{{currentPhoto.text}}
<
Anden særlig race Ayla (Tidl. hest) 2004
1.991 visninger
|
Oprettet:
Kvinde
| 35 år
| Oprettet: 15. jan 2005
Anden særlig race Ayla (Tidl. hest)
Fødselsår:
2004
Højde:
150 stg.
Temperament
Opmærksomt til varmt, men ikke hidsig.
Gangarter
I udgangspunktet havde hun ikke noget kvalitet over sine gangarter overhovedet. De var meget flade, og traverprægede.
Kvaliteten er dog blevet væsentligt forbedret gennem arbejde. Hun har fået opbygget et rygsving og bærer balanceret til tyngdepunktet i både skridt og trav.
Galoppen har vi ikke arbejdet med endnu.
Kvaliteten er dog blevet væsentligt forbedret gennem arbejde. Hun har fået opbygget et rygsving og bærer balanceret til tyngdepunktet i både skridt og trav.
Galoppen har vi ikke arbejdet med endnu.
Stævner
Ingen.
Stamtavle
Grønt hestepas
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Ayla blev solgt til min gode ven Birgitte 1. Juni 2014, hvor hun helt sikkert kommer til at få det mindst ligeså godt som hun havde det hos mig :)
*-*-*-*
Jeg begyndte at arbejde med Ayla og September 2012, og overtog hende officielt i Oktober. Ayla har ikke været arbejdet med meget forinden. Hun var ryttervant og kunne stå stille og blive striglet, men ellers var der mange huller i hendes uddannelse. Ayla var og er en meget sensitiv hest, hvilket var en stor udfordring for mig i begyndelsen. Hun var meget seperationsangst, og ville helst ikke væk fra folden. At komme alene på staldgang og blive striglet var meget stressende for hende. Rent ridemæssigt, var der ikke meget kvalitet i hende.
Så hun var noget af et projekt at gå i gang med, og jeg har lært utrolig meget af hende i løbet af de godt og vel 1½ år jeg har haft hende. Hun er ingen hest med nogen fantastisk gang. Og når man også har et følsomt sind og let til stress, er det svært at komme i gang med arbejdet. I starten var der langt mellem de gode dage, men jeg levede og åndede for dem. For det meste, var hun bare bange og utryg. Men vi startede ligeså stille op i den akademiske ånd med frem og ned, bøjning/stilning og arbejde på volten for hånden. Senere ud i en longe, og endnu senere ud til vægge (uha, skummelt!) og arbejde med versade og traversade. Tingene tog tid. Laaaang tid. Jeg kunne jo bedst sammenligne med min tidligere hest, som havde været noget mere i hænder da jeg fik ham, var mere vant til verdens udfordringer, og havde en noget mere hensigtsmæssig fysik. Men Aylas krop havde svært ved at gøre tingene, og hendes hjerne blev hurtigt fyldt. Mit eneste, reelle mål blev derfor hurtigt "afslapning." Uanset hvad jeg foretog mig, var det eneste, der var vigtigt, at hun kunne slappe af, og ikke stressede op. Det betød, at selve det træningsmæssige fremskridt kun kom langsomt. Men da afspændthed er udgangspunktet for alt godt arbejde, var det sådan det måtte være. Og da jeg endelig havde besluttet mig for det, og fuldstændig accepteret det, begyndte tingene ligeså stille at skride fremad. Der blev flere og flere af de gode dage, og pludselig var det dem, der var overvægt af.
I dag er der meget langt mellem de dage, hvor hun er for følsom til at lave noget produktivt. Faktisk er der ikke længere forskel fra hende, og så alle mulige andre heste med et følsomt sind. Hun er en behagelig og rolig hest, som er helt igennem nem at håndtere i næsten alle tilfælde, på trods af at hun er sensitiv. Hun et let at trække med, kan stå ubundet og uden opsyn på staldgang såvel som udenfor ved en bom. Hun kan stå alene og sammen med andre. Som turhest kan man ride alene, sålænge man rider på steder, hvor hun er vant til at være. Hvis man skal på en længere tur og ud nye steder, er det dog stadig bedst at have en rytterven med - og det kan jeg sagtens leve med! Vi har mest skridtet ture, men har også taget en frisk galop af og til. Hun kan håndteres af børn og voksne, og hun er ikke sky eller afvisende overfor fremmede. Jeg har brugt hende til rideundervisning af min mor, som ellers er lidt bange for heste, og hun har været utrolig sød til det. Hendes akademiske uddannelse går stadig kun langsomt, men på banen er hun stabilt fremme og nede i skridt og trav for hånd. Hun laver rene versader og traversader i skridt på langsiden, og i longen er vi begyndt at arbejde med indkortninger og galopanspring. Fra ryggen af, har jeg primært arbejdet i skridt indtil videre, hvor hun er stabilt fremme og nede, bøjer og stiller flot og er styrbar på volte såvel som rundt på resten af banen for fine hjælpere. Vi er begyndt at arbejde lidt i traven.
