{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.137 visninger | Oprettet:

Følsyge {{forumTopicSubject}}

Klassisk Følsyge

Hvad er symptomerne på klassisk følsyge?

Helt nyfødte føl rammes sjældent af sygdommen
Typisk ses sygdomstilfælde hos 1-3 uger gamle føl
Ældre føl, helt op til 3-4 måneders alderen, kan også angribes af klassisk følsyge.

Sygdomsudviklingen er meget snigende og karakteristisk ved:

De første tegn på sygdom er nedstemthed, dvs. nedsat drikkelyst, nedsat legelyst og tiltagende sløvhed
Feber
Ofte vil navlen være hævet
Det mest konstante og dominerende sygdomstegn er halthed på et eller flere ben
Føllet er ofte springhalt, det vil sige at føllet, på grund af smerte, ikke vil eller kan støtte på benet/benene.
Hvis sygdommen rammer flere led, vil føllets bevægelse være fuldstændig forkrøblet, og i alvorligste tilfælde vil eller kan føllet slet ikke bevæge sig
De hyppigst angrebne led er de store led: skulder-, albue-, hofte-, knæ- og haseled, men alle led - inkl. rygsøjlens led - kan rammes af infektionen
Inficerede led vil typisk være hævede af væske og føles varme, samt være ømme for berøring. Infektionen i de pusfyldte led kan sprede sig fra selve ledhulen til ledkapsel, ledbrusk og det underliggende knoglevæv
Senere ses ofte blodforgiftning, hvorfor alle organer derefter kan rammes af infektionen
Hyppigst rammes lungerne og føllet vil da få vejrtrækningsbesvær, hoste og næseflåd
Andre organer, som f.eks. lungehinden, bughinden, lever, øjne og centralnervesystemet, kan ligeledes angribes

Sygdommen forløber ofte over flere uger, hvor føllet bliver stadig mere afkræftet.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Dyrlægen stiller diagnosen udfra de ovenfor beskrevne symptomer.
Ofte udtages prøver af ledvæske, næseflåd og blodprøver, som videresendes til et
diagnostisk laboratorium.

Hvordan behandles klassisk følsyge?
Klassisk følsyge behandles meget intensivt med penicillin/antibiotika, ofte valgt udfra resultatet af de ovenfor nævnte udtagne prøver. Meget ofte vil det være påkrævet at gennemskylle de betændte led med saltvand og/eller en penicillin-/antibiotikaopløsning.

Da føllene ofte er meget afkræftede, vil det desværre ofte være nødvendigt at aflive de værst angrebne.

Hvordan er fremtiden for din hest , hvis den har klassisk følsyge?
Har dit føl haft klassisk følsyge, er det sjældent, at det opnår fuld atletisk funktion.

Ved meget udbredt infektion aflives mange i henhold til Dyreværnsloven.

Hvorfor får heste klassisk følsyge?
Klassisk følsyge opstår oftest som følge af en bakterieinfektion i navlen hos det nyfødte føl. Herfra spredes bakterien via blodbanen til føllets indre organer og led. Infektionen kan også stamme fra andre infektioner hos føllet, f.eks. fra infektioner i næse og svælg.

Hvad er risikoen for, at din hest får klassisk følsyge?
Risikoen er ikke særlig stor, og kan formindskes betydeligt ved efter fødslen at desinficere navlestedet.

Hvad kan du gøre for at forebygge risikoen for, at din hest får klassisk følsyge?
Der findes ingen specifikke forholdsregler, idet der ikke findes nogen forebyggende serum eller vaccine mod klassisk følsyge.

Forebyggelsen bør derfor bygge på en god hygiejne i det nyfødte føls omgivelser:

Foleboksen bør være rengjort og desinficeret inden folingen
Foling i den varmere periode kan evt. foregå på en nyanlagt græsmark
Der skal udvises stor omhyggelighed med desinfektion af føllets navle, - så hurtigt efter fødslen som muligt skal den desinficeres, f.eks. med en 10% jodspiritus-opløsning
Det skal ligeledes sikres, at føllet optager råmælk så hurtigt som muligt efter fødslen.
Nogle hopper, specielt ældre hopper, har haft mælkeløb for fødslen. Hos disse hopper er indholdet af antistoffer i råmælken nedsat. I sådanne tilfælde kan der gives råmælk fra en anden hoppe
Det er klogt at oprette en "råmælksbank". Man kan udmalkeråmælk fra en hoppe, og gemme det i fryseren: Efter at føllet har fået råmælk, udmalkes en portion, der gemmes i dybfryseren til næste gang en hoppe skal fole. Råmælken kan sagtens holde sig i fryseren til det følgende år. Har man mistanke om, at hoppens råmælk ikke er af tilstrækkelig god kvalitet, bør man kontakte sin dyrlæge, der - evt. gennem en blodprøve - kan undersøge, om føllet da har modtaget antistoffer nok via råmælken
I øvrigt forebygges klassisk følsyge bedst ved en god hygiejne i det nyfødte føls omgivelser.


Håber at den vil hjælpe dig smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Følsyge
Kommentér på:
Følsyge

Annonce