Tænk før du taler-Er vi for kritiske? {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg snart været bruger på Hestegalleri i fem år, og jeg må sige, at udviklingen, dette community har taget, er begyndt at få mig til at undre mig. Vi er alle sammen utrolig stolte af vores vidunderlige heste, og det er jo også dét, man i grunden starter på Hestegalleri for. Nemlig for at vise sin krikke frem, snakke med andre der har hest, have en god tidsfordriver og – Have det sjovt!
Da jeg startede på Hestegalleri, var det største problem hævnkarakterer. ”Hvis du giver min hest lav, får din også!” – Og det generede mange. Men hvor er det problem blevet af? Det er forsvundet i dyngen, hvis jeg må have lov at sige det sådan! Det er efterhånden ét af de mindste problemer, man støder ind i på Hestegalleri.
For man skal ikke have været på i særlig mange dage, før man ser dét, jeg vil kalde ”HG-syndromet”
- Nemlig at rigtig mange mennesker vil lege ridelærer, vil lege dyrlæge, vil lege sadelmager. Og for at opnå en personlig følelse af stolthed og selvbekræftelse går det ud over andre ryttere – Og det sker dagligt!

Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har set i diverse forumtråde, at en hesteelsker stiller et uskyldigt spørgsmål – For blot at blive svaret med gammelkloge konstateringer fra mennesker, der virkelig føler, de kører med klatten – Men som slet ikke kender hesten. At hesten har ondt, at man gør det forkert. At man ikke lytter efter sin hest. Så kan man sidde dér efter at have spurgt et uskyldigt spørgsmål og føle sig trådt ned i sandet af mennesker, der bekræfter deres værd over for sig selv med sådanne beskyldninger!
Og hér på det seneste er ét af de største problemer på Hestegalleri – Bid eller ikke bid. Man rider ikke seriøst, hvis man rider uden bid. Man gør sin hest ondt, hvis man rider med bid. Der skal meget få forkerte ord til, før folk straks kommer ind med ”HG-syndromet” og proklamerer, at ens hest ikke kan lide biddet. At man ville være meget bedre uden. Men ligeledes er der mange, der stiller sig skeptisk ved de bidløse ryttere – Er det overhovedet seriøst? Er det ikke lidt for hippieagtigt at ride rundt i en kapsun, uden sadel og lege med et langt torv og en rebgrime?

Og selvfølgelig vil der opstå spørgsmål og overvejelser, når to forskellige hestemennesker, med vidt forskellige meninger mødes, specielt hvis det er en helt flok, og specielt, hvis man har personlige følelser med i det, som vi alle har med vores heste. Ingen af os vil bevidst skade vores heste.

Men det, der er skræmmende er, at lige præcis bid/bidløs-problematikken har skabt splid – Man kan ikke nå en enighed, og vender i stedet ryggen til hinanden. Det er som om at man bliver opdelt og dømt på forhånd, ud fra det spørgsmål. Ryttere uden bid mener modparten udøver vold, ryttere med bid mener modparten er useriøse.
Men som jeg har sagt, vil det selvfølgelig skabe problemer, når mennesker med så vidt forskellige meninger stiller op imod hinanden, men jeg har aldrig oplevet det så slemt, som det er nu.

Jeg har en dejlig veninde, som så sent som i går spurgte mig om min vurdering af nogle billeder, hun ville sætte herind. Hun var direkte bange for at sætte billede et og billede to ind – For hvad ville der ikke blive sagt herinde? Folk har så travlt med at stikke næse i alle de billeder, de kan finde, og vi glemmer helt at vi er menneskelige, og at der er 1000 måder at ride en hest på – Nej, hvis du ikke rider på den måde, jeg gør, så skal jeg nok gøre mit yderste for at finde dine fejl og skrive dem sort på hvidt!
Kan det virkelig være rigtigt, at man skal sidde og sortere så groft i billederne af sin dejlige hest, bare fordi man ikke vil sidde med en magtesløs følelse, når der bliver sagt, at man rider sin dejlige ven grimt, voldeligt, forkert? Hvor mange synes ”konstruktiv” kritik i den retning er dejlig?

