{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.301 visninger | Oprettet:

AMT
AMT
Tilmeldt:
20. maj 2007
Følgere: 45 Heste: 2 Emner: 122 Svar: 9.002

ryttervægt på islænder. {{forumTopicSubject}}

Jeg håber der er nogle kyndige - eller vidende islænder folk som kan svare mig på et simpelt spørgsmål.

Det virker til at det inden for islænder-verdenen er normen at fuldvoksne mænd rider på ponyerne.

Ses der ned på det inden for den gren, eller er det så gammel en "tradition" at man ikke anser det som værende en problematik?
Hvad er den generelle tanke om det inden for islænder sport?

Det er en tanker der stødte mig idag, efter at jeg så et billede idag fra noget der ligner et islænder-stævne (hvis det hedder det), og som totalt uvidende, fik det mig til at tænke på det ramaskrig der ville opstå hvis same størrelse mand, kom på samme størrelse pony til et næsten hvilken som helst andet stævne.

Det skal IKKE ses som en diskussion om ryttervægt mm. men som velment nysgerrighed



Kommentarer på:  ryttervægt på islænder.
  • #1   8. nov Jeg tror faktisk, at det er helt vildt forskelligt. Jeg er medlem af diverse islændergrupper på facebook, og jeg synes det virker som om, at der ligesom er to "lejre".
    Der er dem, som mener at man aldrig bliver for stor eller for høj til en islænder, og at islænderen sagtens kan bære store, høje og tykke mænd, også selvom hesten kun er 130 cm høj og sporty.

    Og så er der den anden gruppe, som følger de "regler", der ligger i den "almindelige hesteverden", hvor folk holder sig under 10-15-20% af hestens vægt.

    Om det er "de gamle, traditionelle" islænderryttere, der er af den første holdning, det skal jeg ikke kunne sige.


  • #2   8. nov Bidløse: Jeg er også medlem af en enkelt islænder gruppe, og der fik jeg også indtrykket af at lejeren er delt op i to, med en ret stor kløft imellem sig.

    Jeg tør bare ikke at spørge der inde, da jeg kan se at emnerne hurtigt kører op i en spids, uden egentligt indhold

    Ved du om der skulle være noget belæg for at islænderen faktisk er stærkere end andre pony-racer?


  • #3   8. nov Ja, lige præcis. Min opfattelse er også, at de to "grupper" tager afstand til hinanden, og enten så er man inden ene, eller også er man i den anden. Der er ingen mellemting og meget langt mellem de to!

    Er det "islænder heste"-gruppen? For der er det præcis, som du beskriver. Diskutioner bliver kæmpe store, uden de egentlig er ment som en debat

    Nej, jeg tror ikke, at der er belæg for det. Men hvis du skal have belæg for det ene eller det andet, så prøv at hør Krikken. Hun plejer at opbevare alle de gode artikler og undersøgelser!


  • #4   8. nov Bidløse: Ja, det er netop den gruppe.

    Altså hvis man ser på mennesker muskler, så vil man godt kunne argumentere for at man har kunne skabe en heste-type, som genetisk har en muskelfibre sammensætning der gør at den er stærkere end andre racer. Det er ikke usandsynligt.


  • #5   8. nov Jeg faldt over denne artikel som jeg synes var lidt interessant

    https://icehorsemedia.com/da/praktisk-viden/item/1022-hvornar-er-du-for-tung-til-din-islandske-hest

    Dog har jeg ik fundet den undersøgelse som Holár har lavet. Jeg synes det kunne være sjovt at se hvordan de var fundet frem til den konklusion


  • #6   8. nov Miss: Siden virker ikke

  • #7   8. nov Der er lidt delt op i to lejre, men det virker til at den største gruppe er dem som synes det er en direkte latterlig tanke, at en islænder ikke kan bære hvem som helst og hvad som helst

  • #8   8. nov Den har jeg også fået bidt hovedet af i i foråret, så det kan jeg godt forstå, at du ikke har mod på..

    Nå, ja jeg ved ikke lige, om det kan lade sig gøre, men jeg tror ikke på, at det er rigtigt - desværre...


  • #9   8. nov Man kan ikke særligt godt sammenligne med mennesker når det kommer til muskelfiber. Mennesker har meget større genetisk variation i sammensætning af muskelfiber typer. Det har heste ikke, de er utroligt ens på det område på tværs af racer.

  • #10   8. nov Stald: I know, Men mange års avlsarbejde burde stadig kunne ændre genetikken i en retning man ønsker.

    Faktisk ville det ikke undre mig, hvis islænderen genetisk er bedre betinget når det kommer til styrke, da de kan præstere bedre trods meget vægt på ryggen, end mange andre ponyer af samme størrelse kan.
    Men igen - det er kun en tanke. jeg ved det ikke.


  • #11   8. nov Hmm underligt at linket ik virker.

    Prøver at lægge et andet link ind og hvis i kan se, så skal i bare scrolle ned i bunden og trykke på det næste link, som er det link jeg har lagt ind i # 5

    https://icehorsemedia.com/da/helbred-pleje/praktisk-viden/stor-rytter-pa-den-lille-hest


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #12   8. nov Mit indtryk er, at de fleste ikke ser det som et problem, så længe hesten ikke ser belastet ud.
    Nogle af de mest velsete "guruer" og populære topryttere, er også nogle af de største ryttere i sporten. Enkelte direkte overvægtige, andre bare store muskuløse mænd.

    Det har sikkert meget med tradition at gøre.
    Den islandske hest er den eneste race på Island og pga. terrænet på Island har hesteryg været det optimale transportmiddel, især nogle årtier tilbage. Ligemeget om du vejede 50 eller 150 kg. Så hestene er mere eller mindre blevet avlet til at kunne bære det. Det virker ulogisk at så lille en hest kan transportere så store mennesker på ryggen, helt klart! Og endnu mere ulogisk og grotesk med alle de nye studier. Men faktum er, at selvom studier taler imod, så KAN de godt bære rytterne om man er imod det eller ej. De har kunnet i hundredevis af år, også med dårlige sadler og sko, fra de var 4-25 år gamle, hver dag, uden at komme synligt til skade.
    Måske er mange islændere belastet af det, uden at vise det, og har skjulte skader. De har en enorm vilje og høj smertetærskel, så det ville ikke undre mig, at en del af dem ikke så gode ud hvis de blev tjekket igennem af diverse behandlere. Men udadtil, kan de uden at rynke på mulen, bære en mand på 150kg over stok og sten i 20 år. Og ikke bare som enestående tilfælde, men stort set alle islænderne på Island kan.

    Og det har så holdt ved helt ind på stævnebanen. Det er blevet et syn folk er vant til. I flere århundrede har øjnene blandt folk på Island været vant til det, og det syn og den accept af størrelse på mand vs hest, har så båret sig videre til de andre lande, i takt med at racen også blev populær dér.

    Om man skal acceptere oldtidens tradition som tilsynladende, i hvert fald udadtil, fungerer, eller om man skal stille sig mere skeptisk overfor det. Det er så spørgsmålet. Skepsisen vokser langsomt i islænderverdenen, og selv ved jeg ikke rigtig hvad min mening er omkring det. Jeg har en fod i hver lejr!



  • #13   8. nov Ellers må jeg kopiere teksten i den artikel hvis skidtet ik virker er hjemme snart, så kan jeg prøve det hvis det er

  • Maiah
    Maiah Tilmeldt:
    maj 2018

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 7
    #14   8. nov Jeg synes det har været rigtig meget oppe i tiden omkring ryttervægt, så mener bestemt der er en bevidsthed omkring det.
    - jeg vil så bare tilføje at der er rigtig mange islændere omkring hvor jeg bor og jeg tænker tit hvor ser de egentlig små og spinkle ud når det kommer til stykket.
    Jeg er glad for at der er kommet en øget bevidsthed om ryttervægt, for 100+kg på sådan en lille nips må ikke være hensigtsmæssigt.


  • #15   8. nov
    Apropos det med skader og at sige fra:
    Min dyrlæge var fordi og vi kom til at snakke om det med hvornår heste siger fra. Hvor hun nævnte at islændere og koldblods er de værste på det punkt - de siger ikke fra, før skaden virkelig er sket og det er gået helt galt.

    Og nej, der findes ikke nogen studier der taler for at islændere kan mere end andre heste mht. at bære.

    Jeg googlede lige hurtigt og fandt det her.
    http://sciencenordic.com/icelandic-horses-carry-heavy-burdens

    " The results of the tests showed that the heart rates and concentrations of plasma lactate in the horses’ muscles increased when riders were heavier. The size of the horses’ back muscles also had an impact. Horses with more powerful back muscles were more capable of riding faster and further with heavier riders than horses with narrower backs.

    “This shows in turn that good basic training is important for Icelandic horse performance. The Icelandic horse should not carry too heavy a load on a daily basis, but unfortunately their riders are often much too heavy,” says Andersen. He says the maximum weight of a rider should be one quarter of the horse’s weight. "

    Og en anden med vægt og tölt.
    "The results (paper I) showed that both heart rate and lactate increased with increased BWR which reflects the response of the weight of the rider alone, as the riding style was the same throughout the test. The BWR at the lactate threshold (4 mmol/L) was 23%, with a individual range of 20.0-27.5%, indicating a considerable difference between individual horses.

    The results (paper II) showed that increasing BWR from 20% to 35% did not affect beat, symmetry and height of front leg lift in tölt. However, it led to decreased stride length, increased duty factor (stance phase of the legs), and increased bipedal support (two legs on ground), at the expense of decreased unipedal support (one leg on ground). This means that increased rider‘s weight affects some stride parameters of tölt and can possibly negatively affect subjective judgement of tölt, e.g. in competition. "
    http://holar.is/en/the_effect_of_rider_weight_on_icelandic_horses_in_tolt


  • #16   8. nov Det er ganske rigtigt at islænderen hverken knækker midt over eller springer buk med tunge ryttere på ryggen. Til gengæld ser vi mange andre problemer. Heste som er svære at stoppe, selv med stangbid. (kan evt. være flugt fra smerter.) Heste som ikke løfter ryggen korrekt (eller ikke kan?? de er trods alt også avlet hybermobile.) Heste som døjer med problemer omkring lændehvirvlerne grundet for lange (og forkert placerede) sadler -ikke min vurdering, men hvad jeg har fået at vide af vores heste kiropraktor.
    Jeg tror ikke på at de kan holde til mere end andre racer, jeg tror bare de generelt er bedre til at bide ting i sig og ikke vise deres ubehag udadtil.


