{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.458 visninger | Oprettet:

Ihh hvor jeg fortryder det!!! {{forumTopicSubject}}

Jeg havde aldrig troet jeg ville fortryde så meget at have solgt min hypper .. Lige for tiden er det rigtig hårdt selvom det er et år siden jeg solgte hende .. Jeg tænker på hende hver dag og tænker hele tiden på hvordan det kunne have været hvis jeg havde beholdt hende .. Men ja .. Folk havde banket ind i hovedet på mig at jeg ikke kunne beholde hende og derfor måtte sælge hende ..

Jeg har haft hende siden hun var 1,5 år til hun blev 4 år .. Og har selv tilredet og uddannet hende ..
Jeg lovede mig selv at jeg skulle være hendes første og sidste hjem ..


Er der nogen af jer der har fortrudt et salg af sit dyrebareste eje?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ihh hvor jeg fortryder det!!!
  • #2   22. jun 2015 Pga min økonomi .. Alle de penge jeg tjente eller fik fra mine forældre gik til hesten og havde intet til mig selv.. Og det var kun liiiige akkurat jeg havde råd til hende ..

  • #3   22. jun 2015 nej jeg har aldrig fortrudt hverken aflivning eller salg, dog har jeg solgt en som jeg ønsker at købe tilbage hvis jeg møder den igen.

  • #4   22. jun 2015 Jeg har så inderligt fortrudt, at jeg solgte min første pony. En kat. II hoppe.

    Jeg så hende en dag på rideskolen. Kendte hende ikke og vidste ikke, hvem som ejede hende, men det var kærlighed ved første blik. Det var min beriders kone, som ejede hende. Heldigvis skulle hun rides til og indgå som elevpony, så jeg fik fornøjelsen af at ride på hende, indtil jeg fik skrabt nok penge sammen til at købe hende til min konfirmation. Jeg beholdt hende til jeg var 19 år, da jeg ikke er så høj, så det betød ikke noget for mig, at jeg ikke kunne starte stævner længere.
    Men jeg var blevet skoletræt og rejste derfor til Frankrig i 7 måneder. Det var lidt et problem at få hende holdt i gang mens jeg var væk, så mine forældre fandt en knægt på rideskolen, som gerne ville købe hende.
    Jeg indvilligede til sidst i det mod at, hvis de nogensinde ville sælge hende, så skulle de spørge mig først, for så ville jeg have hende tilbage.
    Mine forældre fik det desværre ikke skrevet i kontrakten.
    Da jeg kom hjem igen rendte jeg konstant på rideskolen og besøgte hende og arbejdede med hende, da knægten ikke kom ud til hende hver dag.
    En dag jeg kom derud var hun væk. Jeg var fuldstændig knust og ringede hjem til dem. Jeg fik besked på, at de havde solgt hende til en mand, som skulle bruge hende til sin datter som en overraskelse. De ville hverken oplyse mig om, hvorhen hun kom eller give mig navn, adresse eller tlf.nr. på den nye ejer.
    Jeg forsøgte alt for at finde hende. Ringede rundt til rigtig mange rideskoler osv. Jeg mistede desværre kontakten og græd mig i søvn i rigtig mange nætter. Kan stadig tænke på hende og savne hende, selvom det efterhånden er 25 år siden.

    Siden dengang har jeg haft rigtig svært ved at sælge mine heste/dyr. Har dog måttet gøre det en enkelt gang, men jeg fandt heldigvis et god hjem og har bevaret kontakten til den nye ejer, så jeg kan følge hende.


  • #5   22. jun 2015 Jeg har aldrig haft egen hest - derfor heller aldrig solgt..
    Men jeg har solgt min hund, min aller bedste ven.. Jeg savner ham hver dag, og kan til tider stadig græde over ham.. Han har nu været solgt i 3 år.. Først på denne tid sidste år fandt jeg ham, og fik lov at besøge ham.
    De der havde købt ham, havde solgt ham videre 6 måneder senere trods aftale om at holde os opdateret.. Dem de solgte til solgte videre, og herefter kom han til Roskilde som politisag. Heldigvis har han et dejligt hjem nu, men hold kæft man føler at det er ens skyld st han endte som kastehund.. Aldrig om jeg sælger et dyr igen.. Så hellere aflive


  • #6   22. jun 2015 jeg har fortrudt salget af min elskede pony dreng smiley selvom det er lidt mere end 4 år siden, så fortryder man ikke at en person (ikke ejer) som ikke kan lide en.. begyndte at ride ham efter salg.. og selvom jeg har dejlige Røde savner jeg stadig min gulddreng..

    profilbillede
  • #7   22. jun 2015 Ja tak, big time! William, min øjesten smiley

  • #8   22. jun 2015 Åhh den følelse kender jeg alt for godt:(. solgte min ene ponyhyp, som jeg havde haft fra den blev fravænnet til 6 år, solgte den for nogen år tilbage til en pige vi bare tænkte var den perfekte ejer, dog efter et par måneder stopper hun med at svare mig, indtil da havde jeg fået afvide at det bare gik så godt og hun brugte ham til dressur, jeg finder så ud af at hun har solgt ham da han åbenbart ikke levede op til den hun ønskede af ham (vi havde ellers aftalt at skulle han væk fra hende skulle vi købe ham tilbage til samme pris men der var åbenbart en der ville give mere tror jeg), efter næsten et år finder vi ham endelig igen, en bekendt kontaktede mig at hun havde set den til salg men jeg skulle være forberedt på at det ikke var den samme hest mere som jeg solgte for et år siden og hvilket chok jeg fik, min lille ponyhyp havde på et år nu været solgt 3 gange foruden at jeg solgte den og at den nu var til salg igen (så faktisk 5 gange på et år), han var stresset og sky, stejlede, sparkede og bed fortalte nuværende ejer mig og da jeg kom ud og så ham igen var han afmagret, muk på begge bagben, ødelagte hove og lignede en der ikke var blevet striglet i flere år, hun havde købt ham som værende børnepony 2 måneder tidligere og havde allerede selv forsøgt at få ham fedet op som hun fortalte , vi købte ham tilbage på stedet og tog ham med hjem, men vi måtte desværre erkende at det år han har været væk havde taget for hårdt på ham, han var ødelagt i ryggen efter en forkert sadel og hans kom aldrig helt til at stole på nogen igen på trods af vi kæmpede for ham i over et halvt år, vi valgte til sidst at give ham fred i en sølle alder af 8:(

