Vampire Girl! {{forumTopicSubject}}
<b>Vampire Girl!</b>
1. Menneskeblod!
Jeg lå i min seng, jeg lyttede til vanddråberne der ramte ruden. Min bror Will kom ind, han kiggede på mig. Jeg nikkede og rejste mig. Han gik ud og jeg gik hen til vinduet, jeg kiggede ud. Det regnede ubeskriveligt meget. Nøj hvor gad jeg bare ikke ud i det vejr, men jeg måtte have noget mad, jeg var død sulten, jeg havde ikke spist i flere dage på grund af det lorte vejr. Jeg løb nedenunder hvor de andre var. Vi løb ud i regnen, jorden var ikke til at løbe på, jeg væltede op til flere gange, jeg kunne intet fange, jeg var ved at blive sindssyg, jeg måtte have noget nu! Jeg løb fra de andre og ind til byen, jeg var lige glad om jeg skulle ødelægge mit liv ved at drikke menneskeblod. Jeg skulle bare have noget nu. Jeg stod i en mørk gyde, der kom en ung fyr forbi, jeg mødte hans blik. Han stoppede op og kiggede på mig.
”Er du okay?” Spurgte han med en smuk beroligende stemme.
Jeg nikkede og gik helt ind i gyde, han gik efter mig. Der var noget ved ham der gjorde at jeg ikke kunne slå ham ihjel. Jeg hoppede over hegnet og løb, jeg løb ind i skoven. Han måtte ikke finde mig. Jeg satte mig oppe i et træ, jeg var klar til at hoppe ned så snart der kom et dyr løbene. Jeg hørte nogle stemmer i det fjerne, det var ikke nogen jeg kendte. Det var mennesker. Jeg hoppede ned på jorden og løb hen mod stemmerne. Jeg stoppede op da jeg så et lille telt. Der var nogle inden i teltet. Jeg gik hen foran åbningen. ”Undskyld, vil i hjælpe mig?” Sagde jeg med en lille lys stemme. Teltet blev åbnet og jeg en ung mand stak hovedet ud.
”Åhh, kom her ind og få varmen.” Sagde han til mig.
Jeg gik ind og så der var endnu en ung mand, han kiggede på mig. ”Hvad laver du her ude så sent?”
”Undskyld.” Mine tænder kom frem og jeg bed den ene mand i halsen, mens jeg drak hans blod kvalte jeg den anden med min ene hånd. Han skulle også dø, jeg var sulten og han ville være et vidne hvis han slap fri. Det irriterede mig de ikke var lydløse, de skrig og råbte som piger. Da jeg var færdig med dem begge løb jeg hjem, da jeg kom ind af døren stod de alle sammen og kiggede på mig.
”Bella vi er meget skuffet over dig. Vi ved godt du er ung og ny, men hvis du ikke kunne fange nogen dyr, så skulle du havde kommet til os.” Sagde Luke, min far. - Luke var ham der fandt mig dødende på en båd, det var ham der forvandlede mig. Det er kun 3 år siden jeg blev til en vampyr og jeg har kun lige lært at styrer mig selv når der var blod. Jeg er 15 år og det har jeg været siden den 21 December 2007. - Han bad mig gå op på mit værelse, så vil han komme og snakke med mig om lidt. Jeg gik der op og hen til vinduet, jeg overvejede at stikke af. Jeg skulle til at åbnede vinduet da han kom ind på mit værelse. Han tændte lyset, så han nemmer kunne se mig. Han kiggede på mig med et skuffet blik.
”Bella sæt dig lige ned.” Sagde han og satte sig på min sofa.
Jeg satte mig på min seng og kiggede ned i gulvet.
”Bella jeg troede du have forstået du ikke måtte dræbe mennesker.”
”Jeg var sulten.”
”Det ved jeg godt, men hvorfor kom du så ikke til mig eller Isabella?” - Isabella er min mor, Luke og Isabella mødte hinanden i New York, de var begge vampyrer. De vil ikke fortælle mig hvordan de blev vampyrer. - Spurgte han mig om og satte sig over ved siden af mig. Jeg kiggede på ham med et uskyldig blik.
”Bella det der virker ikke, du ved hvad du har gjort og du ved at du har ødelag dit liv. Nu må du starte forfra.”
