{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
569 visninger | Oprettet:

Min histoie i Dank... vil i se den?? {{forumTopicSubject}}

hej i dansk har vi lavet i histoier, (fantasy)

vil du se den??

Hvad sys i??











Vejen til det samme liv


Kate og hendes forældre var op at skændes. Til sidst blev Kate så sur at hun gik ned i byen helt for sig selv. Hun sad og tænkte ved et spring vand. Hun sad der længe, pludselig kom en dreng hen til hende, han havde smukke øje, blondt hår, men meget laset tøj. ”Hej, jeg hedder Josh, du har siddet her længe hva’,” sagde han. ”Ja, jeg er sur på mine forældre. De vil have mig til at gå i fint tøj, og med til fine selskaber. Det er bare ikke lige det piger nu om dage gør,” sagde Kate. ”Jeg ville ønske jeg ikke havde nogle forældre,” mumlede hun. ”Det tror jeg ikke,” sagde Josh. ”Jeg har ingen forældre,” sagde han stille. ”Du er heldig,” sagde Kate. ”Nej det er du,” sagde han. ”Gid vi kunne bytte pladser, så ville du have forældre og jeg ville være fri,” sagde Kate højlydt.
”Kom vi kan gå en tur så kan du fortælle mig om dit liv,” sagde Josh.

Kate var en sød femtenårig pige som elskede sine veninder mere end noget andet. Kate var enebarn hun hadede det. Hendes mor ville have hun skulle være så fin så fin, men Kate ville bare gerne have et par tæt siddende cowboybukser på og en bluse. Hendes mor købte fine kjoler, fine sko og lignede. Kate var meget smuk, hun havde kinesisk blod i sig, nok også noget europæisk i sig. Hendes far var en som aldrig blandede sig skænderier, men lige i dag syntes han at det var på tide hun blev en rigtig dame. Kate fik alt hvad hun ville have, men engang imellem syntes hun at det var træls at de havde så mange penge. Hendes far var bank direktør, hendes mor havde sin egen tøj butik.

Josh var en glad sekstenårig dreng som altid var med på den værste. Josh havde det modsatte liv, han var forældre løs, og stjal alt hvad han skulle bruge.
Som helt lille døde hans forældre, der var ikke penge nok til 3 personer, så det var kun Josh der fik hvad han kunne spise, forældrene fik kun rester. Når Josh tænkte tilbage på sine forældre var der et tomt hul. Han kunne lige ane sin mor men faren kunne han ikke huske. Josh havde været alene siden han var ca. 5.

Et par dage efter var Josh og Kate nærmest uadskillelige, de var sammen hele tiden, det eneste tidspunkt de ikke var sammen var når Kate var hjemme eller i skole, Kate turde ikke præsentere Josh for sine forældre, hun vidste at de ikke ville kunne lide ham. ”Kom du skal have noget nyt tøj, du kan ikke se sådan ud når mine forældre skal møde dig,” sagde Kate. ”Jeg tror ikke jeg vil præsenteres for dem, de vil bare sige at jeg er en kedelig gade dreng,” sagde Josh. ”Jo, kom nu, de ville elske dig, mine forældre er søde,” løj Kate. ”Okay så. Du vinder,” sagde Josh kedeligt. ” jubiii, de vil elske dig,” sagde hun glad.

”Kan du så komme ud, din beskidte knægt,” skreg Kates mor. ”Rolig nu skat, han er nok ikke så værst,” sagde Kates far, beroligende. ”Ja mor giv ham dog en chance!” skreg Kate lige ind hovedet på sin mor. ”Vel vil jeg ej!” skreg hun tilbage og kiggede på Josh. Josh stod bare og så forvirret ud. ”Hvis han skal ud går jeg med!” sagde Kate ”Nej for du skal med mig til selskab,” sagde Kates mor. ”Du kan tro nej!” sagde Kate koldt og hæv Josh med sig udenfor. ”Kom Josh jeg har brug for at komme væk fra den her familie,” sagde Kate. ” Okay,” sagde Josh, som stadig var lidt forvirret. ” Men jeg skal lige hente Lady,” sagde Kate. ”Hvem er Lady?” spurgte Josh. ”Min dejgom din knold, hvad hedder din?” spurgte Kate. ”Piphans,” sagde Josh. ”Hent ham så mødes vi uden for tivoliet,” sagde Kate glad.