  • #9   22. jun 2015 Har aldrig haft hest, men nøj hvor jeg fortryder at have givet min lille elsket ninus væk til min søsters veninde smiley
    Han er van til at passe sig selv og bliver enormt stresset i nærheden af hund og for meget ståhej rundt om ham..

    Han kom fra et hjem hvor han gik i et bur på 0,5m x 0,4m x 1,5m med 5 marsvin og 2 andre kaniner. Ejerne havde 7 andre af sådanne bure med kaniner og marsvin plus 2 bure på 50cm x 50 cm x 100cm med 2 belgiske kæmper i hver smiley
    Udover det havde de 5 chincillaer, 2 hunde og 4 katte i en villa på størrelse med villaerne i Holkærs ager og Hyld ager smiley
    Da han kom havde han fået revet en 2 cm lang flænge fra huden lige under øjet og ned, så han skulle sys. Ikke engang en uge efter finder jeg 2 sår på størrelse med hasselnødder, som bare vokser og vokser. Han var i bad og blev føntørret, selvom han kunne dø af stress, for vi syntes ikke det var optimalt at han skulle gå med det...


    Vi havde også en løvehoved-pige på et tidspunkt, som vi havde fået af nogle venner. Vi solgte hende og så hende først 3 måneder efter hvor hun var skind og ben med unge i maven... Ungen døde før den blev født og vi valgte at aflive hende smiley
    Kan godt love for de ejer fik en kæmpe sviner smiley


    profilbillede
  • #10   22. jun 2015 Kender det alt for godt.. smiley
    Gav sidste år min skønne dreng væk til selvskab, da jeg desværre var blevet bange for ham, hvilket jeg aldrig skulle have gjort.. smiley
    Der gik 4 dage, så var der rytter på ham (hvilket der tydeligt var blevet gjort opmærksom på, at det var no-go, både mundtligt og i kontrakt), 1½ uge så var han solgt videre (hvor der også var aftalt, at han skulle tilbage til mig), men det værste var, at han var solgt som en god og stabil ridehest.. smiley
    Da jeg overtog ham, var han blevet tilredet og havde så ellers bare stået i 3 år, så ALT skulle genopfriskes, og da jeg måtte "opgive" var han knapt styrbar. smiley

    Jeg fandt så frem til, at han var blevet solgt til en hestehandler, men "mistede" ham herefter.
    Ca 2 måneder senere blev jeg kontaktet af en fra Tyskland, som havde købt min skønne Kota-basse, vi fandt frem til, at hun var hans (minimum) 5 ejer på 1½ måned (excl mig), havde overtaget ham med kværke og mug i pelsen, og var ligeledes blevet fortalt, at han var en god stabil ridehest, som var vant til at blive redet på tur (hvilket han mig bekendt aldrig har prøvet, i så fald, så kun nogle få gange). smiley
    Hold nu kæft hvor jeg stor tudede da jeg fandt ud af, hvilket helved den skønne dreng har været i gennem! smiley

    Heldigvis ved jeg, at han nu har det som blommen i et æg, jeg har god kontakt med hans ejer og får jævnligt sendt billeder og video af ham. smiley


  • #11   23. jun 2015 Jeg fortryder inderligt at jeg solgte min skønne hoppe. Dengang var hun en for stor mundfuld for mig, da jeg er lettere nervøs, og hun er en meget frisk og vågen dame. Solgte hende til en ung pige, som lovede aldrig at sælge hende videre. Men det endte i grimme beskeder og polititrusler (fra hende), da jeg pludselig fandt hende til salg her på facebook, hvor hun skrev alt muligt, som ikke passede om hesten. Det var nok også dumt at blande mig, men kan ikke have, når folk lyver omkring salg. Herefter anede jeg ikke, hvor hun var. Efter et års tid blev jeg pludselig kontakt af en fra Horsens om, at hun havde købt hende. Jeg fik billeder, og vi planlagde, at jeg skulle besøge hende. Men pludselig fik jeg en besked med, at hun var leveret tilbage til sælger, fordi hun var livsfarlig og prøvede at slå folk ihjel. Det kom som et chok for mig, for det kan jeg slet ikke genkende! Nu er jeg mere en nogensinde bange for, hvor hun er landet smiley Hun er en speciel pony som kræver tid og tålmodighed. Men hun er den mest kærlige hoppe, når man først har vundet hendes tillid. Jeg ville gøre alt, for at få hende tilbage.. Hun er desværre en af de ulykkelige historier, hvor hesten har været kastebold. Og jeg var desværre en del af det, og jeg skammer mig grusomt! Hun er nok op på noget der ligner 12-15 ejere, og hun er 10 år smiley

Kommentér på:
Ihh hvor jeg fortryder det!!!

Annonce