Kan i tyde spørgsmålet? (samfundsfag) {{forumTopicSubject}}
Sidder med en opgave i samfundsfag, og i en af opgaverne har jeg lidt svært ved at tyde hvad det er jeg skal svare på. Jeg har 4 spørgsmål der lyder:
1 Livsformer : Gør rede for de tre forskellige slags livsformer der beskrives på siderene 32 – 36 .
(Opgaven på s. 35 besvares)
2 Forklar med dine egne ord hvad der forstås ved begreberne ; ”artikulationsfelt”, ”Habitus” og ”Kapital” som Pierre Bourdieu er ophavsmand til.
3 Sociologen og politikeren Henrik Dahl, har på baggrund af Pierre Bourdieus livsstilsteori, udviklet den såkaldte ”Minervamodel”, som er gengivet på s. 38 ( Figur 2.4).
4 Gør rede for de 4 forskellige segmenter og besvar endeligt spørgsmålet s. 41
Det er spørgsmål 3, jeg ikke forstår. Jeg ser det bare som en konkluderende sætning, og har svært ved at se spørgsmålet her. Figuren 2.4 er den jeg arbejder ud fra i spørgsmål 4.
Nogen af jer der kan forstå hvad jeg skal i spørgsmål 3?
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 27 Heste: 1 Emner: 120 Svar: 2.323
Da minervamodellen jo netop består af segmenter, vil jeg tro, at det er den du skal forklare - altså - at det der står under punkt 3 blot er information til den egentlige opgave i punkt 4.
aug 2009
Følger: 122 Følgere: 272 Heste: 19 Emner: 386 Svar: 7.148
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 64 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.519
dec 2012
Følger: 30 Følgere: 33 Emner: 2 Svar: 332
Fx.
Livsform: Begrebet dækker over dels en persons hverdagspraksis ( normaldags typisk forløb), personens forestilling om det gode liv( mål/drøm). Der opereres med 3 livsformer: lønmodtagerlivsform, den selvstændige livsform og den karrierebundne livsform, som især adskiller sig fra hinanden gennem synet på arbejde og fritid.
Forskelle på disse ses i forholdet mellem arbejde/fritid- arbejde for at leve eller leve for at arbejde.
Delkulturer/ etnocentriske.
Livsformsbegrebet blev introduceret af etnologen Thomas Højrup i begyndelsen af 80'erne.
Thomas Højrup, født 1953. Etnolog og lektor ved Københavns Universitet siden 1984. Højrup er kendt for værket ”Det glemte folk – Livsformer og centraldirigering” fra 1983, hvor han analyserer betydningen af forholdet mellem arbejde og fritid for den enkeltes liv.
Kendskab til livsformer og livsstile kan hjælpe os til at forklare og forstå, hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Det afgørende for den enkelte livsform, er opfattelsen af forholdet mellem arbejde og fritid.
Lønarbejderlivsformen ser arbejde som et middel til at opnå tilværelsens egentlige mål, der er at holde fri. Derfor er der vandtætte skodder mellem arbejde og fritid.
Den karrierebundne livsform ser fritiden som et middel, der kan bruges til at blive bedre til sit arbejde. Man går i fitness centret for at få mere energi til sit arbejde, eller netværker i golfklubben. Den selvstændige livsform skelner ikke mellem fritid og arbejde. Derfor giver det ikke nogen mening at sondre mellem, hvad der er henholdsvis mål og middel. Den selvstændige livsform findes bl.a. inden for landbruget, små håndværksmestre eller enkeltmands-virksomheder.
Lønarbejderlivsformen var dominerende i det moderne samfund, mens den fortrænges af karrierelivsformen i det postmoderne samfund hvor der er større fokus på selvrealisering.
Det væsentlige ved livsformsteorien er, at den både vægter selve arbejdet og de holdninger, som den enkelte erhverver sig gennem tilknytningen til arbejdet. Det vil sige, at hvis man fx tager en lønmodtager, så får han eller hun nogle bestemte holdninger til det at arbejde, til fritid, til familieliv osv., gennem arbejdet som lønmodtager. En af Højrups pointer er, at de forskellige livsformerrummer meget forskellige holdninger til samfundet og livet, og at det kan være meget vanskeligt for individer, der lever i en bestemt livsform, at forstå de to andre. Fx vil den selvstændige livsform have en helt anden opfattelse af det at arbejde end lønmodtagerlivsformen.
