{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
816 visninger | Oprettet:

Hvornår egen hest - mavefornemmelse? {{forumTopicSubject}}

Det her emne er inspireret af en ligende i sidste uge, men var i tvivl om jeg skulle oprette det pga. at det er et lidt 'sårbart' emne for mig.

Da jeg var lille og helt frem til for 2 år siden var jeg helt obsessed med at få min egen hest. Jeg begyndte så på gymnasiet og fik arbejde hvor alt har ændret sig. Men ændret sig på en god og på en måde der har mange flere muligheder.
Jeg går på 2. år på HTX nu og har fået mig et godt arbejde, med fremtigdige muligheder. Lektiemængden er stor og bliver ikke mindre, min klasse er et stort drama helvede men det glemmes let i stalden hos min part som jeg er ude ved mindst 3 gange om ugen. Jeg cykler rigtig meget (nok små 20 km om dagen), er i bedre form og har derfor en anden overskud og ikke lyst til at sidde foran TV'et eller computeren hele dage i træk, som jeg gjorde førhen.
Økonomi mæssigt har jeg gode muligheder med mit arbejde og billig opstaldning enten hos min nuværende part eller en rideklub. Derfor kan jeg betale opstaldningen selv og har penge tilovers når der skal dyrlæge (ikke de helt store regninger! smiley men vaccinationer og ormekur osv..), smed og undervisning senere hen. Jeg tegner også og kan derfor let skrabe 3-500 kroner ekstra ind om måneden, vis noget presser på.
Min egen tid bliver måske lidt begrænset, men min lillesøster vil gerne lære at ride og har allerede mange venner på rideklubben, samt vil min mor også rigtig gerne blive lidt mere hestekyndig. (Hun kan ride og er ikke bange for heste - så går det nok :p).

Men det er min 'mavefornemmelse' der syndes det er svært. Jeg har haft en rideulykke og ikke redet 'fast' i 2-3 år. Det skræmmer mig når 'store' heste (ja, jeg regner nok med at skulle have en ridehest..) bliver bange,ustyrlige eller ikke kan kontroleres. Men jeg vil så gerne overvinde og lære at styre denne 'frygt' og ved at det ikke alle dage går lige godt.
Nogle vil nok skrive 'få dig en ridepart' eller at jeg skal tage nogle ridetimer, men det ønsker jeg egenligt ikke. Jeg får aldrig en part som Golden igen og er virkelig glad for hende, også selvom hun ikke kan rides, men hun er ikke noget jeg vil give slip på. Jeg har haft alt for mange parter (føltes det som om) og det har været svært at få et ordenligt forhold mellem ejeren eller hesten, nok til at kunne stole på hinanden. Rideskoler er helt udelukket, da det slet ikke er sådan jeg vil ride og der er ingenting der kan udfordre min 'angst' der.
Selvom det nok lyder dumt, spørger jeg jer hvad I vil gøre? Og hvordan i tænker om det bare er noget man skal kaste sig ud i, vente eller bare høre jeres erfarninger? smiley



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår egen hest - mavefornemmelse?
  • #1   19. sep 2015 Uha et langt emne! Men noget jeg glemte at få med er at jeg har helt klart også tænkt på hesten efter gymnasiet og efter at jeg måske bliver fyret fra mit job, når jeg bliver 18 (ikke sikkert, de har allerede ansat en undarbejder på fuldtid imens jeg har været der). Jeg regner med at skulle gå på Hansenberg, hvor hesten kan komme med (til en opstaldningpris tilsvarende herhjemme + så kan jeg få udeboende SU) efter universitet må vi jo se om jeg kan få job og hvor jeg så skal flytte hen, men så er jeg da også lige lidt ældre smiley

  • #2   19. sep 2015
    Jeg siger det, du ikke vil ;o)

    Kom ud og få redet, få en part først!

