{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
991 visninger | Oprettet:

Nogle mennesker forstår jeg virkelig ikke? {{forumTopicSubject}}

Kan blive så sur over at høre nogle sige: ''Min pony/hest kan ikke nok, så jeg vil have en anden''
Hvad fanden er det for noget at sige??
Det er jo noget helt andet hvis man ikke kan ride pony mere og skal op og have hest, men at sælge sin hest fordi den ikke kan det man gerne vil?
Synes virkelig ikke man kan være de bekendt overfor den!
Nogle synes da også det var dumt at jeg købte en hest på 155, når jeg selv er 174, men kemien var der bare da jeg prøvede ham og det er det jeg tænker mest på!
Vil selvfølgelig også gerne starte en masse stævner, og det kan jeg jo også når han er hest, men tænker bare mest på hvordan forholdet mellem hest og rytter er!
Er ligeglad med hvad folk siger om os!
Jeg elsker ham og har/vil aldrig fortryde at jeg købte ham!


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Skifte toilet 1.200 kr.
  • Jord græs oprydning 2.500 kr.
  • skifte vandhane i bryggers 500 kr.
  • Sort and organize it equipment and cables 1.000 kr.
  • Udbedring af tilkalder stophane og montering af vaskemaskine 750 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Nogle mennesker forstår jeg virkelig ikke?
  • #1   27. nov 2012 Hvis jeg ville helt til tops ville jeg sku aldrig købe en kasseret travhest uanset om kemien så var det 100000000000000%

  • #2   27. nov 2012 Tja, den har jeg også hørt før...men det var nu rytteren som manglede korrekt undervisning, for hendes pony kunne sagtens mere, hvis rytteren kunne...

    Og nej, men KØBER sig ikke en Travheste for at ride DM, men netop INDEN køb skal man overveje hvad man vil opnå med hesten, så man netop ikke fortryder.
    For mig personlig er kemien også tusind gange vigtigere end alt andet - hvad nytter den fineste dressurhest hvis vi ikke passer sammen. smiley


  • #4   27. nov 2012 Jeg er blevet hakket ned på af et par stykker, fordi jeg solgte min pony, da jeg skulle have hest, og gerne ville videre. Begge skulle dog tilbage, da far blev fyret og vi ikke havde råd til begge opstaldninger :(.
    Nu står jeg med verdens bedste ven, som jeg har kendt i 4 år. Hun har været min i 1 måned når vi rammer 9. december :). Og hun er kun 134,5 :).

    At kemi ikke passer, er noget andet end at man bare ikke gider have den, fordi den ikke kan nok. Det samme gælder, hvis man bliver for stor. Bliver man for stor, og gerne vil fortsætte med stævner, og ikke har råd til 2 heste, må man jo sige enten eller :).


  • #6   27. nov 2012 Tick tack det er jeg enig i, selvfølgelig skal kemi være der ! Men hvis jeg havde en hest som jeg vidste ikke kunne lærer piaff og passage, og jeg gerne ville videre til det niveau , ville jeg da også overveje at sælge hvis der kom en mulig hest som kunne det , og kemien var der. smiley Der er jo nogen heste der ikke kan lærer det hvis de ikke har gangarten og bærringen til det. Min hest kunne f.eks ikke lærer det pga spat i bagbenene, godt nok i mild grad og kunne sagtens rides, men pga det kunne han ikke komme nok ind under sig til at lærer det, vi prøvede men måtte så indse at det kunne bare ikke lade sig gøre. Jeg har nu solgt ham pga studier og økonomi, men når jeg skal have hest igen, vil jeg da helt klart købe en der bare kunne sine ting, for jeg vil gerne ud og starte en masse konkurrencer, for det har jeg ikke haft muligheden for før, pga de heste jeg har valgt igennem tiderne, og nu vil jeg bare gerne derud hvor jeg gerne vil hen smiley

  • #8   27. nov 2012
    Folks interesse ændre sig. Nogle starter som skovtursryttere og får måske lidt dressur og spring undervisning, så finder de ud af det da er meget sjovt - det syntes hesten måske ikke. Også vælger de at skifte hest, for hestens skyld, istedet for at mase rundt med den på en dressurbane.