  • #17   8. nov Det kommer utrolig meget an på hesten og på rytteren.
    Jeg er høj, og burde nok være noget slankere
    Men jeg føler mig på ingen måder for stor til mine islændere

    Jeg vejer omkring 80 kg.

    Min far vil rigtig gerne ride, men fordi hans balance er så dårlig, plus han vejer +100 kg, så tillader jeg ikke at han rider på islænderne.
    Mine haflingere (samme højde, men meget bredere) kan han dog sagtens ride rundt på Nu har vi købt en haffer mere hjem, så min far har den og ride på, når vi rider ud på tur

    Når han er på Island, så rider han på deres heste, men de har også et noget større udvalg end jeg har, og kan finde en god, bred og stærk islænder, som kan bære min far. Jeg har oplevet nogle rigtig herre-heste, indenfor islændere Men desværre, så bliver de efterhånden avlet mere og mere sporty.


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #18   8. nov Godt med nogle kilder. Men ikke overraskende resultater. Det er klart at mere vægt giver mere belastning, ligemeget om vi taler om en hest, et menneske eller et hus. Og at jo stærkere disse er i nogle områder, jo bedre kan de klare denne belastning.

    Og undersøgelsernes resultat giver mening, umildbart. Men hvorfor står det så anderledes til i praksis? Hvorfor har islænderen kunnet bære store mænd og været brugt som transportmiddel i flere timer dagligt, hele deres levetid, uden at vise tegn på smerter eller skader? Men tøltet op og ned ad bakke med en god vilje, og været klar dagen efter, og dagen efter igen?

    Jeg synes det er interessant, at noget som virker så ulogisk og som har så mange undersøgelser som taler imod sig, alligevel fungerer rigtig godt i praksis. For hesten kan ikke kun til nøds klare det - den er rigtig god til at klare det. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at de ikke lige akkurat ikke knækker midt over, men at de stadig har en drivkraft og liv i øjnene, og holder i rigtig lang tid.

    Og nej, jeg påstår bestemt ikke, at de IKKE har skader, som de vælger ikke at vise. Jeg synes bare, at det er utrolig spændende, at islænderen tilsynladende kan gøre det umulige, og hvad fysikkens love taler imod. Lidt ligesom at brumbassen ikke burde kunne flyve. Det er nogle ting som vores logik ikke kan forstå, men som stadig virker.


  • #19   8. nov Nogle islændere er så små og spinkle at de næsten ligner welsh ponyer

    Dem ville jeg kun sætte børn op på, jeg har selv købt sådan en islænder engang (købt ubeset), på trods af en god højde på 140 cm, så var han så spinkel og sporty, så han krævede en meget lille rytter. Jeg er meget mere til den gammeldags type, med et ben i hvert verdens hjørne Ligesom Fló på min profil


  • #20   8. nov Bokki min tidligere hingst, med et barn på ryggen:

  • #21   8. nov Yrsa min hoppe på 18 er også utrolig spinkel, på trods af at hun er den højeste af mine islændere, så ville jeg ikke sætte en større rytter på hende.

  • #22   8. nov
    Well - det med at holde i lang tid - det kan heste jo sagtens uanset hvad vi udsætter dem for. Du kan proppe en hest på primært halm, ikke indgræsse den, ride med forkert sadel, fodre primært havre og/eller byg og ikke ride det der ligner dressur på den - og den bliver stadig 30 år, måske den heller ikke bliver forfangen.

    Jeg tror at alle heste siger fra - det er bare ikke altid de bliver hørt.
    Koldblodsheste og islændere, fjordheste, haflingere har ofte en anden måde og reagere på vdr. pres og det at være følsom - de reagere ikke så følsomt på pres, som min kugle der sparker og bukker hvis hun synes, at pisken er lidt for træls.
    Min siger fra højt - jeg synes at koldblods og andre også siger fra, men det er bare med bitte, bitte små signaler. Der bliver ikke bukket, sparket, bidt o.l - måske der bare bliver slået en gang med halen, smasket en gang ( det er et beroligende signal ved stress ), flyttet sig lidt væk fra skamlen ved opstigning, hesten løber lidt hurtigere og er tungere fortil for at holde sig kørerende.

    Også kan det være at de kan holde sig kørerende og gå frem, fordi de kompensere andre steder i kroppen - hvis jeg har ondt i ryggen fx, så kan jeg godt leve med det, hvis jeg bare sætter mig på en bestemt måde på en stol.

    Så for mig giver det egentligt fin mening.


  • #23   8. nov Fló og Flóa er derimod dejlige kraftige af bygning Så på trods af at Flóa er min mindste hest, så er hun meget stærkere end fx Yrsa

  • #24   8. nov Min mor på Ölveig (140 cm) og min far på Wacholder (145 cm).

  • #25   8. nov Mig på Bokki: 140 cm

  • #26   8. nov På Hrafn 130 cm:

  • #27   8. nov Hestens brede betyder utrolig meget, ikke højden Haflingeren er derfor bedre end islænderen, til tungere ryttere Aragorn

  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #28   8. nov Krikken, jeg er faktisk enig i det du skriver. Jeg er ikke i tvivl om at islændere er mestre i at skjule deres skader og er utrolig tolerante. Min erfaring er, at man kan udsætte dem for nærmest alt og de accepterer det bare.

    Så måske er det bare et spørgsmål om moral, hvor vi er uenige. Altså om det er okay, at fortsætte noget som fungerer, muligvis kun fordi hesten er enormt tolerant, eller ej.
    Jeg stoler i hvert fald på, at jeg selv og andre ejere i de fleste tilfælde, godt kan se om deres hest er glad eller ej. Også selvom ryggen svajer og sadlen knager. Men har man mistanke om at hesten har smerter, skal man selvfølgelig ikke fortsætte. Det er en balance, og min filosofi er mere at føle og prøve sig frem i virkeligheden, i stedet for at læse artikler derhjemme. Ligemeget hvilket emne vi taler om. Så jeg tror bare vi ikke har samme moral og filosofi.


  • #29   8. nov først. Tak fordi at i ikke gør emnet til mudderkast

    næst, der er vel flere faktorer der spiller ind, ud over vægten.
    Ved andre heste, tænker man selvfølgelig i vægt, men lige så vel i rytterens fylde, og længe. Hvordan fungere det ved Islænderen?

    Ærligt, så ser det forfærdeligt ud med lange ryttere på så små ponyer - og jeg tænker, at det må påvirke deres balance, og ydeevne enormt, at der sidder en flagstang på ryggen og vifter rundt.
    Men til gengæld er det sjældent at man ser en "tyk" rytter på islændere, hvor bagenden simpelthen ikke kan være i sadlen. Mændene ser oftest bredskuldrede ud, men har den typiske lille mandemås.


  • #30   8. nov
    Tjaaaa, i en del tilfælde hvor folk på facebook skriver " min hest har det godt, den kan godt bære mig, den viser ingen tegn på at den ikke kan og dyrlægen siger den ikke fejler noget " og vedlægger video eller billed, ser jeg nogle ting som ejeren måske ikke ser - som for mig tydeligt indikere at hesten netop ikke kan bære rytteren særligt godt, men som ejeren ikke tolker ligesom mig.

    Så jeg tror egentligt ikke vi er uenige? Jeg konstatere bare, at vi kan udsætte hestene for en masse og de overlever fint. Derfor får jeg ( beklager sproget ) lange patter, når nogen bruger argumentet " jamen den er jo ikke død endnu/den er 25 år gammel " for et argument for at noget fungere/er godt.


  • #31   8. nov
    " Men til gengæld er det sjældent at man ser en "tyk" rytter på islændere, hvor bagenden simpelthen ikke kan være i sadlen. Mændene ser oftest bredskuldrede ud, men har den typiske lille mandemås. "

    Argh AMT, du er nød til at være medlem af den islænder gruppe noget længere eller også se nogle billeder fra islænder stævner, for dem findes der en del af
    Samme til fjordheste stævner.


  • #32   8. nov Her er artiklen som jeg forsøgte at linke til:

    HVORNÅR ER DU FOR TUNG TIL DIN ISLANDSKE HEST?

    Ryttervægt er måske et af de mest omdiskuterede emner indenfor islandshestekulturen - og indenfor hesteverdenen generelt.

    Der findes næsten ligeså mange holdninger til, hvad en islandsk hest egentlig kan bære, som der findes ryttere. Nogle mener, at der burde være en vægtgrænse på helt ned til 65 kg, mens andre finder det rimeligt, at fuldvoksne mænd med en kampvægt langt over 100 kg er helt okay på ryggen af en islænder. Så hvad kan vi egentlig regne med og hvilke retningslinjer bør vi følge?

    Ny engelsk undersøgelse giver et bud

    På nuværende tidspunkt findes der ingen danske videnskabelige undersøgelser om ryttervægt - hverken på heste generelt eller særskilt i forbindelse med den islandske hest. Derfor må vi kigge englænderne over skulderne, for den engelske islandshesteforening (Icelandic Horse Society of Great Britain) har netop udgivet en rapport, der kommer med et bud på et endeligt resultat af den evige debat. Rapporten fastslår, at hvis vi udelukkende kigger på vægten og dermed ikke medregner andre faktorer, så er det optimalt, at ryttervægten maksimalt udgør 25-30% af hestens egen vægt. Den engelske islandshesteforening understreger dog også, at man ikke kan konkludere noget på baggrund af vægt alene. Rytterens balance og teknik, samt hestens fysik vil også utvivlsomt spille ind i det samlede regnestykke. Derfor henstiller de til, at fritidsryttere bruger vægtanbefalingen som en guideline frem for et endeligt facit.