”Jeg kan godt stoppe med at drikke menneskeblod.”
”Vent og se.”
”Hvad jeg kan godt. Det var bare lidt menneskeblod.”
”Bella, når du indtager menneskeblod bliver du stærkere og du mister kontrollen over dig selv.”
”Jeg er stærk nok, jeg bliver bare på mit værelse og går kun ud når jeg skal spise.”
”Bella, vi bliver nød til at flytte væk.”
”Nej!” Det fløj ud af min mund.
Han kiggede overraskede på mig.
”Øhh jeg mener..”
”Bella hvad så du inde i byen?”
”En.”
”En hvad?”
”En fyr.”
”En fyr?”
”Far du forstår det ikke. Da du så mor første gang vidste du så med det samme at hun var den rigtige?”
”Ja hun stod der bare lige pludselig i mørkede, hun havde været til fest og var på vej hjem, jeg så hun var som mig og der vidste jeg hun var den rigtige.”
”Da jeg stod i gyden kom han gående, han spurgte om jeg var okay. Jeg var ved at dræbe ham, men jeg kunne ikke. Der var noget ved ham der gjorde jeg bare ikke kunne. Jeg stak af og løb tilbage til skoven.”
”Bella du bliver nød til at glemme ham. Han er et menneske, hvis du bliver venner med ham er han ude for livsfare hele tiden.”
”Jeg vil aldrig gøre ham noget.”
”Bella du er ung, du kan ikke styrer dig selv helt endnu. Vi andre har været vampyrer i flere 100 år. Vi har lært at styrer os og færdes bland menneskerne, det er derfor de andre går i skole og du ikke gør.”
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, men en ting var sikkert, jeg skulle ikke flytte nogen steder. Jeg måtte lærer den fyr at kende. Luke rejste sig og gik hen til døren.
”Vi tager afsted i morgen nat.” Sagde han og gik.
Jeg gik ud i bad, mens jeg stod under vandet tænkte jeg over hvordan jeg kunne slippe væk. Da jeg var færdig gik jeg ind på mit værelse og begynde at pakke en taske med noget tøj, jeg tog alle mine penge ned i lommen. Jeg tog tasken over skulderen og gik hen til mit vindue, jeg åbnede det lydløst, jeg hoppede ud af vinduet og løb ind til byen, da jeg kom der ind var der en masse menneske. Jeg kunne lufte deres blod, jeg havde svært ved at styrer mig. Jeg staldte mig ind i en gyde og der kom en dame gående forbi, jeg hev hende ind i mørket og bed hende, jeg tømte hende for blod og smed hende helt ind i gyde. Jeg tørte mig om munden og gik ud af gyden, jeg gik ind på et hotel og fik et værelse. Jeg lag mig i sengen og lukkede øjnede.
_________________________________________________
Kommer mere hvis det ønskes i denne gruppe 
<b>- Katrine Bender Petersen</b>
maj 2010
Følger: 55 Følgere: 53 Heste: 8 Emner: 49 Svar: 766
jan 2007
Følger: 1 Følgere: 153 Heste: 11 Emner: 157 Svar: 519
Da jeg vågnede op om morgen, følte jeg mig stærk, nej stærkere end stærk. Jeg grab min taske og gik ud i byen, da jeg prøvede at finde fyren men det var umuligt, byen var så stor, jeg når jeg ikke kunne løbe lynhurtigt igennem byen kunne jeg aldrig nå at finde ham. Hey vent, er det? Ja det er. Det ham! Han stod henne ved en bil, en lækker bil. Han satte sig ind og kørte væk, jeg kravlede op på husenes tag og løb efter bilen. Da han kørte ind ved et lille hus, stoppede jeg op, jeg lag mig på taget, så jeg ikke var til at se. Han gik indenfor og jeg hoppede ned på jorden. Til mit held var der ingen der havde set mig løbe på tagene eller hoppe ned fra taget. Jeg gik hen til huset og smed min taske bag huset, jeg kiggede ind af vinduerne, men han var der ikke. Hmm måske var han ovenpå. Men hvordan kunne jeg se noget deroppe. Pludselig bliver vinduet over mig åbnet og han sikker hovedet ud. Han får øje på mig. Jeg tager min taske og løb lyn hurtigt væk, jeg løber væk fra byen, hen i skoven, men det skulle jeg aldrig havde gjort, jeg blev fangede. De var alle ude og lede efter mig min mor fandt mig.
