{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.176 visninger | Oprettet:

En novelle jeg har skrevet! :D {{forumTopicSubject}}

Hehe, jeg har skrevet en lille novelle, nyd den:

Julie cyklede så hurtigt hun kunne op af den lange bakke. Hun var ved at komme for sent i skole for anden gang i denne uge. Hendes mor havde sagt at, hvis hun ikke begyndte at tage sig sammen, skulle hun skifte skole.
*Ring ring*
’Hallo?’ sagde hun forpustet. ’Hej Julie, du behøver ikke skynde dig. Ditte er blevet forsinket af trafikken, hun er ikke kommet op på skolen endnu.’ Sagde Anna, Julies bedste veninde. ’Ej, er det rigtigt!’ åndede Julie lettet op. ’Ja, Betjenten har lige været her og sagt det.’ Sagde Anna. Betjenten var inspektøren, Jens. Han blev kaldt det af alle eleverne, da han altid havde en politilignende uniform på hver dag. ’Okay, helt perfekt. Tak Anna! Jeg er ved at dø her på bakken!’ sagde Julie totalt udmattet. ’Haha, det kan jeg godt tænke mig! Og så er der os der bliver kørt hver dag af sin dejlige bror, som lige har fået kørekort.’ Sagde Anna stolt af sin bror. ’Ej, luk dog røven! Men jeg er nødt til at smutte nu. Ses.’ Sagde Julie. ’Haha, ja vi ses.’ Grinede Anna.
Julie bestemte sig for at trække op af resten af bakken. Der var godt nok kun 100 meter igen, men hun var alligevel ved at gå i stå. 2 minutter senere kan hun se skolen. Hun blev for en gangs skyld glad for at se den gamle gråhvide skole. Det havde tydeligvis ringet ind til time for skolegården var helt tom. Det var et underligt syn, hvis man var vant til at se den fyldt med små børn, der render rundt, og råber og skriger.
Hun skyndte sig at sætte cyklen på plads, men hun gad ikke låse den, for de havde alligevel fri om 3 timer, da det var sidste skoledag. ’Tænk det er sidste gang jeg ser skolen igen som 8. klasser.’ Tænkte Julie helt lettet.
Da hun ned i klassen, kunne hun allerede høre at der ikke var nogen lærer endnu. Man kunne høre Anna råbe af Kasper at han skulle lade hendes bøger være. Da Julie kom ind i klassen, stoppede Anna, og krammede Julie, og løb videre efter Kasper. Kasper var klassens idiot. Han stjal altid pigernes bøger, penalhuse osv. Alle var trætte af ham, og glædede sig til at han skulle skifte skole. Undtaget den tykke, alene pige i klassen, Amanda. Hun havde ikke nogen venner, og tog bussen hjem efter direkte efter skole. Hun hadede gruppearbejde, da hun ikke ville snakke med nogen af os andre. Hun fik ikke særlig høje karakterer, da hun bare sad ovre i hjørnet for sig selv, og tegnede. Da jeg engang sad ved siden af hende for 4 uger siden, sad hun og tegnede en hel verden. Den så lidt underlig ud, helt perfekt. Jeg kiggede på hende bagefter, men der var ingen reaktion. Jeg sagde det var en flot tegning, og kun farede op, og kiggede helt skræmt på mig. Jeg tænkte bare, ’hold da op!’ jeg blev helt bange for hende.
’Julie!! Fuck main dit hår sidder sejt i dag!’ råbte Frederik, den sødeste dreng på hele skolen. Alle var sikre på at han var bøsse, da han ikke gloede røv og patter, som alle andre. ’Hvaad?!’ skreg jeg næsten op. ’Ej, rolig nu. Det sidder bare helt, wow. Det er sejt!’ sagde han og overgloede håret. ’Natasja, må jeg ikke låne dit spejl?’ skyndte jeg mig at spørge. ’Jo da, hvad skal du da tjekke?’ spurgte hun meget uvidende. ’Jeg skal tjekke mit hår.’ Svarede jeg meget hurtigt. ’Når okay, det sidder ellers mega flot!’ sagde hun. ’Haha, men jeg ved ikke selv hvordan det ser ud.’ Grinede Julie. Hun nåede kun lige at tjekke håret, og så kom Betjenten gående ind med den sædvanlige uniform. ’Det kan godt være at Ditte ikke er kommet endnu, men i skal stadig sidde på jeres pladser med bøgerne fremme!’ sagde han, med den hårde dybe stemme, som en rigtig betjent ville gøre alt for at have. Alle havde respekt for ham, da han på en måde var lidt uhyggelig, og hård. Ingen vidste noget om ham, eller så ham i fritiden.
