Hvem skulle have troet det *overglad smiley* {{forumTopicSubject}}

Som nogle måske ved, har min pony stået med meniskskade. Dyrlægen sagde at det enten var alt eller intet. Enten ville hun aldrig kunne komme til at gå ordenligt, eller også ville hun kunne alt det hun kunne før skaden. Jeg håbede selvfølgelig på det sidste, og vi kæmpede bragt! 1,5 års pause og utallige behandlinger og dyrlægebesøg senere, så hun fin ud i scanning. Så genoptræning blev det. Hold op jeg holdt vejret hver eneste gang jeg sad på hende. Var simpelthen SÅ red for hun ville komme til skade igen. Mit elskede lille gadekryds af en super-pony!

Først var der 6 måneders sløv genoptræning i alt slags vejr! Endnu flere dyrlægebesøg. Dyrlægen blev mere og mere fascineret over hvor godt hun gik. Måske fordi hun til en af bøjeprøverne tog det med løftet hale og i fuld trav, med svæv og det hele (Og jo, jeg havde svært ved at følge med). Så var det træningsskema ovre. Dyrlægens ord var at nu skulle jeg langsomt begynde på de ting vi gjorde før (Yeah right. Som om jeg tør det!!). Så hun var nu små-turspony og gik lidt dressur.

Meeeeen, på de ture vi rider er der tit lidt træstammespring, og en dag da jeg var på tur i lammeskindssadel og bidløst tænkte jeg at jeg da liige skulle prøve. Med hjertet i halsen og tanken om at om lidt lå vi da nok der og var døde. Men tro det eller ej, ponyen sprang og vi overlevede. Efterfølgende havde jeg en SÅ glad pony, også mange dage efter! Hun har altid været glad ved at springe, og være i terrænet. Hun kigger altid langt efter en når man kommer på folden og vil med

Efterfølgende har vi taget den så langt at vi har sprunget seriøst et par gange med nogle ugers mellemrum, og er begyndt at træne lidt mere seriøs dressur, og håber at kunne være klar til LB1 i november I dag havde jeg hende så med til springundervisning for at min underviser kunne kigge lidt på hende. Hun var så skøn og glad, det var en helt anden pony end den der virker lidt 'mat' i dressur. Der var vel omkring 15 tilskuere, og alle var helt vilde med hende. Ingen kunne så halthed, tegn på det eller noget som helst, og min træner synes hun er rigtig fin. Han var vildt med hende!

Så nu sidder jeg her som en stor smiley, og kan slet ikke komme ned igen Hvor er det bare skønt at kunne give min pony lov til noget af det hun godt kan lide. Så dejligt! Reddede lige min uge!

Men nu må jeg sige at der nok ikke bliver noget springning det næste lange stykke tid. Nu skal benet slappe af og musklerne få lov til at hvile, så det bliver dressur og tur igen nu Så må vi se til november.

Lige et (langt) glædesindlæg herfra. Video link kommer i morgen når HG har taget imod den