{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
620 visninger | Oprettet:

At nøjes eller satse stort.. {{forumTopicSubject}}

Jeg undrer mig over en ting jeg har set rigtig meget af..
Mange mennesker har ikke de store drømme.. De "nøjes" (er selv en af de) med det "normale". Men vi med de normale, må ofte undvære ting, og "nøjes"
Også har man de der ikke vil nøjes og skal have luksus, store biler, huse osv.. Og de får det..
Hvordan går det til..? smiley smiley
Og de arbejder ikke mere eller mindre end den anden gruppe..
Er det fordi de tør at satse?
Er det sådan fordi jeg ønsker tryghed og stabilitet så må jeg nøjes fordi jeg ikke vil satse? smiley
Hvad tænker I?
Har I lagt mærke til det jeg har?

Mvh TT


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At nøjes eller satse stort..
  • #1   30. nov 2017 Hmm.. godt spørgsmål, nogle prioritere måske bare anderledes og går mere op i materielle ting.. jeg tror så også at mange føler sig fristet til at låne og tage kvik lån..
    så vil jeg hellere nøjes og kun købe hvad jeg har råd til

    Jeg er også af den overbevisning at man ikke bliver lykkeligere fordi man har en stor bil og fancy hus


  • #2   30. nov 2017 Jeg tror heller ikke at penge kan købe lykke, bortset fra heste selvfølgelig ;-D smiley

  • #3   30. nov 2017 Men oplever/ser I ikke det samme som mig? At de der har store krav til tingene også får de ting? smiley
    Nogle gange tænker jeg.. Hvis jeg satte større krav, ville jeg så i hvert fald få de "normale" ting jeg ønsker mig smiley (aner ikke om I forstår hvad jeg mener smiley )

    Mvh TT


  • #4   30. nov 2017 Dem der ikke låner sig til det, er ofte dem der tager chancer og har en tilpas blanding af dygtighed og held..

    Vi har selv et ret godt liv. Der holder et par fede biler i garagen, har vi lyst til at tage ud at spise, så gør vi det. Mangler vi noget, så kæber vi det..

    Men det er ikke kommet af sig selv. Nogle måneder er hver en øre blevet vendt, der er solgt ting og pantet flasker for at have til aftensmaden, fordi det man havde satset på ikke gav + men kun -...
    Men heldigvis har mange sats givet et stort +..
    Så selvom det måske udefra see ud til det er en dans på roser og der bare er penge til alt uden en ekstra indsats, så er det bare ikke sådan det altid er.

    Men tror dog der er mange der nøjes, selvom det ikke vælter økonomien at lade være. Men man som du siger, ikke tager chancen og vil have en hvis sikkerhed.


  • #5   30. nov 2017 Sanne - Så du tænker der er mange der lever over evne for at det skal se godt ud ad til? smiley

    Mvh TT


  • #6   30. nov 2017 LPS: Jeg har også altid haft den overbevisning at penge ikke gør en mere lykkelig..
    Men det har ændret sig. For mange af de bekymringer man har, hvis bilen går i stykker, hvad så? En stormskade, hvordan skal den dog betales? Alle de ting hvor man kan gå og bekymrer sig om, har man ikke i samme grad..
    Jeg har en lille Aygo jeg kører rundt i til hverdag, men må da ærligt indrømme jeg synes det både er sjovere, rarere og federe når jeg kan tage Porschen.. Det giver i hvert os et ekstra smil på i hverdagen som vi ellers ikke ville have.


  • #7   30. nov 2017 Nej, tror bare nogen tør satse mere end andre. Og når man satser, så taber man også en gang i mellem.