10 minutter efter stod de to venner, med deres dejgommer udenfor tivoliet. ” Når… Hvor er han sød,” sagde Kate. ”Din er da også sød,” sagde Josh. ”Tak, kom lad os gå ind,” sagde Kate. ”2 billetter, tak,” sagde Kate. ”Så gerne,” sagde den søde billetmand. ”Mor jer nu.” ”Tak, vi skal prøve,” sagde Kate.
”Kom lad os gå herind,” sagde Kate. De gik ind i spøgelsehuset, det var en af de uhyggeligste i Washington. ”Ok,” sagde Josh lidt bange. Da du havde været der ind i ca. 15 minutter kom de ud igen. ” Vil du prøve?” spurgte Kate til Josh. ”Ja ja,” han skulle prøve at skyde på dåser, han vandt en lille bamse. ”Den må du få,” sagde han til Kate. ”Tak.” Ca. 2 timer efter gik de ud fra tivoliet.

”Hvorfor har jeg det her grimme tøj på?” spurgte Kate forvirret. ”Ej hvor spooky ” sagde Josh. ” Kom lad os gå hjem til mig, så jeg kan få noget andet tøj på,” sagde Kate, som stadig var meget forvirret.
”Kan du så komme ud, din beskidte tøs,” skreg Kates mor. ”Rolig nu skat, hun er nok ikke så værst,” sagde Kates far. Det hele startede for fra. Josh gik ud til Kate, som sad og græd. ”Jeg ville ønske, at jeg ikke havde sagt det med at jeg ikke ville have nogen forældre, nu ved jeg hvordan du har det. Jeg er dum!” sagde Kate. ” Vær ikke for hård ved dig selv, det var jo os begge som ønskede noget andet end det vi havde. Vi skal nok få det hele på plads igen,” sagde Josh trøstende. ” Kom lad os gå en tur, vi skal væk her fra!” sagde Josh.

Kate og Josh tog ud i skoven sammen for at tænke lidt over tingene. Da det begyndte at blive aften, gik de ned i byen, for at finde noget mad. Josh fandt 250 kr. i lommen. ”Se hvad jeg har her,” sagde han. ”De er nok fra da jeg havde det rige tøj på, jeg lage dem i lommen, da vi gik ind i tivoliet,” sagde Kate lidt forbavset. ” Ja det er det nok,” sagde Josh. ”Kom lad os gå her ind, og finde noget mad vi vil have.” sagde Kate. De gik ind i brugsen for at købe noget de kunne varme over et bål. Da de havde fundet noget betalte de og gik tilbage til skoven. Da de kom hen til det sted de var før, lagde de tingene, og gik en lille tur. De kom forbi en gammel efterladt hytte. De gik der ind og fandt en bål rist, en pande og andre ting man kunne bruge til at lave mad med. De gik tilbage til maden og tændte et bål. Kate havde nogle tændstikker i lommen fra da Josh var fattig. Da de havde fået lavet noget mad, spiste de det og lagde sig tæt ved hinanden for at holde varmen. Kate fandt nogle små tæpper i Joshs taske, som en gang var Kates. Derfor vidste hun at de var der. Senere hen på aften fortalte Josh noget usædvanligt. ” Kate, du må ikke lade vær med at tror mig, jeg drømmer nogle gange om noget jeg gør i fremtiden, jeg er synsk om natten som mine venner kalder det.” sagde Josh ”Hva’, er det muligt?” sagde Kate. ” Ja, det er det,” sagde Josh. Da de havde snakket lidt mere om det, lagde de sig til at sove.
Da Josh var faldet i søvn, lå han og svedte. Kate kunne mærke det så hun lå bare vågen og kiggede på ham. Han sagde nogle ord men Kate forstå det ikke.

”Lad vær, gå ikke der hen.” Josh var inde i en drøm som handlede om noget der ville ske i fremtiden.” Hej vil du hjælpe os med at få vores liv tilbage på plads?” sagde Josh i sin drøm. ” Ja måske men i skal…”

Kate vækkede ham, så han kunne ikke nå at hører hvad damen sagde. ”Hvorfor vækkede du mig?” spurgte Josh. ”Du lå og svedte og jeg var nevøs for dig,” sagde Kate. ”Okay, men det må du altså ikke gøre frem over, for nogle gange er det vigtigt, jeg bebrejder dig ikke,” svarede Josh. ”Det må du undskylde,” sagde Kate. ”Jeg drømte om os to, vi stod og snakkede med en dame om hvordan vi for vores liv tilbage, hun sagde noget med at vi skulle et eller andet,” sagde Josh. ”Ok, så det vil sige at vi skal finde en dame. Det er jo nemt, men spørgsmålet er HVEM?” råbte Kate. ”Hun havde en sort kat. Hun var gammel og havde spåkone tøj på tror jeg,” sagde Josh lidt beroligende.

