{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.628 visninger | Oprettet:

Comeback efter skade {{forumTopicSubject}}

Enhver hesteejers mareridt er at stå med en skadet hest. Hvis skaden envidere viser sig at være af den langvarige slags, så stiger frustrationen og frygten for, om ens kæreste eje mon nogensinde igen bliver ridehest. Man hører om heste, som erklæres uanvendelige som rideheste - og om heste, der aflives grundet kroniske skader. Heldigvis er der også heste, som kommer sig igen til trods for, at alle odds har været imod dem. Lad os få nogle af jeres succes historier med heste, som er kommet sig igen - og som idag fungerer helt eller i hvert fald delvis på samme niveau, som inden en slem skade.
Min egen historie kan I læse herunder:
I november 2014 snublede Schufro desværre i et galopchangement - og blev voldsomt halt. Vi kørte øjeblikkeligt afsted til Ansager dyrehospital, hvor han blev scannet. Han havde pådraget sig en skade på den overfladiske bøjesene - der var heldigvis ikke hul i senen, men der var en blødning, som betød nogle måneders pause fra ridning. I foråret 2015 viste endnu en scanning på Dyrehospitalet, at senen var helet fint op, så genoptræningen kunne begynde. Der var dog noget galt - Schufro virkede stiv og stikkende i bevægelsen og genoptræningen blev hurtigt sat på stand-by igen. Efter flere besøg på Dyrehospitalet blev vi enige om at MRI scanne det skadede ben - og desværre viste billederne, at Schufro ikke stod korrekt på sine ben (han er indfodet fra naturens hånd) og derfor havde overbelastet og slidt brusken i hovleddet. Herefter startede en lang proces med en ny smed, specialsko og virkelig mange gåture i al slags vejr. Vi gik og gik og gik - og vidste faktisk ikke om vi nogensinde ville komme tilbage til dressurbanerne sammen. Vinteren 2015-16 bød på masser af regn, men heldigvis begrænsede mængder sne, - vi har to skønne haller på vores opstaldningssted, men de havde i den periode en lidt for opkvikkende effekt på Schufro, så vi gik udenfor, hvor vi efterhånden fik slidt vores helt eget lille spor rundt om rideskolen. I foråret 2016 fik vi grønt lys til at prøve med lidt genoptræning igen - jeg valgte dog at give yderligere tid - og kun skridte på ham, da jeg havde en eller anden følelse af, at det var nødvendigt. Jeg havde også en enorm frygt for, at starte genoptræningen og risikere at skulle erkende, at Schufro ikke var blevet iorden igen. Jeg overbeviste mig selv om, at jeg kunne leve med at Schufro kun blev skovturshest - og måske, hvis jeg virkelig var heldig kunne trave lidt rundt på banen et par gange om ugen. Det var målet på det tidspunkt. I løbet af sommeren 2016 begyndte vi at trave - bare små korte intervaller på lige spor. Jeg var lykkelig - det føltes godt og mit humør steg adskillige grader - det samme gjorde Schufro's. Travturene blev langsomt længere og nu også på buet spor, hvilken fantastisk følelse. Hele efteråret og vinteren genoptrænede vi - prøvede os forsigtigt frem - kom i galop, red en cirkelvolte, prøvede en schenkelvigning i skridt. Hvert lille skridt var en sejr. I foråret 2017 fik jeg den tanke, at jeg måske igen kunne komme til at ride et lille stævne på Schufro - bare en lille bitte LA klasse til et klubstævne. Vi begyndte at træne lidt flere øvelser - og fornemmelsen var stadig god. I juni 2017 fik vi comeback på stævnebanerne - ikke til et klubstævne, men til distriktsstævne i Billund, hvor vi startede LA2. Schufro var fantastisk - jeg følte at han tænkte "yes, det her er sjovt" og så gav han bare alt, hvad han havde og vandt klassen. Jeg tudede da jeg hilste af - og var bare så glad. Sommeren 2017 vil jeg aldrig glemme - det var der min dejlige hest kom tilbage i topform. Vi begyndte så småt på changementerne igen og træningen blev mere fokuseret på samling - for måske kunne vi komme til at ride MB igen... I starten af september var vi klar - og red på banen i MB ved distriktsstævnet i Guldager. Schufro havde lige i løbet af opvarmningen fået ca 10 gear ekstra, så jeg havde nok at holde styr på inde på banen - alligevel blev det til knap 70 % og vores første placering i MB på C-plan. Endnu et stævne blev planlagt - denne gang på hjemmebane, hvor der var mulighed for start i MB0 både fredag og søndag - hvilket var perfekt, så Schufro lige kunne få en hviledag imellem. Fredag d. 29/9 blev Schufro B-hest på hjemmebane med lidt over 70% i MB0, - jeg var så stolt af ham, at jeg selvfølgelig tudede igen. Vi fik i øvrigt en 2. plads i klassen. Om søndagen havde vi en endnu bedre tur, hvor jeg følte at vi fik rettet nogle af de småfejl, vi havde i fredagens klasse, - dommeren var endda enig med mig og det blev til 71,67%. Planen er nu, at Schufro forhåbentlig kan holdes fit for fight, og igennem træningen få mere styrke og rutine på MB-niveau. Vi håber på, at vi kan få landsstævne debut på hjemmebane i januar 2018, men vi tager stadig en dag ad gangen - og hver eneste ridetur er en lille sejr og en drøm, der går i opfyldelse med min højt elskede Schuffe-hest.
Billedet herunder illustrerer vist meget godt, hvor indfodet min kære hest er smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Comeback efter skade
  • #1   8. nov 2017 Tak for den søde historie smiley fantastisk flot klaret af jer begge to - tillykke med det! smiley