  • #8   30. nov 2017 Okay.. smiley

    Mvh TT


  • #9   1. dec 2017 Jeg synes selv jeg er en sparsommelig person der sparer op til de ting jeg vil have. Men Jeg har også altid følt mig heldig og priviligeret, har aldrig manglet noget. Købt det jeg har manglet hvis jeg har manglet noget. Mine forældre har altid været ekstrem gavmilde (men har også forventet at jeg altid vil hjælpe til med alt mellem himmel og jord til gengæld). Vi hjælper hinanden altid, som vi siger. Jeg har en mellemlang videregående uddannelse, et godt job og en vel ganske god løn. Jeg har pt ingen gæld.
    Dette gør at jeg føler mig tryg og med en stabil base. Derfor tør jeg i højere grad også satse og gå efter mine drømme tror jeg. Jeg "nøjes" ikke iforhold til alt i mit liv. Jeg har en drøm om at blive en fast del af min Golfklubs elitehold. Derfor skyder jeg rigtig meget energi, timer og penge efter dette. Normalt vil jeg ikke tro nok på mine egne evner til at kunne blive så dygtig, men pga en fantastisk støttende og motiverende kæreste tror jeg på det nu!
    Og selvom jeg synes det er pisse dyrt og stjæler megen tid, så gør jeg det sgu!
    Det jeg vil sige med ovenstående er at jeg i mange år har været en "kedelig og sparsommelig" type der egentlig aldrig har manglet noget men heller aldrig har skillet sig ud eller gået efter de store drømme. Men efter jeg har fået mange faktorer "på plads" i mit liv såsom arbejde/indtægt, fast parforhold osv. Så er det som om jeg tør at satse mere på mig selv! Gøre det jeg virkelig brænder for. Og selvom jeg er rundet de 30 og lige er blevet mor så synes jeg ikke at man skal "stille sig tilfreds" med det hvis man har mere man gerne vil. Man er efter min mening sin egen lykkes smed! Og man får ikke noget medmindre man går efter det.
    Jeg tror i høj grad at man kan prioriterer sig til man ting. Også selvom pengene er små.
    Jeg prioriterer ikke så mange timer med venner generelt som andre måske gør. Går ikke i byen eller til fester. Bruger ikke så mange penge på fx fornøjelser såsom restaurant besøg, elektronik og rejser. Dette gør at der er tid til træning også selvom jeg har en baby. Der er også mere økonomi til det jeg gerne vil have fordi jeg prioriterer andet fra.
    Tja ved ikke om det jeg skriver giver mening. Men tror alle har godt af på et tidspunkt i livet at stoppe op og mærke efter hvad man virkelig ønsker sig i livet og så finde en vej at nå dertil.


  • #10   1. dec 2017 Jeg tror du har ret i, at dem som får sine store drømme opfyldt er dem som tør satse. Hvis ikke man tør springe ud i det, så går man mere eller mindre i ring, i stedet for at klatre opad stien. Man siger livet først begynder udenfor ens komfortzone, bl.a. ved at satse og se om det ender ud i + eller -.
    Samtidig er der så også en stor gruppe mennesker, som er uenig med det udsagn og elsker at leve i tryghedsrammen og ikke har store ambitioner og som ikke føler de bare nøjes. Hvilket er godt og noget samfundet har brug for.

    Det handler også meget om held og dygtighed, tror jeg. Antallet af individer med store drømme, som vil ha mere og mere er stigende, dvs der er enorm konkurrence, da samfundet ikke kan rumme hvis alles ambitioner blev nået. Så jeg tror bare, at man må se i øjnene, at jo flere folk der drømmer, jo flere folk får ikke nået dem. Derfor er det kun den gruppe der tør satse størst der får succes.

    Min holdning er lidt, at hvis man føler man "nøjes", så gør man noget forkert. At føle man "nøjes" er ikke en positiv følelse. Hvis du har drømme, så lad være med at nøjes og sats mere (lettere sagt end gjort).
    Jeg var f.eks. startet på uddannelse her i sommers. Det varede cirka 2 måneder før jeg følte at jeg bare eksisterende og måtte nøjes. Og få uger efter meldte jeg mig ud af uddannelsen og bor nu i USA. Noget af et (positivt) chok min familie fik, da jeg sagde "hey, jeg stiger på et fly om 5 dage, jeg ved ikke hvornår vi ses igen" smiley men det er det bedste sats jeg nogensinde har taget!


  • #11   1. dec 2017 Hvis man kan visualisere det kan man også gøre det. De kæmper for de ting de vil og så er der også en god chance for at man opnår det. Ville ønske jeg selv var sådan en person, og ikke lod mig begrænse mig selv med “det kan jeg nok ikke”. For man kan da hvad man vil smiley

    Nogle har selvfølgelig “lettere” ved det end andre, hvis de i forvejen har mange penge eller lignende. Men det er også lige meget, for man kan det man vil.