    Eller en der prøver western og finder ud af det er sjovt, så er en doven haflinger måske ikke lige vejen frem.

    Jeg ville blive noget så trist og ikke være motiveret til at ride, hvis jeg red på en hest der ikke opfyldte hvad jeg har lyst til.

    Det har jeg mærket som part, jeg red på en hest der ikke syntes banen var sjov. Men efter noget springundervisning fik jeg mere lyst til det, mere lyst til dressur, men det gad han ikke. Så derfor skiftede jeg part, det var simpelthen ikke sjovt i længden selvom han var en dejlig hest.


  • #9   27. nov 2012 Nu har jeg været i den position du skriver om, og jeg bliver jo selvfølgelig lidt trist når du formulere det sådan, det er din mening og det er fair nok.
    Jeg havde en pony som ikke kunne så meget da jeg fik den trods den gamle alder hun havde, hun havde haft føl 3-4 gange så hun var lidt bagud i hendes uddannelse.
    Men det var sådan at jeg fik ligesom øjnene op for meget man kunne inde for ponydressurens verden, som jeg gerne ville opleve. Så jeg tog mig sammen og knoklede røven ud af bukserne på min pony her og vi kom rigtig langt men det var ligesom at jo højere vi kom op desto mindre godt blev det, fordi jeg ikke kunne forlange mere af hende, da hun havde ydet sit bedste og havde ikke så meget mere at byde på, hvilket var en LA1 på klubplan, vi kunne nok have nået en LA2 på distrikplan, og vores kemi var der ligesom ikke rigtig mere. Hun gad ikke rigtig at nusse så meget mere som hun engang ville osv..
    Så jeg tog beslutningen, som du så fint skriver ''solgte hende fordi hun ikke kunne mere'', og fik en pony som havde gået landsstævner og ham var jeg forelsket lige i det sekund jeg så ham, men kunne faktisk ikke engang ride ham de første par gange jeg red ham men jeg var skudt i ham, og nu går det rigtig godt med os, vi rider pt LA4 på distriktplan og skal op på a-bane nu her, og forhåbentligt få ham til b pony.

    - du skal ikke tro man ikke elsker sin hest fordi den ikke kan mere, og man sælger den. Nu er hun hos en som bruger hendes fantastiske springevner og rider på højt plan der, og bliver elsket op til solen og hjem igen.

    ps. undskyld min dårlige grammatik, det skulle lige gå stærkt.


  • #10   27. nov 2012 Siden hvornår har det været skidt at følge sine drømme? Er det ikke altid det man får afvide at man skal? Åbenbart kun engang imellem.

    Hverken du eller hesten får noget ud af det, hvis du hellere vil noget andet. Så giver du dig ikke helt når du er der, du gør det ikke 100%. Så er hesten bedre tjent med at komme til en der vil den 100%. Win-win.

    Og helt ærligt - så slemt er det ikke at sælge sin hest. Der går som regel et par dage, så er hesten vant til det nye. Så hvorfor er det så slemt at sælge sin hest?


  • #11   27. nov 2012 Jeg har nogenlunde fulgt min drøm :). Vil rigtig gerne være stoooooor springrytter, og samtidig eje min bedste ven. Bedste vennen har jeg nu :). Men stor springrytter bliver jeg sgu nok aldrig, for mine forældre bakker mig ikke vildt meget op om min drøm :p. Så jeg har det fint med at ride spring på den fjolle jeg får undervisning på :).

    Kan heller ikke se det slemme i at sælge hesten (ved ikke om jeg har formuleret mig på anden måde i min første tekst?:3). Jeg blev nød til det, selvom jeg ikke ville.. Heldigvis har min lille spring Cob det som blommen i et æg <3.