  • #2   8. nov 2017 Mange tak Mathilde smiley

  • #3   8. nov 2017 Min dame og jeg har været i gang, og er stadig i gang med en kamp mod skader.

    I november 2016 havde hun lagt sig fast i sin boks, så hun havde låsninger hele vejen fra nakken ned til haleroden. Dette krævede 3x kiropraktor og genoptræning.

    I starten i maj 2017 blev hun konstateret halt på begge forben af kiropraktoren, da jeg havde hende ude igen, da hesten blev frustreret under ridning. I april havde jeg nemlig en masse problemer med, at hun hverken ville bøje sig eller give efter på biddet, ville rejse sig og virkede bare irriteret. Her gik jeg med troen om, at det var låsningerne, som var problemet igen.
    Kiropraktoren lavede heldigvis en bøjeprøve på hende, selvom det ikke var planen. Her reagerede hesten med, at stejle, da Eva (Kiropraktoren) tog fat i hendes højre forben. Hun var stokhalt på det og mindre halt på venstre og jeg tænkte FU*K. Eva skød på, at det var kodeleddet det var galt med.

    Vi kørte fluks op til dyrlægen, som lavede en masse tests af hendes kodeled. Det viste sig på, at hun havde overbelastet dem, så der var både betændelse i leddene plus manglende ledvæske.
    Hun blev behandlet, og så fik jeg genoptræningen, som tog ca. 3 måneder.

    Efter genoptræningen var vi kommet godt i gang med undervisning igen, og vi var mere eller mindre klar til stævner igen. Her bliver jeg så sparket af en salgshest, så jeg er sygemeldt i 1 mdr. -.-'

    Da jeg var klar igen i september stod hun med et hævet bagben, som tog en uges tid, men gav hende lidt længere tid.
    Midt i oktober var hun vild på folden, så hun fik sig en kodledsforvridning på bagbenet, så hun har stået stille indtil nu.. På fredag bliver hun flyttet ud til det nye opstaldningssted, og så HÅBER jeg på, at hun gider være ridehest igen. smiley


    profilbillede
  • #4   8. nov 2017 Wow, det er godt nok også noget af en tur I har været igennem smiley
    Håber at heldet er vendt tilbage til jer nu, så hun igen kan være ridehest, når I lander på det nye opstaldningssted. Pøj pøj med det i hvert fald smiley