De to venner tog på en lang rejse, de spurgte en masse folk, men ingen kendte noget til den gamle kone, de beskrev hende, men ingen. En dag hvor de næsten havde opgivet, kom en gammel mad gående, han spurgte om der var noget galt, ”Ja, vi leder efter en gammel kone, hun har gammelt tøj på, en sort kat, og en glas kugle,” sagde Josh lidt opgivende. ”Okay, på den måde, jeg kender en som ved en masse, måske kan han hjælpe,” sagde den gamle mand lidt opmuntrende. Han fortalte dem hvad de skulle gøre for at finde ham. De rejste i ca. 1 dag og en nat. De rejste kun om dagen, men de stod tidligt op, ca. kl. 5 om morgenen. Endelig kom de til den meget kloge mand. Han fortalte at den gamle kone boede inde i den magiske verden, så de tog ind i den magiske verden sammen med manden. ”Hvad hedder du egentlig?” spurgte Kate. ”George,” sagde den gamle mand. ”Kom vi skal hen bag den der bager butik, der er en skraldespand, og nede i den har jeg gemt en halskæde som kan åbne en portal. De gik om bag butikken, både George, Kate, og Josh. ”Kom, gå nu bare der ind, det gør ikke ondt, det kilder bare lidt i maven. Kate du går først,” sagde George. Han holdt halskæden op og der åbnede sig en portal, den var blå, og lignede en spiral. Han skulle gå sidst, for lige så snart halskæden ikke var i de rigtige hænder lukkede portalen sig, og når den var i den magiske verden var portalen lukket.