    Jeg kender en del mennesker, som er bange for heste der vipper et øre og overtolker på alle hestens reaktioner. Og det hæmmer dem virkelig i mange ting og går udover ridningen, hesten og det hele. Og det smitter tit også af så de ender med at ikke tåle hesten laver noget fra jorden heller.

    Man kan købe en nok så rolig og kølig hest, men det kan ikke undgås at der vil være "liv" i den ind imellem.


  • #3   19. sep 2015 Krikken: Ih jeg har tænkt meget over det, da jeg nok kan få en mulig part. Springhest, halv araber og 170+. En kæmpe udfordring for mig, da jeg prøvede hende en enkelt gang og jeg var rent udsagt pissebange og havde kvalme.
    Jeg vil dog godt turde kaste mig ud i det, men problemet er mere at 'forlade' min nuværende part, som jo ikke giver nogen ridemæssige udfordringer. Jeg kan selvføgeligt også prøve at have part på dem begge, men én vil få betydeligt mindre tid hvis 'ridehesten' også kræver staldarbejde.
    Men jeg vil se på det og tænke over det..helt udelukkende er det ikke smiley


  • #4   19. sep 2015
    Jeg vil i hvert fald mene at det er en dårlig idé og anskaffe sig en ridehest hvis man får det dårligt over at skulle sætte sig op på en.

    Det ville nok være en super idé med en part, hvor du kunne få noget undervisning samtidig med coaching ind over i angsten - så du kunne lære at blive tryg, få værktøjer til at håndtere frygten og værktøjer til at håndtere en bane hest :o)


  • #5   19. sep 2015 Jeg er desværre selv blevet lidt angst, efter jeg blev bange for min forrige hest, efter nogle rigtig ubehagelig oplevelser, hvilket desværre gør, at jeg stadig er meget "jumpy", men det har ikke stoppet mig i, at gå ud og købe en total rå 3 års pony (på det tidspunkt 2 års hingst, dog kastreret nu). Og nej, set i bakspejlet, er det måske ikke det mest intelligente jeg har foretaget mig, men det skulle bare være ham, der var slet ikke noget at diskutere! smiley

    Og helt ærligt, jeg har ikke ét sekund fortrudt, at jeg valgte ham, i stedet for at holde mig til planen (en god gammel bombesikker mulle der har prøvet ALT).

    Jeg føler ikke jeg har nået en skid med ham, og der er stadig rigtig meget basis opdragelse der skal på plads, selv efter snart et år, men det har jeg det faktisk helt fint med. smiley
    Jeg har ikke noget jeg skal nå med ham, og tingene bliver bare taget i hans og mit tempo, og små skridt af gangen. smiley
    Og det går frem ad, det går langsomt, men det går frem. smiley

    Han bliver så flyttet tættere på mit hjem her til den første, hvor jeg er tvunget til at skulle derud hver dag, hvilket jeg egentlig tror bliver en god ting, så er der ingen undskyldninger. smiley

    Så havde jeg været dig, havde jeg gjort som jeg allerede har gjort, kastet mig ud i det. smiley


  • #6   19. sep 2015 Svært at sige, lyder til dit liv virkelig går stærkt nu her. Og lige nu går det rigtig godt. Og siger ikke man skal være pessimist. Men er selv realist, og kan se så mange ting med røde flag, mod at købe hest. Ikke mindst heste spegler dig, er du jumpy usikker hvad vil det gøre for din hest. Naturligvis godt at bygge ting op sammen, men du nødt til at vide hvor og hvordan du selv har det og står, inden du skal ud og se og prøve heste. Hvis du har tid råd til hest, så bør der jo intet være til hinder for du beholder nuværende part 3 dage om ugen og får endnu en part. Gerne ældre stabil rolig tur hygge hest 2-3 gange om ugen, så du kan bygge selvtillid op. Blir det for meget, skal man se sig i speglet og tænke nej egen hest tager ikke mindre tid smiley og meget dyrer end to parter. Kan også være nødvendigt at bruge lidt penge på prof hjælp. Og ikke mindst spar op, det altid dyrer end man regner med. Inkøb af hest er mindste udgift inden du har fået smed tandlæge, korrekt sadel hovedtøj foder købt hjem osv. Så blir man overrasket over hvor hurtigt pengene flyver. Grimer træktorve strigler, sårrens hovrenser alt sammen små ting, og ja man oftest låne af dem fra stalden, men alle de små bække smiley

    Klart forslå find en sød kstra ride part, spar op imens. Og vurder der samtidig om du måske bør få lidt prof hjælp.