”Bella nu kommer du hjem.”
”Nej!” Råbte jeg og skubbede hende væk og løb, jeg løb ind til byen igen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre jeg kunne ikke gå tilbage til skoven hvor de alle sammen var og jeg kunne ikke være i byen nu han havde set mig ved hans hus. Men hey vent, jeg slap væk. Hvordan? Jeg stod lidt og tænkte og kom så i tanke om det Luke sagde. 'Når du indtager menneskeblod bliver du stærkere'. ” Når jeg indtager menneskeblod bliver du stærkere.” Det slog mig med det samme. ”Jeg er blevet stærkere end dem.” Nærmest råbte jeg. Nogle få folk kiggede på mig og rystede på hovedet. Hmm måske var det ikke så slemt at leve af menneskeblod alligevel. Jeg løb hen til nabobyen inden min familie kom ind til byen og ledte efter mig.
maj 2010
Følger: 55 Følgere: 53 Heste: 8 Emner: 49 Svar: 766
jan 2007
Følger: 1 Følgere: 153 Heste: 11 Emner: 157 Svar: 519
- har ikke lige fået skrevet mere xD hahah xD
jan 2007
Følger: 1 Følgere: 153 Heste: 11 Emner: 157 Svar: 519
Da jeg kom til den nye by var det blevet mørkt og der var en masse skumle mænd udenfor, de kiggede alle sammen på mig. Jeg ledte efter et tomt hus, men det så ud til at være umuligt, jeg måtte nok sove i skoven i nat. Nej vent, de mænd på have penge. Jeg gik hen til en og han var meget frisk på at give mig penge, hvis jeg bare gav ham noget igen. Vi gik om i en gyde og han begyndte at åbne sine bukser, jeg kiggede på ham.
”Jeg skal have pengene først.” Sagde jeg og tog hånden frem.
Han tog sin pung frem og hev nogen pengesedler op, jeg lag dem i min lomme og gik. Han hev fat i min arm og jeg vendte mig om med tænderne fremme og et dræber blik i ansigtet. Han slap mig og bakkede væk fra mig, jeg tog en by indånding og gik hen til det nærmeste hotel og lånte et værelse. Jeg satte mig på sengen og tænkte på drengen, jeg tænkte på hvordan jeg kunne komme til at møde ham, snakke med ham. Den nat sov jeg ikke, som morgen ved seks tiden tog jeg min taske og gik ned til skolen drengen gik på, men jeg fandt hurtigt ud af at mine søskende også gik på den skole. Jeg stod inde på kontoret og snakkede med en flink dame, jeg meldte mig ind og hun sagde jeg kunne starte med det samme, jeg fik et skema og et kort over skolen og så skulle jeg bare finde min klasse. Da jeg kom ud af døren ved kontoret så jeg Will, han stod og snakkede med nogen pige. Han kiggede med store øjne på mig, da han opdagede mig. Han kom styrtene hen mod mig og hev fat i min arm.
”Hvad laver du her?” Hviskede han vredt.
”Går i skole.”
”Tag hjem til mor og far nu!”
”Nej jeg skal i skole, slip mig eller jeg skriger.”
Han slap mig og jeg gik prøvede at finde min klasse, jeg gik med hovedet ned i kortet og i mine egne tanker, da jeg pludselig støtte ind i en fyr. Jeg kiggede op og så det var ham.
”Undskyld, jeg så ikke lige hvor jeg gik.” Sagde han og kiggede på mig. ”Hey, det var dig der var ved mit hus i går og dig var gyden.”
”Hvad nej. Jeg øhh.. Jeg må hellere se at finde min klasse.”
”Jeg kan hjælpe dig.”