Kan det virkelig være rigtig, at man konstant er nødsaget til at sige, at man har en underviser, som retter på én, hver gang man poster billeder eller video, for at folk ikke kommer med deres bagkloge meninger/konstateringer?
Kan det virkelig være rigtigt, at man skal tage det personlige præg af sig selv og sin hest, for at være med herinde uden at blive trådt ned i sandet?

Det er utroligt, som hestemennesker kan jorde og træde på hinanden - Vi gør det så meget, at vi helt glemmer at tørre vores sko af bagefter!

Jeg ser gang på gang ryttere, der lige inden de poster et billede kommer med tretten undskyldninger for, hvorfor hesten måske går lidt bag lod, hvorfor ens hænder sidder skævt og hvorfor det ser ud som om at man har lidt hårdt fat i den – Burde det virkelig være nødvendigt?

Er det virkelig nødvendigt at sidde og undskylde sig selv og sin egen hest for mennesker, man ikke kender, og som ikke nødvendigvis aner mere omkring ridning, end man selv gør!
Og jeg har virkelig siddet og taget mig i det samme – Det er skræmmende!
Men brændt barn skyr ild – Og man får virkelig brændt nallerne herinde!

Her den anden dag var jeg inde i en gruppe, hvor en temmelig ung pige havde postet et billede, hun var virkelig stolt af. Teksten emmede af det, og en sådan pige vil da have ros! Det vil jeg da også selv, det er aldrig sjovt at få kritik – Men den stakkels pige fik ikke andet! ”Det er kedeligt”, ”Alt for ordinært”, ”Vinklen er mærkelig”, ”Farverne er kedelige” – Og hvor meget lyst har man så til at gøre det igen?
Selv har jeg en hest, jeg næsten er den eneste udover den gamle ejer, der kan ride, og jeg poster stolt et fotoalbum og skriver en tråd i et forum – Og i løbet af en halv dag er jeg blevet presset helt ned under vandet med den ene beskyldning efter den anden. Folk har så travlt med at spille kloge og være kritiske og underviseragtige – Uden at tænke på, at der er følelser involveret, og at man nok ikke ville poste et fotoalbum, hvis man vidste, at man gjorde sin hest ondt!
Så igen må man virkelig sande, at janteloven virkelig hersker mere i Danmark end man lige går og tror – Man skal ikke tro man er noget, og man skal i hvert fald ikke tro, at man er bedre end alle andre!
Men hvor er det bare ærgerligt, at vi alle sammen skal se så sort på alt, hæve os selv på en piedestal… Og hvorfor? Hvorfor er vi nød til at gøre sådan?

Selvfølgelig er man berettiget til at svare, hvis et spørgsmål bliver stillet – Og stiller man et spørgsmål, bør man vel også være klar over, at man kan få ærlige svar. Men skal vi virkelig være så ærlige og kritiske, at man helt kan få ondt i maven over at logge på, for hvad har folk mon skrevet nu?
Sidstnævnte følelse har jeg da selv haft – Og kald mig bare følsom eller ærgerlig – Men igen, vi stiller vel aldrig spørgsmål eller viser ting frem for at blive sablet ned. Ingen er perfekte – Men det vil alle have, at vi er!

Jeg regner ikke med at mit lille tankespind kan få jer alle til at stoppe med bid/bidløs-konflikten, eller stoppe med straks at konstatere, at hesten har ondt, at den er stresset eller at sadlen ikke passer, men hvis jeg bare kunne få nogle af os til lige at stoppe op og overveje, om det virkelig er vores pligt at give kritik over en rytters høje hænder, eller om vi bare skal satse mere på det positive ved ekvipagen?
En god debat er jo aldrig af vejen – Men jeg synes at vi glemmer, at der virkelig er følelser involveret omkring disse dyr – For hvor mange ville lave et galleri med sin hest, hvis ikke man var glad for den?
HG, stop op og tænk over jeres ord, før I poster – Ville I selv have det godt med at blive dømt på den måde, som man ofte bliver herinde?

Egentlig burde jeg jo så bare smutte fra Hestegalleri, hvis jeg har et problem, og lade jer mudderkaste i fred, men jeg kan godt lide siden, og jeg elsker at vise mine heste og mine billeder frem.
Det er jo dét, hele meningen med Hestegalleri er… Ikke?