{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.700 visninger | Oprettet:

Krav om strøelse? Såfremt, staldmåtter? {{forumTopicSubject}}

Hej alle.

Vi flytter om nogle måneder hvor der er mulighed for at have hest, og jeg er derfor begyndt at kigge på ting som udebokse/stald så jeg kan have min hest hjemme om sommeren og på stald om vinteren.

Jeg har egnetlig altid været sådan lidt 'øv' mht. strøelse. Halm er OK, men jeg syntes det er utrolig hårdt at muge ud i for min ryg, hestene æder det (Så vil jeg hellere have de æder godt hø... Nu når det er ad libitum) og sugeevnen er elendig. Spåner er OK men utrolig dyrt syntes jeg - og kommer hurtigt til at lugte, selvom man muger hver dag. Træsmuld det samme, super god effekt den første månede men derefter falder effekten meget og lugten kommer til kende.. Tørv er OK, men meget mørkt - og om vinteren utrolig bøvlet, for det er ligesom frossent jord (Bogstavelig talt! Glemmer aldrig dengang jeg måtte hive 4 sække tørv ud på vores badeværelse med varme i gulvet, for at de skulle tø op - sikke et grisseri da der gik hul..)

Så JA! Jeg indrømmer gerne, jeg er utrolig bøvlet. Men, så fandt jeg noget andet, et ret populært tiltag i de nyere stalde i USA og lign..
Staldmåtter!

Jeg fandt de lækreste 28mm tykke staldmåtter, der virker super trykaflastende. Og så må rengøringen da være virkelig nem.. Men SKAL de have strøelse ovenpå - eller kan de nøjes med bare staldmåtter??

Evt. tænke jeg at man kunne strø noget træsmuld over, bare 1 cm for at tage det værste tis om natten - og så fjerne det helt om morgenen, lade hele bunden tørre når hesten er ude (Skulle gerne gå ude fra 07-19/20 stykker) og så strø en lillebitte smule igen..

Hvad syntes i? Plus og minus ved den kombination? Andre forslag?
Kom frisk!

Billede venligst lånt af Safety-system.dk hvor jeg fandt de lækre staldmåtter.. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Krav om strøelse? Såfremt, staldmåtter?
  • #1   11. dec 2016 Har ingen erfaringer med staldmåtter, men er selv begyndt at bruge noget fra Easy-Strø, der hedder Easy-Way, og synes det er ret nemt at muge i. Kan heller ikke holde til at muge i halm pga. min ryg og knæ, derfor gik jeg over til det vi bruger nu. Fjerner klatter hver dag, og fjerner tis, når det kommer til overfladen.
    Pt. forsøger jeg mig med at blande træpiller i, da det skulle suge endnu bedre, og min hest er lidt af en gris smiley Har dog først lige smidt det ind i dag, så hvordan kombinationen er, tør jeg ikke lige svare på, men mange andre i stalden jeg står i lovpriser det smiley

    Ved desuden at der er mange der blander træpiller i tørv, så det ikke er så mørkt mm. ved ikke om det kan være en løsning for dig? smiley


  • #2   11. dec 2016 Vil tro der skal noget strøelse på måtterne, for at hestene trives med dem, da de som regel ikke bryder sig om at tisse på fast bund.

    Har selv brug for noget let at muge i, og bruger derfor hamp. Syntes det er fantastisk meget nemmere end både spåner og tørv.


  • #3   11. dec 2016 Jeg bruger træpiller, og har nu aldrig haft problemer med lugt kun lige der hvor de har tisset men det fjerner jeg jo hvis det lugter..
    jeg har også dårlig ryg og muger hvad der svare til 3 bokse hver dag uden problemer...

    tager klatter hver dag og så det værste tis, der er ingen grimme lugte hos mig overhovedet smiley

    skal man ligge måtter skal det være noget strøelse udover, og kan lige forestille mig at hvis man ikke vasker måtterne ofte så sætter lugten sig i dem og bliver halv klamme og klistrede kunne jeg forestille mig, aner det dog ikke


  • #4   11. dec 2016
    Hvis smuld bliver til noget bøvl efter en måned, så er noget gået galt - fx at der ikke er fyldt nok ind fra start, ikke muget godt nok ud, ikke fyldt nok ind i løbet af ugerne osv.