  • #12   27. nov 2012 Jeg ville heller ikke kunne sælge min hest, bare pga. en drøm. For hun er også en drøm for mig. Men derfor har jeg ikke ondt i røven over folk der følger en anden drøm, end den jeg måske har.

    Ingen får glæde af det.


  • #13   27. nov 2012 Håber ikke jeg har formuleret mig på den måde CTS xD. Altså at jeg har ondt over folk gør det. Beklager hvis jeg har, jeg er noget så træt :P.

  • #14   27. nov 2012 Jeg har intet imod at folk sælger deres hest... Det med kemien... hmmm... det er ikke et must...
    Den første hest jeg købte mig var absolut ikke noget for mig, jeg kunne ikke styre hende og var nok i bund og grund hunderæd for hende. Men jeg var stædig, (og nok også lidt pinlig over at jeg ikke var dygtig nok), så jeg bed det i mig. Efter et år, elskede jeg den overalt på jorden og kendte hende ud og ind. Hun blev desværre aflivet pga et brækket griffelben efter jeg havde haft hende i 2-3 år smiley Min nuværende hest Hevia, var nok mere en "kemisk" hest XD, prøvede hende én gang og gik så ind sammen med ejeren og lavede en udlånskontrakt. Jeg kan da godt mærke at det ægrer mig en gang imellem at hendes ben ikke kan holde til så meget, så mine konkurrence ambitioner bliver manet lidt til jorden, men hun er min og skal sættes i fol til foråret hvor jeg så håber at få en dejlig lille føller som kan blive "seriøs" ridehest.
    Det jeg bliver mest irriteret over er at folk kalder deres hest for "mit-et-og-alt" og andre romantiske ting, og så vælger at sælge fordi den ikke kan opfylde deres behov.
    Man må være ærlig, og nogle elsker hesten først og så sporten, og for nogen er det omvendt.
    Og det er helt fint med mig smiley Der skal være plads til at man er forskellige, bare vær ærlig i stedet for at sige det der er populært. Vil du ha en anden hest så køb dig en anden hest, men lad ikke folk skubbe dig, hvis du selv gerne vil beholde din hest eller pony... Det er op til den enkelte person smiley

    Hov tror det blev lidt langt XD
    God aften til jer smiley


  • #15   27. nov 2012 Sassie - Jeg siger også bare, at jeg er enig med dig. smiley

  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.676
    #16   27. nov 2012 Jeg passede/red verdens dejligste hest, og den og jeg ville med en masse arbejde sagtens kunne komme op og gå noget MB dressur. Bygningen var der, temperamentet, arbejdsglæden og gangen var perfekt.
    Men hesten har en skade - et eller andet, og har derfor tildens til at blive halt.
    Jeg droppede ridningen for en periode i håb om at hesten ville blive klar. Men det blev aldrig bedre... Selvom jeg var ufattelig glad for hesten, stoppede jeg også samarbejdet med ejeren, og fandt en anden hest at ride..

    Jeg har ikke tid til en hest hvor jeg skal tvivle et sekundt på dens kunnen og talent.

    Jeg ser intet forkert i at sælge hesten fordi den ikke kan komme til det plsn rytteren gerne vil- hesten ved ikke at det er derfor.. Bare den får det godt ved ny ejer..

    Men en hest for mig er heller aldrig min bedste ven eller noget jeg elsker - men noget jeg er glad for..


  • #17   27. nov 2012 CTS - Hahahaha, der kan man se hvor meget jeg læser og forstår :P. Tror jeg bliver nødt til at gå i seng xD.

  • #19   28. nov 2012 Sidst jeg skulle købe hest ville jeg have en pony look a Like, på omkring 155 gerne skimmel, jeg ender med at komme hjem med en kæmpe hest på 173 så er rimeligt stort for mig! Han er brun og har et monster langt hoved, men jeg elsker ham og han elsker mig, lige fra starten lagde han bare sit hoved i mine arme og gjorde alt for mig, han viste jeg var hans billet ud af Irland og deres hårde måde at have hest på! Jeg har overvejet at sælge, men det kun pga jeg har så dårlig ryg at jeg ikke kan give ham det han fortjener for han vil så gerne arbejde !