    Hólar Universitet sætter vægtbarren lidt højere

    For et par år tilbage udførte de en lignende undersøgelse på Hólar Universitetet på Island. Her blev konklusionen ligeledes, at ikke kun vægten i kg er afgørende for, hvor meget belastning en rytter tilfører sin hest under ridning.
    Den islandske undersøgelse blev udført ved, at de samme ryttere red de samme heste i samme tempo tölt på samme distance - men med en gradvist øget vægtbelastning for hver ny tur. Resultatet viste, at en voksen, veltrænet islandsk hest performede bedst i testen, når de bar en rytter i god balance, der vejede op til 35% af hestens egen kropsvægt. Men ligesom englænderne slog islændingene fast, at faktorer som hestens træningsniveau og kondition samt rytterens ridestil ikke kan udelukkes, når vi skal nå frem til et endeligt facit. Det generelle råd fra Hólar blev derfor i 2014, at jo tungere en rytter er, jo mere opmærksom på sin hest og dennes ydeevne må vedkommende være.

    Overvægtige heste gør vægtsammenligningen utroværdig

    Tilbage i januar bragte Hestemagasinet en onlineartikel, hvor Mette Uldahl, der er dyrlæge ved Vejle Hestepraksis, udtalte sig om den svære debat. Hun stemmer i med både englænderne og islændingene og fastslår, at vi ikke kan bruge et fastlagt skema, når vi skal afgøre om en rytter vejer for meget til sin hest. Hun peger også på, at det er vigtigt at kigge på synergien mellem hest og rytter, rytterens balance, træningsintensiteten og hestens brugsfunktion. En hest der bliver brugt til rolige ture i skoven, bliver uanset ryttervægt ikke belastet i samme grad som en hest, der forventes at udføre en atletisk funktion fx i stævnesammenhænge.
    Mette Uldahl nævner tilmed den faktor, at ligningen med ryttervægt kontra hestens vægt bliver utroværdig i det øjeblik, der er tale om en overvægtig hest. For selvom rytteren så procentvis vil passe til hestens vægt, er det ingen garanti for, at hesten ikke overbelastes unødvendigt.

    Er du i tvivl?

    Udover vores vægt er der mange andre ting, vi kan gøre for at sørge for, at vores heste belastes mindst muligt og har de bedst mulige vilkår for at bære os på ryggen. Korrekt udstyr og en velafbalanceret rytter er første skridt på vejen mod en harmonisk equipage. Er du i tvivl, om din vægt påvirker din hest uhensigtsmæssigt, så tag fat i din dyrlæge, der kan hjælpe dig med at klarlægge din hests fysik og generelle velbefindende.
    Kilder: holar, everhorse


  • #34   8. nov
    Hehe, det er sjovt som den artikel Miss Soffy har indsat, kan dreje det orginale studie lige nøjagtigt som man ønsker
    Det studie med tölt der nævnes - er det jeg har indsat citat fra længere oppe hvor der netop nævnes, at tölten blev påvirket.


  • #35   8. nov Ja, det er helt normalt at se voksne mænd på islandske heste. Nu kan det godt være at der også bliver udtrykt andre holdninger på diverse facebooksider, men både ude i klubberne og især til stævner på både landsplan og internationalt er det fuldstændingt normalt, og ikke noget der overhovedet bemærkes.

    Om der så er baggrund for at det ikke bemærkes, tjaa. I forrige nummer af TØLT (dansk islandshesteforenings blad), bragte de i hvert fald en undersøgelse fra Holar, der viste at hvis rytterens vægt kom over de 25% af hestens havde det negativ indflydelse på dens evne til at præstere. Så ud fra det kan man de veje op mod de 90 kg på en gennemsnitlig islænder, og så er der da en del mænd der godt kan være med.

    Her i tråden snakker i lidt om hvorvidt der er belæg for at en islænder kan bære mere end ponyer på samme højde. Det ved jeg ikke, men jeg tænker personligt også at man skal se det lidt omvendt, at det ramaskrig, der ville være hvis en voksen mand red dressurstævner på en kraftig pony på 140, måske ville være lidt ovendrevent. Jeg oplever i hvert fald at der i spring/dressur-verdenen er en tendens at dømme meget på hvorvidt en rytter er "for høj" til en hest, baseret udelukkende på om rytteren ser "stor" ud, uden nogen tanke for om rytteren reelt er for tung, eller noget belæg for at hesten er besværet.

    Krikken: Har du nogensinde håndteret/redet en islænder? Jeg har meget begrænset erfaring med koldblodsheste, fjordheste og haflingere, så det kan da godt være du har ret i at de ofte ikke udtrykker ubehag særligt tydeligt. Islændere er meget forskellige, så der er da helt sikkert nogle der er som de beskriver, men en stor anddel er enormt følsomme, og viser tydeligt ubehag med stejlen, bukken, løben osv. Eks. min egen hopper hviner bare man laver en for hurtig håndbevægelse


  • #36   8. nov #29: Det er helt vildt normalt at se tykke ryttere på islænder, i danmark er det meget mere udbredt end mænd der rider islænder (omend ikke til stævner, hvor der er flere mænd end overvægtige). Personligt synes jeg det er et meget større problem end høje mænd, de mange damer der ikke kan være i sadlerne, har dårlig balance og svært ved at komme op. Jeg har intet belæg, men jeg tænker at det er meget mere belastende for hesten med en høj der rider godt og sidder i fin balance, end en tyk person der vælter hesten ud af balance, trykker for langt tilbage på ryggen osv. Jeg ser i hvert fald flere heste der virker utilfredse med tykke ryttere, end med høje ryttere.

  • #37   8. nov
    Det var en snak med dyrlægen - der snakkede om ting som tænder der gør ondt, skader i benene og andre ting. Hun oplevede at komme ud til heste der ligner et krater i munden og ikke har haft tandlæge i evigheder, men som ingenting siger/viser over måske at tabe lidt af foderet. Eller heste som har pænt alvorlig kolik og måske kun lige trækker lidt med benet op under maven.

    Lige med buk osv. synes jeg ellers islænderfolk er de første til at blære sig med at det kan islændere da ikke finde på, hverken at sparke, bukke eller andet fordi de heste der gør det, bliver der ikke avlet på eller noget i den stil.

    Men hele tanken/idéen med at heste heller ikke må det - kan jo også have en indflydelse på det med at "sige fra" - hvis hesten ignoreres og bekæmpes hvergang den forsøger at sige fra, så ender det i tillært hjælpeløshed. Og jeg ved ikke, om det er noget der kan "videregives" i avlen på en eller anden måde - men egentligt spændende tanke.


  • #38   8. nov Krikken: Der er vel forskel på en hest der bukker i smerte, og en hest der bukker for at slippe for rytterens signaler. Det islænderejere kan finde på at "blære sig med", er vel mere at hestene har lært signalerne ordentligt, og ikke bukker for at slippe for schenkler, pisk el. lign.
    Det med at "islændere ikke sparker" stammer jo fra, at de på island i århundreder har haft massere af heste, hvor de så red på de gode, og spiste de dårlige. Og de dårlige har jo så tit været dem der var aggressive overfor mennesker. Og det gode sind er da også fint blevet avlet videre i mange tilfælde, men jeg synes ikke det er så konsekvent som nogle godt kan lide at påstå. I danmark spiser vi jo ikke de aggressive heste (desværre :D), og så kan en hest med godt sind jo sagtens begynde at sparke ved dårlig håndtering.


  • #39   8. nov Nu er jeg godt nok stadigvæk "ny" i islænderverdenen, så måske er det derfor, men jeg synes absolut ikke at en islænder skal "slæbe" på mere end de 90 kg - og så er det endda kun de store og stærke islændere jeg taler om her. Og det kan da godt være, at på Island har fuldvoksne mænd også altid redet, men jeg må ærligt indrømme, at jeg også synes at det kan se noget så fjollet ud når store, fuldvoksne mænd rider på islændere på 1.35!

    Selv vejer jeg omkring de 90 kg pt. - og det er uden tvivl en belastning for Leira at bære, især fordi jeg er nødt til at ride med lammeskindssadel indtil hendes tilpassede sadel kommer hjem. Man kan godt se forskel på når jeg og min mor rider - men det er små tegn. Tegn som måske mere ville blive beskrevet som "over middel vilje" ... Så indtil jeg har tabt mig rider jeg ikke mere end 1, måske 2 gange i ugen (nogle uger rider jeg slet ikke) og det er af maks 20-25 minutters varighed og med stort fokus på at hun bruger ryggen så godt som muligt. Al anden træning med min mor på ryggen eller uden rytter på, er også med fokus på at opbygge og bevare hendes brede, stærke ryg!

    Egentlig synes jeg at have lagt mærke til (udover selvfølgelig den tydelige kløft mellem de to lejre ), at der faktisk er færre meget overvægtige ryttere på islænderne, samtidig med at der kommer mere fokus på en "korrekt" opbygning af hestenes rygge - noget som også vores hestes kiropraktor har lagt mærke til (:


  • #41   9. nov dingle, jeg vil endda mene at din dreng er en ret sporty type (ud fra billederne på profilen).
    Så hvis man finder den rigtige grove type islænder til manden, så er det intet problem for islænderen
    Desværre er den gode gamle type, efterhånden umulig at finde


  • #42   9. nov Line Billederne er fra da han var 2½-3 år XD Han skulle bare vende sig til trense, sadle etc (han blev først ryttervant som 5-års og tilreddet som 6½ års, hvor at der var mulighed for at min mor red ham) De føl jeg har haft mellem fingerene har fået underlag og elastikgjord på fra de var små.

  • #43   9. nov dingle ah okay xD

    Mine føl bliver også vænnet til alt muligt tosset xD
    Hønettet er tungt at hænge op, så jeg plejer at gøre det når Oddur (6 mrd) står og spiser, for så kan den ligge på hans ryg, imens jeg spænder den fast til karabinhagerne
    Det rykker han ikke et øre over xD


  • #44   9. nov Krikken, jeg er ikke helt enig i at koldblodsheste generelt ikke siger fra. Nu har jeg reder fjordheste i ca 30 år. og der er en verden til forskel på dem.