Alle satte sig ned, og kiggede skræmt på ham. Jeg betragtede hans karseklippede sorte hår. Det sad på den måde, en soldats ville sidde. Hans mørkeblå uniform, sad som den var malet på ham, ingen folder overhovedet. Han var altid helt uhyggeligt ren, og håret havde samme længde hver eneste dag. Han var altid ny barberet, og bakkenbarterne var helt perfekt firkantede. Nogle lavede historier, om at han var et levende spøgelse, som var en guvernør eller noget lignende. Selvom man godt vidste det ikke var rigtigt, kunne man ikke lade være med at tro på det på en måde.
2 minutter senere var der kaos igen. Kasper var hoppet op på sit bord, og tog Amalies penalhus og kastede det op i loftet og alt røg ud af den. Så begyndte hun at råbe af ham, men han løb bare rundt på alle de andre borde, og råbte ’Du fanger mig aldrig! Jeg kan flyve!’ Anna tog fat i Amalies arm, og hviskede noget i hendes øre. Så fik jeg en besked fra Anna. Der stod:
’Skat, kan du ikke sige til Frederik at han skal få Kasper til at slappe af?! :D’
Jeg mimede, ’jo’, tilbage til hende. ’Hey, Frederik kan du ikke lige få fat i idioten, der tror han kan flyve?’ spurgte jeg ham. ’Jo, det kan jeg godt’ svarede han, og knækkede fingrene og nakken. Han rejste sig, og jeg kiggede på den helt fantastiske krop, den dreng havde. Han havde en ret tæt siddende T-shirt på, så man rigtig kunne se det. Han havde 6-pack, og en lang overkrop. Alle skulle tro, han ville elske at bevæge sig osv. Men det gjorde han faktisk ikke. Han hadede fodbold, og kunne ikke se grunden til at rende rundt efter en sort-hvid ternet bold, og skyde den ind i et net. Så han trænede i fitness centeret, med nogle af sine andre venner.
Da Kasper kom på plads, kom Ditte løbende ind i klassen. ’Undskyld jeg kommer for sent. Trafikken var hæslig.’ Så kom Signe, med sin sædvanlige latterlige kommentar: ’Jamen hvordan kan det så være vi kom til tiden?’ ’SIGNE! Du blander dig bare udenom, unge dame!’ råbte Ditte ud i klassen.
Resten af timen, der var tilbage handlede bare om, hvilke problem er hun synes der var i klassen. Vi sad alle sammen, og havde opgivet at sige til hende, at der ikke er problemer.
Resten af dagen var nogenlunde det sædvanlige, kedelige lærer, der råber af Signe eller Kasper. Julie glædede sig bare til at komme til strandfest næste dag. Der kom en masse mennesker hun kendte, og ville møde.
Da klokken endelig blev 13.30, løb Amanda som sædvanlig ud af klassen, og tog sin bus. Julie blev i klassen en time ekstra for at sige ordentligt farvel til dem alle. Hun ville savne dem alle sammen.