  • #22   28. nov 2012 Jeg startede med at være skovtursrytter og købte den sødeste og dejligste islænder hoppe på omkring et år. Jeg trænede hende og red hende op, og i løbet af de fem år jeg havde hende udviklede jeg mig utrolig meget som rytter og begyndte at drømme om stævner. Den hest jeg havde var dog absolut ikke egnet til det og var ikke til at sparke frem på en bane.
    Havde hun været bare nogenlunde ok til det, så havde jeg da beholdt hende, men hun gad det virkelig ikke.
    Vi voksede fra hinanden mentalt. Indenfor islændere er størrelsen ligemeget når det kommer til stævner, men det betyder ikke at man ikke kan vokse fra sin hest.
    Jeg var begyndt at være mere og mere irriteret på hende og kræve mere, som hun jo slet ikke kunne leve op til. Jeg havde mindre og mindre lyst til at ride og blev skuffet hver gang jeg endelig gjorde det.

    Jeg er ikke i tvivl om at det var den rette beslutning jeg tog da jeg solgte hende og købte en med mere konkurrence potentiale. Og det var ikke fordi jeg havde et behov for at vinde en masse overhovedet, jeg ville bare gerne ud og ride nogle konkurrencer. Og det var synd hvis jeg skulle trække min gamle hest igennem det.


  • #23   28. nov 2012 også er der de der mennesker der er 'mor, mor jeg vil have en ny pony/hest for den her lortepony/hest er så dum!!!' - ved du hvad lille skat - måske skulle DU lære at ride først før du kaster problemet over på et dyr (eller få den tjekket for diverse ting), som ikke bare er et legetøj -.- ej hvor kan jeg blive arrig! smiley

    Men man skal self. (som der også er nogle der nævner ovenover) tænke sig godt om inden man finder heste om hvilken hensigt man vil have hesten i smiley skovtur, konkurrence o.s.v - også derefter kan man jo så gå ud og kigge på heste der passer til de ønsker smiley Hvis man så finder en helt anden hest der bare passer men ikke kan gå konkurrencer f.eks., så må man jo så overveje om det er det, og hvis det er synes jeg da ikke man kan stille sig op to måneder efter og vælge at sælge den igen fordi den ikke kan nok. Så må man ligesom gå lidt på kompromis smiley Men jeg tror også det er alt afhængig af hvem man er som person og hvordan man er indstillet på det smiley


  • #24   28. nov 2012 Det synes jeg heller ikke er okay, men jeg har da solgt min gamle pony, fordi han ikke kunne komme længere end der hvor vi var, jeg har købt en unghest, som er avlet til det jeg gerne vil, jeg rider western hehe og der kunne min gamle pony ikke komme længere, han var gammel LA pony smiley Kemien var der stadig, men kunne ikke komme længere så valgte at når jeg købte den nye, solgte jeg ham smiley

  • #25   28. nov 2012 Altså jeg er åbentbart rigtig underlig smiley Da jeg har det på samme måde som TS, jeg synes venskabet er vigtigere og jeg ville aldrig nogensinde kunne skille mig af med et dyr, på grund af, at jeg hellere ville ride spring end dressur.
    Sådan har jeg det med alt og alle, det er et levende væsen, er kemien der er jeg ligeglad med, om den bliver halt, så må vi bare hygge og lave jordtræning. smiley
    Sådan har jeg det bare. Jeg kan ikke bare kassere en ven på den måde.

    Jeg rider ikke, fordi jeg synes det er sjovt eller har et mål ude i fremtiden om at komme til store stævner osv. Jeg rider mest fordi jeg elsker hesten og fordi jeg bliver glad af at strigle, at arbejde med et så fantastisk dyr. Det giver en indre ro i mig. smiley


  • #26   28. nov 2012
    Forhåbenligt ville du skifte din kæreste ud hvis han var ond imod dig, i ikke klikkede længere, ikke kunne blive enige om tingene osv. og ikke leve sammen med ham resten af livet fordi det ville være ondt at bede ham smutte ;o).


