Er det hjernedødt at give hesten bid på? Og meget mere...

Er det hjernedødt at give hesten bid på? Og meget mere...

2491visninger 11 svar | 6. sep 2016

Af Charlotte Frimann-Pedersen, Ditte Young konsulent på Fyn og øerne:


 Jeg kommer i rigtig mange stalde og overhører ofte hesteejere, der står på staldgangen og debatterer, om det er synd for hesten at ride den med bid. Jeg overhører også ofte, at det debatteres om det er synd – eller endda dyreplageri – at hesten går med sko i stedet for at blive barfodstrimmet.

 

Jeg bliver rigtig ærgerlig over disse diskussioner. Dels fordi hesteejerne glemmer, hvad de har tilfældes; nemlig en betingelsesløs kærlighed til deres heste og et ønske om at gøre det så godt som muligt og dels fordi svaret i min verden er helt lige til…….


Hvis nogen spørger mig om det er hjernedødt at ride med bid, så svarer jeg: ”HAR DU SPURGT DIN HEST”?

 

Jeg har efterhånden lavet så mange telepatier med heste, at jeg ikke kan tælle dem, og jeg kan love jer, at der er stor forskel på, hvad den enkelte hest har behov for og ønske om.

 

Jeg har en hest med livstemaet ”FRIHED”. Han ønsker bestemt ikke at ride med bid og slukker helt, hvis jeg ligger det på ham. For ham er det plageri at ride med bid og jeg kunne ikke finde på at give ham et i munden.

 

Så har jeg en unghest, hvis helt store drøm er at gå med kandar – for som hun siger: ”Det ser bare så skide lækkert ud og vil passe godt til mig som den prinsesse jeg er”. Hun går blot og venter på, at hun uddannelsesmæssigt er klar. Hun oplevede det som vildt uretfærdig, at hun skulle vente med kandaren og det fyldte så meget i hende, at det var synd for hende. Derfor måtte jeg lave en aftale med hende om, at hun kunne prøve kandaren på staldgangen, så hun fik afmystificeret det og kunne fokusere helhjertet på grunduddannelsen. Så sagt så gjort – jeg lagde kandaren på hende, fortalte hende hvor godt hun så ud og naturligvis tog jeg et billede af det til hende med min telefon, som hun og jeg kan vise andre  ;)

 

Jeg har mødt heste med sko, der har tigget for at få dem af og heste uden sko, der har haft ønske om at få dem på.

 

Jeg har mødt bidløse heste, der af VIDT forskellige årsager har haft brug for deres bid og heste med bid, der ikke drømte om andet end at få biddet ud af munden.

 

Og jeg kunne blive ved….. Heste der ønskede at komme af stævnepladserne og endda af banetræningen og helt andre heste, der har fortalt mig, hvordan de holder FEST på banen eller beskrevet, hvordan stævnepladsen er deres legeplads.

 

Det er SÅ vidt forskelligt, hvilke behov, ønsker og drømme vores heste har. Lige som det er det for os som mennesker. Hestene deler ikke hinanden op i grupper alt efter om de er mest til skovtur eller stævnepladser, bid eller ikke bid. Men det gør vi hesteejere desværre tit – gruppere os som  ”dem” og ”os”, hvor ”dem” har uret og ”os” har ret.

 

Det er ikke sandt. Der er kun én sandhed i det her spil og det er hestens. Derfor er der lige så mange sandheder omkring ovenstående spørgsmål, som der er heste til i denne verden.

 

Har du spurgt DIN hest, hvad DEN mener?

 

Jeg sender dig og din hest kærlighed på denne skønne solskins tirsdag <3

 

HAVE FUN TOGETHER :) 


De kærligste hilsner, 

Charlotte Frimann-Pedersen

Ditte Young konsulent på Fyn og øerne



 

 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Er det hjernedødt at give hesten bid på? Og meget mere...
  •   6. sep 2016 Og lige præcis af denne grund, skal min hoppe gå med bid i dag. Hun har gået med det før meget kort, men blev taget af det igen og tilbage til bidløst. Jeg ønsker at give hende muligheden for begge, for hvordan kan jeg vide hun trives bedst uden, når jeg ikke har prøvet med.

  •   6. sep 2016 Dejligt blogindlæg!
    Syntes det er enormt underholdende at læse om.

