Hop, sagde det lige :) {{forumTopicSubject}}

Her kommer et lille decemberindlæg fra en ejer af en brugshest Der er jo mange gode indlæg om avlshestene så her kommer et modstykke

I dag tog Flicka og jeg, som de fleste andre dage i en uge, på skovtur.
Først tøffede vi forbi en pokkers masse mennesker, der hentede juletræer - min letantændelig hest (for racen) skøjtede lidt rundt over alle de kørende, gående og flyvende juletræer!
Nå, så langt så godt - vi passerede de rør man propper net på juletræerne med STOR skepsis fra Flickas side - hun er altså, nu for 3 år i træk, overbevist om, at hun kan stoppes igennem det lille bitte hul der er i sådan en sort tragt!
Ind i skoven flygtede vi af første og bedste skovvej - her mødte vi en lille familie, mor+far+hund+lille barn. Barnet fik selfølgelig lov at klappe Flicka et par minutter, inden vi smuttede videre ind i skovens stille dybe ro.

Vi krydsede asfaltvejen og tog en god km i opvarmningstrav inden en lille skridtpause. Herefter en god strakt gallop på 300-500 meter.
Så måtte vi krydse endnu en asfaltvej og var nu nær dagens mål - de små spring der gemmer sig rundt om en andedam.
Vi tog først vores sædvanlige lille hyggelige spring på 40-50 cm (vores normalespringhøjde endnu) bestående af en masse grene lagt i en stak.

Så skete det - 2. gang vi tog det lille hyggelige spring. Flicka, der plejer at springe over og så stoppe lidt efter, trak på det store jagtspring, der ligger lidt efter vores lille spring. En 80 cm solid sag - stor træstamme, og liggende stammer i bredden på både forsiden og bagside (må minde om en oxer i springklasser).

Min følelse var blandet i de sekunder der gik - det var vildt fedt, men også lidt farligt - vi var jo alene af sted og vi har aldrig sprunget så stort et spring før! (hverken i højde eller bredde).

Lige inden springet stopper min kære hoppe næsten helt op - for lige at se det helt 110% an. Så sætter hun af. Smukt har det ikke været!
Der var tale om det vildeste elevatorspring jeg i mit liv har prøvet. Jeg følte jeg sad i et katapultsæde, der blot søgte at trykke mig ud af sadlen så jeg kunne flyve gennem luften, men jeg ville blive siddende!
Oppe i luften fløj vi - med mindst 20 cm luft ned til det kære spring. Inden vi landede.
Flicka stoppede efter et par gallopspring - og ventede spændt på en gulerodsstump. Det fik hun naturligvis - ikke kun 1, men 5

Så tog vi lige det lille spring en sidste gang inden turen gik videre med resten af dagens gallop- og travintervaller inden vi skridtede af og smuttede hjem fordi alle de stadig farlige mennesker, der købte juletræer.

Så fik damen dækken på igen - og kom ud til vennerne, som hun "sød" som hun er, omgående bad skride fra halmen, nu var HUN altså hjemme igen - så nu var enevælden genoprettet!