{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
787 visninger | Oprettet:

Hængende mave? {{forumTopicSubject}}

Hej alle.
Nu tyr jeg til korset og spørger jer!

Først skal det siges, at min hest hverken har tabt sig, eller taget på. Men jeg synes, at hans mave, er begyndt at hænge en smule mere end den plejer, hvis I forstår? Han har ikke orm, de er lige blevet tjekket.

Når han rides, bakkes eller lignende er den ikke nær så hængende. Kun i skridt. Og vi snakker altså meget lidt.

Nogle gode øvelser til at styrke mavemusklerne og ryggen? Jeg tænker selv i første omgang bomtræning, frem og ned, bakket terræn og lignende. Sidebevægelser er jo også en mulighed, men da hesten kun lige fylder 5, er disse ej rene endnu.

Andre gode ideer? Så vi kan lave det så varieret som muligt. smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Flytte rengøring 1.500 kr.
  • Elektriker 500 kr.
  • Elektriker 750 kr.
  • Loftudtag ingen strøm 1.500 kr.
  • 3 timers gartner arbejde 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hængende mave?
  • #1   4. jun 2017 Jeg syntes at dem du nævner lyder som en rigtigt god start! Du kan også lave strækøvelser hvor hovedet skal helt ind imellem benene og hente en godbid. Ved ikke hvor meget det hjælper på musklerne, men det strækker dem godt igennem:)

  • #2   4. jun 2017 Udover det du selv har nævnt så tænker jeg at almindelig grundridning også vil gøre meget..
    Hesten skal selvfølgelig rides korrekt og bære sig selv.

    Hvor længe har den været redet?


  • #3   4. jun 2017 Prinsessen: Den har været redet regelmæssigt i ca. 15 måneder. smiley

  • #4   4. jun 2017 Hvis du vil se ham, er det "Kilgast's Mistral" på min profil smiley

  • #5   4. jun 2017 Han ser rigtig fin ud smiley
    Men dog noget muskelfattig.. Jeg tror bestemt du vil se resultater når den generelt får flere muskler.

    Hvad får den af foder?


  • #6   4. jun 2017 Du har fat i det rigtige, men jeg kan tilføje et par øvelser du laver stillestående fra jorden, de holder min hest oppe i både ryg og mave trods han er skadet og intet laver ud over disse øvelser. (Øvelsene er givet af dyrlæge/kiropraktor, med henblik på at vedligeholde en god overlinie)
    1) før en godbid fra "hagen" og ned ved siden af skulderen, han skal vende panden mod jorden for at give den korrekte effekt så han løfter den første del af ryggen, samt en langsom blød bevægelse, gentag 5 gange til hver side, når han kan øvelsen kan man øge tiden han skal holde strækket/løftet, det hjælper med muskelsætning omkring skulder, Forest i ryggen, bringen og lidt maven.
    2) bækkenvip
    før to kuglepenne, hovrensere eller andet, i en rolig langsom bevægelse ned ad på hver side af krydset, eller klø på endeballerne så han løfter lænd og ryg, det aktiverer også maven rigtig godt. gentag 5 gange.
    3) klø midt under maven (jeg klør på langs under hele maven) så han løfter hele ryggen og gerne gjort fra begge sider, evt. 2 fra hver side, godt både til ryg og mave.
    4) stræk skråt ud og ned mod bagparten, mulen skal være min. en halv meter fra kroppen, start stille ud så han ikke midster balancen.
    3 til hver side kan evt øges i antal eller intensitet når han er god til det. det aktiverer mavemusklerne rigtig godt, samt giver et godt stræk over siden og ryggen.
    Jeg håber jeg har forklaret det forståeligt, det er på alle måder lettere at vise det end forklare det smiley
    Er der spørgsmål til ovenstående så spørg endelig!
    Men det er vigtigt at det er stille og roligt tempo da det ellers kan give spændinger i stedet og er man usikker på om det er rigtigt, tænker jeg det er bedre at lade være eller få hjælp til det smiley

    Håber det kan hjælpe smiley


  • #7   4. jun 2017 Prinsessen: Altså mange af billederne er fra sidste år. Det er kun dressurbillederne hvor der står "17" under, som er fra i år, og han har fået en del flere muskler siden da, men stadig lidt muskelfattig. Han har over 60 % fuldblod i sig, da han er en fuldblodsblanding, og vil derfor være svær at sætte muskler på i forvejen. Desuden er hans hals lidt lavt ansat fra fuldblodens side af.