  • #27   28. nov 2012 Respekt for dyr: TS? Det er vel ikke mig? Jeg er forvirret over hvem du svare smiley

  • #28   28. nov 2012
    TS = trådstarter


  • #29   28. nov 2012 Tak Krikken smiley

  • #30   28. nov 2012 Jeg ville ikke have noget i mod at skifte min hest ud nu... Det er bestemt ikke alle, der har tid eller råd til 2 heste, og man bliver forhåbentlig en bedre rytter med tiden smiley

    Og hvad, hvis man bliver for langbenet, men gerne vil ride, må man så godt sælge ponyen?

    Helt ærligt, dyret er jo ligeglad med, hvorfor den bliver solgt og til hvem, hvis den bliver passet ordentligt..
    smiley


  • #31   28. nov 2012 HVIS jeg sad i en situation hvor jeg måtte sande at min hest ikke ville kunne følge med i hvad jeg gerne vil med min ridning, holde til det jeg gerne vil, eller hvis den ikke kunne lide banen, så ville jeg ikke have skrupler ved at sælge til en rytter der havde kemi med hesten og hvor hesten kunne være med i hvad rytteren gerne ville. Det skal ikke blive surt for rytter og slet ikke hest at lave noget som ingen synes er skægt.

    Men nu er jeg 100% sikker på hvad jeg vil have i en hest og vil ikke købe en hest som jeg ikke føler at jeg kan samarbejde med eller som fysisk ikke kan holde til det jeg gerne vil. Jeg vil selvfølgelig gerne nå til Grand Prix i dressur, men det er ikke alle der kan komme derop, så jeg har sagt til mig selv at M klasserne som målet også er helt i orden. Og jeg har rigelig tid til at finde den helt rigtige hest for mig, når tiden kommer til at jeg bliver hesteejer.


  • #32   28. nov 2012 Altså kan som sådan godt forstå det du siger.
    - Men jeg vil dog også sige, at jeg efter 6 år med min søde lille Tritla (Islænder), simpelthen bare ikke gad ride mere, fordi der ikke var nok udfordring. Købt hende, da jeg var 14 og hun var 11 og der ville jeg kun ride tur og var ikke sådan skide rutineret. Men som tiden gik, opdagede jeg, at jeg gerne ville noget mere og havde brug for noget mere udfordring for at udvikle mig som rytter.
    Så hun blev sat til salg og det var RIGTIG hårdt! Og hun skulle ikke væk til hvem som helst og heldigvis så bor hun hos en rigtig sød ældre dame, som ikke bor så langt fra mig (: Og nu har jeg så en dejlig hest der er MASSER af udfordring i (: Og jeg er glad. For jeg føler jeg udvikler mig som rytter.
    Men jeg har bestemt ikke dårlig samvittighed overfor min gamle hest. For alternativet ville jo bare være at hun skulle stå og kede sig, fordi jeg ikke gad ride hende. Og jeg er studerende, så ville på ingen måde have råd til begge heste.

    Men hvis man bare er sådan en snotforkælet lille konkurrencerytter (sorry peeps), som får en ny hest hver gang personen keder sig, så jo! Så er der noget galt... Men ellers synes jeg sådan set at min grund til at sælge, var ret reel. Der sker jo meget fra man er 14 til man er 20... (:


  • #33   28. nov 2012 i min optik er heste totalt ligeglad med at blive solgt, og skifte ejer så længe at der kommer en og snakker med den, fodre den og holder den med smed og dyrlæge, Så tvivler jeg meget på den står og drømmer om sin sidste ejer.

    Om folk vil sælge eller om folk vil eje til krikken stritter om... ja herre gud, det må de virkelig selv om, jeg gider ikke og forstår ikke så mange sidder og er ÅÅÅÅH så forarget over folk ikke holder/køber/sælger hest som dem. Så længe hestene har det godt så kan man i bund og grund være ligeglad.


