Tak til min ven, Luca. {{forumTopicSubject}}

Luca bliver to år om en måned. Hun er det mest fantastiske væsen, man kan forestille sig. Hun har allerede lært mig så meget - ikke mindst om kommunikation, sandt venskab og kærlighed. Jeg troede først, at hun var dominerende, trodsig, til tider lidt farlig, for hun kunne godt finde på at stejle og mase voldsomt på. Jeg troede, at hun kunne holde koncentration i måske 10-15 minutter. Jeg har altid vidst, at hun lærer super hurtigt, men troede også, at hun skulle teste mig konstant. Men i dag ved jeg meget mere. For i dag har jeg lært at være den leder, hun har brug for for at kunne være i balance.

Én ting er de øvelser, hun har lært. Noget andet er den tillid, respekt, accept og kærlighed, hun viser mig. Jeg får helt tårer i øjnene af at tænke på det. Hun tilbyder så meget. Og giver mig så meget, uden at jeg behøver bede om det.

Et eksempel er en praktisk øvelse som bakke fra zone 5 liberty, mens jeg er to-tre meter bag hende. Hun reagerer allerede, når jeg får ideen! Det er så vildt. Jeg behøver ikke give noget signal!

Selvfølgelig er jeg startet et andet sted. Jeg trænede Parelli, fra hun kom. Men søndag havde jeg en oplevelse, der gjorde en forskel i fht min tillid til hende. Til at hun lyttede. Og var connected med mig. Vi afholdt Parelli workshop. Luca blev læsset og kørt ud til mig, smidt på fold med fremmede heste, blev hentet ind og så skulle vi have enetime, men jeg stressede rundt for at sikre mig, at alle andre havde det godt osv. Da Luca kommer ind i ridehuset, er hun fuldkommen i balance og grounded - og overfører det til mig. Vi trak simpelthen vejret i takt. Når jeg åndede ud - uanset hvor vi var i forhold til hinanden - prustede hun let, bevægede ører eller kom ind til mig. Konstant holdt hun mig i hånden, so to speak. Hun var fuldt koncentreret og på i over en time. Og det gav mig en kæmpe ro. Instruktør Marianne G kommenterede da også vores helt fantastiske kontakt og draw.

I morges legede vi så med True Connection. Og hun var bare med mig konstant igen. Og i et kort moment oplevede jeg, hvordan vores hjerter var ét. Tårerne vældede bare op i mig. Hun var så kærlig og rolig i sin energi, og vi kunne lave transitioner og fine cirkler, lidt sideways og bakke. Sikken en gave, universet har sendt mig. Jeg er dybt taknemmelig. Og måtte bare dele det med jer. Jeg lover at filme snarest muligt.