    Min Basse siger fra, og der er så ALLE har forstå det, han er total intolerant over for alt, som på nogen måde kan genere ham. Og ALLE som i ALLE ryttefejl bliver påpeget. Og da han var Elevhest, blev rytterne da bare vippet af, når de var for trælse, at rytterne så brækkede knogler i den forbindelse, kunne Basse da ikke tage sig af, han ville ikke være elevhest.

    At sige at koldblodsheste ikke kan sige fra, vil jeg på ingen måde give dig ret i. Man ja de har ofte en godt hoved, men sige fra de kan de altså godt.


  • #45   9. nov Jeg er 180 cm og vejer 80-85 kg (altså samme højde og vægte som de fleste mænd).
    Flóa er 135 cm.


  • #46   9. nov Line: og hvis islænderes fysiologi og anatomi ikke er anderledes, så viser forsikningen jo faktisk at du er for tung til din pony.

    også ser det bare ikke harmonisk ud.


  • #47   9. nov ATM
    hvordan er vi ikke harmoniske på det billed?
    Mine ben går til maven, højden passer perfekt, din kommentar er bare træls


  • #48   9. nov Line: Det ser ikke harmonisk ud, fordi at en hest ikke bør syne lille under en rytter.

    jeg ved ikke hvordan at islænderr ryttere indvirker med benen, men dine ben ville skulle skifte position, for at kunne indvirke på "alimindeligvis".
    jo længere en overkrop går i vejret fra sadlen, jo mere påvirker den hestens balance.

    jeg ved godt at du ikke syntes at du er for stor til dine ponyer, og nok heller ikke er det inden for islænderverdenen. men med dressur briller - og ud fra de antagelser at islænderen ikke er betydeligt anderledes end andre ponyer, så kan en rytter godt være for stor.


  • #49   9. nov AMT
    Lad os være enige i at være uenige.
    Du er da bare modbydelig at høre på.


  • #50   9. nov line: Så at jeg anser harmoni for noget sndet end dih, gør at jeg er modbydelig at hører på??

  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #51   9. nov Man skal også passe på ikke at tage tingene for nært. Jeg ved med 120% sikkerhed, at jeg ikke har været for høj eller tung til nogle af de mange islændere jeg har redet, og at det har set harmonisk ud de fleste gange. Så hvis der kommer nogen, især nogen som kun kigger på islændersporten udefra og derfor er mere vant til at se et andet størrelsesforhold mellem hest og rytter, er jeg ret ligeglad. For jeg synes ikke det de siger, kan antages som værende relevant for mig. Hvor imod jeg helt klart ville lytte mere, hvis en dyrlæge eller en erfaren islænderrytter sagde det til mig, men det er endnu ikke sket.

    Mht hvordan islænderrytterne indvirker med benene, så synes jeg aldrig det har været et problem, da man ikke har behov for at bruge nederste del af benet.
    Islænderen er i forvejen en så fremadgående hest, at der sjældent er brug for drivende hjælp, og hvis der er, så er min erfaring, at folk bruger stemmen eller pisken. Sporer er bl.a. heller ikke tilladt, hvor imod pisk er i alle klasser, så det ligger mere op til at bruge pisken som hjælp i stedet for hælene.
    Mht sidebevægelser, og generelt bare flytte sig for benet, er dette heller ikke et problem. Dels fordi racen er meget sensitiv overfor hjælperne, så et lille pres med knæet er ofte nok til at de flytter sig. Derudover er der aldrig behov for i sporten, at de lærer mere avancerede øvelser. En schenkelvigning og en simpel versade, er nok at kunne selv i det højeste klasser.
    Mht generelt at være ved hesten for at bibeholde kvaliteten af f.eks. tølt, så har man knæene og schenklen til den, og ikke hælen.
    Håber det giver mening og ikke er for kludret skrevet.


  • Gingerella
    Gingerella Tilmeldt:
    dec 2007

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 319
    #52   9. nov Celina: Jeg er helt enig med dig. Jeg er selv en langbenet islænderrytter, og jeg bruger bare ikke hælene.

  • #53   9. nov man skal slet ikke bruge nogle signaler fra knæene og ned, det skriver alle dressurbøger

  • #54   9. nov Line: hvilke dressur bøger?

  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #55   9. nov Line, øh hvad? Det siger de dressurbøger jeg har læst ikke Har endda tærpet hele Academic Equitation bogen igennem (og den er fandme tung), og jeg har endnu ikke lært at jeg ikke må bruge mine schenkler i dressur? Heller ikke fra nogle af mine tidligere dressurundervisere.

  • #56   9. nov Kyra K

  • #57   9. nov Line: Det er EN bog. og mig bekendt, så benytter hun også selv hele benet.

  • #58   9. nov undskyld jeg ikke lige stod og kigger hele min bogreol igennem, jeg ved bare Kyra fortæller og viser hvor vigtigt det er at ride og styre med sædet, og ikke med benene (fra knæet og ned).

  • #59   9. nov Jeg har altid haft hyper sensitive heste, så jeg har altid redet med sædet, og ikke benet.
    Også mine varmblodsheste.
    en Michellino hoppe rører man ikke med benene


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #60   9. nov Så lad være med at skrive "det skriver alle dressurbøger".

    Synes det er interessant, hvis man kan uddanne en hest til at gå avanceret dressur, og aldrig nogensinde benytte benene til noget, ikke engang den øverste del. I mit hoved lyder det som, at gøre indlæring endnu mere kompliceret og lade hesten i stikken. Kyra skriver endda selv at en god halv parade kommer, når hesten er lydhør overfor den anholdende tøjle og det drivende ben, på samme tid.


  • #61   9. nov Celina, læs hvad jeg skriver.

    FRA KNÆENE OG NED!


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #62   9. nov Jeg mener benene som i det stykke der sidder under knæet. Ikke som i hele benet inkl låret. Når jeg skriver "øverste del af benet", mener jeg øverste del af min schenkel. Beklager hvis jeg skrev det så det var nemt at misforstå.

    Men det ændrer ikke på, at selv hende der Kyra bruger schenklen som en drivende hjælper i bl.a. halv parade, eller på noget af det andet jeg skrev.


  • #63   9. nov line: Du skrover at alle dressurbøger skriver at man ikke skal benytte benet fra knæ og ned..

    det er jo en dirkte løgn


  • #64   9. nov Fordi man synes høj, betyder det ikke at man er for tung. At noget i nogens øjne ikke ser harmonisk ud, er ikke et belæg for at hesten skades, det er en helt subjektiv vurdering og giver bare anledning til mudderkast, som du jo selv ikke ønsker.

    Og så er det altså meget svært at bedømme vægten på mennesker, med det blotte øje, ligesom vægten af hesten ikke kan ses og bedømmes med det blotte øje, har du ts måske i #45 (lines billede) måske et super syn, der kan fortælle hende at hun overskrider vægtgrænsen? Nej vel, så er kommentarerne til billedet usmagelige. Hvis man istedet havde kommenteret at man synes hun ser for høj ud, er dette jo i overensstemmelse med sandheden, men at skrive at “forskningen viser at hun er for stor” er at kaste mudder selv

    Det er meget sjovt at læse, men når jeg ser omkring mig hvor jeg står, så er der mange af de robuste, kraftige (muskuløse ikke fede) islændere, som egentlig er som en hest at sidde på, blot med langt kortere ben, her tvivler jeg på at der er nogle der overskrider 25% af hestens vægt, derimod ligger de fleste på 15-20%.

    Vi har mange behandlere igennem, også kiropraktorer, massører og dyrlæger, der ikke er fra ishesteverdenen og ingen af dem har noget at udsætte på hestene kontra vores vægt. Derimod har jeg også haft tandlæger, massører og kiropraktorer, der fortæller om hvordan dressur- og springheste rides i stykker og smadres psykisk, desværre er der mennesker i alle vores forskellige hesteverdner, der ikke tager hensyn til hestene, så de historier kan altid findes.

    Så fordi man synes det ser mærkligt ud, skal man ikke glemme at mange mænd ikke vejer ret meget mere end 80 kg og nogle mindre (især ryttere, der synes jeg generelt det er tynde mænd) så de overskrider heller ikke grænsen.

    Så ja der er nogle, der overskrider grænsen og det er IKKE ok, men derfor skal vi andre, der ligger fint indenfor grænsen vel ikke stoppe med at ride. Det ville betyde at dressur-ryttere alle skal stoppe, fordi nogle dressur-ryttere rider “træk og slip” og hiver mulen ind til bringen, eller springrytteren skal stoppe fordi nogle ryttere til stævner pisker deres heste for vildt (begge eksempler noget jeg har set ofte til stævner, og derfor stoppede i den del af hesteverdenen)

    Jeg ser kun ryttere, der vil det bedste og jeg har aldrig haft en ridelærer, der går mere op i at hestene takter rent, går korrekt og samler sig korrekt efter dressurfordringen (ude nat gå bag lod) end siden jeg kom til islænder verdenen

    Så jeg synes at det er helt fint at man rider islænder også som mand, når man ikke overskrider vægtforholdet, mens jeg samtidig er helt klar over at hestene kan trænes til at kunne mere, ved korrekt træning, ligesom de kan nedbrydes ved forkert træning.

    Man skal bare lige huske at se indad og holde fokus på om man blot synes det ser mærkligt ud eller man reelt har belæg for at ekvipagen ikke passer sammen, jeg har endnu ikke set forskning, der siger at hesten tager skade af for høje rytter, kun spekulationer (ret mig gerne med links til dem, hvis de findes, elsker at lære nyt)

    Hav en dejlig aften derude


  • #65   9. nov karen: højde og vægt på rytter giver ret gode indikationer på størrelse.

  • #66   9. nov Nu har jeg kigget igen og ingen steder kan jeg se vægten på hesten og det er jo den der er vigtig, ikke kun rytteren. Det var den vægt jeg mente du ikke kan se på et billede.