  • #5   8. nov 2017 Jeg prøvede så noget nær det modsatte.
    I april fik min hest en seneskade, ikke noget vildt, men hun har lidt halt.
    Hun sku ha 3 måneders pause, fint hun kom på døgnfold, hellingen gik fik, det så godt ud efter 2 måneder.
    Dog var noget under opsejling, nemlig noget i det andet bagben.
    Vidste dog ikke hvad, dog at det var noget der var ikke så godt.
    Ingen ku forklare det, flere ting blev forsøgt.
    Efter 1½ måned, ku jeg godt se, at det var helt galt, hun gik efterhånden på 3 ben.
    Fik sat gang i røntgen igang, ikke godt.
    Vi stod lige på kanten til, at sku igang med genoptræningen, men nej, hun sku aflives i stedet, fordi der var dukket nydannelser op over hoven.
    Det hele tog ca 2 måneder.


  • #6   8. nov 2017 Øv hvor trist - og det er jo det vi desværre ved med de kære heste, det kan lynhurtigt gå den gale vej.

  • #7   8. nov 2017 Hold da op en benstilling! smiley
    Har du en video af din hest? Jeg vil meget gerne se hvordan den går, det er for mig meget imponerende at du har fået så indfodet en hest til at gå MB!


  • #8   9. nov 2017 Tillykke med et flot stykke arbejde - for det kræver tålmodighed og tålmodighed og masser af psykisk op-/nedture at have en skadet hest igennem så lang tid.
    Og man har altid et sted dybt inde, hvor man tænker åhhhh nej hvad nu hvis, bare hesten tager et forkert skridt.

    Der ud over, så er det også ofte barsk at høre alle de dårlige historier - alle de heste der ikke klarede den. For de færreste fortæller, hvis deres heste har været skadet - det er som en hemmelighed, man ikke bør fortælle, som noget man skal være forlegen over.

    Jeg erså heldig, at jeg er begyndte komme de steder og kende folk de steder, hvor hestene ikke længere er “billige” og/eller går på højt plan. Og som ved idrætsudøvere hos mennesker, ja så sker der selvfølgelig skader - og dem hører man sjældent om, hvis ikke det er meget kendte heste, såsom Atterrupsgaards othilia.

    Jeg har selv for snart 5 år siden stået med en seneskadet hest - Pinot var 6 år og fik skaden på fold.
    Han var lige debuteret i sin første MB - og alle sagde, at nu var det slut.
    11,5 måned efter en nøje planlagt genoptrænningsforløb gik han sin anden MB, og blev B-hest.

    Nu snart 5 år efter skal han debuterer i sin første INT-klasse næste weekend smiley
    Så han er en af de gode historier om at det kræver tålmodighed og atter tålmodighed at have en skadet hest - men de kan føres tilbage igen, og såmænd også blive bedre end før.

    Held og lykke til alle som har skadede heste, og er i gang med det store benarbejde i at få dem tilbage igen.

    Mvh Charlotte


  • #9   9. nov 2017 Hvor er det dejligt at læse de gode historier. Når man selv står i helved...