    Men han får pt. Pavo sportsfit (som tilskud), 700 g Optimum fra salvana, lucerne, speedybeet og hø ad libitum både i boks og på fold.
    Han har tidligere fået Trotting Cubes, Topsport, LinOcrunch og maxirice. smiley

    Maria E: Mange tak for input! Nogen af øvelserne kender jeg allerede til, som øvelse 2, 3 og 4. Ved 4 når han faktisk helt til hoften uden problemer. Det skulle gerne være med til at holde ham smidig smiley


  • #8   4. jun 2017 Prinsessen: Da jeg købte ham, var han meget tynd. Og de fleste af billeder er fra kort efter jeg fik ham. Vinterbillederne havde jeg lige fået ham, og forsidebilledet samt dressur billederne med det orange sæt, er taget fire måneder efter jeg fik ham hjem smiley

  • #10   4. jun 2017 Så er det nok derfor jeg syntes det virker meget muskelfattig.. Men når der er så meget fuldblod i ham så er det jo svært at få ham til "fylde".

    Min egen erfaring er at Body Boost fra Equsana er rigtig godt til at hjælpe med at sætte muskler og give fylde de rigtige steder.
    Efter jeg har sat min over på er hun virkelig kommet til at så flot ud.. hængemaven er forsvundet, hun har rigtig flotte muskler på hele kroppen og hun har helt tilpas med energi til at arbejde.
    Du kan jo overveje om det kunne være noget for dig? smiley

    Men noget som temposkift er jo også rigtig godt.. Kan ikke huske om du selv nævnte det i starten.
    Men kort hesten helt ind i trav/galop og hold kortningen 4-5 skridt og rid ud igen. Selvfølgelig skal hesten være i balance og bærring, men det ser det bestemt også ud til den er på billederne smiley


  • #11   5. jun 2017 Prinsessen: Nu læste jeg mig lige frem til, at body boost kun er et tilskudsfoder til hesten normale ration. Og det er jo ikke et vildt dyrt foder, så det kunne sagtens være en mulighed, at skifte Sportsfit ud med Body Boost, hvis jeg kan få den i nærheden - det må jeg lige undersøge smiley

  • #12   5. jun 2017 En 4 års med meget fuldblodspræg bliver ikke de første mange år et "muskelbundt" at se på - og det er fuldstændig ligegyldigt hvad fodermærkerne lover smiley

    Du kan forsøge at fodre ham "fed", men muskler tager bare tid at lave - og det ser man bare tydeligere på de ædle heste, end på dem som gerne laver en fin rund fed bagdel ved bare at kigge på et strå.

    Alle de her body boost og hvad de ellers hedder består mestendels af "ekstra foderenheder" i form af stivelse samt olie, og så godt med e-vit til at modvirke ømhed ved tilsyring af musklerne.

    Om sommeren har jeg med fordel haft min den slanke hest på fuld græs i 12-16 timer dagligt - og så har han fået fuld foderration ved siden af i form af Horselux plus.
    Om vinteren har han krævet 20-25 kg wrap/hø, Horselux plus og så 1 kg MaxiRice eller 3 dl olie og ekstra e-vit.

    Han er endelig blevet 9 år, og er først nu ved at være muskuløs at se på, selvom han er ædel.

    Mvh Charlotte


  • #13   7. jun 2017 Tak for kommentaren Charlotte.
    Ja, det ved jeg godt. Derfor tager jeg det heller ikke tungt, at han er muskelfattig. Og desuden kommer han også på græs når den åbner (rideskole), og dette bliver døgnfold. Men jeg vil ikke æde ham fed - jeg har hørt fra diverse foderkonsulenter og min dyrlæge, at unge heste har bedre af at være til den tynde end den tykke side smiley

    Men tak for kommentaren. Der bliver heller ikke ændret noget i foderet pt, da han lige er skiftet til Optimum og egentlig fungerer fint til nu. På Optimum, kan han være dækket ind med 600 g, også får sin sports fit og lucerne ved siden af, for lige at give lidt mere smiley


Kommentér på:
Hængende mave?

Annonce