{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.319 visninger | Oprettet:

Valg af foder - jeres erfaringer? {{forumTopicSubject}}

Kære HG

Jeg har i øjeblikket bevæget mig ud i den store foder-jungle, da jeg ønsker at finde det optimale foder til min hest.

Min hest, Kenda, er 11 år, DV og bruges til dressur.

For en måneds tid siden blev vi ramt af et hårdt forløb med ubalance i tarmene, hvilket resulterede i ca. 4 uger med både lette og svære koliksymptomer. Efter 3 dyrlægebesøg, tildeling af en masse god, tør wrap, roepliller, lucerne, samt pro- og prebiotika, er dette nu løst.

Hun skal nu sættes i gang med at arbejde igen. I den forbindelse ønsker jeg at finde et foder med så lavt stivelses- og sukkerindhold som muligt, gerne under 10 %, dette af hensyn til hendes fordøjelse. Eftersom hun skal have genopbygget muskler, uden at tabe sig, ønsker jeg også et forholdsvist højt indhold af protein og fedt. Derudover ønsker jeg at hun er fuldt dækket med vitaminer og mineraler. Et foder som samtidig styrker immunforsvaret vil også være at foretrække. Derudover ønsker jeg også at finde et produkt, som indeholder det hele. Jeg har tidligere selv blandet og haft et kæmpe arsenal af tilskud og vitaminer. Dette vil jeg gerne forsøge at undgå, således fodringen bliver mere enkel.

Kenda vejer ca. 600 kg. Hun får i øjeblikket ca. 10-12 kg. wrap dagligt. Vi har netop tømt en bøtte Microvital fra St. Hippolyt med henblik på at booste hendes immunforsvar. Jeg har forsøgt mig med en sæk Omega Active Care fra Dangro, men denne brød hun sig ikke om og efterlod en masse "snulder" i krybben. Hun er i pæn foderstand, men jeg ved, at ligeså snart hun skal yde mere, vil hun højst sandsynligt tabe sig. Dette vil jeg gerne undgå.

Jeg har søgt nettet tyndt og fundet flere mulige produkter.

Følgende har indgået i mine overvejelser, men er valgt fra:
- Brogårdens Optimal Fase 3. (Fravalgt, da der var et stivelsesindhold på 16 %)
- Saracen RE-LEVE (Fravalgt grundet høj tildeling på 3-4 kg. om dagen)
- Saracen Stamm 30 (Fravalgt grundet for højt proteinindhold på 30 %)
- St. Hippolyt Struktur E (Fravalgt grundet stivelsesindhold på 14 %)
- St. Hippolyt Performance Fiber High Protein (Fravalgt grundet for højt proteinindhold på 25 % vs. lavere fedtindhold på 9,2 %)
- Hercules Heste Raket. (Fravalgt, grundet proteinindholdet på 25 % ikke balancerede med fedtindholdet på 7, 4 %)
- Hercules Fibermix Cool (Fravalgt grundet stivelsesindhold på 14 %)
- HorseLux Easy. (Fravalgt, da jeg kunne læse mig frem til, at den er velegnet til nøjsomme heste, hvilket ikke kendetegner Kenda. Supplering ville derfor være nødvendig)
- Equsana Body Boost (Fravalgt grundet stivelsesindhold på 21 %)

Valget står derfor i øjeblikket mellem følgende produkter:
- Aveve Sport Mix Zero (Ulempe: Høj tildeling på 2,5 -3 kg om dagen)
- Pavo Care4Life
- St. Hippolyt Naturmüsli/Naturpellets Solo (Ulempe: Dyrt)
- Eggersmann Struktur Kornfri
- Krafft Performance Low Starch
- Regulator Complete.

Umiddelbart hælder jeg mest til Regulator Complete. Den lader til at indeholde alle vitaminer og mineraler, samt det korrekte indhold af stivelse, sukker, fedt og protein. Samtidig synes jeg det er et plus, at den også indeholder en masse gode urter, som bl.a. styrker immunforsvaret.