    Mit helved startet for 2,5 år siden ca.
    Stod med en hest der tisset mega mega meget, boksen kunne seriøst tømmes total hver dag og når man tog en grebfuld op løb pisset bare fra. Diverse undersøgelser af urin, blodprøver osv blev sat iværk. Ingen tegn på blærebetændelse, stofskiftesygdomme, men for lavblodprocent og højt calcium indhold i blodet, og det kunne være tegn på nyreproblemer. Desuden målte vi på hvor meget hun drak i døgnet hvilke ikke var så lidt 2 gange så meget som hun burde.. indlæggelse i en lille uge og få taget en masse prøver, ingen problemer med nyre. Så blev hun tjekket for mavesår heller ingen ting her. Hun blev sat på vand spand i stedet for vandkop og så ellers trappet ned stille og roligt da vi så måtte konkluder det var en dårlig adfærd alla krybbebidning og vævning der gjorde hun drak hele tiden. I alt det her blev hun lidt stikkende/småt gående på forbenede og ville ikke rigtig ligge sig ordenligt fremme i hånden. Hmm, hun havde godt nok fået nye sko på og tænkte det måske var dem smed ud og tjekke men igen ting galt. Tænkte hun måske bare var blevet lidt stram af alt det indlæggelse der havde strikket sig over næste 2 uger. Og hvor hun jo primært havde stået i boks og begrænset motion. Så prøvet og arbejde lidt vider. Men igen bedringen afsted til dyrlæge, kunne bøjes halt begge forben, men var ellers ikke halt blåt lidt småt gående, ledbehandling begge hovled og sygefold 4uger, med skridt for hånd dagligt. Kontrol efter 4 uger, ren på højre forben men nu mega halt ventre selv inden bøjeprøve. MRI scanning, gennemtrængning af kodeled og en mikro skade på hovseneben som dyrlægen dog ikke lage nogen betydning i. Når tildren behandling og ro i 6 uger, med skridt for hånd. Kontrol igen bedring, nu skridt fra ryggen i 6 uger, kontrol stadig bedring yderligere skridt 4uger, kontrol igen, stadig bedring nu en ny behandling med noget jeg ikke husker navnet på skulle hun have en gang om ugen i 4uger. Vi måtte begynde og trave i 1min lige ud, for hver 5min skridt. Det gjorde vi i 6 uger og kontrol igen. Stadig bedringen og vi øget trav intavalt de næste 4 uger kontrol igen, stadig bedring mere trav blev lagt på og nu på buet spor og endnu en tildren behandling. Herefter var hun endelig rengående både på blød bund, hård bund og i bøjeprøve. Og vi begyndte roligt med lidt galop. En lang sej kamp der tog et år. Ved den sidste kontrol sagde jeg til dyrlægen at jeg følte hun ikke rigtig ville gå ordenligt ud i hånden og gerne ville ligge sig lidt på biddet lige som da skaden opstod, men hesten var fin rengående på blød og hård bund og i bøjeprøve. Så vi red vider vi tog det dog roligt i et par uger og gik så igang igen men fra den ene dag til den anden dag var den halt. Afsted igen til dyrlæge halt på det raske forben. Hmm ledbehandling ro og skridt 4 uger. Rengående og roligt igang igen efter dyrlæges anvisning. Lykken var kort og hesten blev hurtigt halt igen. Afsted igen blokader og scanning af højre forben vidste igen ting på scanning med blokade vise ømhed i gaffelbånd, behandling og skridt skridt og mere skridt, vi startet op med vandbånd og henover sommeren 16 gik hun på vandbånd 3 gange om ugen i 3 uger og det efterfølgende år har hun gået 1-2 gange om ugen. Og jo hun var gående siden okt 16 til start sept 17 så ramt uheldet os igen. Igen halt om blokade viste igen ømhed på gaffelbåndet på højre forben. Skridt i 4 uger, flyvende hest ved kontrol igang med trav, men hesten er ikke rigtig godt gående og nu skal vi til dyrlæge igen i morgen smiley jeg er grade færdig og har efterhånden mistet håbet, og kan dyrlægen ikke snart finde noget og noget der virker så er jeg ved at være nået der til at så skal hun aflives også selvom jeg ikke får forsikringen på hende. Jeg kan ganske enkelt efterhånden ikke mere. Hesten er ikke glad og bliver mere og mere sur og tvær og jeg ked og frustreret.
    Jeg har gjort alt med varieret træning masser af ture i skov og på vej til at få styrket sener og led, vandbånd, alm skridtbånd osv.

    Vi har haft dyrlægen med hele vejen igennem og snakket i telefon sammen hjævenligt. Været forbi dyrlægen til kontrol næsten en gang om måneden osv. Jeg føler ikke jeg kan gøre mere og kan ikk blive ved at byde hyppen alt det her.


  • #10   9. nov 2017 Sørine: Hehe, ja han er pænt indfodet. Har ikke lige noget video af ret god kvalitet, men kan lige se om ikke det kan fikses med lidt hjælp smiley
    Charlotte M: Mange tak smiley Og hvor er det skønt at læse din succes historie også - drømmer om at min dreng kan nå så langt en dag også, men må nok nøjes med at drømme smiley
    Annika: Årh hvor jeg dog føler med dig - sikke en omgang. Håber virkelig at der snart er lys for enden af tunnelen for jer!


Kommentér på:
Comeback efter skade

Annonce