Da de alle 3 var i den magiske verden, gik de hen mod en skov. Den var meget stor, og flot. Inden de gik ind i skoven sagde George. ”Jeg kan ikke gå med jer mere. I må klare resten selv,”. De to venner gik glad videre, men da de kom ind i skoven var der mærkelige væsner. De var grimme, ulækrere, og de lugtede noget så fælt. De gemte jeg bag ved træer for ikke at blive jagtet af de grimme væsner. De kom ud på den anden side af skoven, der så de en gammel kone. ” det er hende.” råbte Josh. Hun kiggede på ham og sagde: ”Ja det er, jeg har set jer i min kugle, i skal have jeres liv tilbage, men hvis jeg skal hjælpe jer skal i løse nogle opgaver. ”Hvad går de ud på?” spurgte Kate ivrig. ” ikke for haste sig.” sagde den gamle kone bestemt, ”jeg er stædig som et æsel,” sagde hun. Kate tog i mod det og sagde. ”okay, det må du undskylde, jeg er bare ved at være træt af det her.” ”det kan jeg godt for stå.” Sagde den gamle kone. ” her kommer jeres første opgave,” sagde hun. ”I skal gå ned i dette bur.” Hun viste dem et stort bur. ” i skal finde nøglen og gå op ad trappen, det lyder nemt men neden under jer, venter mine søde små, eller skulle jeg sige store, krokodiller,” sagde hun. ” buret sænker sig hele tiden. Så hvis i ikke finder nøgle, bliver i mine små kæledyrs aftensmad,” sagde hun. De gik ned buret, konen låste buret og smed nøglen ned til krokodillerne. ” hvad har du gjort? Nu kan vi jo ikke finde nøglen,” sagde Kate. ” rolig nu lille frøken, der er en anden nøgle,” sagde konen. ” kun venskabet kan få jeg ud,” sagde hun så ondt. De gik helt i panik, de stod og ruskede i tremmerne, lige pludselig åbnede lågen sig. ” Øv,” skreg konen. ”I holdte på en tremme samtidig, derfor åbnede den sig,” sagde konen. ” vil du så hjælpe os nu?” spurgte Kate. ” Nej,” svarede hun. ” I skal løse 2 opgaver mere;” sagde konen. ” Okay så kom med den,” sagde Kate. ” ja, ja,” sagde konen. ”I skal gå ind i skoven, finde en magisk sten,” sagde konen. ” Det er da nemt,” sagde Kate. ”Det skal du ikke være så sikker på, ” sagde Josh. De gik ind i skoven, de grimme væsner var der stadig, pludselig havde en af dem set Kate, den løb efter hende. De løb ind i et hus, der var andre mærkelige mennesker. Det var Elvernes hus. Det var nok 25 eller lignede. Det var en kro for elver. ” skal i have noget?” spurgte pigen der stod ved baren. ”Nej tak,” svarede Josh. ”Helt i orden,” sagde hun så. ” hvor kommer i fra, i ligner ikke elve, er i mennesker?” spurgte Pigen. ”Ja, jeg hedder Kate og han hedder Josh, hvad med dig?” spurgte Kate. ”Signe,” svarede hun. ” okay,” sagde Kate. ” Vil i have noget at drikke på husets regning?” spurgte Signe ” Ja, tak,” svarede Josh glad. ”Okay, hvad med dig Kate?” sagde Signe. ”Nej tak, jeg er ikke i humør til at få noget ned,” sagde Kate. ”Okay, hvorfor er i egentlig her i den farlige skov?” spurgte Signe. ”vi skal finde en magisk sten, vi er blevet byttet om, før var jeg rig og Josh fattig, men nu er vi blevet byttet om,” svarede Kate. ”Træls,” sagde Signe. ”Kom lad os gå op og finde et værelse til jer, vil i have et vær for sig, eller er det okay med et sammen?” spurgte Signe. Kate og Josh kiggede på hinanden ”Det er okay med et sammen,” svarede Kate. ”Okay,” sagde Signe. Dagen efter gik de to venner neden under for at spise morgen mad. ”Det smager dejligt,” sagde Kate. ”Det var da godt,” sagde Signe. Hun viste dem to kapper. ”Hvis i ikke vil ses af orkerne,” sagde Signe, hun gav dem kapperne i hånden, og sagde:” tag dem, hvis i ikke gør vil i fortryde det.” der efter pakkede hun en mad pakke til dem, den bestod af elver brød, noget brød som mættede meget nem, men det var ikke noget der smagte godt, men det var godt at have med på en lang rejse. Efter et par timer var de lige ved at opgive, men så var der en stemme som sagde: ”Giv ikke op, i er der næsten.” Kate kiggede efter det som sagde stemmen, der stod en mand og kiggede på dem, det var som om at han vidste at de var der, måske var det kun orker der ikke kunne se dem. Men pludselig løb manden, Kate så hvorfor han løb, der var en ork, den gik hen til dem, den lugtede ud i luften og så kiggede den på dem, derefter løb den videre. Kappen lugtede af ork derfor troede den bare at det var en ork som var tæt på, orker så heller ikke så godt, og det var kun godt for Kate og Josh. Orkerne havde en fantastisk lugtesans. Lidt efter kom manden atter hen til dem, han sagde: ”Kom med mig, hjemme hos mig kan i få noget varmt at drikke og lidt mad i kan lide.” de gik efter ham, da de kom ind i huset tog de kapperne af og lagde dem på en stol. Manden kom og gav dem noget varmt chokolade. ”Umm… det smager dejligt,” sagde Kate veltilpas. ”Hvad hedder du egentlig?” spurgte Kate. ”Steen,” svarede manden. ”Okay, jeg hedder Kate og det her er Josh,” sagde Kate. De sov ved Steen den nat, dagen efter stod de op og spiste noget lækkert morgen mad, der var æg, toast og et stort glas mælk, der var også en masse andet. ”Kan du hjælpe os med at finde stenen?” spurgte Josh. ”Nej jeg må desværre ikke hjælpe,” sagde Steen. ”Hvorfor ikke?” spurgte Kate. ”Helga som jeres ven hedder, eller skulle jeg sige heksen, vil ikke have at i får hjælp, hvis jeg hjælper forstener hun mig for altid,” sagde Steen. ”Ja men kan du ikke bare hjælpe alligevel? Vi siger ikke noget om det til nogen,” sagde Kate plagene. ”Hun holder øje med os hele tiden,” sagde Steen. ”Hvordan kan hun dog det?” spurgte Josh forvirret. ”gennem sin onde glas kugle,” sagde Steen surt. Han gav dem en ledetråd. ”I er godt på vej i mangler kun nogle få ting,” havde han sagt. De gik i lang tid, efter nogle timer satte de sig ned for at hvile. ”Av!” skreg Josh. ”Hvad er der dog” spurgte Kate. ” jeg tror at det var den her,” sagde Josh glad, han viste Kate en flot sten. ”den her viste min mor mig på billeder da jeg var lille. Det er den magiske sten,” sagde Josh. De løb tilbage til konen, de havde lige pludselig fået mange kræfter. Da de kom hen til konen, sagde hun: ”Øv jeg troede ikke i ville klare det.” ”Men det gjorde vi altså,” sagde Kate hånende. De snakkede længe sammen, men pludselig sagde Kate: ”Nu skal du hjælp os.” ”Nej, jeg sagde at der var 3 opgaver, så her kommer den næste,” sagde Helga. ”der var en gang en tigger, som havde en lillebror, men lillebroderen var død, men da lillebroderen var levende havde lillebroderen ingen bror,” sagde Helga. Lidt efter råbte Josh: ” tiggeren var en pige.” ”Øv, det er rigtigt,” sagde Helga. Hun fortalte dem hvad de skulle gøre for at få deres liv tilbage igen.