    Og jeg er stadig af den opfattelse at højden ikke har betydning


  • #67   9. nov karen: højden på rytteren vil altid have betydning ifht. hesten balance, og rytterens opstilling, når denne indvirker på hesten

  • #68   9. nov Og det har du fra hvilken forskning? Altså at det er negativt og skader hesten?

    Selvfølgelig indvirker det forskelligt, men jeg har umiddelbart til gode at støde på forskning, der viser det er skadeligt. (igen kan det være det findes, jeg har bare ikke set det)

    Så kan vi diskutere om man synes det er upraktisk at vi ikke bruger hælene, men jeg har personligt aldrig redet så meget for sædet, som nu og det tvivler jeg på skader nogen hest

    Personlige preferencer vil jo altid være et subjektivt emne, som vi nok ikke bliver enige om, og ej heller behøver at blive, men det betyder ikke at vi skader hestene fordi du synes det ser mærkligt ud og ikke selv ville kunne ride sådan


  • #69   9. nov Her er min (næsten) islænder.
    Hun vejer cirka 450-500 kg og er omtrent 150 cm høj.
    Min kæreste, som sidder på ryggen, vejer 62 kg og er 180 cm høj.

    Jeg synes, at det giver et ret godt billede af en stor rytter, der ikke er for tung, men bare er høj. Nogle mænd kan jo sagtens ride islændere, f.eks. min kæreste, der ikke vejer særlig meget.


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #70   9. nov Det virker som om, at der er en generel enighed i tråden, at de 20% skal overholdes, siden flere er igang med at forsvare sig selv, hinanden og rytterne i islænderverdenen som helhed, med argumentet, at man ikke overskrider 20% og selvom man er høj, behøver man ikke være tung.
    Så er det jo også selvmodsigende, at sige de er stærke heste, for de er tilsynladende ikke stærkere end de racer som forskningen blev lavet ud fra så?

    Selv synes jeg, at 20% reglen kan være en fin guide, men jeg synes heller ikke det automatisk er forkert, når nogen overskrider den. Jeg er ret ligeglad med om folk er både høje og tunge og vejer 30% af hestens vægt, så længe hesten ser ud til at kunne bære det med lethed. Hvilket min erfaring er, at de fleste islændere godt kan.
    Og hvis man tror, at islænderen er så kompakt og robust, at selv størstedelen af de store mænd ikke overskrider 20%, så tager man nok fejl. De små islændere vejer kun 300-320kg, og på sådan en ville de fleste af mændene øverst i sporten altså veje tæt på 30% af hestens vægt. Med undtagelse af nogle af de høje, tynde mænd, som der også er en håndfuld af.

    Mht billedet i #45, så er det vel ikke langt fra at antage, at rytteren vejer på den gode side af 20% af hestens vægt. Rytteren vejer 80-85kg, dvs hesten skal veje mindst 400kg og det vejer en hest på 135cm ikke.
    Men igen, og hvad så? Hvis rytteren selv føler de passer sammen, er det så ikke ligegyldigt om vedkommende vejer 21, 22, 23% af hestens vægt?
    Jeg forstår ikke, at man lader det påvirke en så meget, at man går i forsvar og kalder kommentaren modbydelig. Kommentaren skriver endda, at rytter er for tung hvis man antager at islænderen ikke er stærkere end andre ponyer, og man tager udgangspunkt i hvad forskningen siger. Altså hvor er løgnen?
    Men hvis man tror på at islænderen er stærkere eller man ikke er enig i forskningen, så er rytteren jo ikke for stor?


  • #71   9. nov Øhm selvmodsigende, jeg skriver ingen steder at de er stærkere end andre? Men de islændere jeg ser i hverdagen er absolut ikke spinkle, det er robuste små heste, der egentlig blot mangler lidt længere ben

    Når jeg ser på gennemsnit af vægten der hvor jeg er, så er det ikke 300 kg, men nærmere 400 og nogle over. Rigtigt at hesten ikke er høj, men den er dælme mere muskuløs og robust end en tilsvarende pony, med mindre det er en spinkel sporty type, men selv her kan vægten snyde.

    Jeg har set en robust bygget islænder på 1,37 veje 450 kg uden at være det mindste overvægtig, og kan se på forskellige fora at det har andre også oplevet (på brovægt, ikke kun med målebånd) Så hvorfra du har dine 300-320 kg er din erfaring, men absolut ikke min og derfor kan jeg ikke ud fra et billede konstatere at hun skader sin hest.

    Jeg forsvarer ikke noget, men ja selvfølgelig trækker vi det ind i diskussionen, fordi det er en diskussion om det er forkert at ride islændere, som voksen. Jeg taler ud fra den erfaring jeg har, og antager ikke noget generelt, men mener selvfølgelig at man skal tage hensyn til hesten, men også at nogle heste ville kunne bære langt mere end de 20% mens nogle ikke ville kunne bære 15%, det kommer an på så meget andet, men det er en fin guide, og den guide in mente kan jeg se at der hvor jeg befinder mig, er der ingen der er for tunge.

    Jeg begrunder hvorfor jeg rider islænder, og herunder at jeg synes at det bør være under samme hensyntagen som enhver anden hest, jeg forsvarer intet, men der stilles et spørgsmål og det må man vel godt besvare, selvom man ikke er enige?


  • #72   9. nov Mine islændere var ikke de spinkle typer og ingen af dem har vejet over 350 kg.
    Jo da min hoppe var meget overvægtig der vejede hun 399 kg, men der var hun os pænt overvægtig.
    Alle mine heste har desuden været vejet på vægt.

    Jeg tvivler stærkt på at en isbasse på 1.37 har vejet 450kg uden at være overvægtig. Det er hvad med store robuste haflinger vejer, når han er i 'topform'


  • #73   9. nov I øvrigt så giver det ikke meget mening i hvorfor islændere ikke må rides, hvis det ikke er for vægten Så måske netop derfor trækkes det ind

    Og jeg tror ikke nogen forsvarer sig, at forsvare sig er negativt ladet i min optik, samme med at skrive generelle formuleringer om en ryttergruppe. Det optrapper konflikter, istedet for at man læser indlæggene, som forklaringer.

    Jeg kan vende den om, hvorfor er man imod at der rides på disse ponyer/heste, hvis det ikke er vægten det kommer an på?


  • #74   9. nov Guldhesten, så har det måske været mellemrobuste jeg har set alt fra 340 på spinkle til de ovennævnte tal på robuste, der er dog ingen fællesnævner i højden, skal siges, så højden bruger jeg ikke som målestok

    Har set spinkel 145 islænder veje mindre end robust 132 Så for mig er højde ikke så vigtigt, mere drøjde

    Ps nope den var ikke overvægtig og ja tallet overraskede og er IKKE udtryk for gennemsnit, nok mere i toppen, men for at sætte det i relief


  • #75   9. nov
    Well Dorthe - jeg har oplevet anderledes

    Iøvrigt, når folk snakker generelt om islændere og overvægt i forhold til hele " hvad kan de bære " debatten ". Så fandt jeg det her spændende studie.
    https://www.horsetalk.co.nz/2016/10/22/one-in-four-icelandic-horses-danish-podgy/

    " “This study is the first to document that overweight and obesity is a common problem among Icelandic horses in Denmark,” the study team reported.

    “The results … show that 24% of mature Icelandic horses in Denmark are overweight or obese, and that owners tend to underestimate the body condition score.”

    Som egentligt gælder for rigtig mange hesteejere - at vi undervurdere, hvor overvægtige vores heste er. Også kan man jo let sige " min hest bære ikke på ekstra overvægt ".


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #76   9. nov Karen, jeg ved ikke om du forstår min pointe. Jeg skriver jo netop, at det burde være fuldstændig ligegyldigt hvilke procenter man vejer af sin hest, så længe man selv kan mærke at man er i harmoni med den.
    Hvorfor begynder du at inddrage, at du ikke udfra billedet kan se om hun skader sin hest? Det kan jeg heller ikke? Og ingen har påstået at hun skader sin hest. Min pointe er netop, at bare fordi man vejer over 20% så betyder det ikke at man skader sin hest.

    Og mht dit spørgsmål, "hvorfor er man imod at der rides på disse ponyer/heste, hvis det ikke er vægten det kommer an på?", så ved jeg ikke om det er mig du spørg, men hvis det er mig, så har jeg igennem hele tråden, netop skrevet at jeg ikke er imod der rides på dem uanset vægten. Tror jeg er den i tråden som er mest ligeglad med hvad rytteren vejer.
    Men det er så trættende når folk begynder at lyve overfor sig selv. Hvorfor ikke bare acceptere at man vejer over 20% og være ligeglad med udefrakommende meninger?


  • #77   9. nov
    Det jeg egentligt finder mest trættende uanset race - ikke rigtigt aporpos ryttervægt også alligevel ikke, er folk der ikke kan have deres bagdel i sadelen, fordi hesten ikke kan bære en længere men de insistere på at skrue deres bagdel ned i en 16".



  • #78   9. nov Det sidste var ikke til dig Din mening havde jeg læst ud af din tekst og her er vi enige

    Jeg tror jeg misforstår din tekst lidt fordi du kommer med lidt generelle udmeldinger om islænderfolket og vendinger som forsvare og blære sig, ord som jeg synes er negativt ladede

    Jeg er enig med dig langt hen ad vejen, men er måske uenig i at de fleste vejer mere end 20% igen kan jeg kun sige det ud fra hvor jeg står, men hele vægt delen kom ikke fra din tekst, men fordi der så konstaterende skrives at “hun er for stor til hesten” (ej korrekt citat) uden man har belæg for det.

    Som jeg ser det i min omgang med isheste, kan jeg blot konstatere at de 20% fint overholdes og det synes jeg personligt er fedt Jeg skriver dog også at jeg er klar over at hesten sagtens kan trænes til at bære mindre og rides istykker så den slet ikke kan bære.

    Så nej jeg synes ikke vi lyver overfor os selv (igen negativt ladet ord i min optik) for jeg ser ikke problemet hvor jeg er? Men jeg kan også kun gætte på om det sker andre steder og beskrive min verden, for at fortælle at det er også noget der tages hensyn til hvor vi er.