Når jeg tænker på, hvor svær hun har været, bliver jeg simpelthen enormt glad og pavestolt over hendes udvikling. I starten, når jeg havde familie og venner med ude og se hende, synes de, at hun var nervøs, stresset, urolig og turde ikke rigtig komme tæt på hende. I dag er det nogle helt andre tillægsord hun får. Sød, rolig, kælen, snakkesaglig, imødekommende, velopdragen... Jamen, det er helt utroligt alle de roser hun får. Jeg er så stolt af hende, og jeg er så lykkelig over, at hun endelig hviler så godt i sig selv, sine omgivelser og menneskers selvskab, at hun ikke længere behøves at blive stresset og angst over de ting, der sker.
Min målsætning var, at hun skulle kunne holde ud at være til i en verden, hvor hesten er et ride- og hobbydyr. Uden at skulle blive stresset, bange og angst. Hun skulle kunne håndtere en almindelig hverdag. Og det må man sige, at det kan hun. Og meget mere. Og hun er simpelthen helt igennem blevet en dejlig hest. Ikke kun i mine øjne, men også i andres. Det er virkelig en sejr.
Ayla har lært mig virkelig at tage den med ro, og arbejde i hestens tempo. Hun har udfordret min tålmodighed på det stærkeste, og hun har fået mig til at se de værste sider af mig selv i øjnene. Hun har gjort mig til et bedre hestemenneske. Og hun har lært mig, at enhver hest - uanset race, bygning og temperament - han blive en vidunderlig ride- og hobbyhest. Hvis bare man er villig til at lægge det nødvendige arbejde i det.
Juni 2013: http://www.youtube.com/watch?v=wdTJjGgdhGU
Juli 2013: http://www.youtube.com/watch?v=fQU9V_rlHOg
*-*-*-*
Jeg begyndte at arbejde med Ayla og September 2012, og overtog hende officielt i Oktober. Ayla har ikke været arbejdet med meget forinden. Hun var ryttervant og kunne stå stille og blive striglet, men ellers var der mange huller i hendes uddannelse. Ayla var og er en meget sensitiv hest, hvilket var en stor udfordring for mig i begyndelsen. Hun var meget seperationsangst, og ville helst ikke væk fra folden. At komme alene på staldgang og blive striglet var meget stressende for hende. Rent ridemæssigt, var der ikke meget kvalitet i hende.
Så hun var noget af et projekt at gå i gang med, og jeg har lært utrolig meget af hende i løbet af de godt og vel 1½ år jeg har haft hende. Hun er ingen hest med nogen fantastisk gang. Og når man også har et følsomt sind og let til stress, er det svært at komme i gang med arbejdet. I starten var der langt mellem de gode dage, men jeg levede og åndede for dem. For det meste, var hun bare bange og utryg. Men vi startede ligeså stille op i den akademiske ånd med frem og ned, bøjning/stilning og arbejde på volten for hånden. Senere ud i en longe, og endnu senere ud til vægge (uha, skummelt!) og arbejde med versade og traversade. Tingene tog tid. Laaaang tid. Jeg kunne jo bedst sammenligne med min tidligere hest, som havde været noget mere i hænder da jeg fik ham, var mere vant til verdens udfordringer, og havde en noget mere hensigtsmæssig fysik. Men Aylas krop havde svært ved at gøre tingene, og hendes hjerne blev hurtigt fyldt. Mit eneste, reelle mål blev derfor hurtigt "afslapning." Uanset hvad jeg foretog mig, var det eneste, der var vigtigt, at hun kunne slappe af, og ikke stressede op. Det betød, at selve det træningsmæssige fremskridt kun kom langsomt. Men da afspændthed er udgangspunktet for alt godt arbejde, var det sådan det måtte være. Og da jeg endelig havde besluttet mig for det, og fuldstændig accepteret det, begyndte tingene ligeså stille at skride fremad. Der blev flere og flere af de gode dage, og pludselig var det dem, der var overvægt af.
