Indledning på roman {{forumTopicSubject}}

Jeg er igang med at skrive på en bog og har lavet en indledning der ligesom skal forklare folk hvorfor tingene er som de er.. altså lidt baggrundsviden så man kan forstå historien.. og ville høre hvad i synes om indledningen.. er den den rette længde og giver det jer lyst til at læse videre ?

Engang for længe siden var Hazelden et rigt og frodigt land der emmede af magi, det var et fredeligt land hvor alle var velkomne, mennesker, dyr og magiske væsner. En del af indbyggerne blev født med specielle evner og disse mennesker blev set som noget særligt.
Men en dag var der nogle troldmænd fra nabolandet Currahgow, der mente at deres magiske kræfter gav dem ret til at bestemme over andre, så de slog sig sammen med en flok sørøvere og forsøgte at styrte den daværende konge fra tronen, så de kunne overtage magten.
De angreb landsbyer og rejsende uden nåde og lagde magiske fælder, til sidst levede folk i konstant frygt for angreb og folk beskyldte alle fremmede for at være i ledtog med angriberne. Til sidst lykkedes det kongens hær at finde frem til dem og udrydde dem i et blodigt slag.
Men oprørene havde været skyld i mange menneskers død og mange mente at det var magien der havde styret deres sind og gjort dem onde. Kongen havde aldrig brudt sig om magi, især fordi han ikke selv besad nogle evner, og han indførte meget strenge regler for brug af magi.
Magien døde langsomt ud, folk der blev født med magiske evner undertrykte og skjulte dem, af frygt for andres fordømmelse. Man frygtede og mistænkeliggjorde også andre magiske væsner, så disse med tiden forlod landet eller holdt sig godt skjult. I takt med at der blev brugt mindre og mindre magi, døde selve landets magi langsomt ud.
Forholdet til nabolandet Currahgow gik også i stykker, da de onde troldmænd jo havde stammet derfra, Hazelden var blevet et lukket land hvor man frygtede alle der var fremmede eller anderledes.
Siden dengang havde der været fred i Hazelden, men landet sygnede langsomt hen og blevet goldt, så mange af indbyggerne led under sult og fattigdom, nogle mente det var fordi magien var forsvundet at afgrøderne ikke længere ville gro.
Nogle steder var folk begyndt at hviske historie om dengang der var glæde og rigdom i landet og at det måske ville være bedst hvis magien kom tilbage, men de fleste frygtede stadig alt hvad der var anderledes og magisk.