{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Lambrié Vejen (Avlshoppe) 2008

4.970 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

* Joseph *
Kvinde | 42 år | Oprettet: 2. maj 2005


Dansk Varmblod Lambrié Vejen (Avlshoppe)

Fødselsår:
2008
Højde:
167 blev hun målt til under kåring
Temperament
Hun har et godt temperament og er en stille og rolig dame. Det tager lige noget tid, før hun tilpasser sig nye omgivelser, men ellers er hun ret nem
Gangarter
De er alle omkring middel. Hun er jo spring afstamning, så hun er ikke en gang maskine
Stævner
Hun har ikke gået nogen stævner pga. hendes skade. Men hun har været til dyrskue og kåring

- Hjørring Dyrskue d.20-21/6 2014
Hun deltog i hopper på 4 år og over med føl ved siden, hvor hun modtog 23.point og ærespræmie

- Hun var også til Dansk Varmblod eksteriørkåring med løsspringning d.3/10 2014 , hvor hun blev kåret i DS med 7 i helhed
Stamtavle
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Lambrié er min nye hest, som jeg har købt med henblik på avl. Hun har en skade i korsbenet, som gør at hun ikke kan bruges som ridehest. Derfor skal hun kun bruges til hygge og avle små føller.

Hun bliver i daglig tale kaldt Osten eller Snedronningen, hvor det sidste er noget jeg begyndte på dagen efter jeg fik hende hjem. Ved egentlig ikke helt hvorfor jeg startede med at kalde hende det. Nok fordi at hun er lys og lidt af en diva :)

Lambrié er en utrolig smuk og dejlig dame, og hun ved det godt. Hun sætter gerne de to mindre tøser på plads, specielt Angel, hvor der ofte kommer et par bagben flyvende i hendes retning.

Hos gamle ejer blev hun sat i gang med ridning, men viste desværre hurtigt utilpashed, hvor de fandt problemer med korsbenet. Derfor blev hun sat til salg som avlshest og jeg slog hurtigt til.

Det var slet ikke meningen at jeg skulle have en avlshoppe nu. Det har dog været en drøm, som jeg længe har haft, men vi havde regnet med at udskyde planen til næste år. Men da jeg så hendes annonce var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg måtte afsted og se hende. Så vi pakkede bilen og kørte hele den lange tur til Hjørring for at se på denne smukke dame, som stjal vores hjerter ved første øjekast. Så d.1 april begav min far og jeg os ud på en lang tur, hvor vi hentede damen hjem og køreturen tog 4 timer, hvilket tog hårdt på hende. De første par dage var hun lidt stresset, hvilket jo var til at forstå. Men nu er hun ved at falde godt til og er hurtigt blevet førerhesten på marken.

Vi glæder os til mange år sammen med hende, og så skal der lyde en kæmpe tak til Lisa for at vi måtte købe den smukke dame :)

..................................

D.8/6 2015: Osten er i dag blevet afleveret på Blue Hors, hvor hun skal insemineres med Casir Ask. Det er virkelig en drømme kombination, så nu må vi se om jeg får mit ønske opfyldt :) Er i hvert fald meget spændt på hvordan det hele kommer til at gå :)

Desværre kom Osten ikke ifol med Casir Ask, da han er oppe i alderen. Så i samråd med Stutteri Ask besluttede vi at flytte hende over på Ci Ci Senjor Ask. Jeg var enormt glad for den beslutning, da han var mit andet valg, og han er en virkelig fantastisk hingst.

Efter fire forsøg lykkedes det dog desværre ikke at få Osten ifol i 2015.
............................

Efter en masse bøvl med at få Osten ifol på Blue Hors, besluttede vi os at prøve at ifole hende derhjemme i 2016. Hun havde været utrolig stresset på Blue Hors og endda fået bændelorm med hjem i bagagen. Hele hendes system var påvirket af stresset, og hun var derfor svær at få i brunst. Men da hun først kom det, lykkedes det at få hende ifolet i første forsøg. Så det var helt klart værd at prøve hjemme. D.8/7 2016 blev hun konstateret drægtig.
...............................

D.31/5 2017 fødte Osten et smukt hoppe føl. Hun kom 9 dage før tid og Osten klarede hele folingen af sig selv. Jeg var desværre indlagt, så der gik over et døgn før jeg fik følle at se. Osten er sådan en fantastisk mor, og lader os være med hele vejen. Hun er hverken hysterisk eller overbeskyttende, og jeg er så stolt af hende
Kommentér på:
Dansk Varmblod Lambrié Vejen (Avlshoppe)
Annonce