente at ens svar i et emne kan ligge op til debat.
    Jeg undre mig bare over din udtalelse, fordi det virker til at du mener, at hensynstagen kun går én vej.


  • #29   28. nov 2014 Sikke en masse gode meninger! smiley

  • #30   29. nov 2014 Jeg lader som ingenting.

    Jeg ryger og har skam også mit ridetøj på i bussen, for jeg gider simpelthen ikke bøvle med at skifte når jeg skal ud og hjem igen.. Så jeg lugter måske lidt af hest og lidt af askebæger.

    Nej, det er ikke så fedt at lugte til andres sure armsved, men jeg synes det er værre med folk der har taget bad i DKNY's nyeste krads og kan lugtes på 30 km afstand. Jeg er ikke allergisk, men synes da godt jeg kan blive en smule rundtosset af sådan en omgang.

    Mht. at ryge, så ryger jeg ikke når der er mange på perronen, men hvis der ikke er ret mange, så ryger jeg altså. Jeg går ned i den anden ende, hvor der ingen mennesker er. Jeg synes det er en åndssvag lov. På hovedbanen kan jeg godt se det, da man jo egentlig er indenfor, ligeså med nørreport. Men udenfor synes jeg godt jeg kan ryge. Jeg sætter mig heller ikke ved siden af nogen ved et stoppested og oser dem op i æsken, men kommer du som ikke-ryger og beder mig som ryger at flytte mig, selvom jeg var der først, så bliver du bedt om selv at fise af. Simpelt.

    Jeg synes dog ikke jeg møder folk der lugter dårligt ret ofte. I køer synes jeg ikke det er folks lugt, men mere folks tendens til at kravle op i røvhullet på personen foran, bare for at komme tættere på kassen, der er ualmindeligt irriterende og personligt rum-invaderende. Gå ud af min sfære.


  • #31   29. nov 2014 Det er ikke alle mennesker der har adgang til bad hver dag, eller som er i fysisk eller psykisk stad til selv at klare det.
    Jeg ville fandme blive ked af at nogen flyttede sig fordi jeg satte mig ned ved siden af dem. Og det tror jeg egentlig også i selv ville i sidste ende


  • #32   29. nov 2014 Jeg ville også blive voldsomt ked af det, hvis nogle foyttede sig, fordi jeg satte mig ved siden af. Ville selvfølgelig overveje, hvad der var galt med mig. også derfor jeg ikke kunne finde på at flytte mig, men gud hvor ville jeg ønske, at jeg turde. Men så høflig er jeg dog!

  • #35   29. nov 2014 Jeg har aldrig ridetøj på i bussen, for min hest bor 800 meter fra mit hjem..

  • #36   29. nov 2014 På mit arbejde (døgninst) har vi en beboer der ikke har fået den lærdom hjemmefra ift personlig hygiejne. Derfor arbejder vi meget med at få denne beboer i bad. Det er for han en rigtig god ting at få at vide at han lugter, han bliver måske lidt sur men så går han i bad smiley Så ved nogle personer er det et skub i rigtig retning at de får vide at de stinker! smiley

    Mvh TT


  • #37   29. nov 2014 Jeg ville så aldrig opfordre nogen at sige til en fremmed i bussen eller på gaden at de stinker

  • #38   29. nov 2014 Jeg lader som ingenting smiley Men det lære man også lidt at gøre som klinikassistent, for der kommer alle slags folk og der kan man ikke bare gå fordi de lugter smiley

  • #39   29. nov 2014 jeg takler det ved at ånde ud af munden. det er ubehøvlet for man ligner en med åndenød men heller det end at ligne en der skal brække sig smiley

    Jeg som servicemedarbejder oplever tit folk der lugter langt væk af sved, gris, ko eller det helt fjerde. griselugten er for mig den værste smiley

    men men men men!! Nu vi jo hestefolk. har i nogensinde tænkt på hvad folk tænker når i kommer direkte for hestene af? vi har jo vænt os til lugten. de har ikke.. Tænker også altid "stakkels mennesker" når jeg står i kø eller sidder i toget smiley

    btw. jeg giver dig ret i af folk ikke skal stå og øse folk i hovedet når de ryger, man ved aldrig om personen måske har røg-allergi eller noget smiley Men ryge må man sgu godt. så længe folk tager hensyn smiley


  • #40   29. nov 2014 Emilie - Jeg siger hellere ikke at vi ligefrem skal sige direkte til mennesker at de stinker! Det har jeg ingen steder skrevet. Men at vise personen nonverbalt på en pæn måde ved at flytte sig er der intet galt i. Man kan jo ikke sige til ukende mennesker at de stinker. Vi kender dem jo ikke og ved ikke hvordan de reagerer på det, så det er slettes ingen god ide. smiley

  • #41   29. nov 2014 Altså, hvis en person ved siden af mig pludselig bad mig om at lade hende komme ud, så havde jeg da bare tænkt: Super, more room for me!
    Det er jo en anden sag, hvis jeg rent faktisk havde været klar over, at personen synes, jeg stinker.