  • #34   28. nov 2012 Hmm - jeg tænker at hvis rytter og hest modarbejder hinanden (den ene vil stævner, den anden vil ikke) - så kan kemien vel heller ikke være der 100% ? :0)

    Jeg har haft min pony i 12 år, og jeg finder hele tiden på nye ting at lave med hende.

    Jeg har mange drømme. Stævner, naturlig ridning, jordtræning, alternativ træning, etc.

    Jeg har tid nok til at nå alle de mål, og de kommer som de nu kommer. En af mine vigtigste drømme er at komme ud til hesten for at koble fra - og det sker altid. Jeg ender altid med fornyet energi og helt døsig.

    Jeg synes det er rigtigt fornuftigt at skille sig af med sin hest hvis den ikke kan/vil det man selv vil. Jeg bryder mig ikke om tanken, det lyder som om at man kasserer hesten, men som CTS skrev længere oppe; enten vil man så ikke være der 100% i det man kan lave sammen, eller også vil man skulle presse hesten ud i noget skidt. Jeg tror ikke det er sjovt at skulle erkende at man ikke har lyst til sin hest.

    Hvad med hvis man er bange for sin hest? Den er for voldsom? Den vil gerne løbe, og man vil helst skridte ture i skoven?? Så vil jeg da også mene at det er bedst at sælge!

    Min pony er ikke længere min ridehest. Jeg er ALT for stor. Jeg har tilkørt hende, jeg løber rundt og skaber mig med hende, laver dressur fra hånden, longerer, går ture, etc.
    Vi har masser at lave, og alt hvad vi laver er en drøm jeg har. Det samme med min unghest. Vi holder ridepause lige nu, men vi har masser af sjove ting at lave. Jeg er så heldig at jeg gerne vil det hele. Stævner prioriterer jeg lavest, men jeg synes det er fedt at ride stævner. Jeg elsker at høre mit navn i højtaleren, og jeg elsker at ride ind på banen og se alle kigge på mig. Jeg ELSKER det!

    Jeg deltager uden for konkurrencen med min pony til mønstring. Vi deltager også i juleoptog (på lørdag faktisk). Vimse er ikke stærk nok endnu til at jeg vil byde ham en sådan situation, men jeg har i hvert fald ikke travlt.

    Jeg synes det er pisse ærgerligt at måtte sælge en god ven man havde forestillet sig noget stort med, men jeg synes det er for egoistisk at beholde og presse en hest til noget som den bare ikke duer til.
    SELVOM det lyder usselt at sælge den fordi den ikke kan. Men det er jo bare sådan en magt vi mennesker har over for dyrene - så må vi sørge for at de får et godt hjem et andet sted. Jeg er bare glad for at jeg har flere drømme end kun en smiley

    God aften


  • #36   9. jan 2013 Heste tænker ikke som mennesker, de har ikke samme savn som os. Så længe den får sit foder, kommer ud på marken og bliver behandlet ordenligt er den tilfreds. Hesten vil ikke tage skade med mindre den bliver en kastebold. Vi er mere følsomme når det kommer til det punkt hvor den nye ejer kommer og henter dyret og så tænker vi straks at selvfølelig er hesten lige så ked af det...de fatter det ganske enkelt ikke at de får ny ejer! Og man kan aldrig sammenligne det med vores familie.

  • #37   9. jan 2013 Er nogenlunde enig, men måske ikke liiige 100%
    Jeg sælger min fjordhest, fordi jeg simpelthen ik kan styre hende, hun er for stærk, og det bliver aldrig bedere, vores fjorbolle har vi haft i ca. 8-9 år og det kommer da også til at gøre ondt, den dag hun bliver hentet,meen hvad kan man gøre ved det?...
    Hold da op hvor mit forumsindlæg, som jeg lagde ind med min fjorbolle ligner beskrivelsen lidt ved 2 af kommentarene, blive da helt bange for at det er mig de snakker om!!?:-/


Kommentér på:
Nogle mennesker forstår jeg virkelig ikke?

Annonce