    Men vi spørges jo ind til det og så forklarer jeg at jeg ikke ser det som et problem at ride hestene, bla. fordi vægtforhold ikke er så meget anderledes end spinkle heste og deres ryttere Det er hverken forsvar, lyven til sig selv eller andet, blot min erfaring

    Hele pointen med tråden er vel en diskussion om hvorvidt voksne mænd bør ride islænderen, og en del af det, er for mig at hesten er bygget til det og trænes korrekt, herunder at man også har i baghovedet at forskning viser at jo større vægt, jo større risiko for skade


  • #79   9. nov Og mht det sidste er jeg HELT enig! Kan måsen ikke være i sadlen der passer til hesten, så finder man en sadel, der passer hest og rytter, eller en anden hest hvis man ikke kan få en sadel til!

    Det er vel egentlig det vigtigste! Man skal passe hesten og det udstyr den kan passe


  • #80   9. nov Har haft en del islændere igennem hænderne og ingen har ligget i nærheden af at veje 400kg uden at være overvægtige, hverken de spinkle eller dem af gammeldags type.
    Jeg oplevede dog ofte i min tid i islænder verdnen, at islænder ejere tror deres heste er top tunede, den gamle model etc, når virkeligheden er at de var smæller fede.


  • #81   9. nov Ok Her har dyrlæge nu været over og intet meldt ud om at der var overvægt, tværtimod fine veltrænede heste, men vi kan være enige om at vi alle kan have forskellige erfaringer og dermed kan vi konstatere at man ikke kan udtale sig generelt


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #82   9. nov Mine kommentarer med at lyve for sig selv og gå i forsvar osv, har primært refereret helt tilbage til den måde rytteren på billede #45 valgte at reagere, da der blev kommenteret på størrelsen. For det er jo netop en tråd omkring størrelse, så man skal måske genoverveje behovet for at fremvise sig selv, hvis man ikke vil have kommentar på netop det tråden handler om. Det er jo ikke en hyggetråd "se mig og min pony". I sådan en tråd, ville det være uacceptabelt at kommentere størrelse. Men nok om det

    Og ja, vi kan nok kun konkludere, at vi har været forskellige steder i islænderverdenen. Jeg har redet cirka 100 forskellige islændere (job, haft i træning, redet veninders osv) og jeg har kigget på hundredevis med egne øjne (opstaldningsteder, stævner osv), og de eneste gange en lille islænder har vejet over 400 kg, har været når den var overvægtig. Og at de fleste islændere i sporten i snit vejer cirka 330-360 stykker, da de er så slanke. Jeg KAN og vil ikke tro på, at en hest på 135 eller deromkring nogensinde kan veje over 400kg medmindre den er overvægtig. Men jeg kan heller ikke sige du tager fejl, jeg tror det bare ikke, hvilket vel er mit eget problem Den ene af mine tidligere, vejede f.eks. cirka 310 kg og var 134, og var hverken meget sporty eller meget kraftig. Bare dejlig gennemsnitlig bygning.

    Så der er vi tilbage til, at jeg er i min fulde overbevisning, at der er flere mænd som vejer over 20% på islænderne end der er mænd som vejer mindre. Og ja, der er vi bare uenige, tror jeg.


  • #83   9. nov Karen: Hvorfor indrage "skadeligt", når det ikke nævnes?

    Men prøv at spænd en stang fast på ryggen. Jo højere stangen er - jo mere påvirkes din balance, og jo mere belastes din krop.

    jeg ved ikke om der er forskning på det, og ejg gider ikke lede efter det. så det må du selv, hvis du kun tor på ting hvis det der er forskning bag..


    Når det så er sagt - så prøv at smid et billede op af hvad du mener er en veltrænet islænder i korrekt hul.
    Jeg har siddet og kigget nettet tyndt, og alt peger på, at der måske findes 1 ud af 1.000.000 der vejer 400 kg, uden at være overvægtig.

    Men det er selvfølgelig bare ud fra rigtig mange forum emner, her, på heste-nettet, joras mm.


  • #84   9. nov Krikken: Helt fint, jeg skriver heller ikke de alle vejer det, dem jeg har set, men at det nærmer sig mere 400 kg end de 300 som nævnes er et gennemsnit Og skrev også den hest var et særsyn og ret overraskende og jeg ikke anser det for normalen

    Jeg tror så mere du rammer plet med dit gennemsnit for sportshestene, og ja her ligger sikkert nogle over de 20%, men det skriver jeg jo netop også at heste i (korrekt) træning selvfølgelig kan bære mere end tilsvarende i dårlig form eller redet ukorrekt, så sådan helt basalt set er vi jo enige

    At jeg så her hvor jeg står kun ser robuste hypper, gør at jeg kun kan udtale mig om det og gætte på resten, men jeg må også sige at da vi var til et stævne, var de mænd jeg så ride, altså nogle spinkle nogen, så de findes også


  • #85   9. nov
    En ting jeg heller ikke forstår ved islænder ridning er;
    Man kan have en sadel ens popo faktisk godt kan være i, men alligevel insistere man på at flytte alt vægten ud på bagsvidselen og dermed fordele trykket forkert - som hvis man var for stor til sadelen. I don't get it - men det er vidst noget med at få hesten sat i gangarten.


  • #86   9. nov Amt, jeg skriver ikke at det er normalen, jeg konstaterer blot at det findes, og der er et kæmpe spring fra 300-320 op til feks 360 - 380 i forhold til 20%

    Som ved mennesker kan topatleter hvis muskler er godt trænede (ikke pumpede) godt veje mere end de ser ud til, fordi musklerne “fylder” mindre end samme mængde fedt, det gælder også for heste

    Jeg mener at man plejer at sige 350 er gennemsnit, så ligger der altså lige så mange over som under

    Jeg kan sagtens se hvad du mener med stangen, men kan ikke omsætte det til ridningen, for jeg flagrer ikke rundt, når jeg rider? Altså er ikke den dygtigste rytter, men sidder altså stille.

    Derimod kan du have ganske ret i at en høj utrænet rytter kan være et problem, men her tænker jeg ikke blot højden, men at alle utrænede der ikke sidder stille er et problem, men lige om man er 20 cm højere kan jeg ikke se hvad skulle gøre i forhold til hvordan man sidder? En stang er jo dødvægt, det er en rytter (forhåbentlig) ikke


  • #87   9. nov Krikken, der rammer du et punkt jeg også er utilfreds med!

    Og heldigvis er det ikke sådan vi lærer det, der hvor jeg får undervisning, her skal sadlen passe, ligge korrekt og så skal tolten komme af korrekt ridning og ikke ved at trykke bagdelen flad og hive hovedet op (ups generalisering af mig, men det er ikke ment som at alle gør det, men blot at det er den opfattelse jeg fik første gang jeg søgte på tolt hjælp )


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #88   9. nov Krikken, jeg kunne sagtens komme med en forklaring på hvorfor sadlen ligges hvor den gør, men jeg har en ide om, at ligemeget hvad jeg skriver, så kan dit syn ikke ændres på, at du ikke forstår det. Eller tager jeg fejl?

  • #89   9. nov Medmindre du kan komme med noget konkret fakta på at islændere har ribben længere tilbage ( eller andet anatomisk anderledes ved em ) og dermed kan bære længere bag ud end andre racer, så nej så kan du ikke ændre min mening vdr. om islændere kan tåle at blive belastet udover bagerste ribben ( hvis vi snakker en for lang sadel ) .

    Snakker vi for stor bagdel i for lille sadel gælder det sådan set alle heste - at man fordeler trykker forkert og mere centeret på et bestemt sted. Samme hvis man rider i en sadel der ligger i bagvægt :).


  • #90   9. nov Jeg kan berolige med at her hos os ligger sadlen ikke ud over bagerste ribben og ikke ud på skulderen og er tjekket bla. af massørog kiropraktor (hos mange af os opstaldere)

    Jeg er dog helt enig i at ser man billeder og videoer, så er det desværre noget man ser ret meget, og det er bare ikke ok Og DER kan vi snakke om, om det er ok at ride dem, hvis det er nødvendigt og så er jeg ligeglad med højde, drøjde og køn på rytteren - man bør ikke ride hesten, hvis sadlen lægges sådan. Det bliver jeg nok ikke overbevist om uanset.


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #91   9. nov Okay, så ser jeg ingen grund til at forklare det. Snakker udelukkende om sadlens placering.

  • #92   9. nov Celina: jeg vil gerne hører det, hvis du vil forklare det. bliver helt nysgerrig

  • Nanna C
    Nanna C Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Svar: 10
    #93   10. nov Det er en rigtig interessant diskussion. Jeg er selv skiftet fra dressur til islænder for et par år siden.
    Inden jeg skiftede havde jeg samme holdning som mange af jer: Man skal aldrig vige fra 20 pct-reglen, det er ren dyremishandling at fuldvoksne mænd rider rundt på bitte små "ponyer" og derudover ser det frygteligt ud!.
    Efter at have skiftet og hvor jeg nu har fået et ret god indblik i islænderen som race, de forskellige typer og ikke mindst rytterne, så må jeg sige, at jeg har fået rykket en del ved mine tidligere fordomme.
    For set første er jeg ikke længere i tvivl om, at islænderen styrkemæssigt ikke kan sammenlignes med DSP'ere eller andre ponyracer. På trods af deres lave højde, så er det en utrolig stærk og udholden race - også de mere ædlere typer. Som undersøgelser påpeger, så er grænsen 25-30 pct. og ikke de 20 pct, som er gældende ved andre racer (Selvfølgelig kræver det at hesten er i form og har fået opbygget gode muskler). Min egen uvidenskabelige teori er, at de er mere kompakt bygget, har kortere piber og selvfølgelig at de er avlet til at gå med voksne mænd i hårdt terræn gennem århundreder. Jeg vejer selv 48 kg, så for mig er vægtgrænseproblematikken ikke et problem, men efter at have fået mere indsigt i racen, så har jeg intet problem i at smide en fuldvoksen mand på 90 kg op på min hest - så længe han kan ride! Jeg synes også, at det er bemærkelsesværdigt, at jeg aldrig har hørt om kissing spine blandt islandske heste, hvorimod det er meget udbredt blandt varmblod.
    For det andet, hvad angår det æstetiske, så har min præference også ændret sig markant. I dag synes jeg, at der er en smuk harmoni mellem selv de langbenede ryttere og mindre heste. Jeg forstår godt, at man som dressurrytter har svært ved at se dette (Det havde jeg selv), men det kommer an på, hvad man er vant til at se. Man bruger naturligvis schenklerne anderledes på de små, men det er som så meget andet en vanesag:-)


  • #94   10. nov
    " Som undersøgelser påpeger, så er grænsen 25-30 pct. og ikke de 20 pct, som er gældende ved andre racer (Selvfølgelig kræver det at hesten er i form og har fået opbygget gode muskler). "

    Har du da andre end de undersøgelser jeg linker til?


