{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Hollandsk Sportspony Aurora Monique <3 2000

20.263 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Hollandsk Sportspony Aurora Monique <3

Fødselsår:
2000
Højde:
DRF målt 144,3 m. sko på for- og baghovene.
Temperament
Monique er ikke nem at ride og kræver en rytter med masser af rutine, men når det så er gjort gør hun alt for sin ejer. Hun er meget trofast og ufattelig hengiven. Dog er hun meget stædig, og det kan gøre det svært for rytter, at ride hende korrekt. Har hun en mening, så er hun hundrede procent sikker på, at hendes meninger kun er gældende. Hun er utrolig beslutsom, modig, udholden, ustrålende, dominerende, men har så også et fantastisk temperament. På ryggen kan hun være noget så stædig og umedgørlig, men når man først kommer af hende - så er hun noget så elskværdig. Hun er perfekt på jorden og her kan alle have hende i hænderne. Hun er dog lettere sky overfor berørelser, eftersom hun har været mishandlet.
I ridningen er hendes temperament lige til hvad jeg kan styre, men det er skønt, at man ikke skal sidde og hakke til hende. Hun er ufattelig lydig og følsom, så det gør hende perfekt til at lave diverse øvelser.
- Det kommer meget an på hvilken slags rytter der sidder på ryggen af hende. Er man rutineret er hun meget varm og tændt, men sætter man en urutineret op er hun godheden selv.
Gangarter
Skridten træder hun mere over end før, så den rent faktisk er over middel nu. Den er langt stærkere og mere rummelig.

Traven har udviklet sig meget, hun er mere svævende og dansende nu. Derudover har hun fået ryggen rigtig godt med, og træder langt over sit eget spor. Hun er ved at få indlært at sætte sig mere via. passage-øvelser. Hendes trav er over middel!

Galoppen hos Monique er klart den allerbedste gangart og her springer hun virkelig godt op af bakke, samt hun stadig er "kuglerund", så hun har fået en ryggen godt med, der giver hende mere form. Hun sætter sig virkelig godt i galoppen og denne gangart skal klart fremhæves !
Stævner
Har gået alle P-klasserne i pony-dressur. I spring har hun til stævner gået 90 cm, m. placering hver gang. Til træning går hun nu det samme niveau i dressur og har sprunget 110-120 uden problemer, har potientiale til at ride S-klasserne i spring.

Resultater:
10/6-2012 - Helsinge Rideklub
LA1-A: 63,46% - 1. uplaceret (2.plads)
Et mindre godt program smækfyldt med rytterfejl, men med en afslappet pony. Synes dog selv at procenten er passende, men måske lidt sødt nok givet, da Monique var lidt flyvsk i det første program.

LA2-A: 66,89% - 1. plads
Monique gik et fint program. Der var to store fejl, som trak meget ned, hvor vi fik lave point, men resten af programmet blev redet til en masse 7 og 8'taller. Trods jeg havde øvet et forkert program og skulle lære dette program 5 min før jeg skulle ind på banen, gik Monique overraskende godt og til alles overraskelse vandt ponyen klassen med de store heste.

December 2012
LA1-A Heste - 65,000% - Uplaceret
Helt fint program. En masse småfejl fra rytterens side af, fordi jeg ikke havde været til stævne i et halvt år, men hun var rigtig fin.

LA2-A Heste - 65,517% - Uplaceret
Jeg lavede en kæmpe rytterfejl, som gjorde at Monique kiksede øgningen og derefter red forkert program. Havde jeg ikke lavet de fejl, så havde vi vundet klassen med over 67% - øv øv. Monique var ellers super fin, trods det var indendørs-stævne. Dommeren var meget begejstret for hende, og skrev en sød kommentar om, at hun nok skulle komme langt.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Monique og jeg længe ikke har været til stævne. Jeg håber min motivation kommer, men i mens rider min part stævner på Monique og jeg håber og tror på, at de nok skal komme lige så langt som vi kom - og forhåbentligt også længere!
Stamtavle
Ukendt. Hun stammer fra Holland, men kan intet finde om hendes stamtavle.

Dog ved jeg så meget, at hun er en blanding mellem Araber og New Forrest, hvor det arabiske blod i dén grad har sat sig nogle spor.
Køn
Hoppe.
Bemærkninger
Aurora betyder "morgenrøde" og er en græsk gudinde, derfor var det oplagt, at det skulle tilpasses i Moniques navn.