    Held og lykke :1)


  • #7   19. sep 2015 Jeg har været lidt i samme situation som dig mht ridning.. Jeg har haft pause fra heste i 5-6 år.. dengang havde jeg min egen pony og jeg rid tit på min mors heste.

    For 1 år siden begyndte jeg at ride igen på min mors hest.. Min lange pause har gjort mig til lidt af en kylling, der skal ikke meget til før jeg bliver lidt nervøs :-I Men jeg har så lige købt egen hest..

    Jeg var utrolig glad for at ride et lille års tid inden jeg købte hest igen. Jeg fandt ud af hvor mine grænser gik, hvilke ting jeg ikke går på krompromi med i en hest osv..

    Jeg synes det er bedst at du kommer ud og få redet i noget tid inden du skal købe hest. Det er meget vigtigt at finde ud af hvilken salgs hest det skal være. Man kan nemt blive "forelesket" i en hest fordi den er "ahh så fin"

    Idet jeg red min mors hest fandt jeg hurtigt ud af hvilket temperament min kommende hest skulle have.. Hvis jeg ikke havde redet min mors hest, inden jeg købte hest, havde jeg højst sandsynligt endt med et fejlkøb og en alt for vågen hest jeg ville blive bange for.
    Da jeg begyndte at ride igen startede jeg med at sige, når jeg skal have hest igen skal den være 175 høj, ung og frisk.
    Da jeg så begyndte at lede efter hest søgte jeg noget på 165, rolig og gerne lidt ældre.
    Så mine krav ændrede sig meget...

    Det er så årgerligt at få købt en hest man bliver bange for i længden og/eller bliver ridemæssigt begrænset fordi man ikke tør ride tur fordi "hesten er lidt for frisk i dag"

    Jeg synes du skal finde en ridepart.. Man ændre sig igennem årene og jo ældre man bliver (når man ikke hr redet i noget tid) jo mere tendens har man tik at blive en lidt forsigtig rytter. Få redet i noget tid, få noget selvtillid og find ud af hvilken slags hest du ville passe bedst til.

    Når den tid så kommer, husk ikke at gå på krompromi med temperamentet! Det er så ærgerligt at stå med en lidt for varm hest man er bange for (har selv været der...)


  • #8   19. sep 2015 Du er nødt til at finde noget, der kommer så tæt på den situation, som du vil ende i ved at købe din egen. Det bliver simpelthen en alt, alt for stor omvæltning for dig, hvis du går hen og køber en ridehest, inden du overhovedet har prøvet at have noget "fast" og endnu vigtigere; inden du overhovedet er helt tryg ved at sidde på en hest smiley Og selvom din mor og søster gerne vil hjælpe, så vil det jo være din hest og dit ansvar at den bliver passet. Og jeg kunne godt være bange for, at du starter med at køre sur i det, for det bliver en stor omvæltning.

    Og omkring Golden. Hvis du køber en hest, så vil du vel også skulle af med hende, ikke? smiley Selvom det er rigtig surt, når man har knyttet et bånd til en hest på den måde, man nu gør, så er det jo et offer, du er nødt til at tage, hvis du vil ud at have en hest, du kan ride på. Så har du jo lidt nogle andre drømme, end hvad Golden kan give dig på nuværende tidspunkt.