    Om man nu tror på det eller ej.. Det er lidt fascinerende smiley


  •   6. sep 2016 Hvilken hest "drømmer" om noget, den ikke kender til? smiley
    Det er et af de mest absurde blogindlæg, jeg nogensinde har læst. Kun overgået af det indlæg på Ditte Youngs egen hjemmeside om Camilla Plums pony.


  •   6. sep 2016 Jeg håber at din unghest med usædvanlige kognitive funktioner får sin drøm opfyldt.

    Jeg var positivt stemt over indlægget indtil jeg netop kom dertil, hvor du beskriver din unghests drøm. Skide godt debatemne, men skal vi ikke lade hesten være hest og lade være med at pådutte den menneskelige egenskaber, den ikke har, og i stedet forholde os til det vi ser og mærker i omgangen med vores firbenede venner.

    Lige så vel som heste kan have drømme, kan den så også prøve af, drille og være dum? ;)...


  •   6. sep 2016 Jeg tænker bare at det vil også kan være med til at give super dårlig samvittighed? Hvis jeg fik af vide at mine heste ønskede at være skovtursheste, jamen altså, det er bare ikke muligt hvor jeg bor, og det er ikke muligt at flytte. Hvis min minishet vil af med sit bid, jamen vis mig lige en hjemmeside der ville sælge bidløse trenser i hendes str. Eller hvis hun ikke gider børnene.. og sådan kunne jeg blive ved. Min hest... selvfølgelig vil jeg den det bedste, men når jeg har den ude, så er den på arbejde og jeg er chef, jeg siger hvad den skal under hvilke forhold, ligesåvel som jeg skal når jeg er på arbejde. Så må den have fri, når den ikke trænes. Men pt er der noget der generer vores ene shetter og jeg tror at det er trensen, så selvfølgelig er jeg i gang med at undersøge det og forbedre hendes forhold, da problemet ikke opstår med en andens trense, men det er kun til visse grænser hendes "drømme" bliver opfyldt.

    Nederen for den der har købt en hest hvis højeste ønske er at være foldbums


  •   6. sep 2016 Kunne der ikke redigeres i indlægget så der er mellemrum mellem ordene og afsnittene ikke er kæmpe store ?

    Så det ikke ser så kopieret ud.



  •   7. sep 2016 Nu er det ikke ligefrem fordi jeg kan spørge min hest. Vi taler trods alt ikke samme sprog --'

  •   8. sep 2016 Rider selv bidløst, da jeg mener det er bedst for mine heste. Men acceptere folk der rider med bid, det er jo trods alt kun mine meninger smiley

  •   10. sep 2016 Ja jeg troede jeg skulle ride min hest med bid..Men nej.. Det var han overhovedet ikke til og der blev meget konflikt omkring hovedtøjet helt til han blev bidløs.. Jeg tror dog stadig på at langt de fleste heste har det bedst som barfodede.. Men der er undtagelser.. Min har pt. Gummisko på da hovene er for nedslidte..
    Bliver spændende at se med min anden hest. Han bliver forhåbentlig glad for biddet smiley
    Måske han vil føle sig som en prins der drømmer om at komme ud til skuer og vise sig frem smiley
    Nøj hvor må det være dejligt at have den forestilling i har omkring jeres heste. Desværre er jeg på dette område lidt mere naturvidenskabelig..

    Mvh TT


  • Heidi N
    Heidi N Tilmeldt:
    feb 2016

    Følger: 3 Svar: 1
      16. sep 2016 Jeg rider dressur med bid, spring med hackamore og tur med sidepull og når vi bare hygger på banen med noget ''lalle ridning'' så er det med cordeo eller uden noget.
    For mig er det bare vigtigt at hun føler sig tilpas i alle de forskellige ting hun får på hovedet.
    Hun går som barfods hest og det er helt klart også det hun er bedst tilpas med smiley

    Jeg har engang set skævt til bid ryttere, men som du selv skriver så flot, så er der ikke noget os og dem, der er os alle sammen.
    Jeg har selv svært ved at tro på telepati, da det går ud over min forståelse, men der er jeg meget sort/hvid på de områder, men accepterer selvfølgelig at det bliver udført og har stor respekt for dem der vil ha lavet det på deres hest, hvem ved.. Måske får jeg en dag selv lyst til at afprøve det smiley


Kommentér på:
Er det hjernedødt at give hesten bid på? Og meget mere...
Annonce