{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
546 visninger | Oprettet:

Året 2022 {{forumTopicSubject}}

Hej sammen
Mit årlige emne som lyder hvordan gik 2022 hvad venter du af 2023

Her jeg har 6 små heste på vores gård et godt arbejde som jeg elsker. Et liv hvor alt skulle være beder end bedst. Men en satans slange har taget bo i vores liv

Alt startede godt min forlovede og jeg var enige om at vi ville giftes og sådan gik det i kirke med de få familie og venner vi har. Så stor og dejlig dag den bedste i år
I maj gik jeg med frank til lægen han gik dårligt og hade ondt I ryggen. Han blev henvist til Kolding sygehus og fra at gå med stok og kastet i en kørestol gik 30 dage hvor vi fik diagnosen ALS sikke et slag.
Vi var enige om fra den dag jeg påtager mig alt pleje.
Først på del orlov og nu på fuld orlov
Frank kan ikke længer gå tale eller gøre ret meget selv han er afhængig af fuld pleje
Han har fravalgt respirator så det forkorter hans liv væsentlig
Vi har moderniseret hus lidt og lavet en sød lille stald med bokse der passer i størrelse
Vi fik det skønneste hoppe føl i sommer hun skulle vel endelig sælges men jeg er så glad for hende så venter lidt
John er næsten 15 år og en stor frisk dreng som hjælper mig det bedste han har lært og det er jeg taknemmelig for

2023 jammen jeg bliver alene igen det er sikkert
Jeg må tilbage til mit arbejde igen og få en hverdag til at fungere uden min ven
Jeg bliver ved med hesten og håber på 2 føl
Gården kan jeg nok være ved alene
Håber af hele mit hjerte jeres år er beder
God jul og godt nytår til jer alle


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Året 2022
  • #1   25. nov 2022 Puhh det lyder heller ikke som om år 2022 har været helt god mod dig, og 2023 står da bestemt ikke med de bedste højdepunkter i sigte smiley

    Startede året med at finde bedre bolig vilkår end dem jeg havde. en god kammerat lod mig leje hans stuehus hvor han ikke selv skulle bruge det.

    foråret gik med de sædvanlige opgaver med hestene, slæbe vand så armene hang nede ved fødderne, da der ikke var vand i stalden.
    25. maj kom mit første eget avlet føl til verden. Lille Dumle, efter egen hingst og hoppe, begge deres første føl, så det var en fornøjelse at få ham ind i billedet.

    Den 29. juni kunne jeg heldigvis flytte alle 5 heste i en meget bedre stald hvor der var tilgang til vand. der skulle dog både støbes gulv og laves bokse, men der var vand... og hvad bedre var, der var bedre ridemuligheder og en ridebane.

    Desværre varede lykken meget kort, for bare dagen efter måtte jeg tage afsked med ham jeg har haft nært i 10 år, Santos måtte herfra grundet kraft, i en alder af sølle 11 år. det gjorde ondt og sorgen er ikke helet endnu.

    Det blev dog starts skuddet for at sende min hoppe til Blue Hors og insemineres hende med Kingston og med held i det hele blev hun drægtig i første forsøg, trods sidst på sæsonen og hun ikke har haft føl siden 2009.

    hun er scannet 3 gange, 17. dagen hvor hun konstarteres drægtig, dag 61 hvor vi forsøgte at gætte kønnet, og dag 111 hvor vi igen tjekkede om vi stadig syntes kønnet var det samme, ja og om der stadig var føl.
    i forbindelse med scanning dag 61 fik jeg scannet hendes gaffelbånds skade for at se om jeg måske kunne være så heldig at få hende igang i ridningen igen, og jeg fik grønt lys til at starte genoptræning, så det er tiden gået med siden.

    Dumle blev solgt her i efteråret og rejser hjemmefra på søndag. jeg ser frem til at følge ham og hans rejse med sine nye ejer, men det er selvfølelig lidt ve modigt at sende sin første avlet pony afsted.