Jeg er overbevist om, at begrebet "kærlighed ved første blik" findes. Ikke fordi jeg har set andre tilfælde af det, men jeg har selv prøvet det. Den dag de brune øjne mødte mig. Den dag en buttet pony, kom energisk springene ud af traileren. Der vidste jeg, at det var min drømmepony.

Jeg var lykkelig, da mine forældre gav mig lov til at købe en pony. Min helt egen pony. I starten fantaserede jeg, at den skulle være grå. Nej, sort. Nej, måske endda rød, med fire hvide sokker. Trods farverne var ligegyldige, var jeg ovenud lykkelig for, at jeg måtte få min helt egen pony. Vi kiggede hele vinteren i 2008 efter en passende pony, som skulle være min egen. I starten kiggede jeg og kiggede, men der var ikke mange ponyer der faldt i min smag. Den behøvede egentlig ikke kunne så meget, men springe, ja det var noget den i hvert fald skulle. For jeg skulle være springrytter, det var jeg i hvert fald overbevist om, på dét tidspunkt. Og med tiden blev jeg mere og mere træt af at søge, eftersom alle de heste jeg prøvede ikke var interessante. Enten afviste vi dem selv eller en ekspert vi havde med indover. I mens jeg mistede modet på, at finde den rette pony, så kom ejeren af Stutsborg, Peter Kirk, hen til mig og forklarede han havde snakket lidt med en hestehandler, som hedder Jes Madsen. Han havde nogle ponyer som skulle være ganske interessante. Så vi tog derud, trods min manglende gejst. Jeg ville hellere droppe det hele, fordi jeg var så uendelig træt af at kigge på heste der alligevel ikke duede til mig. Vi kom ind i stalden og der stod en smuk rød vallak bag tremmerne og jeg håbede så inderligt det var den der blev trukket ud. Jeg tog helt fejl. For ud på staldgangen blev en pony trukket ud.
Det var første gang jeg så hende. En brun, ligefrem fed pony kom traskende ud, med halm i munden. For det ikke skulle være nok, havde den en besynderlig man, som strittede ud til alle sider og den havde en kæmpe underhals, sår over hele kroppen og lignede egentlig bare noget, som katten havde slæbt med ind. Da han klappede den brune pony på røven, lo han lystigt og forklarede at denne pony var noget særligt, trods han blot havde haft hende i 2 dage. Han forklarede desuden hvor fin den var, og at den var et natur talent i både dressur og spring. Jeg var ekstrem skeptisk, men vi fik hende sadlet op og jeg så hende ride rundt.
Og noget jeg lagde mærke til, var hendes øjne. De øjne som så hengivent søgte mine, som søgte kærlighed. Og da jeg så hende dybt ind i øjnene, blandede der sig en følelse af tomhed, men også kærlighed inde i mig. En halv volte i skridt, vidste jeg at denne pony skulle være min. Det var som om jeg havde siddet i sadlen på hende i flere år.
Og sådan mødte jeg Monique.

Vi fik hende hjem og jeg husker stadig hvor spændt jeg var. Jeg glædede mig så utrolig meget. Alle ventede også spændt, men til deres store forskrækkelse var det ualmindelig grim pony, som kom hoppende ud af traileren lidt over halv seks, den fredag. De alle så skeptisk på mig, og jeg fik da også kylet en kommentar eller to af, hvor de spurgte hvorfor jeg havde valgt en så grim en pony. Trods det normalt ville sårer mig, så var jeg ligeglad. Monique var fantastisk og jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre uden hende. Men så skulle vi begynde at ride. For det første passede sadlen slet ikke til hende og jeg var ikke ligefrem særlig god til at ride, specielt ikke hende. For når jeg red hende, var hun så vild og stak af. Min far var nødt til at løbe ind på ridebanen og stoppe hende, fordi jeg ikke kunne styre hende. Jeg fik undervisning og turde knapt nok at galopere på hende.
Mange af rytterne derude stillede mig igen og igen de samme spørgsmål. "Hvorfor sendte du hende ikke tilbage?"-"Kan du ikke se, at den pony virkelig ikke duer til noget?" Det er sjovt, for jeg grublede længe over de spørgsmål selv. For hun var intet talent i dressur. Hun kunne ikke engang bøje nakken og gå til biddet. Når jeg sprang på hende, så var hun så vild at jeg var nødt til at styre hende ind i hegnet og underviseren bedte mig om at ride ud, fordi det gik så vildt for sig. Sjovt, var det i hvert fald ikke, men jeg blev ved med at kæmpe og det gik fremaf. Blot 4 måneder efter jeg fik Monique vandt jeg til alles store overraskelse klubmesterskabet. Det var en fantastisk følelse! I det klubmesterskab gik så mange fine dressur ponyer og alligevel formåede vi at vinde. Herefter gik det hele fremaf, lige indtil Monique blev sparket på fold. Hun måtte stå i en månedstid, men i den måned samlede hun mere og mere energi sammen og da jeg igen skulle ride hende, var hun så vild og bukkede når jeg galoperede. Jeg var nødt til at lade min dressur underviser ride hende om morgenen, inden jeg kom og selv skulle ride hende. Men det gik da fremaf. For så blev det bedre og bedre og så endte vi hvor vi er nu.
- I dag rider vi alle P-klasserne.

