Fortsæt i datid eller begynd nutid? {{forumTopicSubject}}

Jeg skal have lavet min danskstil færdig til imorgen, og har skrevet noget hvor jeg ligesom tænker tilbage på en sommer Mister og jeg have sammen, som jeg husker helt specielt. Men nu ved jeg ikke hvordan jeg skal komme videre.
Emnet er at man skal skrive om en oplevelse som har haft stor personlig indflydelse på mig, men altså det er jo ikke <b>kun</b> denne galoptur som jeg beskriver som var speciel for mig, men også noget med nogle flere ture hvor vi red om kap og red på skovture og sådan noget, men ved ikke om jeg bare skal holde mig til det jeg har nu, og så begynde at skrive noget i "nutid" i stedet, som fx. "Den sommer var virkelig speciel for mig. Det er nu 3 år siden, men den står stadig klar i min hukommelse.... bla bla bla" (det var bare lige noget jeg fandt på, skal nok blive bedre :b)
Men her er den:

Vinden flettede sig hastigt ind i mit hår, mens jorden lystigt <b>væltede</b> op i ansigtet på mig. Jeg måtte huske mig selv på at lukke munden, men der gik ikke længe før jeg nåede et punkt hvor jeg blev ligeglad. Jeg ville ikke holde smilet tilbage. Da jeg sad dér, mærkede hans hastige, men alligevel så utroligt elegante bevægelser under mig, hørte lyden af hans hove flyve let som vinden, hurtigt som lynet, over gruset, kunne jeg ikke se nogen grund til at holde smilet tilbage. Jeg mærkede hans eventyrlige lange man, blafre om mine arme og jeg mærkede hvor silkeblød den var, da jeg borede mine fingre ind i den. Var det en drøm? Fra hvor jeg sad kunne jeg ikke finde noget som tydede på at det ikke var, kunne ikke se noget som kunne ødelægge dette ubeskrivelige øjeblik. Forbi mig fór træer, så hurtigt de alle nærmest bare gled ud i en sommerlig grøn ramme om dette skønne øjeblik. Måtte dette aldrig stoppe.
Hans ører vippede gladelig frem og tilbage, og jeg kunne høre hans hurtige energiske åndedræt. Jeg følte nærmest vi var smeltet sammen, jeg kunne mærke hans hjerte slå. Det var som om alt andet pludselig var lige meget, som om mit liv stod stille, og alligevel fløj det hastigt forbi. Jeg havde alting jeg behøvede lige her mellem mine fingre, og hele mit liv, i dette nu, samlede sig om mig, samlede sig om det jeg gjorde i dette sekund, det som jeg elskede aller mest på hele jorden.

Det ord jeg har markeret i starten af teksten kunne jeg egentlig godt tænke mig at få skiftet ud med at andet, lidt mindre.. voldsomt Så også gerne forslag der

Men håber virkelig i gider at hjælpe mig, og også gerne skrive hvad i syntes om teksten