Hjælp til stikord i denne tekst. {{forumTopicSubject}}

.. Er der nogle søde hestefol herinde som vil gøre mig en
tjeneste? det eneste i skal gøre er at læse teksten, pluk de vigtigeste ting ud og fortælle om den med jeres egne ord..

Kristendommen begyndte med budskabet om Jesus fra Nazareth, der formentlig levede indtil omkring år 30. Det Nye Testamente fortæller, at Jesus var Guds søn, og at han var kommet til Jorden for at frelse mennesker.

En ny religion
Jesus var født i Palæstina. Her levede han som jøde. Da han blev voksen, begyndte flere mennesker at lytte til hans ord om, at Guds rige snart ville komme.

Det var ikke alle, der var glade for det, som Jesus sagde om Gud. Særligt nogle af de lærde og ledende jøder mente, at Jesus hånede Gud. Derfor meldte de ham som forræder til de romerske magthavere. Romerne henrettede Jesus ved at fæstne ham til et trækors, hvor han hængte, indtil han døde.

Jesus' disciple
Jesus havde nogle folk, der fulgte ham og hørte på, hvad han sagde om Gud. De kaldes disciple. Efter Jesus' død og opstandelse ville Jesus' disciple fortælle videre om ham. Derfor gik de ud i hele Verden og fortalte om Jesus. De sagde, at han var Guds søn, som ville komme tilbage og frelse Verden.

De første menigheder
De første kristne samledes i grupper. De kaldes menigheder. De kristne fortalte om Gud og Jesus. De delte brød og vin i et måltid, som kaldtes nadver.



En missionær ved navn Paulus rejste rundt og fortalte om Gud og Jesus. Han stiftede også nye menigheder. Når han rejste videre, sendte han breve tilbage. Heri fortalte Paulus om Jesus, og han skrev om, hvordan man skulle leve som kristen. I Det Nye Testamente findes en lang række af Paulus' breve.

De kristne får en kirke
Menighederne blev på et tidspunkt til en kirke. Det skete, fordi man ville sikre, at historien om Jesus blev fortalt rigtigt. Biskopper og præster fortalte om Gud og Jesus. De sørgede også for, man holdte dåb og nadver på den rigtige måde.


Som årene gik, blev kirkens plads i samfundet mere og mere tydelig. Men kirkens folk var ikke altid enige om, hvem der skulle have magten. De var heller ikke enige om, hvordan man skulle forstå Jesus' budskab og lære. Det påvirkede alt sammen kirkens liv.

Hvad betød Jesus' budskab?

Da Jesus døde, var det hans disciples opgave at fortælle om, hvordan man skulle forstå Jesus' budskab og lære. Opgaven blev senere udført af kirkens mænd. Men de var ikke altid enige om, hvordan man skulle forstå Jesus' budskab. Særligt to emner truede med at splitte den kristne kirke ad.





Det ene emne var, om Jesus kunne være menneske og samtidig være Gud. Det andet handlede om, hvorvidt Gud kunne være Faderen, Sønnen og Helligånden på én gang.

Den rette lære lægges fast

Man forsøgte at løse forvirringen ved at lave fælles regler på nogle kirkemøder. På møderne deltog kirkens ledere. De kom frem til nogle trossætninger, der bestemte den rette tro. Sætningerne kaldes trosbekendelser.





Det fik store konsekvenser for de mennesker, som ikke ville følge kirke nye regler. De blev kaldt kættere og blev smidt ud ad kirken.

Klostre med munke og nonner
Nogle mennesker valgte at fordybe sig i bøn eller rense sindet for tanker og kun fokusere på Gud. Nogle tog et skridt videre og valgte at give hele sit liv til Gud i et kloster. Her boede de, arbejdede og hjalp fattige mennesker. Munke er mandlige medlemmer af et kloster, og nonner er kvinder.