  • #12   1. dec 2017 Store drømme kan være mange ting. Min kærestes største drøm er at betale gården ud, gå ned i tid på arbejde og have masser af tid til at skrive bøger og spille computer.
    Min store drøm er at blive professionel ride instruktør og køre landet tyndt for at undervise og holde kurser. Vi arbejder på vores drømme med stor ihærdighed.
    Store biler, et kæmpe hus og dyrt fladskærms tv i hvert rum, er ikke luksus for os. Faktisk vil vi slet ikke have mange af de ting andre kalder for luksus, (selv om vi fik dem foræret) fordi det simpelthen er upraktisk. Et stort hus betyder mere rengøring. En fancy bil bruger mere benzin og er ofte ikke miljøvenlig.

    Så fordi folk lever et "normalt" liv uden fancy ting betyder ikke at man nøjes, måske har man bare andre prioriteter.


  • #13   1. dec 2017 Jeg ser ikke det du ser. Hvis folk er målrettede vil deres karriere som regel være konstant opadgående = flere penge. Der ligger så ofte også mere ansvar og ofte også MEGET arbejde i starten. De føler helt sikkert også at de "nøjes" fordi de måske ikke har råd til en strandvejsvilla eller en Ferrari, folk bliver jo sjældent helt tilfredse - det er derfor der er udvikling i samfundet.

  • #14   1. dec 2017 Jeg tror, at der er meget stor forskel på, hvordan livet udvikler sig.
    For min mand og jeg har det kostet dyrt, at jeg er en af de få unge læger som faktisk flyttede til den anden ende af landet efter en speciallæge uddannelse stilling.
    Vi solgte andelslejlighed med 250.000 kr tab, har flyttet 4 gange på tre år (det er dyrt, når venner nu bor i den anden del af landet, og du må betale dig til det hele) og det giver os store transport udgifter at holde kontakten til de Sjællandske venner, ca 1000 kr pr tur til Sjælland for benzin og brobizz...
    (Det er billigere at flytte til Sverige, så det gør de fleste læger, der flytter efter job)
    Min gamle læsemakker, som har haft ca samme indtægter, har 3 lejligheder med konen (okay, hans hobby er at købe og sætte I stand, og de bor i den ene)

    Men evne og vilje til at forlade komfort zone har også noget at sige.
    Jeg løber gerne hovedet mod en mur - for hvem siger muren vil holde!
    Og jeg tror, at min indtægt vil blive rimelig god på sigt.
    Men jeg vil aldrig køre i fine biler - men i en mudret sag med duften af våd hund!

    Der er nogle det ikke motiveres af fint skal det være...


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #15   1. dec 2017 Det handler om priotering og at turde.

    fordi at vi bor som vi gør, og har valgt hus fra til fordel for et lejet rækkehus, så vil vi hver måned have flere penge end vores vennepar med samme indtægt (når vi begge er i arbejde). til den tid vil jeg kunne købe en dyr bil fordi at vi har mulighederne for at spare mange penge sammen hver måned.

    Hvis man fra start sætter sig stramt, så kommer man ikke til at have den samme økonomiske frihed, som dem der sætter sig billigere, og derfor kan spare markant flere penge sammen til at udleve en dyr drøm.

    min kæreste har en drøm om at kunne købe sig et ydrenummer, men det kræver en hel del penge, og havde vi købt hus med det samme, så havde det ekstra overskud til opsparing heller ikke været muligt i samme omfang.


  • #16   1. dec 2017 Jeg havde sat "nøjes" i parentes da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle kalde det.. Jeg har ej heller de store krav og ønsker til livet.. Ønsker bare en lille gård jeg selv ejer, at have plads til 3-5 heste, nok jord til folde og en ridebane. Et arbejde jeg trives med, og stabil økonomi.
    Jeg ønsker ikke stort hus pga rengøring osv. smiley

    Mvh TT


  • #17   1. dec 2017 Jeg synes nu ikke jeg ser nogen bare få uden at yde, det er ofte den ene eller den anden part arbejder rigtig meget og så kommer der også mere ind.