Senere cyklede hun hjem med Anna, de skulle sove sammen til strandfesten. De glædede sig begge to, meget. Da de kom hjem skulle de selvfølgelig på Facebook, og tjekke hvad der var sket. Så, så Julie at det var en der havde ansøgt om venskab. ’Ehm, Anna? Ved du hvem Alex Jensen er?’ spurgte Julie. ’Jo, det er verdens sødeste dreng i verden! Helt perfekt for dig!’ sagde hun med et lille smil på læben. ’Ej, Anna det har du bare ikke gjort vel?!’ grinede Julie. ’Haha, neeeej! Hvorfor tror du dog det?’ grinede hun. Så accepterede Julie, og 2 minutter senere skrev han til hende over chat, og de fik en lang samtale ud af det:
Alex: ’Hej smukke<3’
Julie: ’Hej? Kender jeg overhovedet dig? ;)’
Alex: ’Nej, men det kan du da komme til? :D’
Julie: ’Jae.. :D’
Alex: ’Jeg vil gerne kende dig, du ser sød ud ;*’
Julie: ’Mener du lækker -.-’
Alex: ’Også det, ej jeg har hørt en masse gode ting om dig, og vil gerne lære dig at kende :D’
Julie: ’Jamen okay :D’
Alex: ’Dejligt :D’
Julie: ’Det er det vel? ;)’
Alex: ’JA SKAT! :D’
Og så blev deres samtale ved. Hun synes, han var da sød nok, men hun var ikke rigtig sikker på ham. Senere på aftenen/natten, snakkede Anna og Julie om Lukas, en dreng Julie ikke havde set i flere måneder, og savnede helt vildt meget. Anna sagde at det var fordi hun var vild med ham, men det var Julie ikke. Men hun glædede sig til at se ham til strandfesten.
Alex blev ved med at skrive til hende, at hun var for dejlig, og forbandet smuk. Men hun tænkte bare, ’jaja, det siger du sikkert til alle piger.’ For sjov spurgte hun alle hans venner, og han var player, men alle sammen sagde at, han aldrig siger noget til piger som sådan. ’Hvis han siger du er dejlig, lækker, sød osv. er han fuldstændig vild med dig!’ havde hans bedste ven sagt. Alle sagde det samme. Selv pigerne han kendte.
Senere da Anna og Julie skulle af sted, skrev Alex at han ikke kom til strandfesten alligevel, han måtte ikke. Julie tænkte bare, ’nå okay så er der én mindre at møde.’
Så ankom Anna og Julie endelig til strandfesten. Da de kom, kunne de se den store gruppe, stå på stranden og snakke. Anna havde taget sin lille højtaler med, så da de kom skruede de helt op for musikken, og alle gloede bare på den der lille højtaler. Men Julie kunne se der var én der ikke så på højtaleren, Lukas. Hun kunne se ud af øjenkrogen at han kiggede på hende. Så hun valgte at kigge ’tilfældigt op’ og se ham. Da hun fik øjenkontakt, råbte hun bare ’ LUKAS!!’ og løb direkte over og krammede ham. Hun havde savnet ham så meget, at hun fik tårer i øjnene. Imens de krammede hviskede han i hendes øre, ’jeg har krafedderperkme savnet dig, Julie!’ og krammede hende lidt hårdere. De slap hinanden og en eller anden råbte ’nej! Der har vi kæresteparret! Hahaha!’
Julie ignorerede drengen der sagde det, da hun ikke kendte ham.
Da resten af gruppen faldt til ro over højtaleren, de stadig måbede over, begyndte alle at drikke og snakke. Nogle snakkede, spillede bold, snavede osv.
Senere på aftnen, da folk begyndte at tage hjem, kom Lukas over til Julie. ’Julie er du godt klar over hvor meget jeg har savnet dig?’ sagde han og kiggede hende direkte ind i øjnene. ’Nej, men det kan du fortælle mig.’ Svarede Julie med et lumsk smil på læben. Han kiggede på hende, med et totalt forelsket blik, og kyssede hende. De kyssede et halvt minut, da hendes mobil ringede.
*ring ring*
Julie veg tilbage, rejste dig op og tog mobilen. ’Hallo?’ ’Julie, hvor er du? Din mor er her nu!’ sagde Anna. ’Jeg kommer nu!’ svarede Julie.
’Jeg er nødt til at gå nu, Lukas.’ Sagde Julie. Lukas rejste sig op, og kyssede hende igen. ’Vi ses smukke’ sagde han og kiggede hende i øjnene. ’vi skal holde kontakten den her gang.’