En pave kommer til
Det blev efterhånden nødvendigt at få en leder, der kunne styre kirkens nye og fælles regler. Der var nemlig for mange uenigheder om læren og forståelsen af Jesus. Roms biskop blev udnævnt til at være den nye leder. Han blev kaldt "pave", som på latin betyder "fader". Paven blev kirkens leder og Guds øverste hjælper på Jorden

I perioden 1300-1600 skete der store forandringer. Den katolske kirke fik pludselig to paver på samme tid, og senere ledte diskussioner, om hvad den sande kristendom var til en deling af den katolske kirke.

De to paver

Fra 1309 boede paverne i Avignon i Frankrig. Førhen boede de i Rom. Men den franske konge pressede pave Clemens 5. til at flytte. I ca. 1378 fik man igen en pave i Rom. Men paven i Avignon ville ikke give slip på sin magt. Af den grund var der en pave i begge byer.





Striden delte Europa i to. England, Norden og de fleste tyske lande støttede Rom, mens Skotland, Frankrig og Spanien tilsluttede sig Avignon. Opdelingen var baggrunden for hundredeårskrigen (1337-1453) mellem de to sider.

Kun én pave
Først i 1417 blev kirkens ledere enige om at vælge kun én pave. De valgte pave Martin 5. Det lykkedes ham at genskabe et stærkt pavedømme.

Kirkens ry svækkes
Uenighederne om, hvem der skulle være pave, var ødelæggende for kirkens ry. Samtidig var det skadeligt, at kirkens folk levede som konger og fyrster og glemte idealet om fattigdom. Et andet problem var, at man nu kunne betale paven for at blive udnævnt som biskop, ligesom man kunne få tilgivelse for sine synder, hvis man havde penge nok.

Martin Luther
Men den tyske munk, Martin Luther, mente ikke, at det var nødvendigt med en mellemmand for at møde Gud. Man skulle derimod kun lytte til Guds ord i Bibelen og tro på det.



Luther slog derfor en plakat med 95 teser op på slotskirken i Wittenberg i Tyskland den 31. oktober 1517. Teserne var emner, som han ønskede at diskutere med kirkens ledere, bl.a. køb af tilgivelse. Men kritikken blev ikke vel modtaget.

Reformationen

Efter flere diskussioner frem og tilbage udstødte den katolske kirke Luther og hans efterfølgere, og en ny kirkeretning opkaldt efter Luther opstod.





I Danmark blev reformationen gennemført i 1536 efter mange års uro og borgerkrig, og Luthers lære blev gældende i Danmark.


Kristendommens udvikling i Danmark og Europa i 1600-1800 tallet blev præget af reformationens ændringer, men også med tre klare strømninger i det kirkelige liv.

Ortodoksien
Fromhed styrker rigerne
Enevælden blev indført i 1660 i Danmark. Statens greb om kirken blev fast. Kirken skulle bruges til at styrke statens greb i befolkningen under overskriften: "Fromhed styrker rigerne".

Jesper Brochmand
Det var vigtigt med den rette lære. Dette sås bl.a. i Jesper Brochmands store værk om den rette tro, som kom i de år. Her blev troen forklaret ned i mindste detalje, så ingen var i tvivl om, hvordan den skulle forstås på ret vis.

Pietismen
Opgør med ortodoksien
Pietismen kaldte ortodoksien for død og kold. Ifølge pietismen drejede ortodoksien sig kun om ret lære og ikke om det indre fromhedsliv i mennesket. Den tyske præst Philipp Jakob Spener stod slutningen af 1600-tallet bag denne kirkelige retning, der ville forbedre de kristnes indre fromhedsliv.

Fromme ønsker
Retningen blev kaldt pietismen fra det latinske "Pia desideria", der betyder fromme ønsker. Ortodoksiens forkerte fokus skulle ændres med personlige gudstjenester, møder, læsning af Bibelen og en indre forvandling.



Oplysningstiden
Tiden 1690 til cirka 1780 kaldes oplysningstiden. Det var en tid, hvor der kom fokus på fornuften. Man anså mennesket som godt. Kristendommen og dens forståelse af Gud skulle bedømmes i overensstemmelse med fornuften. Fornuften og samvittigheden i det enkelte menneske skulle være rettesnor for det gode liv. Dette var i skarp kontrast til tidligere tiders forståelse af Gud.