Det, livsformsteorien således tydeliggør, er, at der til et bestemt erhverv knytter sig en række forskellige kulturelle vaner og værdier. Desuden vurderer livsformsteorien forholdet mellem på den ene side arbejdet og på den anden side fritiden som værende afgørende for de forskellige kulturer, der udvikler sig inden for henholdsvis den selvstændiges, lønmodtagerens og den karrierebundne livsform. På trods af dette kan det i dagens samfund være vanskeligt at foretage så stramme kategoriseringer, som tilfældet er med livsformsteorien. Fx synes der her i 2010’erne at være flydende grænser mellem lønmodtager-, den selvstændige og karrierelivsformen, hvilke kan gøre det vanskeligt at fastslå, om en person har en bestemt livsform frem for en anden. Det konstante identitetsarbejde i det senmodernesamfund, jf. kapitel 4, bevirker, at den enkelte måske sjældent vil forblive i en livsform livet igennem, men snarere vil foretage en række skift.
Det særlige ved Højrups forklaringer er, at de afdækker forskellige kulturer blandt borgerne. Her kan ”kultur” groft sagt oversættes til, hvordan der i de tre livsformer, som Højrup præsenterer, er forskellige holdninger til, hvad der er det vigtige i livet. Selvom Højrup præsenterede teorien tilbage i 1983, er den stadig relevant, fordi den knytter sig til arbejdets betydning for det enkelte menneske, og fordi arbejdet er noget, mange mennesker forstår sig selv ved. Se de tre forskellige livsformer i figur 5.1.
Livsstile handler om, at man gennem en kortlægning af befolkningens forbrugsmønstre kan påpege ligheder og forskelle mellem bestemte sociale grupper. Livsstile er bygget op omkring bestemte værdier og opfattelser af virkeligheden, samt måder vi mennesker agerer på. Det vil sige, at de normer og værdier, som vi har lært igennem socialisationsprocessen, jf. kapitel 3, spiller en aktiv rolle i den livsstil, som vi mennesker hver især opbygger. Livsstil er i dagens senmodernesamfund afgørende, fordi vi mennesker i høj grad forstår os selv gennem det, vi forbruger, som fx bolig, bil, ferierejser, sko, mad, cd’er, bøger, tøj, film/tv-programmer, ipods, mobiler, pc’er osv.
Vigtigheden af at have en bestemt livsstil i det senmoderne samfundunderstreges af mediernes massive udbud af livsstilsprogrammer. I fjernsynet kan vi fx se ”Hollywood-fruer”, ”Veninder på første klasse”, ”Familie i form”, eller ”Godaften Danmark”. Desuden kan vi i utallige livsstilsmagasiner som fx Sirene, Woman, Iform, Euroman, Alt for Damerne, M-magasin, i formiddagsavisernes livsstilssektioner samt på internettets næsten uendelige antal livsstilssider konstant hente informationer om den rigtige livsstil.
Selvom vi hver især gør alt for at udvikle en særlig og unik livsstil, kan det konstateres, at der rent faktisk er meget store grupper i det danske samfund, som kan siges at have mere eller mindre den samme livsstil. Ved at inddele den danske befolknings forskellige opfattelser af samfundet, og deres forskellige handlemønstre, i en række bestemte kategorier er det muligt at identificere bestemte livsstilsgrupper. Den mest kendte model til dette er Minervamodellen. Se figur 5.2.
Med Minervamodellen i hånden er det muligt at inddele den danske befolkning i fire forskellige livsstilsgrupper. Hver livsstilsgruppe har sine særlige karakteristika, eller kulturer om man vil, baseret på gruppens uddannelsesniveau, indkomstniveau og status/prestige.
Minervamodellen er et meget brugbart redskab, når vi ønsker at undersøge valg- og handlingsmønstre blandt den danske befolkning. Inddelingen af befolkningen i fire livsstilsgrupper er udtryk for det, man kalder for en segmentering. Segmentering betyder en opdeling af eller udsnit af befolkningen i forskellige kategorier. Inden for samfundsvidenskaberne er det nødvendigt at kunne inddele befolkningen i segmenter for at finde ud af, hvad der er specielle træk ved bestemte sociale grupper (segmenter) i samfundet. Hvis vi ikke foretog denne inddeling af befolkningen i segmenter, vil undersøgelsesgrundlaget blive alt for stort. Et segment iMinervamodellen er fx ”de moderne”, et andet ”de traditionelle ”osv.
Ved at foretage denne segmentering (opdeling) kan man undersøge de forskellige særtræk ved de enkelte livsstilsgrupper dybere og finde ud af, om der er sammenhæng mellem fx en livsstilsgruppes uddannelsesniveau og dens syn på globaliseringen. Reklamebranchen og de politiske partier er meget glade for Minervamodellen, fordi de kan bruge den til at planlægge en bestemt kampagne, så den præcist rammer den målgruppe, som den er tiltænkt.
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 64 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.519
jun 2011
Følger: 1 Følgere: 1 Emner: 5 Svar: 257
Kan i tyde spørgsmålet? (samfundsfag)