    Jeg har selv en virksomhed og selvom jeg nogle dage kører hjem kl 14, så arbejder jeg altså både aften og weekend også, men for folk, der ikke ved det, ser det ud til at min arbejdsuge er på 20-30 timer, mens det reelle antal timer nok er nærmere 60. Jeg holder som regel også kun 2 ugers ferie, det kaster også ekstra af sig.

    Jeg er dog ikke materiel over hovedet, vores hjem er et IKEA hjem, men med få ting vi så sparer op til som et lækkert tv, og apple-udstyr, men ellers er tøj indretning osv ikke noget der koster det store.

    Men en stor bil (dog stadig i biligere ende) pga virksomhed og så netop opsparing til meget meget få luksus-ting, gør nok at det kan se bedre ud udefra end det måske er i virkeligheden (ikke at jeg lægger noget ud nogen steder, eller jo min bil, men det er fordi der kom reklamer på : D ). Jeg klager absolut ikke og elsker mit liv, drømmer ikke om så meget andet end det jeg har nu, men har også arbejdet for det og gør det stadig.

    Så jeg tror ikke nødvendigvis at fordi det ser godt ud på overfladen, så er det fordi det bare kommer til folk, som sagt har jeg til gode at se ret mange om overhovedet nogen “få - uden at knokle” Jeg tror dels der er prioritering, som andre også er inde på, og så er der jo også nogle, der lever over evne og så dem der knokler, men hvor det måske bare ikke bliver udbasuneret smiley


  • #18   1. dec 2017 Drømme fører ingen vejne i sig selv, de er kun en start som giver dig et mål at gå efter smiley
    Hvis du ikke følger drømmen op - bruger kræfter og energi, er vedholden og fortsætter selv når det bliver svært.....ja så er der ingen udlevelse af drømmen.

    Jeg har selv fået en klassisk uddannelse til det offentlige....og har arbejdet der i en hel del år. Men har nu været i det private som sælger i gennem mange år - og det er benhårdt arbejde, hvor jeg reelt aldrig har fri, da mine kunder altid kan få fat i mig.
    Ja jeg har gode dage, hvor jeg først “møder” på mit hjemmekontor kl 08, og har fri tidligt. Men er jeg ude og ride, og en kunde ringer - så er jeg på arbejde igen.
    Jeg har en stor firmabil - som koster en hel del i beskatning = ikke gratis - men jeg “bor” i min bil, da jeg kører 4-5000 km om måneden.
    Jeg rejser med jobbet, men så sjovt er det heller ikke at flyve fra A til B, kører til kongrescenter, arbejde fra kl 08-18, middag kl 19, i seng kl 01, og så stå på kongres kl 08-18 igen igen - når du kommer hjem fra sådan en uge er du FÆRDIG i fødder og hovedet.
    Når jeg har et møde med mine kunder, så ved jeg oftest 1 ting vi skal tale om. MEN jeg er forberedt til også at fører samtalen hen mod det, det og det produkt, som jeg allerede har tænkt kunne være godt for denne kunde. Og har min kunde et helt andet problem, så skal jeg også kunne hjælpe/sælge det - så jeg er forberedt til mangt og meget, når jeg taler med mine kunder - så det er ikke held at jeg sælger, det er rigtig meget forberedelse og hårdt forarbejde.

    Jeg drømmer en gang imellem om at komme tilbage til et offentligt job med faste arbejdstider, overarbejde og afspadsering - men ville nok kede mig ihjel efter 1 måned, og synes heller ikke det offentlige behandler sine medarbejder specielt godt i disse dage.

    Alle dem jeg kender, som har enten egen virksomhed eller arbejder med velbetalte job i det private, ja de arbejder alle +fuldtid - og de er alle dedikerede mennesker, som arbejder med noget som interesserer dem.

    Og her kommer noget, som jeg har brugt tid på at forholde mig til - nemlig “held” - findes held og er nogle heldige ?

    Jeg tror der findes held - det er bare rent faktisk sjældent.
    Det er held at sidde det sted i flyet, hvor man overlever hvis flyet falder ned, og alle andre dør.
    Det er genetisk held at fødes ind i en rig familie, hvor penge ikke er et issue.