  • #95   10. nov Jeg tror måske at grunden til at man ikke hører om at islændere har lige så mange skader, evt er fordi at mange islændere sjældent bliver tjekket af en dyrlæge. Jeg har haft heste stående i flere islænder løsdrifter i løbet af de sidste 10 år og jeg er virkelig overrasket over hvor lidt ejerene viste om diverse sygdomme og skader og hvor meget der skulle til, før de overhovedet kontaktede dyrlægen.
    Selvfølgelig er det ikke alle der er sådan, men har dæleme oplevet mange islænder ejere, som var sådan.


  • Nanna C
    Nanna C Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Svar: 10
    #96   10. nov Krikken: Der er for nyligt lavet en på Island, som blev refereret til i tölt-bladet for et par måneder siden. Derudover har Holar og det engelske islænder-forbund nået frem til det samme. Igen så afhænger det naturligvis af hestene form, muskulatur og rytterens evner.
    Guldhesten: Jeg tror desværre, at du så har været rigtig uheldig. Jeg har stået flere forskellige steder og alle steder er hestene passet med dyrlæge, kiropraktor, massør m.v. Jeg har faktisk fået indtryk af det omvendte: at islænderryttere er yderst opmærksomme på jævnlig behandling - grænsende til det pylrede


  • #97   10. nov
    Læs det jeg har indsat Det er de eneste to jeg kan finde, som også netop viser vægten påvirker.


  • Nanna C
    Nanna C Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Svar: 10
    #98   10. nov Og du kan læse den her, som refererer til to af undersøgelserne
    https://icehorsemedia.com/da/praktisk-viden/item/1022-hvornar-er-du-for-tung-til-din-islandske-hest
    Jeg kan sagtens forstå, at du som ikke islænder-kyndig har den holdning. Som sagt havde jeg det præcist på samme måde som dig - og jeg var aldrig bleg for at argumentere for det samme i diverse fora... men jeg må bare sige, at jeg er blevet klogere af erfaring. Selvfølgelig skal overvægtige urutinerede ryttere ikke fræse rundt på en muskelfattig skovturshest, det giver sig selv, men jeg vil til enhver tid argumentere for, at en islænder uden problem kan bære fuldvoksne rutinerede mænd på 90 kg. Jeg er overbevist om, at hvis det var et problem, så ville vi se langt flere rygskader, seneskeder m.v., end hvad der er tilfældet.


  • #99   10. nov Muligvis, det skal jeg ikke kunne sige. Det er blot min erfaring efter en del år i Islænder verdnen.
    Jeg oplevede ofte at halte heste blev redet på, heste der gik med udstyr der på ingen måde var tilpasset, heste der tydeligt sagde fra (men ejere som mente den bare havde vilje over middel). Heste som stod stille i flere måneder for så at skulle ud på en 3 timers tur i alle gangarter etc etc.


  • #100   10. nov Det er den jeg har indsat citater fra længere oppe - hvor hesten netop blev påvirket.


  • #101   10. nov Det er nu btw heller ikke sjældent at man ser islændere med ryg og ben skader i følge min dyrlæge, som selv har islændere. Problemet er at hvis man ikke holder øje med bitte små ændringer, så opdages det oftes først for sent, da de er gode til at skjule smerter.

  • #103   10. nov nanna: Hvor har du fundet noget om islænders levealder, kontra DV's?

    og hvad er gennemsnits levealderen for en DV? mig bekendt er der faktisk ingen som ved det


  • #105   10. nov Nanna det studie handlede kun om forsikret heste.
    heste over 16 år kan ikke blive forsikret, derfor talte den ikke alle heste over 16 år med i undersøgelsen


  • #106   10. nov
    ... Levealderen med 7 kommer fra et program i 90'erne der hed " Heste sladre ikke ",
    Og den gennemsnitsalder er lavet på heste der var forsikrede - hvilket der er mange der er, men også mange der ikke er. Og hestes forsikring ophører også i mange tilfælde, hvis hesten er over 16 år.

    Så man skal ikke tro på alt det man læser eller hører.

    For nogle år siden fandtes en hjemmeside der hed " Hest-online" - her blev der bragt en artikel hvor man i SEGES mener jeg det var, havde opgjort gennemsnitsalderen for heste i forbundet. Den var en 16-17 år så vidt jeg husker.
    Men igen, så tæller den ikke blandings heste med, kun heste i avlsforbund og den tæller heste ikke uden pas med og heste hvor man ikke indsender passet når hesten er aflivet.

    En bonusinfo; nej, mange dressurheste går ikke på pension som 15-16 års - der er også rigtig mange både heste og ponyer der konkurrere til de er 20 og over. Den super dejlige Clearwarter startede til WEG i Tyron i en alder af 20 år.

    Mange top konkurrence heste "pensioneres" så og sige, når de har vundet en del ting og være verden rundt. Men det betyder ofte ikke at de bliver foldbumser eller er skadede - blot at de trækkes fra konkurrencer også stadig bruges til ridning hjemme, clinics, lære fra sig til andre ryttere. Dvs. de starter bare ikke konkurrencer længere på det niveau.
    Og er man mere nysgerrig på det - så lavede jeg på et tidspunkt en oversigt over kendte heste og hvornår de blev aflivet og af hvad ( fandt artikeler på ridehesten ), rigtig mange heste blev over 25 år og det de primært blev aflivet af var kolik - som også gælder for vores hobby heste ( der har jeg også lavet en undersøgelse - for sjov selvfølgelig ).
    Er man mere nysgerrig på aldrene stjerner kan jeg anbefale og følge diverse kendte ryttere på Instagram - Natalie ligger fx jævnligt billed eller videoer ind af Digby, Anky gør det samme af Salinero. Ellers findes der en serie på youtube der hedder " Die Alten Helte " hvor man kommer rundt om mange aldrene stjerne heste.


  • #108   10. nov
    Men hvem ved hvad der er fakta, når der ikke er lavet nogen undersøgelse/opgørelse
    Der er ikke lavet nogen opgørelse over skader eller gennemsnitsalder på hverken den ene eller anden.

    Den "hobby" undersøgelse jeg lavede deltog 1908 - der tog kolik, forfangenhed samt brækkede lemmer og gigt kegler som aflivningsårsag.


  • #110   10. nov Nanna: hvis man ser på nogle af elite rytterne og hvordan de rider deres heste (rollkur mm.), så holder de også snildt

  • #111   10. nov " Islænderens gennemsnitslevealder er mellem 25 og 30 år, men det er på Island." - men stadig uden nogen kilde til det.

  • #113   10. nov Nanna - lige på studier, så er jeg google

    Jeg har endevendt google for undersøgelser på alder, skader og alt muligt andet og jeg har en samling af undersøgelser. Og der er ikke dukket nogen op imellem med alder - selvom jeg har søgt højt og bredt.

    Derfor ville jeg da gerne hvis du havde den, så den kunne tilføjes til "samlingen".


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #114   10. nov Hvis islænderens gennemsnitlige levealder er 25-30 år, så er det ikke en højere alder end alle heste i gennemsnit, hvis man skal tro på Google.
    Uanset hvor jeg søger, om det er på dansk eller engelsk, så er der en enighed om at en hest levealder er 25-30 år.
    Stort set ingen har nogle kilder til at bakke op om deres påstand, men når alle er enige, så kan man sikkert godt gå ud fra det. Det er dog kun hestens levealder hvis den får lov at leve, dvs aflivninger pga lette sygdomme eller skader osv er ikke taget i betragtning.

    Hvis I godtager en nordamerikansk artikel, selvom I diskuterer levealdre i Danmark, så der er en artikel, som refererer til The Ontario Ministry of Agriculture som kilde. Den referer dog ikke til specifikke undersøgelser. Men denne siger, at ponyer og små heste generelt lever længere end store heste. Hvilket umildbart giver mening, når vi f.eks. ved at små hunderacer også lever længere end store.
    Samt at 4 ud af de 5 heste, som står i artiklen som værende heste som har brudt rekorder mht alder, er ponyracer.

    Kilden skriver desuden, at ifølge dem er den gennesnitlige levealder 28+5 (23-33) hos heste i Canada. Og 25+5 (20-30) i USA.
    https://www.karinabrez.com/blog/2017/11/12/what-is-the-average-lifespan-of-a-horse


  • #115   10. nov Celina: Det kan faktisk være relevant at tage dyrets størrelse i betragtning, hvis der er samme forudsætninger som ved ex. hunde.
    - Det var egentligt en spændende faktor du kom med.

    Jeg tænker også at det giver et forkert resultat hvis man antager at levealder = at en bestemt belastning ikke giver skader som antaget i #107. For hvis man ser på de metoder der har været meget fremme i dressur, Rollkur mm., så ville de heste ikke kunne toppe som 15-16 årige, som de gør. (antaget ud fra det slid, og belastning det har med sig)


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #116   10. nov Præcis, jeg tror heller ikke at det har så stor en betydning.