  • #42   30. nov 2014 Det kommer an på, hvor kraftigt personen lugter. Jeg har da også siddet ved siden af en gammel mand, der simpelthen stank af sur og kraftig røg og alkohol. Han skulle heldigvis af rimelig hurtigt. Jeg har ikke prøvet at flytte mig, men hvis det er en meget kraftig lugt, som jeg decideret får det dårligt af, ja, så ville jeg flytte mig. Jeg synes ikke der er noget utroligt uforskammet i at flytte sig når man får det dårligt - vi snakker jo ikke om en smule armsved, men en kraftig lugt der decideret gør dig dårlig smiley

  • #43   30. nov 2014 Jeg ville bestemt ikke bliver såret hvis vedkommende ved siden af mig flyttede sig. Tvivler på jeg overhovedet ville begynde at tænke over hvorfor han/hun nu gjorde det. Og efter som jeg har en mild parfume allergi, så flytter jeg mig altså også vis folk har badet i parfume, ellers kan jeg på ingen måde trække vejret. Så ja der tænker jeg udelukkende på mig selv og mit helbred - for det er nu engang langt vigtigere for mig end at vedkommende nu skulle blive såret over at jeg har flyttet mig.
    Angående hestetøj, så tager jeg ikke offentlig trafik ud til mine heste. Men gjorde jeg, så ville jeg ikke sætte mig ved siden af andre - nærmere holde lidt afstand.


  • #44   30. nov 2014 Jeg kører ofte i off transport i mit ridetøj. Jeg handler også i det. Er sikker på at mange synes, jeg lugter af sur hestenumse, særligt fordi jeg bor midt i kbh blandt byboerne. Men det må de sgu leve med smiley

    Synes ærlig talt det er utroligt sjældent, at folk lugter så grimt som du beskriver det. Eller også er jeg måske bare ikke særlig sart smiley


  • #45   30. nov 2014 Well..... offentligheden repræsentere alle folkelag - også dem der lugter dårligt. Jeg handler stort set altid ind i mit ridetøj og jeg har i mange år kørt med bus i mit ridetøj. Jeg har oplevet folk i bussen har hvisket noget ala "fy for helvede hvor er lugter" og det var ikke pæne tanker jeg tænkte om dem efter - og folk der siger sådan er generelt ikke folk jeg giver de største credits til.

    Jeg tror faktisk aldrig at jeg har oplevet at folk lugter så uudholdeligt grimt som der bliver beskrevet her i tråden. Måske har jeg dårlig lugtesans eller måske er jeg bare ikke så sart.

    Hverdagen dufter ikke kun af rosenblade og hyacinter, den dufter også af gamle alkoholikere, ridepiger, folk med dårlig ånde og alverdens andre almindeligheder.

    Og med dette sagt: så ja, jeg synes det er ualmindeligt uhøfligt at rejse sig fra sin plads i bussen fordi ens sidemand ikke lige dufter som man ville ønske.


  • #46   30. nov 2014 Jeg har oplevet en som lugtede af sved, øl, røg og tis - her flyttede jeg mig altså. Det var bare for meget for min næse, men det er så også den eneste gang jeg har flyttet mig. Men ville gøre det igen hvis der var en som lugtede mere end hvad min næse tillader - eller hvis en person har taget bad i perfume.

  • #47   30. nov 2014 Jeg flytter mig simpelthen. Der er da SLET ingen grund til at JEG skal blive utilpas af, at en person lugter, i stedet for at jeg flytter mig, så vi begge to er glade smiley

    Personer der har "badet i parfume" bliver jeg nød til at gå væk fra, da jeg er allergisk og min astma bliver bla. udløst af parfume, så der er da ingen grund til, at jeg skal få et astma anfald og blive dårlig, i stedet for at gå væk fra personen, så der igen ikke opstår problemer.


  • #49   3. dec 2014 hmm hvis folk kommer ind om morgnen i en fyldt bus og stinker af sved kan jeg godt tænke åhh gud det bliver en lang tur (1.3 km) og går folk aldrig i bad
    jeg kan bare ikke klare lugten af sved fra morgenstunden

    men hvis det er hen på eftermiddagen så er jeg lidt mere overbærene for så har folk knoklet i løbet af dagen så derfor er det ok at lugte

    bryder mig ikke om det om eftermiddagen men der er forståelse i problemet

    folk i landmandstøj der stinker af ko lort er ok
    folk i mekaniker tøj som stinker af olie er ok
    folk som går bager tøj på og stinker af brød er ok
    folk i heste tøj og stinker af hest er ok

    og så elsker jeg en god parfume (selvom den er overdrevet så giver det lidt et blik på renlighed og det er lidt mere til trækkende end en landmand i ko lortstøj) (sorry)

    dog kan det jo være totalt omvendt ved en som har meget parfume på og en som går i ko lortstøj

    (lyder lidt som en der modsiger mig selv i hele tiden ) smiley


  • #50   20. dec 2014 Altså, hvis der står en flok rygere den vej hvor jeg skal gå, holder jeg vejret, eller holder mig for næsen. Især når de står lige ude foran døren på en butik/center. Eller hvis jeg lige har flyttet mig fra en flok rygere, og der så kommer en og tænder en smøg, vender jeg mig væk, og tager et par skridt væk... Ikke for at være ond, men det er min måde at sige "pænt" at jeg ikke bryder mig om lugten af røg, selvom de synes det er fantastisk.
    Hvis der kommer en der lugter af alkohol, går jeg en bue uden om, eller hvis de stiller sig ved siden af mig, træder jeg et skridt væk.

    Jeg gør intet for at være ond, simpelt hen bare fordi at jeg ikke kan klare det. Jeg bliver simpelt hen utryg. Og folk plejer også at være meget forstående over for det. Men det er nok også fordi jeg aldrig selv har drukket eller røget (da jeg kun er 13-14 xD)


Kommentér på:
Ildelugtende mennesker

Annonce