    2023 byder forhåbentlig på et sundt og rask hingsteføl efter Blue Hors Kingston og Diva, min kommende ridehest. måske hun skal ifoles igen, vi må se hvad hendes krop og sjæl kan håndtere. ja og hvilken hingst skal man mon så vælge smiley ifolet Kitkat igen. gennemføre genoptræningen med Diva, blot så hun kan komme på barsel inden foling.
    Og hvem ved, måske efter 4 år som single kunne det lykkedes at få lidt medvind på den front også smiley


  • #2   25. nov 2022 Kære Anette - At noget, der skulle være så glædeligt, kunne blive så sørgeligt, det gør mig ondt. ALS er grimt - og jeg sender dig og dine kære mine varmeste tanker smiley

    2022 har været et år, hvor jeg har taget mig tid til mig selv. Jeg har løbet mit første maraton, været en uge på højskole og haft succes på mit arbejde.

    Hestene har været heste. Jeg har stadig de to gamle drager, de er nemme at have. De hygger sig og er taknemlige, når jeg tager dem ud på en ridetur. Vi forlanger ikke det store af hinanden, og nyder hinandens selskab. Jeg griner ad dem, når de stikker af fra mig på vej ud på folden, og de suser rundt i haven. De ved godt, de ikke må, og snupper sig en tot græs, inden de løber gennem ledåbningen til folden, og jeg lukker efter dem. Med en alder på 22 år, kan de selv finde rundt på gården, de behøver ikke mig til førerhund.

    2023 skal for hestenes vedkommen ikke være anderledes end dette, og de forgangne år. Vi har fundet en rytme, som vi vil danse til, så længe vi kan. Jeg drømmer om at løbe NYC Marathon 2023, og håber jeg vinder et startnummer i lotteriet - kryds fingre for mig. Jeg sælger stadig foder til malkekøer, og det regner jeg med det kommende år også skal gå med. Det er spændende, god løn og gode arbejdsvilkår. Jeg drømmer om et landbrug... med malkekøer, måske først i 2024...


  • #3   26. nov 2022 Annette H det er jeg godt nok ked af at hører på dine vejene. Ønsker dig de bedste ønsker for 2023

    Mit 2022 er gået alt for stærkt.
    Min nabo skulle til et sygehustjek, som endelig bare skulle være ud og ind samme dag
    hun havde forsnævring i spiserøret. Men desværre ende hun med at de fik lavet et hul i spiserøret. Så da hun kom hjem, havde hun det meget skidt. Hun har to katte, som jeg passede. Og holdt da også øje med naboen, til alt held, for hun blev dårligere og dårligere. til sidst måtte hun i aflastning. så havde jeg lige pludselig to huse at passe samt 13 katte (11 var mine). sådan var det så i et par mdr. Inden hun kom hjem. Jeg fik så lavet aftale om at jeg tjekkede op på hende to gange i døgnet, og så kom hjemmehjælpen til resten
    Her i sommer kom jeg så der over en aften. Her var hun ukontaktbar, så måtte ringe efter falck. mistanke om blodprop. imens falck var der fik hun så pludselig et anfald, og sågik det stærkt. Så måtte jeg have kattene med hjem. Falck mente nemlig ikke at hun ville overleve natten
    Men to dage efter kom hun hjem igen, Frisk som altid. Ingen kunne sige hvad der var sket, andet end at hun havde haft et anfald. Men det var godt at jeg havde været der. For ellers havde hun ikke overlevet.
    i september fyldte hun så 90 år - helt godt. hun bor alene med sine to katte. og får ikke længere hjemmehjælp efter eget ønske. jeg kigger stadig forbi morgen og aften, bare for at tjekke

    ja så var jeg i TV2 go aften med en video med en skypumpe. Det var helt vildt hvor meget en video kunne gøre på sådan en dag

    Hestene .har det godt. Highligt nyder vist at have fået Maggie som makker. Hun er ikke så sur som Moonlight var. Dog fatter hun ikke at han gerne vil have at hun skal gnuppe ham. Men hun er så 26 år og dame for alle pengene.
    har ændret deres udetid. Moonlight var meget for at NU skulle hun ind. Og det var altid imellem 16 og 17. Men nu er de ude indtil det bliver mørkt, og det kan jeg mærke at de begge nyder. Så det er godt med en lånepige
    Highlight får bare lov til at være foldbums.Hvor end jeg gerne ville ud og ride lidt så har jeg bare ikke overskud til det. Så har også truffet den beslutning at når Highlight ikke er her længere så er det slut med heste. Det bliver hårdt, men tror at jeg trænger til pause, Har jo haft heste i 21 år. Men Hightlight holder selvfølgelig mange år endnu smiley smiley

    jeg har øget min kattebestand med Bølle, en maine coon dreng. Han er oldebarn til min Simba. og så har jeg også barnebarn Pippi. Så nu er bestanden 12