Mit spørgsmål efter dette lange indlæg er så: Hvad er jeres erfaringer med ovenstående mærker og/eller produkter? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Valg af foder - jeres erfaringer?
  • #2   10. jan 2018 Det er helt i orden - tak for dit svar smiley

    Jeg ville ønske det var så nemt, at prøve et andet Dangro produkt, men efter at have kigget på foderets struktur hos min forhandler, kan jeg konstantere, at de alle er ligeså "snuldrede" som Omega-3 Aktive Care, som hun ikke brød sig om. Jeg tænker derfor, at hun heller ikke vil bryde sig om de andre produkter. Hun er dog helt pjattet med Omega-3 Urtemash, som jeg bruger til at skjule "adr" medicin og tilskud i smiley

    Jeg er dog stadig varm på både Maxirice og LinOCrunch, hvis jeg får behov for yderligere tilskud, primært LinOCrunch, da stivelsesindholdet er lavere heri.


  • #3   10. jan 2018 Jeg synes du gør dig nogle gode overvejelser i forhold til foder. Jeg har ikke noget forslag til foder, men jeg kan give mine tanker om noget andet. Du giver 10-12 kg wrap og synes en fodermængde over 2 kg/daglig er meget. Jeg synes ikke det lyder til din hyp er svær at holde huld på, men en helt gennemsnitlig hest. Jeg havde valgt at købe mere wrap til den for at holde huld, og så holde mig til dine tanker omkring fodring. Jeg ville ikke selv afslå fuldstændig at "blande" to foderprodukter hvis de er balanceret til hinanden, men man kan jo håbe du finder et foder der opfylder kravene helt smiley

  • #4   10. jan 2018 Regulator complete har et endnu lavere FE indhold end Horselux Easy, så fravælger du Horselux Easy på den baggrund er RC nok heller ikke det rette.
    Af RC skal hun have 450-500g = 026-0,29FE.
    Horselux Easy tildeling: ca 700g = 0,60 FE
    Der er ca samme mængde råprotein i de to produkter. Lidt mere råfedt i Easy og ldit mere sukker og stivelse i Easy. Jeg har ikke haft det gennem foderprogrem - har jeg ikke, men det er bare ud fra nogle af de tal der oplyses.

    Selv fodrer jeg min med hippolyt natur musli. JEg er rigtig glad for foderet. Ja, det er lidt dyre end de to ovenstående og der er også mere sukker og stivelse i. Min hest har også prøvet de to ovenstående og naturmuslien er helt klart den hun helst spiser. Råfedt og protein er lidt lavere her i pr 100g, og så er der jo så lidt højere dosering.
    Med en tildeling på ca. 900g giver det FE på 0,81FE

    I ovenstående har jeg taget udgangspunkt i, når den er i fuld træning igen. Umiddelbart har jeg taget udgangspunkt i middel træning. Er det ikke korrekt skal der jo så tages højde for det. Tildelingen er pr dag og FE er pr dag.

    Der er selvfølgelig andre parametre der spiller ind end bare FE, men det var bare noget af det du kommenterede på ift. fravalg.

    Min egen får Natur musli og Lino crunch, og det kører hun ret godt på.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #5   10. jan 2018 kontakt www.foderinfo.com , hun er super dygtig til at lave foderplaner som tilgodeser de behov hesten har.

  • #6   10. jan 2018 Jeg fodre min DV med Regularor Complete blandet med Fiberpellets, hvilket jeg er rigtig glad for. Hesten fungere super fint på det. smiley

  • #7   10. jan 2018 Jeg ville helt sikkert vælge hippolyt naturmüsli solo, lyder til det ville passe godt til din hest. Jeg har kun gode erfaringer med det:)

  • #8   10. jan 2018 Til en så stor hest, havde jeg valgt at tildele alt det wrap den kan spise.

    Derudover har jeg kun hørt godt om Solo fra hippolyt og Regulator Complete.