    Så som nogle af de andre også siger, vil jeg gentage det, du ikke vil høre smiley Find dig en part, du kan komme ved fast. Arbejd med angsten og mærk efter, om du har tiden og lysten til at have din egen. Lige der, hvor du er i dit liv, vil du skulle være nødt til at ofre mange ting, for at skulle passe hest - især hvis det er ens egen. For så er der ikke liiiige nogen, der gør det for en. Du vil derfor også kunne slippe udenom mange ting, hvis du finder en part, som du f.eks. deler med en anden. Så ville du ikke skulle prioritere helt så meget i din hverdag smiley
    Desuden har du jo masser af tid endnu, hvor du ville kunne købe din egen hest. Men jeg synes, du ville gøre klogt i at vente til du er mere sikker på din fremtid.

    Jeg håber du finder en god løsning smiley


  • #9   19. sep 2015 Søde Simone, er der ikke en hest ude hos Golden du kan låne til at få kureret din angst? Så du stadig har mulighed for at være sammen med Golden?:D

    Jeg vil også sige, inden du giver dig i kast med din egen, så bør du få styr på din angst, så det ikke ender med at du også bliver bange for din egen. Det er der trods alt ikke noget sjovt eller godt i, for hverken dig eller fremtidig hest.

    Det lyder jo til, at du "fysisk" godt ville kunne have hest, men det psykiske skal også følge med jo smiley <3.


  • CSF
    CSF Tilmeldt:
    feb 2011

    Følger: 1 Emner: 107 Svar: 1.933
    #10   19. sep 2015 Jeg ville starte med at få en part med vægt på at få en masse undervisning/coaching, så du kommer udover din angst. smiley

    Så meget kræver det alligevel heller ikke at have hest. Det er bare ikke særlig fedt, hvis man ikke tør ride den (har selv været der). smiley


  • #11   19. sep 2015 3. år på HTX er det hårdeste. Mange påstår at 2. år er det hårdeste i gymnasiet, men den holder ikke helt på HTX. Når det så er sagt, så havde jeg kun fast hest på 1. og 3. år, hvor jeg havde klart mest overskud på 3. år (selvom det var det hårdeste skoleår), fordi hestesituationen passede mig bedre der.
    Jeg havde på 3. år en part, som nærmest var en fuldpart. Jeg havde den næsten alle dage i ugen, og nogle uger faktisk alle dage. Det havde jeg rigtig fin erfaring med. Ponyen var dygtigere end andre jeg har redet, så det har givet mig en anden erfaring.

    Jeg kunne sige "få en part" af samme grunde som alle andre - og det har jeg også lyst til. Men det lyder til at du ikke vil det, så her er et andet forslag: Hvad med en lånehest? Evt. med forkøbsret. Du har den som din egen, men er alligevel ikke bundet på samme måde, hvis nu dit liv skulle ændre sig smiley


  • #13   20. sep 2015 Charlotte:
    Det vil jo ikke hjælpe på rideangsten, at skulle starte ud med en usikker unghest smiley man kan finde ungheste, der er helt cool, I know, men hvis TS er den mindste smule nervøs eller usikker, vil det jo smitte af på en uerfaren ridehest smiley
    Det kunne være en god løsning, hvis TS ikke havde dette problem at tage hensyn til smiley