”Nej det fint.” Jeg gik hurtigt videre, jeg fandt min klasse og der sad en masse ung mennesker, jeg havde svært ved at sidde stille, deres blod råbte efter at blive suget ud af deres krop. Men nej jeg måtte modstå. Det var en lang klasse, der måtte være mange elever. Jeg gik forbi alle dem der var inde i klassen og gik helt ned i enden af klassen, ved i mørket, ned hvor der ingen lamper eller vinduer var. Jeg satte mig og kiggede ned i bordet. Jeg kunne mærke alles blik. Hvor jeg bare hadet når folk bare kiggede på en, så anderledes var jeg da heller ikke. Læreren kom ind i klassen, det var først da klokken ringede hun så mig, jeg gik nemlig op af gangen og hen mod døren, hun stoppede mig. Vi snakkede lidt og så måtte jeg ud og have noget luft. Jeg løb lidt for hurtigt ud af klassen ned gennem alle gangen, forbi alle eleverne. Da jeg kom udenfor tog jeg en dyb indånding og puste ud igen. Fyren kom ud af døren ved siden af mig, han kiggede mærkeligt på mig, jeg gik hen mod ham og begyndte at kysse hans hals, jeg var sulten og skulle til at bide, men nej. Jeg kunne ikke gøre ham fortræd. Jeg vente mig om og løb som vinden, jeg måtte væk. Ikke kun væk fra ham, men også væk fra den her by. Hvis jeg begyndte at æde folk her, var der ikke langt tid til folk fandt ud af der var vampyrer her i byen og at de faktisk fandtes. Jeg løb og løb, jeg løb til jeg nåede Seattle, jeg stoppede op og kiggede rundt, jeg det her sted føltes sikkert nok.
maj 2010
Følger: 55 Følgere: 53 Heste: 8 Emner: 49 Svar: 766
jan 2007
Følger: 1 Følgere: 153 Heste: 11 Emner: 157 Svar: 519
Jeg gik rundt i byen og prøvede at finde et forladt hus, men det var umuligt, så jeg måtte vel holde mig vågen. Natten faldt på og jeg blev søvnig, jeg gik rundt i byen og kiggede lidt, jeg kom forbi et værtshus og tænkte på om jeg skulle gå derind eller gå videre, jeg kiggede rundt, gaderne var øde, så jeg besluttede mig for at gå derind, da jeg kom ind kom der en mand hen til mig. ”Hvor gammel er du?” Jeg kiggede bare på ham og sagde. ”Gammel nok, ellers var jeg nok ikke gået herind.” Han grinte og gik tilbage bag disken. Jeg gav ham dræber blikket, ingen skulle grine af mig. Jeg satte mig på en af barstolene. ”Vodka, ren.” Sagde jeg, mens jeg kiggede rundt på de mennesker der sad rundt omkring. Jeg fik øje på en ung fyr, han var ikke mere end de 18-19 år, han kiggede på mig. Jeg tog min vodka og gik hen til ham, jeg satte mig over for ham. Han var ikke normal. Han smilede til mig. ”Det er ikke så tit man ser en så ung vampyr rande rundt her om natten.” Nu slog det mig, han var vampyr, det var derfor jeg ikke have lyst til at dræbe ham. ”Jeg er stikket af.” Jeg tog en lille tår af min vodka og kiggede på ham igen. ”Søger du husly?” Spurgte han og tog mig på låret, jeg tog lynhurtigt min ene hånd op til han hals og kvalte ham. ”Ja. Men du rør mig ikke igen.” Han rystede på hovedet og jeg slap ham. Jeg drak rasten af min vodka og rejste mig. Vi gik ned af de tomme gader. Han kiggede på mig. ”Hvor længe har du været vampyr?”
”Siden december 2007.”
”Det var ikke længe, så har du jo meget at lærer.”
”Sikkert, men jeg klar mig uden nogens hjælp.”
”Hmm, hvad siger du til at du bor hos mig og jeg hjælper dig med at styrer dig når du er sammen med mennesker?”
”Fint. Nøgle tak.”
Han hev en nøgle op af lommen. ”Hvis du smider den væk, så kommer du ikke ind.”
”Luk.” Jeg tog nøglen ud af hånden på ham. Vi kom ind i en lejlighed og gik eller ret og sagt løb op på 6 sal. Han stoppede foran en dør og låste op, jeg gik ind og fuck hvor her lugtede. Det første jeg gjorde var at gå ind og åbne for vinduerne. Jeg sov bare ikke i den her svinesti. Jeg begyndte at rydde op til jeg kom til nogen underbukser der lå på gulvet. Jeg smed alt vasketøjet fra mig og skrig. ”Iv, tag alt dit vasketøj og smid det ud på badeværelset. Nu!” Han begyndte at samle sit vasketøj sammen og gik ud med det. Okay nu kunne man da se noget af gulvet.