    Træpiller, easystrø, halmpiller, ja alting kan bruges - det billigste er nok træpiller eller smuld :o) Men alt andet der findes som alternativ til halm, er lettere og muge i.

    Tørv kan sagtens blandes med noget, for at lysne på det :o)


  • #5   11. dec 2016 Tak for jeres indput! smiley

    Jeg har prøvet lidt af hvert - begrænset udmugningen, gået totalt crazy i udmugning. Det bedste jeg havde var dybstrøelse med tørv som bund, og træsmuld ovenpå. Det sugede det hele, lugtede ikke.. Men det er et bøvl at få ud igen.. Tørv er totalt udelukket, da det bliver totalt hårdt og knoldet om vinteren har jeg erfaret smiley

    Men tænker så - staldmåtter med træsmuld ovenpå, et lille lag på 1,5-2 centimeter - skifte det hele ud hver 2. dag - måske 3. alt efter hvor renlig min hest er - spule/feje overfladen - lade tørre - strø igen. Selvfølgelig tage klatter hver dag..

    Eller ligge et lag på 05-1 cm, fjerne hver dag det våde og pære, sprede ud igen og vende så det tørre?


  • #6   11. dec 2016 Det skal helst være et billigt - men vigtigst - brugbart resultat jeg kommer frem til. Noget der er forholdsvist nemt at holde - også vis det sker at jeg bliver syg og min mor må ordne det. Derfor tænker jeg at man med gummimåtterne undgår at de står for hårdt, og den begrænsede strøelse sikre at de har komfort men det er nemt at muge.. Eller er jeg forkert på den?

  • #7   11. dec 2016 Jeg ville aldrig byde min hest at skulle stå uden strøelse, heller ikke selvom der er måtter. Og 1-2 cm strøelse er i min verden for lidt, også med måtter.
    Måtter kan være super som "ekstra" foruden strøelsen, særligt hvis man har heste der skraber meget rundt i boksen og derfor er svære at få en ordentlig bund ved. Men i mine øjne kan det aldrig erstatte strøelsen.
    Og så tynde måtter som det der kan ikke være rart at ligge på (altså uden noget ovenpå).
    Blot mine tanker. Og vil man ikke muge hos hesten må man jo betale en for at gøre det eller opstalde hesten ude på fuldpas.

    Der er mange muligheder for strøelse der er lettere end halm. Vi bruger pilestrø, det fungerer godt for os. Men mulighederne er som sagt mange.


  • #8   11. dec 2016
    Det er svært at sige hvor det går galt for dig, uden og have set boksene - men de mest normale problemer er som nævnt at man ikke fylder nok ind fra start eller ikke fylder godt nok op ind bagefter.

    Jeg ville heller ikke byde min og stå på en bund med gummimåtter også så lidt strøelse. Det giver ikke efter som et godt tykt lag strøelse og varmer nok heller ikke lige så meget. Jeg tænker at det er kandidat til en omgang liggesår og skrammer.


  • #9   12. dec 2016 Taget ud fra erfaringer fra kostalde så kan det sikkert godt fungerer med måtter og tyndt lag strøelse. Men om man kan kalde det optimalt ved jeg ikke.

    Jeg ville ikke selv byde min hest det, men jeg er så også totalt tilhænger af halm, til mit svin der vender alt rundt hver nat


  • #11   12. dec 2016 En hest skal altid kunne lægge sig ned på et tørt og blødt leje. I mine øjne er det helt galt at byde sine hest at stå på gummimåtter (uanset hvor stødabsorberende de end er, så er de jo ikke bløde at ligge på. 1-2 cm strøelse er jo ingenting.

    Jeg vil umiddelbart råde dig til at genoverveje tanken om at have hest hjemme. At passe en stald ER hårdt arbejde, og det er fair nok, hvis man ikke kan dette, men så må man tage sine forholdsregler og få andre til det, frem for at det skal gå ud over hesten med kreative løsninger, som fjerner al komfort fra den. Det synes jeg er dybt urimeligt overfor den hest, som man jo egentlig gerne vil tage vare på.