Monique har aldrig været syg eller skadet. Hun fik et spark, men det var udelukkende fordi en anden hest prøvede at få ram på hende på folden. Ellers har hun aldrig haft mange sygedage. Det er en fornøjelse at have med hende at gøre på jorden. Hun er stædig, men alligevel er hun mere hund end hun er en hest, også fordi hun er mere intelligent end andre heste.
Hun er noget helt særligt. Og det bedste af det hele er, at jeg aldrig skal tænke på at sælge hende. Aldrig.

SIDSTE NYT, JUNI - JULI, 2011 !
Vi er jo påbegyndt PRI'erne bare for sjov, og faktisk er det gået bedre end forventet. Monique mangler meget balance og bæring i mange af de svære øvelser. Hun er bestemt ikke glad for sidebevægelserne og for at skulle gå mere samlet, eftersom hun hellere vil have fuld fart over feltet!
Heldigvis er hun langt mere tilpas på den lange bane, hvor hun kan få lov til at bruge masser af energi. Vi har redet PRI 2 gange, og begge over 60%, hvilket er/var vores mål. Så nu hvor jeg ikke bliver jordet af banen, er jeg klar til og komme ud og starte det noget mere. Med en del træning tror jeg det ligger i skabet i slutningen af sommerferien. Dommerne har været meget positive overfor Monique, så min lille springpony duer nu til det dressur alligevel.

Hun kunne vitterligt ikke noget da jeg fik hende og stak konstant af med mig, så jeg ikke engang turde trave eller galopere på hende. Vi red på daværende tidspunkt LC klasser og i dag rider vi alle P-klasserne på distriksplan :))

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Selvom vores eventyr med stævner næsten er slut, betyder det ikke at jeg vil skille mig af med min skønne hest. Jeg elsker hende mere end noget andet, og hvis det så betyder jeg ikke får en hest, så gør det intet. Monique er værd at holde på, for jeg finder aldrig en hest som hende. Hun er helt unik, fordi hun slet ikke er som mange andre heste. Hun er hverken grådig, selvom hun altid får gulerøder, tigger aldrig (kun ved at kysse), og bedst af alt man kan stole på hende! Jeg tør ALT med hende, fordi jeg stoler så meget på hende.
Jeg elsker dig Mumu <3 Os to for altid !

NYT - 17. november 2011
Nu er det jo sådan, at Monique jo er blevet flyttet fra d. 15. november til en mindre gård; Damgaard. Hun trives allerede super godt og det er en kæmpe omvæltning, nu når vi har været vant til at skulle ride sent pga. så mange mennesker og rideskole - og et sted hvor der stod omkring 60-70 heste, til pludselig at ende et sted hvor der står 11 heste, hvor af to af dem er shetlandsponyer. Men hold da op det er fedt! Monique går nu på fold fra klokken halv 8 om morgenen til klokken 4 om eftermiddagen, på en stor græs fold - hvor hun normalt er vant til at gå ude en time, og hvor vi selv skal lukke hende ud om eftermiddagen, så hun er ude maks 3 timer på en dag, hvis der overhovedet er mulighed for det. Om sommeren kommer hun så ud ved en 5 tiden om morgenen og står ude indtil det bliver mørkt, hvor hun er vant til at stå ude fra klokken ca. 8 om morgenen til omkring 12 tiden om for/eftermiddagen.
Det er det bedste valg vi nogensinde har taget, og Monique har det super godt. Hun har allerede gjort sig gode venner med de to andre hopper hun står sammen med, så det kunne ikke blive bedre. Jeg håber på at kunne få taget nogle billeder af hende derude snarest, for det er virkelig et lækkert sted !

- Jeg er ligeglad med hvad folk siger om mig, men ingen skal vove på at tale grimt om min hest !
Kommentér på:
Hollandsk Sportspony Aurora Monique <3
Annonce