Er denne reaktion mærkelig? {{forumTopicSubject}}

En far har hele datterens liv aldrig rigtig vist interesse for hendes liv, og han har været en meget uansvarlig far... Faren har udsat datteren for nogle urimelige situationer gennem hendes opvækst...

Da datteren faktisk er voksen, knækker filmen helt og holdent for hende... Det meste vægter i det hun har været igennem mht. til hendes far, men også fra at hendes mor for nylig har haft kræft, men dog er blevet rask. Det største problem ligger i at moren er en god støtte for datteren nogle dage, og andre dage er hun helt kold...

Datteren begynder at tage afstand både fra sin mor og far, men specielt fra faren. Hun prøver at bygge det op så hun kan leve med faren, men holde følelserne så langt væk, så han ikke fortsætter med at såre hende, men lige som datteren er ved at få styr på det ringer hendes far, og spørger om han har gjort noget galt, og hvis han har, så vil han gerne have det at vide, men datteren svarer, at han ikke har gjort noget galt. Hvordan skal hun kunne forklare det? I stedet siger datteren at hun bare er ked i øjeblikket, og faren siger at hvis hun ville snakke så måtte hun sige til... Datteren siger at det er sødt af ham, men farens svar på det lyder: "Det lød ikke som om du mente det"...

Meget pludselig prøver faren nu at være den støtte han aldrig har været, er det så mærkeligt at datteren ikke reagerer ved at blive glad, men bryder, i stedet sammen?