    Helbredet er det samme. Dårlig nyrer, som dog har fået det bedre, men kører stadig dialyse. Gigten driller lidt i perioder. Astmaen jaaa den er der jo bare
    Har været heldig og har stadig ikke haft corona - er vaccineret for 5 gang

    næste år håber jeg på lidt held i kærligheden smiley smiley
    for i 22 har jeg ikke haft held/tid til det

    ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår smiley smiley


  • #4   27. nov 2022 2022: Jeg fik endelig en ny hest! (Stald Højgårds Oscar). Så vi har bare lært hinanden lidt at kende. Desværre bestod den også af fortsat rytterskade, som gør at han ikke er blevet redet så meget smiley Lige nu bliver han slet ikke redet.

    For 2023 håber jeg at min skade går væk, så vi kan begynde at ride igen, og måske starte nogle stævner! Udover hest, håber jeg at starte en ungdomsuddannelse efter sommerferien smiley


  • #5   29. nov 2022 Py ha Annette Skal lige love for at du / i igen er udsat for det som ingen ønsker sig . Blev så ked af det på jeres vegne uhh hvor ville jeg ønske der var en mirakel kur for ALS min genbo kone fik det så jeg kender denne forfærdelige sygdom. Håber at fremtiden vil vil blive bedre stor kram her fra i den triste tid .

  • #6   30. nov 2022 Pyha Annette, det lyder til at det er en hård tid du/I skal igennem. Håber at du har nogle gode mennesker omkring dig. Varme tanker herfra.

    Sidste år sluttede med at jeg måtte sige farvel til min gamle hest pga gigt i begge forben og det var ikke længere muligt at holde ham smertefri. smiley smiley

    Men d. 29 december flyttede Salina ind, en skøn og dejlig oldenborg hoppe på 7 år, der efter 2 føl skulle til og i gang med livet som ridehest. smiley smiley smiley

    Jeg havde fundet et skønt opstaldningssted, på papiret, men min dejlige kunne slet, slet ikke trives der. Der var meget uro i stalden, vi havde blandt andet 5 forskellige naboer på bare 8 uger…. smiley smiley smiley
    Så jeg måtte flytte hende til et andet sted, hvor jeg bare efter 2 dage havde en helt anden hest.

    Vi har fået en rigtig dygtig berider til at hjælpe os med at udvikle os den rigtige vej. Og der er virkelig sket en stor positiv udvikling.
    Så mon ikke at 2023 også byder på en tur ud på stævnebanerne igen, efter næsten 4 års fravær.

    Har vist været heldig at få en hest som passer rigtig godt til mig og som giver mig så meget glæde i daglig dagen. smiley

    Så hestelivet er tilbage på sporet igen.

    Min skydning i år har også været helt i top, sluttede af med at blive forbunds meste i damerækken i jagtfeltskydning.

    Privat er jeg ved at finde fodfæste efter at jeg mistede min mand for 2½ år siden og har fået lidt mere styr på livet igen.

    Så jeg håber på en positiv udvikling i 2023 på alle fronter. smiley


  • #7   30. nov 2022 For min skyld, må 2022 gerne slutte hurtigst muligt, for jeg synes godt nok året er hårdt ved mig på mange punkter.

    Jeg satte Hope til salg for første gang i april måned, men efter at have haft én køber på besøg, som var klar til at tage hende med hjem, trak jeg i land stortudende, for jeg følte ikke jeg kunne sælge, og sad stadig med følelsen af at jeg ikke havde prøvet alt. I starten af Maj flyttede Hope og Lotte så begge ud på Ladelund Rideklub som rideskoleheste for at jeg kunne få undervisning og hjælp til Hope.
    Efter små halvanden måned indser vi at Lotte ikke duer til rideskoleridning.. Så hende låner jeg ud. Hun er heldigvis hun en familie med sin helt egen fanklub, så selvom hun er meget savnet, er jeg ikke i tvivl om at det var det rette.