    MEN det er oftest ikke held, at det går dig godt - det kan godt være du er “på det rette sted, på det rette tidspunkt”, men hvis du ikke ved hvordan du skal “gribe/reagerer” på heldet, så smutter det bare mellem fingrene på dig.
    Jeg tror alle mennesker møder “rette sted rette tidspunkt” rimelig tit og ofte, men nogle persontyper er bedre til at reagerer “korrekt” på en mulighed, og gribe den mulighed. Det kræver, at man er forberedt, åben og nysgerrig, og”tør handle”.

    Dem som køber aktier og bliver rige på det, de er jo ikke “bare heldige”, de sætter sig ind i markedet, forstår strømninger i samfundet, og tør handle på noget, som de måske tror på i fremtiden.

    Jeg har jo to dejlige heste, som jeg umiddelbart er “heldig” ved lige at have fået to så dejlige heste udaf to billigt indkøbte plage.
    Men de er jo valgt udfra “etellerandet”, og jeg havde jo sat mig ind i, at de skulle have en god overlinie, gode ben ect - så udelukkende held er det jo ikke.
    Jeg købte jo heller ikke de to første plage jeg så på - så noget gjorde at det lige var disse to jeg bevidste valgte - og så er det jo ikke “held”.
    Det samme med at de nu er uddannet til højt niveau - det er ikke held, det er hårdt arbejde, tålmodighed, vedholdenhed også når det er svært/kedeligt.

    Så jeg tror på, at vi alle kan gribe det rette tidspunkt, det rette sted - men man skal åbne op for det, og have lyst til at ligge det arbejde i det, som det kræver.
    Så har man en drøm, så skal man ligge en plan - og arbejder man sig frem mod det, så kommer tingene også til en, måske ikke med det samme, måske ikke bare “nemt”, men man vil opleve at det nok skal komme.

    Mvh Charlotte


  • #19   1. dec 2017 Enig med Charlotte; det er let at stå udenfor og vurdere andres liv, og hvorvidt de nøjes eller ej. Men stod der en hjemløs foran dit hus, ville de også tænke at du havde det hele. Drømme er hyggelige, men skaber intet med mindre man handler. Min veninde og jeg havde samme studiejob på samme tid. En kollega flyttede til et andet firma, anbefalede mig, og idag har jeg en afdeling på 25 årsværk, og hun arbejder samme sted i samme stilling. Held? Måske også, men hovedsageligt at han anbefalede mig pga jeg havde de evner jeg har og havde markeret mig på flere måder inden. Har jeg alle materielle goder så? Nej! Jeg har ikke engang hest længere, da jobbet fylder for meget - både tidsmæssigt og mentalt......men jeg er meget tilfreds med mit liv alligevel, og selvom jeg kunne køre Tesla, så kører jeg i en lille Suzuki fordi materielle goder er mig næsten ligegyldige smiley man kan ikke dømme andres liv udefra, for udover et job jeg godt kan lide, en god chef, skøn forlovet og et hus fra 1877 jeg elsker, har jeg også to diskusprolapser så jeg konstant har ondt i ryggen, jeg har slidgigt og en stærk søvnforstyrrelse på 20. år. Vi har alle vores problemer, så så længe man er nogenlunde tilfreds, så synes jeg man skal droppe misundelsen og fokusere på sit eget liv (og er man utilfreds så gør noget aktivt) smiley

  • #20   1. dec 2017 Man kan vel sige "masser af øvelse giver masser af held".
    Forstået på den måde, at hvis man arbejder på at blive god til det man gør, og øver sig på at gennemskue en chance, når den byder sig - så er det let at være heldig.

    Personlig tror jeg på held.
    Men jeg tror også på, at man helt eller delvist kan bygge sit eget uheld.
    Ligesom man kan bygge nogle rammer, der er svære at få succes i. Eller man kan komme ud for ting, der bare er surt uheld.
    Men det kræver mod at indrømme man ikke kan styre alt...


  • #21   9. dec 2017 For at låne 1 million, skal man have en million - andre tager mange små lån som er mega dyre - andre knokler døgnet rundt for bare at få tingene til at hænge sammen - og så er der dem der prioterer!

    Jeg selv, knokler og prioterer - jeg må nøjes - fordi jeg er syg med gigt, og ikke kan som mange andre - men til gengæld har jeg min pony og familie


Kommentér på:
At nøjes eller satse stort..

Annonce