{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.056 visninger | Oprettet:

Jalousi blandt dyr - svar fra psykolog {{forumTopicSubject}}


Jeg kan ikke poste svar i det andet emne men tænkte at denne ting jeg fandt på nettet ville være noget som hele HG fandt intressant, så jeg poster det her også:

På et hundeforum lyder spørgsmålene:
" Et eksempel som jeg tit oplever man høre: et kærestepar omfavner hinanden, hunden prøver at komme imellem dvs. hunden er jaloux??? "

Et andet eksempel kan også være at ejer sidder med sin hund evt. på skødet, der kommer en anden hund og hunden på skødet knurrer og evt. gør udfald noget den ikke gør andet end i denne situation?? "

Og det der til intressante svar fra en psykolog;

" Jeg er glad for, at du spørger: For jeg har et svar på dit spørgsmål.

Med en uddannelsesbaggrund som psykolog, mener jeg at vide en ting eller to om menneskets tænkning og følelsesliv og også en ting eller to om (da man hyppigt bruger førsøgsdyr i eksperimentel indlæringspsykologi, er det en del af psykologers uddannelse at lære om dyrepsykologi) dyrs psyke.

For det første er det dokumenteret/defineret, at mennesker har fem grund-følelser som ikke er kombineret af flere følelser, disse er:

angst,

glæde,

væmmelse,

vrede

overraskelse.

Disse udgør grundlaget for et mere avanceret "højere ordens følelsesliv".

Andre følelser som f.eks. jalousi defineres i psykologien som en kombineret følelse. Da den består både af angst og vrede. Tit består jalousi hos mennesker også af en række forestillinger om hvad der foregår i den anden relation som vi er jaloux på!

En del af jalousi er også at kunne se sig selv udefra og tænke fremaf i tid, fordi jalousi rummer elementer af at være truet som individ i nutid og fremtid i reletion til et andet individ.
Det handler altså om angst for at miste nogens agtelse nu og i fremtiden.

Forskningsmæssigt og definitionsmæssigt vil dette sige, at jalousi kort fortalt kræver at individet har en selvopfattelse, tidsfornemmelse og kan tænke situationer igennem ud i fremtiden.

Jeg har meget høje tanker om vores firbenene venner, men en hund er en hund, og selv de klogeste af slagsen kommer til kort i selv meget simple problemløsningssituationer. Et eksempel kan være Nina Ottosens flotte hundelegetøj (som jeg i øvrigt vil anbefale). Disse gode, flotte stykker legetøj viser os også hundens begrænsning, for her skal der godt nok ikke mange "brikker" til at lure systemet. Altså med andre ord, hunde "regner" ofter ikke deres omgivelser ud, og hvis de gør er det hyppigt ikke en flerledet udredning. Som regel maks to led. De lurer måske at de får noget ud af at gøre noget bestemt.
Dette er dog erfaringsbaseret lærings og ikke erkendelsesbaseret læring. Der er ikke tale om at en hund forstår, dette kræver nemlig sprog.

Hunde kan ikke forestille sig, at de mister deres ejer, hvis hun krammer sin kæreste og det er det der ligger i jalousi!

Hvad er det så vi ser, når hunden skaber sig, eller presser sig ind i imellem nogen der krammer. Der kan være flere ting på spil for hunden.

Den kan blive bange på grund af at den misforstår kropskontakten som et overfald (særligt det at grinde og kille kan nogle vovser misforstå)

Når der er samspil mellem flere mennesker og hunde, vil nogle hunde forsøge at stige i hierakiet (de opfatter kærestens ankomst i hjemmet som enmulighed for at rykke opad, for nu kan kæresten jo være den nye underhund).
De vurderer hele tiden det der foregår i flokken, for at finde et tidspunkt, hvor de kan stige i rangordnen, og dermed få førsteret til mad og parring og så videre.

Hvad får os til at synes at hunden er jaloux? Jeg tror at vi elsker vores hunde på menneske-måden, og at det i ny og næ kan være svært at acceptere at vores hunde knytter sig til os fordi det kan betale sig og fordi det er trygt. Så er det jo nærliggende at tillægge dyrene menneskelige egenskaber såsom gengældelse. Kærlighed som sådan...? Det vil jeg ikke gøre mig til herre over

Dygtige hundeadfærdseksperter kan sikkert uddybe min forklaring af, hvad der foregår i hunden, jeg kan i hvert fald sige at ordet jalousi ikke høre hjemme i dyreverdnen, det skulle i givet fald kun være blandt de højst udvikiede primater. "

Jeg ved det er skrevet om hunde, men tankerne handler jo egentligt også om resten af vores firbenende venner.

Håber folk derude kunne bruge det til noget - om det så er i forbindelse med heste eller hunde :o)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jalousi blandt dyr - svar fra psykolog
Kommentér på:
Jalousi blandt dyr - svar fra psykolog

Annonce