Skal jeg skrive videre??? {{forumTopicSubject}}

Nu står jeg her og kigger ud af vinduet. Jeg kan se nogen gå rundt udenfor, og jeg kalder på dem, i håb om at de vil hjælpe mig ud herfra. Men som altid kigger de hurtigt hen imod vinduet med deres dårlige samvittighed som plager dem. Hvorfor hjælper de mig ikke, når de ved at jeg er her?
Igennem vinduet kan jeg se hele den verden som jeg går glip af, solen skinner og jeg kan svagt hører de små fugles kvidren. Jeg kan nærmest smage det grønne græs, der vokser lige uden for, og min stakkels lille mave begynder at knurre. Jeg kigger rundt omkring i det mørke, beskidte rum. Jo. Derovre er der noget halm, hvis jeg bare lige kan nå det. Jeg læner mig over boksens kant, som efterhånden er blevet bemærkelsesværdigt lav. Bare en smule længere. En af de andre kigger opgivende på mig, og siger:"Giv dog op, du kan alligevel ikke nå det." Bagefter prøver han selv at se om han kan nå. Hvis han ville, kunne han nemt komme ud af boksen, men han siger at hans ryg gør ondt efter at han har stået så længe med hovedet sænket. Jeg har også selv ondt, og ikke kun i min mave af sult. Mine hove gør også ondt, efter at have stået i en våd boks så længe. Jeg får besværet bevæget mig hen til den anden side af boksen, for at se til min gode veninde. Hun ligger bare ned på siden, og har gjort det længe. Hendes flanke bevæger sig svagt op og ned. jeg stikker min mule ned og nulre hendes man forsigtigt, mens jeg svagt brummer. Hun løfter hovedet rystende et øjeblik, for bagefter at tabe sig selv. Hun stønner højt en enkelt gang. Jeg puffer svagt til hende, men hun reagerer ikke. Heller ikke anden og tredje gang. Nu prøver jeg at vrinske i et sidste desperat forsøg på at få hende til at vågne, men hun ligger bare der og vil ikke svare mig. Jeg kigger mig om i et sidste forsøg på at finde på noget der kan hjælpe hende, men indser efter lidt tid at hun har måtte give op akkurat som Santa, Kes og Vinnie, og at det blot var et spørgsmål om tid, før jeg selv og Kanthor må samme vej.