”Hvorfor er det lige der ligger pizzabakker på gulvet?”
”Fordi jeg ikke vil gå ud med dem.”
”Nej jeg mener. Pizza. Vampyr. Hvorfor?”
”Altså vi kan godt leve af andet end blod. Øhh, hvad hedder du enlig?”
”Hvorfor spise pizza, når man kan spise mennesker? Jeg hedder Bella.”
”Bella. Hmm.”
”Hvad er der galt med mit navn?” Jeg kunne mærke vreden stige i mig.
”Rolig. Det er lige præcis derfor jeg ikke spiser vildt meget menneske blod. Man bliver hurtigt sur og man kan ikke styrer sin vrede. Derfor pizza.”
”Dyr, jeg har spist dyr før i tiden. Min familie spiser dyr.”
”Du sagde du stak af. Hvorfor?”
”Mine forældre ville rejse. Jeg havde drukket menneskeblod for første gang og de ville have jeg skulle væk fra en, som jeg ikke ville væk fra. Jeg ville lærer personen at kende, men det gik ikke så godt og derfor er jeg her.”
”Hmm. En, er det en dreng?”
Jeg nikkede. ”Jeg startede på hans skole for at lærer ham at hende. Men første gang jeg så ham stod jeg i en gyde og var sulten. Men jeg kunne ikke dræbe ham. Anden gang så han mig hjemme hos ham, jeg var lige nedenunder det vindue han åbnede, og selvfølgelig så han mig. Og i skolen genkendte han mig og jeg blev bange og ville ikke have hans hjælp i skolen. Da jeg stod udenfor kom han ud til mig og jeg kyssede ham på halsen og jeg skulle til at bide, men jeg kunne ikke. Jeg løb her til.”
”Hvad hedder han?”
”Det ved jeg ikke.”
”Vil du finde ud af det?”
Jeg nikkede. ”Okay, han går i hvad nu?”
”2.G.”
”Okay, du er klar til han kommer i 3.G.”
”Hvad mener du?”
”Du skal tilbage på den skole og lærer ham at kende.”
”Hvorfor vil du enlig hjælpe mig?”
”Vampyrer hjælper hinanden og fordi vi legede sammen da du var lille.”
”Hvor længe har du været vampyr?”
”Det må snart være 10 år siden.”
”Jeg har aldrig kendt nogen der hed Jimmy.” Men pludselig slog det mig.
***
Jeg blev vækket om morgen af min mor, hun kyssede mig på kinden med et smil, jeg grinte og blev hjulpet på benene. Min mor hjalp mig med at få tøj på og så gik vi nedenunder. Hun kyssede mig på panden og sagde farvel. Min mor arbejde altid om lørdagen, men så kom min super søde babysitter Martin også. Han var som en storebror for mig. Vi tog altid ned i parken og legede, ja han var faktastisk,
***
Der slog det mig. Martin var blevet til Jimmy, jeg kiggede på ham. Nej det kunne da ikke passe, eller kunne det? Jeg tænkte og tænkte, jeg lignede sikkert en der var ved at springe i luften. Han kiggede på mig. "Mar.." Han prøvede at hjælpe mig på vej. "Martin… Siger det dig noget?"
"Klam i." Nærmest råbte jeg, jeg ville have ro til at danne et billede af dem begge to i mit hoved og pling, 2 billeder. Jeg "lag" det ene billede op på det andet og pling igen, det var den samme person. Jeg hoppede gik hen og krammede ham, jeg havde virkelig savnede ham. "Jeg troede du var død, det tror alle." Sagde jeg bagefter.
"Jeg ved det godt, jeg har læst de der forsider."
Jeg begyndte at slå løs på ham. "Du skulle havde sagt det til mig, jeg ville ikke sige noget til nogen. Du er så dum!"
"Undskyld. Bella kom her." Han hev mig ind til sig og krammede mig. "Jeg er ked af det."
Jeg kunne mærke mine øjne begyndte at løbe i vand, jeg havde fået min "bror" tilbage.
maj 2010
Følger: 55 Følgere: 53 Heste: 8 Emner: 49 Svar: 766
jan 2007
Følger: 1 Følgere: 153 Heste: 11 Emner: 157 Svar: 519
Vampire Girl!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside