Fysisk eller psykisk træning - hvad er vigtigst? {{forumTopicSubject}}

Hej HG :o)

Jeg sidder her med nogle tanker efter en snak jeg havde med en kvinde oppe i stalden i dag..
Det sidste halve år har jeg haft part på en dejlig lille hest ved navn Zambrano, mest kendt som Svampebob/Svampen/etc.
I december droppede jeg ridningen og besluttede mig for at starte forfra, da han var for anspændt, hvilket resulterede i, at han løb og smed mig af når jeg kom op på ryggen af ham.
Her i marts har jeg genoptaget ridningen og har været oppe på ham 3 gange, hvoraf alle gangene kun har været skridt i 5-7 min. rundt inde i rotounden og øve ting som stop, start, drej. Jeg har valgt at "tilride ham om" og bruger indtil videre en rebgrime, da jeg simpelthen skal have noget, jeg kan stoppe ham i, hvis han forsøger at løbe, men samtidig noget jeg ikke kan "hive ham rundt i" når jeg skal dreje etc. Han er heldigvis meget følsom og kan nemt stoppes og drejes og fungerer derfor fint i en rebgrime.

Nå, udover at tulle lidt rundt på ham i skridt går jeg ture (træner at han skal komme længere og længere væk uden at panikke, komme nye steder hen, etc.), longerer (træner for tiden overgange og temposkift) og arbejder med akademisk dressur for hånd (søge ned og let bøjning indtil videre). Plus det løse groundwork; bomlege, farlige ting, osv.

Ergo - jeg prøver at aktivere hans hoved så meget og udsætte ham for så meget, plus holde træningen varieret for at han ikke skal kede sig.
Der er dog nogle oppe i stalden, som mener at jeg egentlig - kort sagt - bare burde sætte mig op og ride krudtet af hesten. De tror at han er meget flyvsk fordi han ikke bliver brugt nok - rent fysisk.
Og let's face it - jeg har altså ikke tid til at gå en tur på 1½ time hver dag! Så han får jo ikke så meget energi brugt fysisk.

Jeg fortalte dog kvinden jeg diskuterede med, at jeg ikke ville sætte mig op og bare trave rundt på ham (hun synes sagtens jeg kunne begynde at trave på ham), da han først skal lære at slappe af når jeg skridter på ham - ellers spænder han da helt op under traven.

Men - hun har jo en pointe. Jordarbejdet er altså ikke nok til at få brugt al hans energi og jeg har ikke tænkt mig at longere i en halv time hver dag, da longering også er en kommunikationstræning for mig og også her skal han være afslappet, lyttende og respondere på mine signaler - ikke bare jages rundt for at blive træt. Det er mest skridt og trav og vi træner galopsignalet (han skal vide hvad det betyder, når jeg beder ham om at sætte i galop), galoppere så en runde og maaasser af ros. Bagefter gentages det på den anden volte og så traver og skridter vi af - så det er jo heller ikke vildt meget vi får galopperet i longen, da han også skal lære at slappe af her (flugtinstinktet kommer op i ham og han spæner derudaf).

Derfor er mit spørgsmål - hvad er vigtigst? At tage hensyn til hestens psyke og træne langsomt og sikkert, eller få brugt den fysisk - hvilket jo også, på sin vis, vil give en roligere hest som måske vil være lettere at arbejde med - men også kan risikere at give bagslag i, at hesten stresser endnu mere og bliver frustreret/sur/tvær og umulig i træningen?

Ville I gøre noget anderledes? Gode råd modtages gerne.