Parforhold. Selv eller sammen.. (lang) {{forumTopicSubject}}

Vidste ikke lige hvad jeg skulle skrive...

Sagen er den at min mand, som jeg har mine 2 piger med, har drukket en del gennem årene, har givet ham rigtig mange chancer for at stoppe, men uden held Han bliver ubehøvlet og rigtig træls at høre på rent ud sagt, han drejer ting og finder på alt mulig mærkeligt som slet ikke er til at følge med i.

Vi var i parterapi i sidste uge, hos en der også har speciale i alkohol misbrug og afhængighed. Vi blev der enige om at han skulle ligge drikkeriet helt væk men var ok med vin til god mad hjemme og når vi var i byen. det har været gået rigtig fint. Det var hans eget ansvar at overholde den aftale, jeg skulle ikke sige eller gøre noget, og skulle ikke være en trussel. Han valger selv om det er alkohol eller familien.
Men til morgen syntes jeg han lugtede af øl, jeg er sygemeldt og han arbejder nat og er oppe indtil pigerne er kommet i børnehave og dagpleje, han havde lidt travlt med at han syntes jeg skulle gå op og lægge mig lidt for at slappe af, det gjorde jeg så. Havde glemt at tage smertestillende og skulle på toilet så kom ned igen kort efter.
På vej ned af trapperne hører jeg køleskabet blive åbnet og lød som om en dåse blev sat ind. han stod i køkkenet da jeg kom ned. gav ham et kys da jeg ville gå op igen, og syntes virkelig han lugtede af øl. da jeg stod op igen lidt senere, gik jeg i værkstedet på opdagelse og fandt 3 ½ liters øl dåser i et skab, de var alle våde i bunden, den ene mere end de andre.
Nu har han jo så brudt min tillid igen igen igen igen... Havde gjort det klart at hvis han ikke holdte den aftale denne gang, måtte han flytte, så nu er det jo nok der vi er nu.

Har virkelig givet ham mange chancer, kan mærke på mig selv og ungerne at hans humør og manglende overskud til det hele i hverdagen påvirker utrolig meget...

Åhh det er så svært. Vi har været sammen i 9½ år og været gift i 5½ år. Økonomisk kan jeg sagtens have råd til hesten også, problemet bliver bare tiden til det. Vil så nødig sælge Diablo igen. :´-(

Se svar (9) >>

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

Nedtagning af TV fra vægophæng 650 kr.
Opsætning af dampspærre 800 kr.
Solid dæk sæt på 400 kr.
Rengøring 500 kr.
Installation af loftslampe 645 kr.
Slibning af egetræs trappe 4.500 kr.

Opret en opgave

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Parforhold. Selv eller sammen.. (lang)

Stald Lender Tilmeldt:
maj 2008
Følger: 60 Følgere: 70 Heste: 1 Emner: 45 Svar: 1.133

#1 11. okt 2012 allerførst du kan ikke hjælpe ham! du kan støtte ham NÅR han vil hjælpes/ hjælpe sig selv
om du skal gå eller blive er der kun dig selv som ved,
dit største ansvar er over for dine børn, som påvirkes af hans drikkeri og ubalancen i jeres forhold

kan du klare det økonomisk og du vælger at være alene er der jo noget som hedder bedsteforældre og i mangel af dem en barnepige som eneforældre har man brug for et frirum

hvem ved måske er det der skal til for at han vågner op og tager ansvar og måske ikke min ex sidder på en bænk når han ikke er så påvirket at han ligger under den
uanset hvad du vælger held og lykke og et stort knus herfra
Sabrina Stald Søren Tilmeldt:
jun 2007
Følger: 62 Følgere: 56 Heste: 2 Emner: 99 Svar: 1.992

#2 11. okt 2012 Han sagde selv han bare kunne stoppe og det ikke var noget problem, han ville gerne vi kunne blive sammen som familie. Jeg gjorde ham det klart at det blev som vi havde aftalt.

Min mor har fuldtidsarbejde og har langt til og fra arbejde hver dag. Har også tænkt på at finde en barnepige, men syntes det er svært at overlade sit kæreste til en man i bund og grund ikke kender.

Min mands forældre bor lidt uden for Kolding, vi bor lidt nord for Horsens, så der er et stykke vej.

Men intet er umuligt. Og er sku nok ved at have nået det punkt hvor han må flytte for sig selv. For jeg kan ikke fortsætte.
Humlegaardens Djinn & Silke Tilmeldt:
maj 2008
Følger: 57 Følgere: 52 Heste: 3 Emner: 33 Svar: 553

#3 11. okt 2012 Som datter af en alkoholiker kan jeg kun sige du kan ikke 'redde' ham hvis han ikke selv er klar/ vil.

Det kræver så meget af ham selv at ændre sig at hvis du skubber for hårdt vil han fejle/ vælte frem for at få fremgang.

Der er meget ofte kun at 'redde' sig selv og især dine piger - for de ved godt hvad der sker... mit liv blev meget bedre da mine forældre blev skilt. Hvis du føler din redning er at fortsætte uden ham må du tage en dyb indånding og komme af sted. Hvis du vil bruge et på nuværende tidspunkt uanet mængde af tid og kræfter på ham i stedet for dig og pigerne så bliv. Men husk du får ikke tiden tilbage og det bliver ikke nemt.
Han kan ikke klare det selv og det kan anbefales at han får professionel hjælp - for når der er følelser involveret (som der er mellem dig og ham) bliver du ofte en hæmsko (trist men sandt).

