working equitation træningssamling v. Roskilde 27. oktober {{forumTopicSubject}}
Så vil Nygaard Hestepension v. Roskilde, godt slå deres døre op for en omgang WE træning, søndag den 27. oktober fra kl. 14-17.
Alle er velkomne til at deltage, både nye og rutinerede ryttere. Med unge heste og gamle svende.
Hesten skal dog som minimum være håndterbar, og vant til træning fra hånd eller ryg. Glade, nysgerrige og positive tilskuer er altid velkomne også.
Nygaard råder over både udendørs ridebane, samt 20 x 40 ridehus hvis vejret ikke er med os. Vi stiller en bane op med forskellige forhindringer, og så hjælper vi hinanden undervejs, med gode råd og fif, hvis der er brug for det.
Vi har rytterstue på stedet, hvor vi tænker at have lidt varmt og drikke (eller koldt), og noget til den søde tand.
Der er ikke mulighed for boks eller indendørs opbinding, men vores sygefolde/paddocks kan benyttes.
Vi på Nygaard er indstillet på at have en god dag, og glæder os til at se dig og din hest hos os.
For at have en ide om interessen, skal der meldes til om man kommer. Det sker til Bine på enten mail, herinde eller mobil 4110 9600.
Adressen: Nygaard Hestepension, Søbjergvej 2, 4000 Roskilde (Vindinge).
PS: billedet er venligst udlånt for at vise hvordan der bla. kan trænes WE.
aug 2004
Følger: 20 Følgere: 34 Heste: 6 Emner: 11 Svar: 221
working equitation træningssamling v. Roskilde 27. oktober