I dag er der meget langt mellem de dage, hvor hun er for følsom til at lave noget produktivt. Faktisk er der ikke længere forskel fra hende, og så alle mulige andre heste med et følsomt sind. Hun er en behagelig og rolig hest, som er helt igennem nem at håndtere i næsten alle tilfælde, på trods af at hun er sensitiv. Hun et let at trække med, kan stå ubundet og uden opsyn på staldgang såvel som udenfor ved en bom. Hun kan stå alene og sammen med andre. Som turhest kan man ride alene, sålænge man rider på steder, hvor hun er vant til at være. Hvis man skal på en længere tur og ud nye steder, er det dog stadig bedst at have en rytterven med - og det kan jeg sagtens leve med! Vi har mest skridtet ture, men har også taget en frisk galop af og til. Hun kan håndteres af børn og voksne, og hun er ikke sky eller afvisende overfor fremmede. Jeg har brugt hende til rideundervisning af min mor, som ellers er lidt bange for heste, og hun har været utrolig sød til det. Hendes akademiske uddannelse går stadig kun langsomt, men på banen er hun stabilt fremme og nede i skridt og trav for hånd. Hun laver rene versader og traversader i skridt på langsiden, og i longen er vi begyndt at arbejde med indkortninger og galopanspring. Fra ryggen af, har jeg primært arbejdet i skridt indtil videre, hvor hun er stabilt fremme og nede, bøjer og stiller flot og er styrbar på volte såvel som rundt på resten af banen for fine hjælpere. Vi er begyndt at arbejde lidt i traven.
Når jeg tænker på, hvor svær hun har været, bliver jeg simpelthen enormt glad og pavestolt over hendes udvikling. I starten, når jeg havde familie og venner med ude og se hende, synes de, at hun var nervøs, stresset, urolig og turde ikke rigtig komme tæt på hende. I dag er det nogle helt andre tillægsord hun får. Sød, rolig, kælen, snakkesaglig, imødekommende, velopdragen... Jamen, det er helt utroligt alle de roser hun får. Jeg er så stolt af hende, og jeg er så lykkelig over, at hun endelig hviler så godt i sig selv, sine omgivelser og menneskers selvskab, at hun ikke længere behøves at blive stresset og angst over de ting, der sker.
Min målsætning var, at hun skulle kunne holde ud at være til i en verden, hvor hesten er et ride- og hobbydyr. Uden at skulle blive stresset, bange og angst. Hun skulle kunne håndtere en almindelig hverdag. Og det må man sige, at det kan hun. Og meget mere. Og hun er simpelthen helt igennem blevet en dejlig hest. Ikke kun i mine øjne, men også i andres. Det er virkelig en sejr.
Ayla har lært mig virkelig at tage den med ro, og arbejde i hestens tempo. Hun har udfordret min tålmodighed på det stærkeste, og hun har fået mig til at se de værste sider af mig selv i øjnene. Hun har gjort mig til et bedre hestemenneske. Og hun har lært mig, at enhver hest - uanset race, bygning og temperament - han blive en vidunderlig ride- og hobbyhest. Hvis bare man er villig til at lægge det nødvendige arbejde i det.
Juni 2013: http://www.youtube.com/watch?v=wdTJjGgdhGU
Juli 2013: http://www.youtube.com/watch?v=fQU9V_rlHOg
Anden særlig race Ayla (Tidl. hest)
jan 2008
Følger: 25 Følgere: 38 Heste: 12 Emner: 63 Svar: 449
jul 2009
Følger: 85 Følgere: 78 Heste: 4 Emner: 142 Svar: 921
Høj herfra!
nov 2011
Følger: 32 Følgere: 27 Heste: 1 Emner: 1 Svar: 133
kig gerne forbi Balder
nov 2011
Følger: 24 Følgere: 24 Heste: 1 Emner: 9 Svar: 162
Kig gerne forbi Ponto!
^^ http://www.hestegalleri.dk/galleri/212526-new_forest_boegeagers_ponto_til_salg
apr 2008
Følger: 14 Følgere: 13 Heste: 2
mar 2007
Følger: 13 Følgere: 18 Heste: 2 Emner: 6 Svar: 999
Jeg elsker simpelhen hendes udtryk
apr 2007
Følger: 59 Følgere: 69 Heste: 3 Emner: 114 Svar: 351
jun 2006
Følger: 33 Følgere: 31 Heste: 3 Emner: 4 Svar: 96
apr 2007
Følger: 38 Følgere: 40 Heste: 3 Emner: 102 Svar: 444
- Kig gerne forbi min lille Frieser pige, med en bedømmelse ..
http://www.hestegalleri.dk/galleri/116411-frieser_sosanna_af_abildgaard