Min far er 76 og stadig alkoholiker - fungerer i hverdagen men er altid påvirket og kroppen er tynd og forfalden. Han fik aldrig prof hjælp men ville heller ikke indse at han havde et problem. Mine forældre blev skilt for 25 år siden og det hjalp naturligvis ikke ham, men min mor, min søster og jeg blev meget mere glade og frie.
Jeg kan leve med (og acceptere) han misbrug men han blev aldrig den far jeg ønskede mig at have - men det var han ikke blevet selvom min mor var blevet hos ham. Så havde hun ødelagt sig selv og ikke blevet den fantastiske mor jeg har i dag.

Det er SÅ hårdt at indse at man må tage affære - men du SKAL TÆNKE PÅ DIG SELV FØRST OG FREMMEST og du kan kun være der for pigerne hvis du selv har kræfterne til det. Og hvis han ikke er der for dem pga druk - så er du nødt til at være den 'voksne'

Jeg vil gerne skrive mere men jeg er på arbejde lige nu og er lidt presset
Held og lykke med det hele.
Anne S Tilmeldt:
jul 2008
Følger: 6 Følgere: 10 Heste: 3 Emner: 120 Svar: 402

#4 11. okt 2012 Er datter af en alkoholiker og jeg siger dig; det er noget af det værste et barn kan blive udsat for!
Så for dine børns skyld, løb!
Helene og Nice Surprice Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 8 Følgere: 8 Heste: 4 Emner: 66 Svar: 335

#5 11. okt 2012 Hvis han er alkoholiker og har været det i mange år, går den altså ikke med et glas vin en gang i mellem...Han vil altid være alkoholiker, det er så bare op til ham selv om han vil være tørlagt alkoholiker.
Kristine Højlund Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 30 Følgere: 27 Heste: 8 Emner: 51 Svar: 442

#7 11. okt 2012 Min svigerfar er alkoholiker, og ser tydeligt de ar min forlovede har grundet Win fars svigt gennem hele hans liv... Samtidig oplever jeg hvordan hans mor glatter ud og kommer med undskyldninger på farens vegne...
Det er så synd for hele den familie, og ville ønske vi kunne stoppe det, men jeg aner ikke hvordan jeg skal få dem til at indse hvor meget de alle lider under det!
Både min kæreste, hans søster og deres mor, kan jo godt se det, men de har jo levet med det altid (min kæreste er 26, hans søster 33) så det er svært at gøre noget...
Tania S Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 49 Følgere: 48 Heste: 8 Emner: 28 Svar: 201

#8 12. okt 2012 Jeg er sindsyg stolt og glad for at min mor i sin tid gik fra min far, som var alkoholiker. Det har helt sikkert ikke været let for hende og jeg har efterfølgende fundet hendes kalender fra min bror og jeg var helt små og jeg kan slet ikke forstå hvordan hun klarede alt det.
Men med mine bedsteforældre og nogle barnepiger lykkedes det hende at klare alt! Hest (dog med part), fuldtidsarbejde min brors fodbold, min ridning, gymnastik og musikundervisning mv. Senere da vi var ældre fik jeg yderligere 2-3 ponyer - der var der dog ikke tid til hendes egen hest mere.
Jeg er utrolig taknemmelig for al det min mor har gjort for mig og min bror, selvom det selvfølgelig har været hårdt og til tider følt ganske umuligt.

Om det er det rigtige at smide din mand ud, ved jeg ikke, men som andre skriver, det kan være at det er det der skal til for at han sørger for at få hjælp, så han igen kan deltage fuldt ud i familien.
*Annika Nielsen og Raunsgårds Dina* N Tilmeldt:
feb 2008
Følger: 42 Følgere: 40 Heste: 2 Emner: 81 Svar: 1.497

#10 12. okt 2012 Jeg er selv barn af en alkoholiker. Og hold op hvor er det hårdt. Min far har drukket al den tid jeg kan huske. Det har for mig og mine søskende været en hård barndom med en far der drak, vi vidste aldrig hvad humør han var i, og lige meget hvad vi gjorde var der bare aldrig godt nok. Mine forældre blev skilt da jeg var 13år, det var nok det bedste der er sket. Min far valgt alkoholen frem for hans børn sener hen, efter mine forældre blev skilt havde vi kontakt til ham de første par år, men han var dårlig til at holde kontakten og til at holde aftaler, når man gang på gang bliver brændt af bliver man virkelig ked og skuffet. Som 16årig havde jeg endelig fået sparet sammen til at købe egen hest og havde job så jeg kunne betale alle udgifterne, min mor hjalp min med at finder en hest. Da min far hørte jeg havde købt en 2års varmblodshoppe, var hans kommentar bare hvad jeg ville med den det kunne jeg jo slet ikk, da han så så billeder af den, kritiseret han den yderligere til trods for det faktisk var en rigtig fin hest. (Min far har selv redet).
Jeg valgte som 18 årig at bryde al kontakt med ham og har den dag i dag aldrig fortrudt, jeg har fået et meget bedre liv uden ham, og skal ikke længe spekulere på hvad hans næste kommentar til et eller andet bliver.
Louise Lindbøg H Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 96 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.709

#11 12. okt 2012 Jeg har ikke den store erfaring med alkoholikere, men hvis jeg skal råde dig ud fra min sunde fornuft og den viden, jeg har, så ville jeg helt klart, hvis jeg var dig, se at komme væk med børnene. Det er ikke fair overfor hverken dig eller børnene, at I skal leve med en alkoholisk mand og far.

Din mand kan kun komme ud af sit problem, hvis han selv vil - intet, du kan gøre, kan hjælpe ham, hvis han ikke er villig til at hjælpe sig selv. Og smugdrikkeri trods løfte om det modsatte tyder ikke på, at han er klar til at løse sit problem på nuværende tidspunkt.