Helga havde sagt: ”I skal tage tilbage til tivoliet, derefter skal i gå ind i den vildeste rutsjebane, så skal i gå ud igen og så skulle det hele gerne være på sin plads. Det mærkelige er at Du Kate er blevet forbandet, tivoliet forvandler kun magiske mennesker. Så du må jo også være magisk. Læg din hånd på denne glas kugle og vi vil få svar på det mystiske.” Kate lagde sin hånd på kuglen og den lyste. ”Du er magisk,” sagde Helga forbavset. ”det er kun magiske hun køn som kan få den til det,” sagde Helga. Så Kate var magisk. De vidste bare ikke hvad hun kunne, men Helga ville ikke hjælpe dem mere.

De to venner tog tilbage til Josh hus, da de kom hen til ham gik Kate ud i skuret, og Josh ind på han værelse. Dagen efter kom Josh løbene ud til Kate, ” Mor er blevet syg, ambulancen kører med hende nu, kom vi tager hen til hospitalet,” sagde Josh. Da de kom der hen gik de hen til en sygeplejer, hun sagde at de gerne måtte se hende. Da de kom der ind satte Kate sig på sengen, hun så maget syg ud, hun var bevidstløs, hun havde en maske på munden, Kate kyssede hende på panden og hun åbnede øjnene, hun var ikke bleg mere men hun så frisk ud, Josh fortale hende at det var Kate som havde gjort hende rask, så Kates mor var ikke sur på Kate mere.

Den nat sov Kate ved Josh. Dagen efter lavede Kates eller Josh mor madpakke til dem. De spiste morgen mad, derefter tog de hen til tivoliet. ”Var det ikke lidt ondt at sige vi tog i parken,” spurgte Josh. ”Nej, nej, hun finder jo aldrig ud af det,” sagde Kate. Da de kom hen til tivoliet, gik de ind i den vildeste rutsjebane. Da de kom ud havde de deres normale tøj på igen, det endelige øjeblik var kommet, de gik hjem til Josh eller Kate og da de kom ind lød det: ”Hej Kate har i haft en god til i Parken,” sagde hendes mor. Hun kyssede Kate på kinden og spurgte: ”Vil i have noget varmt kakao?” ”Ja tak,” sagde Kate.

Josh blev adopteret ind i familien. Kate sad og tænkte på hvor dejligt det var at have en bror, de kunne snakke om alt, lige fra drenge, piger og en masse andet. En dag sad Kate og tænkte på hvordan det hele startede.


Kate og hendes forældre var op at skændes. Til sidst blev Kate så sur at hun gik ned i byen helt for sig selv. Hun sad og tænkte ved et spring vand. Hun sad der længe, pludselig kom en dreng hen til hende, han havde smukke øje, blondt hår, men meget laset tøj. ”Hej, jeg hedder Josh, du har siddet her længe hva’,” sagde han. ”Ja, jeg er sur på mine forældre. De vil have mig til at gå i fint tøj, og med til fine selskaber. Det er bare ikke lige det piger nu om dage gør,” sagde Kate. ”Jeg ville ønske jeg ikke havde nogle forældre,” mumlede hun. ”Det tror jeg ikke,” sagde Josh. ”Jeg har ingen forældre,” sagde han stille. ”Du er heldig,” sagde Kate. ”Nej det er du,” sagde han. ”Gid vi kunne bytte pladser, så ville du have forældre og jeg ville være fri,” sagde Kate højlydt.

Men nu var Kate bare glad for at de var en stor familie, som elskede hinanden og de skændtes aldrig alvorligt.

Kate var heller aldrig med til selskaber mere. Det var hun godt tilpas med.


Skrevet af Cecilie 5.B



Kommentarer på:  Min histoie i Dank... vil i se den??
Kommentér på:
Min histoie i Dank... vil i se den??

x