Op på hesten igen - fra total nedtur til total optur. {{forumTopicSubject}}

Nu er jeg jo ikke den store stævnehaj - men min søde berider har bedt mig om at få startet nogle klasser, så Pinot kan få noget rutine i at gå stævner/opleve stævnemiljøet.
Så afsted til stævne måtte jeg

Så i går tog jeg afsted til klubstævne, for at starte en MB1 i en MB-procentklasse.
Klassen gik som den første på dagen - så jeg stod op før f... fik sko på, og drog afsted.
Pinot var en STJERNE på opvarmning - vi kunne alt, og jeg var hel høj over hvor godt han gik - nu skulle jeg vise hvad vi kunne
Op ad midtlinien, parad, hilse, op til dommeren, dreje til højre, volte, versade og travers tilbage til R......og så gik den sorte klap ned for mig.....jeg anede ikke hvor jeg skulle hen, og hvad vi skulle lave
Dyt-dyt og mig op til dommeren efter første fejlridning for at få forklaret hvor jeg skulle hen
Og det fortsatte så
Efter tredje fejlridning blev jeg diskvalificeret.....men dommeren var sød og rar at lade mig ride videre og bedømme mig.....og jeg, ja jeg fortsatte med fejlridning - 5 stk i alt
Første gang jeg tror, at en MB1 er redet med oplæser

Klap da kaje jeg var klar til at kravle i et musehul, og aldrig ride dressur igen....men jeg havde også meldt til start i dag søndag igen i MB1, så jeg trak vejret dybt, og tog afsted igen i dag, fuld af nerver

I dag var fokus total på mig selv, og på at huske programmet - jeg tror Pinot kunne have kravlet på ryggen hvis han ville - jeg skulle bare huske det pokkers program og komme hel igennem

Og hvad sker der så - Pinot er en guttermand som sædvanlig, og jeg kan sørme huske programmet
Og så sker miraklet - vi vinder klassen

Så fra total nedtur til total optur - Pinot’s og min første 1 plads i MB-klasserne - en smuk “guld-roset”

Moralen må nok være, at man ikke skal give op, selvom man mest har lyst til det.....og nej jeg kommer næppe til at nyde at ride stævner