  • #9   10. jan 2018 Mange tak for jeres svar smiley

    Melissa Dahl: Tak for dit svar, det er bestemt relevant smiley
    Jeg tænker, at du har helt ret i, at Kenda er en ret gennemsnitlig DV ang. huld og er enig i, at mere wrap altid er at foretrække. Hun er, som noget nyt, i øjeblikket opstaldet på rideskole, hvor der ikke er mulighed for at opbevare wrap. Rideskolens wrap ønsker jeg ikke at anvende, da det wrap, vi selv har produceret, er af væsentlig bedre kvalitet. Jeg fylder derfor, dagligt, min lille Toyota Aygo med så meget wrap, som der overhovedet kan være i den lille dyt smiley
    Hvis hun stod hjemme, ville hun få wrap ad libitum.
    Jeg er også åben for, at det kan blive nødvendigt at supplere, særligt når hun kommer i hårdere arbejde igen.

    Jannie G: Der har du egentlig en ret vigtig pointe vedr. Regulator Complete, som jeg havde overset. HorseLux Easy kommer derfor med i mine overvejelser på ny, samt at jeg skal være indstillet på at supplere ved begge produkter.
    Umiddelbart synes jeg at kunne huske, at St. Hippolyt Naturmüsli Solo og Naturmüsli havde nogenlunde samme indhold, den væsentligste forskel var sukker- og stivelsesindholdet. Jeg tænker derfor, at jeg kunne vælge samme løsning som dig, dog med Solo'en i stedet, at kombinere Naturmüsli Solo og LinOCrunch. Jeg kan desuden få begge produkter hos min vanlige forhandler, så løsningen vil uden tvivl være nem for mig.

    AMT: Tak for tippet. Jeg havde også planer om at inddrage en uvildig konsulent, så det er rart at vide, hvem der er dygtig smiley


  • #10   10. jan 2018
    De du har tilbage som dem du kan vælge imellem er ret forskellige.

    Natür Müsli har lav tildeling men høj stivelse - Det er et andet produkt end SOLO, solo er dyrere og har en højere tildeling. Det udfodres med 250 - 400 g pr. 100 kg hest,

    Hvilket er en stor foreskel når du også har sat Regulator Complete og Care 4 Life på plus listen, som har en lavere tildeling. Det er til nøjsomme heste, ligesom Horselux Easy er.

    Eggersman Strukturkornfri indeholder ikke vitamin/mineraler - det skal tildeles oven i.

    Doseringen i Kraft ligger også på 200-400 gram pr. 100 kilo hest.

    Hvis din hest duede godt på simpel kost alla roepiller mm. så ville jeg forsøge og forsætte på det også istedet tilføje fiberpiller eller linocrunch for huld/energi hvis den mangler det.
    Det lyder til at være en ganske gennemsnitlig hest du har dig :o)


  • #11   10. jan 2018 Læste ikke det hele eller andre kommentarer men champ low carb er et godt bud. Jeg har gennem et år døjet med min først mavesår og derefter med a finde et foder der har fungeret til hesten og det må man sige low carb gør. Allerede efter 3 dage havde jeg en ny og energisk hest med overskud og lyst til at arbejde.

    Jeg foder med1,2 kilo om dagen


  • #12   10. jan 2018 Jeg bruger regulator complete til min hest og er meget tilfreds smiley Men min er dog en nøjsom hest. Da han havde svært ved at holde vægten hele sidste år, pga sygdom supplerede jeg med fiberpiller.

  • #13   10. jan 2018 Jeg køre mine (der ikke er avlsdyr) på Krafft performance low starch og det er et foder jeg er meget glad for 4%sukker 4%stivelse til dem som skal yde mere i træningen giver jeg fiberpiller fra horselux, da det er de eneste de gider spise....

  • #14   10. jan 2018 NAG Elite sammen med NAG Fiber, er både lavt på sukker og stivelse. Og hvis der er brug for lidt extra så er LinoCrunch, et godt tilskud.

  • #15   10. jan 2018 Jeg fodre min hoppe der går svært ved at holde huld med Hippolyts naturmusli Solo. Og det fungere min super godt på.

    Det er i den dyre ende indkøbsmæssigt, men jeg er ret sikker på jeg spare penge i forhold til det jeg fodrede med tidligere da mængden er lavere.