    Al strøelse kan bruges i tilpas mængde. Selv bruger jeg træpiller i ca 30 cm. dybde og fjerner klatter + det tis der trænger hver dag. Det er bestemt ikke hårdt og lugter ikke mere end det nu engang gør at have hest....


  • #12   12. dec 2016 her er lige lidt input:

    ved gummimåtter vil urin løbe ind under = lugter hurtigt hvis ikke der vaskes tit

    hvis hestene har hø ad libitum spiser de altså ikke meget halm smiley

    hvis du vil undgå lugt kan du overveje at bruge stalosan F (ved halm som strøelse)

    hvis du ikke synes halm suger godt nok så smid lidt træpiller under - bare midt i boksen, behøver ikke være helt ud til siderne - det suger urinen og binder lugten ret godt og ved kombi med halm går der ikke så meget til

    mvh Ponymor med egen stald


  • #13   12. dec 2016 Der er ikke regler om det, men min erfaring siger mig at der skal strøelse ovenpå... og en cm smuld er bare ikke nok.. Den ene cm bliver revet af h til, så snart en hest har trådt på det smiley Så det får du ikke noget ud af.

    Har du overvejet at blande tørv og lyse træpiller evt? Det har vi haft gjort før, og det fungerer rigtig fint. Vi har nu aldrig haft problemer med at tørven frøs..

    Min står på spåner i boksen - har ingen problemer med lugt eller noget. Til gengæld kræver det (det gælder for AL strøelse) om at have en god tyk bund. Urinen går "til bunds" og lægger sig i det nederste lag.
    Du kan med fordel sprede staldren på bunden 1-2 gange om ugen - det tager lugt og modvirker diverse ting og sager, og sikrer et sundt miljø. Gør det i bunden inden du smider strøelse på, og så som sagt 1-2 gange om ugen ovenpå - du behøver dog ikke sprede over alt! Spred der hvor der er fugtigt og evt. i kanten rundt smiley


  • #14   12. dec 2016 Snittet halm er noget nemmere at muge i end almindeligt halm, hvis det gøres hver dag - og så er det billigt smiley Og vores spiser det ikke.

  • #15   12. dec 2016 (Og det kan også bruges ovenpå måtter - der skal bare gøres rent indenunder dem jævnligt) smiley

  • #16   12. dec 2016 Jeg står på træpiller, blandet med en lille smule spåner og min hest som ellers er et totalt svin er faktisk nem at muge hos. Har selv problemer med skulderen så kan ikke muge tunge bokse, køre meget tunge trillebøre osv uden at det smerter.
    Har hørt Hamp også skulle være godt at stå på


  • #17   12. dec 2016 En mulighed er jo også at lave dybstrøelse og så bygge boksene sådan at de kan muges med maskine.

  • #18   13. dec 2016 Hej alle, tak for jeres indput smiley

    Jeg var meget hooked på de måtter der, men kan godt se nu at det desværre ikke dur. Øv øv, men sådan er det.

    Nu er jeg gået lidt over til træsmuld igen. Bare bøvlet at have liggende når det ikke er i poser men løsvægt, men sådan er det.. smiley Så må hele boksen bare bundmuges noget oftere så man undgår lugt. Tørv dur som sagt ikke, da det fryser - ihvertfald det vi køber fra Land og fritid! smiley


  • #19   13. dec 2016 Men jeg må nu stadigvæk holde fast i, som personlig holdning, at de ser ud til at være godt komfortable og støddæmpende de måtter smiley Men nu er det heller ikke mange måneder siden jeg kom hjem fra Island, hvor de fleste heste stod på ren beton eller spalter - uden problemer - men man kan jo nok heller ikke lige sammenligne DK med IS.. Desværre!

    Så det bliver nok træsmuld. Det var utrolig nemt at muge ud i - som en kattebakke - og begyndte først at lugte efter en måneds tid. Heldigvis er min hest meget renlig, så det gør det hele noget nemmere.


Kommentér på:
Krav om strøelse? Såfremt, staldmåtter?

Annonce