Julie sagde, ja, og løb af sted til Anna og sin mor. De sad i bilen, og Tove, hendes mor, så godt gnaven ud.
’Julie. Hvorfor var du ikke sammen med Anna?’ spurgte Tove med sammenklemte tænder. ’Fordi..’ ’DER ER IKKE NOGET DER HEDDER FORDI UNGE DAME!’ råbte Tove, så dem uden for bilen kiggede tilbage. ’Undskyld mor’ svarede Julie.
Resten af turen hjem, var helt stille. Det var en meget akavet stilhed, som Julie ikke kunne lide. Især ikke når hun var så glad! Hun glædede sig til at komme hjem, og snakke med Anna om det.
Da de endelig kom hjem, gik de igen på Facebook og skulle fortælle verden om festen. Da Julie loggede på, skrev Alex til hende i chatten. ’Var det så en sjov fest selvom det var uden mig skat? :D<3’ hun svarede bare ja og med en smiley.
Så, så hun at Lukas havde skrevet på hendes væg. ’Hej Julie. Det var rigtig dejligt at se dig igen minpige! Jeg elsker dig!<3’ Anna kiggede hende selvfølgelig over skulderen. ’Julie hvad skete der mens jeg var væk!’ sagde Anna overrasket. ’Lukas. Ehm. Kyssede mig.’ Sagde jeg nervøst. ’Ej er det rigtigt! Men har du også følelser for ham?’ Spurgte Anna glad. ’Ja, det tror jeg, at jeg har!’ sagde Julie glad.
Alex begyndte på at han gerne ville mødes med mig. Men Julie var nervøs. Hvad ville han gøre? Dagen efter skrev Lukas at han ville være sammen. Hun spurgte om Anna måtte komme med, men han ville gerne være sammen alene, for en gangs skyld. Da hun så kom hjem til ham, krammede han og kyssede hende.
Julie havde aldrig været hjemme hos Lukas før. Det var et fint lille hvidt parcelhus, ude i byen. Det var meget enkelt og rent. Der duftede af et let strøg vanilje. De havde et stort akvarium fyldt med saltvands fisk. Stuen var meget fyldig med nogle malerier på væggene, og en stor cremefarvet sofa af stof. Julie kiggede et stykke tid efter et fjernsyn, men der var ikke noget. ’Mine forældre er ved at købe et fjernsyn.’ Sagde Lukas, da han så jeg kiggede sådan rundt i stuen. Julie smilede bare tilbage til ham. De gik ind på hans værelse. Et let og elegant værelse. Han havde grå-hvide vægge, og et maleri på væggen. Det var en mørk baggrund og en vissen sort-rød rose. Billedet så på en måde romantisk, men også uhyggeligt ud.
De satte sig på sengen og begyndte at snakke, om ligegyldige ting, men de nød hinandens selskab. Om aftnen skulle Julie hjem. Hun cyklede, da hun, igen, var oppe og skændes med sin mor. På vejen mødte hun Alex. Han spurgte om hun ikke ville snakke, og hun sagde ja. De snakkede et par timer, da hendes mor ringende. ’Jeg er ked af det, men jeg skal hjem nu’ sagde Julie. Alex sagde ikke noget, men kyssede hende bare. Hun sagde ikke nogen, tog bare cyklen og kørte hjem. På vejen ringede hun til Anna. ’Anna! Jeg har et problem!’ sagde Julie nervøst. ’Hvad, hvad nu?!’ spurgte Anna. Så fortalte Julie om det med Alex og Lukas. ’.. og jeg har følelser for dem begge!’ sagde Julie. ’Nej, nej, nej! Fuck main du har et problem!’ sagde Anna.
Da hun kom hjem fik hun en besked fra Alex.
’Helt serøst skat jeg er fuldstændig og aldeles faldet for dig! Jeg elsker dig! <3<3’
Julie begyndte helt at græde, da hun fik beskeden. Hun vidste godt hun skulle tage et valg, et svært et..


Kommentarer på:  En novelle jeg har skrevet! :D
Kommentér på:
En novelle jeg har skrevet! :D

x