    Og så supplere jeg et par gange i ugen med Hippolyts Irish mash, som også indeholder en masse godt.
    Dog kan det være den har et for højt kalorieindhold i forhold til hvad din har behov for? smiley


  • #16   10. jan 2018 jeg bruger regulator complete til dem begge. dog bruger jeg også naturmusli solo til den gamle. så for at forenkle det og ikke have så meget stående af foder. får den gamle halv rc og halv solo. den buttede får almindelig dosis rc dog tilsat en håndfuld fra solo så det lige giver lidt mere tygetid.

  • #18   10. jan 2018 Eggersmann revital cubes
    Roe og lucerne piller
    Mikrosuplex vitaminer (land og fritid)
    Loppe eller hørfrø

    Min hoppe døjede også med maven på samme måde som din. Jeg tilføjer hybenpulver


  • #19   10. jan 2018 Mange tak for alle jeres gode inputs smiley

    Krikken: Det var godt set. Jeg havde endnu ikke spottet denne mulige opdeling af produkterne. Det gør det faktisk en smule mere overskueligt. Tak for det smiley
    Roepillerne er hun desværre begyndt st sige "nej tak" til, muligvis fordi hun forbinder dem med mavesmerterne? Det ville ellers være en dejlig løsning med roepiller, LinOCrunch og vitaminer.

    Julie S: Champ Low Carb var faktisk også et godt bud, som jeg ikke selv var stødt på. Det vil jeg tage med i mine overvejelser smiley

    Karin J: Endnu et godt bud, som jeg også har overset. Kan det passe, at NAG er det samme som HorsePro og Eliten både kaldes Elite og Sport? Jeg har nemlig fundet en HorsePro Sport, som kunne være det jeg søger smiley

    Generelt ser det ud til, at mange har været godt tilfreds med Naturmusli Solo og Regulator Complete. Jeg overvejer derfor kraftigt disse. Jeg overvejer også, om jeg skal vælge enten Horselux Easy eller Regulator Complete, suppleret med LinOCrunch. Jeg må lige i tænkeboks og regne lidt på, hvad jeg synes bedst kan betale sig smiley


  • #21   10. jan 2018
    Regulator Complete og Solo er MEGET forskellige.

    Det ene er til heste der har brug for huld, det anet er til heste der let holder huld.

    Du kan godt vælge et foder der har en lavere tildeling også dosere noget fedende oven i. Fx Horselux Easy, Care4 Life e.l

    Jeg bruger et sammensurium til min af fiberpiller, speedibeet/kvikbeet ( hurtligt opblødte roepiller ), mash med lav stivelse og heucobs - det er opblødt alt sammen. Også tildeler jeg vitaminer ved siden af. Så bliver det ikke "kedeligt".

    Det lyder besværligt men er egentligt ret let. Bruger kun to håndfulde af hver ting, koger vand og hælder over, hælder koldt vand oven i til et der mangler - imens vandet koger og det bliver blødt op, render jeg rundt og rydder udstyr op, fylder hønet osv.


  • #22   11. jan 2018 TS.

    NAG hedder korrekt HorsePro, om Elite og Sport er den samme ved jeg ikke, men prøv at ringe til dem, de er super hjælpsomme.

    Jeg har selv brugt Elite sammen med Fiber, og jeg synes at det er nemt at regulere fodermængden. Min fik den samme mængde Elite, hver gang og så justerede jeg på Fiber.
    (PS Fiber må kun tildeles, 100g pr 100kg, hvis det er tørt. Hvis det severes opblødt så er det 200g pr 100kg hest.


  • #23   11. jan 2018 Umiddelbart får du mest ud af at kontakte en uvildig konsulent.

    de produkter du nævner er meget fordkellige produkter, til forskellige typer heste.
    og er ikke nok at kigge på sukker og stivelse.

    bla mængde, FE, protien er nogen af de ting der også skal kigges på, og så Skal produktet passe præcis til din hest, ikle til hvad man selv synes man kan lide.


Kommentér på:
Valg af foder - jeres erfaringer?

Annonce