Din helt ærlige mening! {{forumTopicSubject}}

Ja jeg har skrevet vidre på min stil og vil gerne høre jers bedømmelse! men jeg vil lige sige har ikke rettet stave fejl kommaer ovs det kommer bare rolig men hva sys i om historien/novellen?


Jeg sad henne i hjørnet af skolegården og havde begravet mit hoved i mine hænder mens jeg grad. De andre spillede bold jeg måtte ikke være med, når jeg kom så skubbede de mig bare væk eller ignorede de mig bare. Lige siden jeg startede havde de bare ikke kunne lide mig. Jeg kom gerne forsendt i skole hverdag for at undgå dumme kommentar, men hvert eneste frikvarter var et marint.

Mens jeg sad og grad kom den nye dreng hen og spurgte ”hvad der var galt” Skulle jeg bare fortælle ham det, ville han også bare mobbe mig? ”De andre i klassen vil ikke accepter mig. De mobber mig, og de kan bare ikke lide mig! ” svarede jeg mens jeg tørrede øjnene. Han rakte sin hånd frem, var det et nummer, jeg tog chancen og greb fat om hans hånd. Det var starten på et helt nyt venskab. Vi gik begge op i klassen. Gik bare ind i klassen og lod som ingen ting. Døren gik op og læren kom ind. Vi skulle have dansk, hun startede med at give os nye plaser. Jeg blev som altid valgt til sidst og jeg kom til at sidde ved den nye dreng Jacob. Vi skulle i gang med en opgave i små grupper på to. Til min store overraskelse kom Jacob hen og spurgte om vi skulle arbejde sammen. Jeg sagde selvfølge ja og smilede for mig selv. Der var en rar følelse i maven en jeg længe havde længdes efter.