    Hope og jeg har gået op og ned. Vi gik fra at jeg ikke turde sætte mig op, til at jeg kunne galopere uden problemer og springe 60 cm uden nogen former for angst - og så pludselig så sagde det spar 2, og så var jeg tilbage i angst for hende. I oktober falder jeg af, med hovedet først og får en hjernerystelse, og jeg havde faktisk et par uger hvor jeg slet ikke red - og derfor valgte jeg at sætte hende til salg igen, på trods af at rideskolen er enormt glade for hende. Men jeg har bare indset, at jeg ikke kan have en hest jeg har så mange dårlige oplevelser med.

    Det var en mavepuster, specielt fordi at jeg fra nogle i min familie og vennekreds ikke møder opbakning men bare får at vide at jeg giver op, på trods af at jeg har prøvet at få det her til at fungere i 7 år. Og jeg fortjener bare en hest nu, som jeg stoler på hele vejen igennem. Hope er fantastisk og dejlig, men hun og jeg er bare ikke et match.

    Så har der været konflikt omkring mit bryllup fordi jeg har dele af min familie som ikke respekterer mine valg og som samtidig ikke er bange for at trampe på mig for at få deres meninger kørt igennem.

    Krisen har også ramt os, hvilket betyder at jeg nu står i gæld til min forlovede, da vi har skiftet energikilde, fra naturgas til luft-til-vand varmepumpe.. Banken anbefalede os selv at betale pengene ud, men det var jo desværre kun én af os der havde den slags penge på kontoen, så nu har jeg en privat gæld at tænke på også.

    I sommers fik jeg, igen, konstateret en svær depression, i starten af november fik jeg konstateret symptomer på stress, og nu vil reumatologerne på Dansk Gigthospital gerne indlægge mig til noget rehabilitering, fordi de simpelthen tror at mine smerter kommer fra at min krop og mit hoved trænger til ro.

    I midten af oktober blev min chef sygemeldt, og min afdeling vendt på hovedet. I midten af november blev en af mine kolleger sygemeldt, og jeg overtog en del af hendes arbejde - heriblandt en masse ansvar jeg ikke har været klar til da jeg fik det smidt i hovedet. I går mødte jeg så ind til en fyreseddel, og har fået at vide at 2 andre i firmaet har fået en fyreseddel også pga. nedskæringer i firmaet. Så nu skal jeg finde andet arbejde inden 31 marts hvor jeg fratræder min kontorassistent stilling.
    Det store problem bliver her også helt hundrede at jeg skal holde min motivation oppe til at rent faktisk arbejde til og med 31 marts 2023.

    Så ja.. jeg glæder mig til 2023 og så må jeg holde hovedet højt indtil smiley


  • #8   19. dec 2022 Annette H hvor er jeg ked af at læse at livet endnu en gang er uretfærdigt overfor jer! Ud over de ting i ved der kommer til at ske i 23, så håber jeg inderligt at det snart bliver jeres tur til at få noget lykke med på vejen.

    Mit 22 er gået enormt stærkt! vi har været i fuld gang med at lave fold og er endnu ikke færdige, men med det her frost kan vi ikke komme i jorden ??
    så nu er vi også igang med at lave løsdriften, det er hårdt og tager tid når vi kun er to små handicappede (Min mand med diskusprolaps og mig med alle mine ting) til at gøre arbejdet.
    Men det skrider frem.
    Jeg har stadig part på den skønneste hest, som jeg har været til Mountain trail stævne med og vi gjorde det ret godt, hvis jeg selv skal sige det smiley Nr. 2 af 15 i første klasse og nr. 3 af 8 i anden klasse.

    Vi fik den 2. jan den dejligste hundehvalp. En hund som har ændret mange ting for os, for hun har rigtig fin stamtavle og er en rigtig fin hund, derfor har vi valgt at hun skal have hvalpe, når hun er gammel nok, hvilket betyder at vi render på udstilling I tide og utide, vores mål var at hun skulle blive junior champion, hvilket hun opnåede i nov. så nu holder hun pause ind til vi jagter champion titlen efter hun bliver 2 år smiley Men sikke et cirkus, det tager meget tid og så er det møg dyrt! ikke noget at sige til at racehunde koster det de gør!

    I start 23 regner jeg med at få fold og stald færdig, så der er plads til at jeg kan få hest igen, denne gang hjemme! hvilket jeg glæder mig enormt meget til!
    Men det betyder så også at tiden med min dejlige part vil ophøre, hvilket er ret vemodigt.

    Jeg håber at min mand får det bedre i ryggen og ikke er så presset på sit arbejde.


Kommentér på:
Året 2022

Annonce