  • #14   20. sep 2015 Tusind tak for jeres svar alle sammen..det er lidt overvælende pga. at det faktisk er så 'sårbart', men vigtigt for mig.
    Jeg vil tænke meget mere over det med en 'ridelig' part, da den står tæt på min nuværende part Golden og jeg kan derfor beholde dem 'begge'. Det jeg har med Golden har jeg på ingen måde lyst til at give op på og de fleste steder hvor jeg kan få part er man bare endnu en af de mange piger der mod betalning og staldarbejde kan få lov til at ride lidt - derfor er det ikke så tiltalende igen, men jeg vil give det et skud og fortælle hvor meget tryghed betyder for en så nervøs rytter som mig. Noget andet er måske også at det snart bliver vinter = hurtigt mørkt og her vil jeg nødigt have en hest der stikker af, bliver bange og alle mulige andre skrækscenarier jeg kan finde på...
    Jeg har måske bare følt at det er svært at finde en ordenlig part, men en ejer der sætter sig ind og forstår dette. Derfor er det måske 'nemmere' med sin egen, hvor man er absolut nød til at kæmpe og se angsten i øjnene. Her syndes jeg også at alle de der 'rideangst' kurser vil være mere aktuelle, end hvis man stod uden.
    Det skal også lige siges at det ikke kun gælder ridningen, men min ejen dårlige evne til at kontrolere følelser og glemme de gamle minder. Jeg kan få hjertebanken, lyst til at græde osv...selv fra jorden, eller med den mindste og sødeste pony der kan findes. Jeg ved ikke hvad der har gjort det sådan for da jeg var mindre var det slet slet ikke så 'farligt' og ja jeg syndes det er dødsens irriterende at være holdt tilbage af den her følelse af at få voldsom hjertebanken, når hesten bare stopper op, kigger et sted hen den ikke burde eller vrinsker.

    Og nej jeg syndes heller ikke at en plag, eller lånehest (det vil tage hårdt på mig, hvis noget går galt og den skulle sendes tilbage efter at jeg måske på magisk vis bliver 'kureret' :P) er den bedste løsning for mig. Jeg ved heller ikke om jeg går for hurtigt frem, da der jo sker meget i mit liv ligenu og de næste år frem. Men venter jeg måske til efter universitetet, ved jeg ikke engang om jeg vil få muligheden eller lysten til at overhovedet prøve igen.


  • #15   20. sep 2015 Ens liv kan jo "desværre" hurtigt tage drejninger i uventede retninger. Jeg havde bestemt håbet at når (hvis) jeg fik elevplads, så skulle der være plads til hest i mit liv igen - og gerne min egen - selvom jeg også vidste at jeg nok ikke kunne komme ud til den hver dag. Men dengang regnede jeg heller ikke med at komme til at bo tæt på en stor og dyr by. Livet tog en drejning, jeg fik verdens bedste elevplads, dog med endnu mindre tid til fast hest, og nær Århus hvor det ikke er nemt at få råd til alt det man gerne vil. Farvel hestedrømme...
    Det er simpelthen så pissesvært at vide om man skal springe til og pludselig står med håret i postkassen fordi man ikke har råd/tid til dyret, eller om man står et års tid efter og fortryder at man ikke slog til da muligheden var der.

    Men jeg synes også det er af stor betydning for et evt. køb, hvor du har tænkt dig at gå på universitet og hvad du vil læse. Eksempelvis er jeg havnet i Århus, hvor der er masser af hestesteder et stykke væk, men det er hammerdyre for mig, selv på elevløn. Især fordi at det er vigtigt for mit liv og hestens velfærd at den kan stå på fuldpas, men det er jo så også noget man skal se realistisk på smiley


  • #16   20. sep 2015 Må jeg spørge, hvor du bor henne? smiley

    Men det er rigtigt, at mange, der søger parter, primært gør det for deres egen skyld. Man har ikke så meget tid til hesten, som man gerne ville, så man finder en part - men glemmer måske, at det også er en person, der gerne vil have noget ud af det. Men jeg tror, det vil være værd for dig at prøve, om ikke du kan finde et sted, du kan komme til at ride nogle dage om ugen. Det er jo ligeså meget for, at du prøver dig lidt frem med den angst, du har udviklet. Om det er en decideret part, du finder, eller bare en bekendt der giver en ridetur i ny og næ i første omgang, er jo egentlig underordnet. Men hvis du har mulighed for at få noget hjælp på sidelinjen, vil det måske også give dig selv en tryghed i processen smiley


Kommentér på:
Hvornår egen hest - mavefornemmelse?

Annonce