    Når man sammenligner to sportsgrene i hestesporten, synes jeg også at det er værd, at overveje hvad der kræves af hestene i henholdsvis dressur- og islænderstævner. De sværeste dressurprogrammer kræver så meget mere af hesten, at jeg ikke engang synes det er fair overhovedet at sammenligne. For en equipage at komme igennem de sværeste dressurprogrammer, kræver en hest som har været trænet koncentreret i årevis, samt kræver en dygtig atlet på ryggen af den.
    I de sværeste klasser i islændersporten kræves der blot at hesten har den bedste kvalitet af gangarterne og i de mest varierende tempi, for at vinde.

    Så at en dressurhest kan toppe som 15-16 årig, når den har været i regelmæssig træning siden den var 3 år og har skullet lære at koordinere kroppen til at gøre alverdens ting, synes jeg er imponerende og tyder på en god kvalitets hest.
    At islænderne stadig kan tølte og speed-galoppere rundt på et stort ovalt spor i samme alder, burde derimod være en selvfølge for dem alle at kunne, uanset om de har en rytter på 50 eller 100 kg på ryggen.


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #125   11. nov Så sletter jeg også mine, ellers ligner det bare, at jeg er skizofren.

  • #126   11. nov Nanna C: Jeg finder det lidt mærkeligt, at du får Celina til at fremstå som om, at hun har trukket sine udtalelser til sig, når det i virkeligheden var dig, som startede ud med at slette dit indlæg.
    Jeg har læst med på sidelinjen, fordi det er en spændende debat, men synes ikke det er ok, at du får drejet den over på, at det er Celina, som startede med at slette hvad hun havde skrevet. Det er ikke en særlig god måde at debattere på

    - Lige en tilføjelse.. Skrev dette inden Nanna C valgte at slette alt, hvad hun har skrevet


  • Nanna C
    Nanna C Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Svar: 10
    #127   11. nov Ahhh jamen det kan jeg sagtens forstå, at du tænker, men jeg begyndte faktisk først at slette, da jeg opdagede, at Celina havde redigeret i hendes i indlæg. Nu har jeg slettet hele molevitten, så mine indlæg ikke stod alene:-)

  • #128   11. nov Nanna C: Celina kan dog ikke redigere i sine indlæg. Det er kun tilgængeligt i 5 min efter, at man har postet indlægget, så det er umuligt for hende at gøre

  • Nanna C
    Nanna C Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Svar: 10
    #129   11. nov Jamen jeg opdagede det jo ikke med det samme det var først et godt stykke inde i debatten, at jeg gik tilbage for at læse det igen, og så kunne jeg se, at den var redigeret efter at jeg læste det den første gang og efterfølgende svarede og SÅ slettede jeg mine, da jeg kunne se, at de gav langt mindre mening. Der er en helt naturlig forklaring:-)

  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #130   11. nov Redigerede i 5% af noget af det jeg skrev, fordi det var en unødvendig og provokerende bemærkning, men resten af vores udvekslinger fejlede da intet. Hvorfor skal jeg nu stå, som den der har 100% af ansvaret for hvorfor diskussionen er slettet?

    Det er lidt irriterende, at vi har haft en lang udveksling, hvor jeg har valgt, at påtage mig noget af ansvaret og nu skal klantres for det. Endda efter vi begge har valgt at slette det vi skrev, så er jeg også ansvarlig for at du sletter dine besynderlige ting du valgte at skrive om mig?

    Det er en god egenskab for alle, at kunne se på sig selv og hvad man selv kan forbedre, i stedet for bare at pege fingre.


  • Nanna C
    Nanna C Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Svar: 10
    #131   11. nov Jamen altså... prøv nu at høre. Jeg peger altså ikke fingre: Jeg opdagede da vi var godt i gang med debatten, at du havde slettet lige præcist de ting, der særligt faldt mig for brystet. Herefter sletter jeg et par af mine indlæg, fordi de henvender sig til særligt til det slettede. Det skriver jeg til dig, så du lige er klar over det. Du sletter herefter alle dine, og så sletter jeg resten af mine, så de ikke står alene. Herreste Gud. Det er da ingen katastrofe

  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #132   11. nov Jeg havde ellers skrevet et længere svar til dig, men vælger at undlade det, for der er ingen grund til at forsætte diskussionen.
    Jeg håber bare at du i fremtiden tænker en ekstra gang over det, inden du poster indlæg som er personlige og ubehagelige til andre deltagere i en tråd.


  • Nanna C
    Nanna C Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Svar: 10
    #133   11. nov Jeg står ved det skrevne, som var et modsvar til din meget nedsættende og generaliserende kommentar om konkurrence islænderryttere (som du efterfølgende slettede). Jeg står ydermere ved mine kommentarer om, at vi skal respektere hinandens sport, ridedisciplin og hesterace, og hvis man ikke har noget pænt at sige om dette, så bør man tie.
    Nu forlader jeg denne debat! Godnat


  • #134   11. nov Har fulgt med i debatten på sidelinjen, da jeg ved det er en hvepserede uden lige.

    En bemærkning/erfaring jeg har omkring rytterhøjden og påvirkning af hesten. Så punkt nr. 1 så vil jeg mene gener ved rytterens højde også afhænger af hvad der laves med hesten(gangarts-klasser, tur ridning, dressur, spring etc.

    Nu har jeg selv en pony som "irriterende" nok ofte bliver forvekslet med en islænder i vinterhalvåret da han af bygning og udseende minder meget om en islænder især efter han ikke længere er helt top trimmet. På ham var det klart rytterens højde som generede mere end vægten i forhold til hans præsentationsevne. Men han blev også brugt til spring hvor der er meget mere bevægelse i overkroppen end i fx. dressur.

    Dertil kommer min evindelig undren over hvordan islænder rytteren kan have den højde de har og så stadig ikke være langbenede. Det skal ikke tages som en kritik, men synes ofte at selv høje ryttere ikke ser så langbenede ud som forventet, og jeg synes altså ikke det er fordi højden af hestens krop (altså fra ryg til mave) er længere end andre ponyer i samme størrelsesorden.


  • #135   11. nov Sabrine, min oplevelse af det sidste du skriver er at islænderen i mange tilfælde har kropsbygning som en højere hest (bred over ryggen og lidt tøndeformet i mangel af bedre ord), de mangler bare længere ben

    Jeg oplever at det føles som at sidde på en hest, og derfor går mine ben ikke så langt ned, som havde det været en spinkel type. Faktisk føler jeg at jeg har mere hest under mig nu, end da jeg red en rideskolehest på 155.

    Det er hesteverdenens beagle, gravhund el, altså “normale” kroppe til korte ben. Det synes jeg hvertfald

    Jeg tænker du har en pointe i forhold til hvornår højde vil påvirke voldsommere, jeg ville nok vælge en anden hest, hvis det var spring feks


  • #136   11. nov Sabrine
    Du kan se på mine billeder jeg har lagt op, hvor stor forskel der er på min benlægnge, på heste der er næsten lige høje.
    Det kommer an på hestenes bygning.
    Det er derfor det er synd at islænderen bliver avlet mere og mere sporty, for de sporty er bare ikke lige så stærke som de gammeldags islændere.
    Men det er desværre noget der har ramt næsten alle hesteracer
    Frieseren og Oldenborgen ligner heller ikke sig selv mere

    Bokki jeg lagde et billed op af var omkring 140 cm, men ser utrolig lille ud, fordi han er så sporty.
    Hvor Flóa er 135 cm, men ser dejlig stor ud, fordi hun er den gode bygning


  • #137   11. nov jeg har en regel omkring hvem der må ride på mine. alle under 75 kg.
    færdig bum.

    jeg synes der er stor forskel på hvad en hest kan og bør bære på


  • #138   11. nov Jeg er ikke indenfor islænderverdenen, og kan heller ikke komme med nogen særlig grund til hvorfor det altid er de største der vælger nogle af de mindste heste at ride. Jeg undrer mig tit over at de små heste som islændere, fjordheste osv. altid skal bære de tungeste koner og de største mænd. Det ville jo være noget helt andet hvis de havde valgt en stor kraftig oldenborger fx. Men det gør de aldrig, de skal da op på de små søde ponyer. Jeg tror det bunder mange gange i at de måske ikke “tør” ride de store heste, da de jo nødig skulle falde af og slå sig. Det ville da også være skrækkeligt, så selvfølgelig må det blive de små sikre ponyer, hvor der ikke er så langt ned, der skal bære byrden.

    Oftest der hvor jeg har hest er der ingen skam i dem der sidder på islændere og fjordhestene, jeg synes også selv at de passer godt på dem. Men ser man en overvægtig rytter eller en stor mand, så placerer de sig oftest på islændere og fjordheste

    Beklager hvis det var et lille sidespring.


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #139   11. nov LM: Det har sikkert også at gøre med, at jo mindre hest, ofte jo mindre bevægelse.
    Jeg hører i hvert fald tit fra folk som forklarer hvorfor de har fået en islænder, at det er fordi de gerne vil ride skovture i tølt. Det kræver mindre fysisk, at skulle blive siddende på en islænder i tølt, end at skulle blive siddende på en stor varmblod i trav. Så der virker islænderen som det lette valg, for folk som ikke har god fysik (overvægtige og ældre damer).
    Og også i trav og galop, er islænderen ret nem at sidde på i forhold til racer af samme størrelse. De er meget benbevægelse, men knap så meget rygbevægelse.

    Det er bare en teori.

    Og mht de store mænd på islænder, så synes jeg, at næsten alle de store mænd (muskuløse, kraftige) som rider med i topsporten, alle sammen er fra Island. Så det er sikkert bare fordi de er vokset op med islændersporten.


  • #140   11. nov Tror de fleste vælger fjordheste, islænder og lignede heste, fordi de ikke gider en hysterisk varmblod, som ikke kan rides uden for ridehuset.

    Islænderen er den mest populære hesterace i DK, og det er bestemt ikke uden grund, islænderen er en fantastisk hest for hele familien, fra børnene, nybegyndere, skovtursrytteren til topkonkurrence rytterne.
    Islænderne opfylder hele familiens ønske om en drømmehest

    Største delen af islænderrytterne er tidligere storhesteryttere.



  • #141   11. nov Det var dog en gevaldig fordomsfuld påstand Line

    De svar jeg læser på facebook og andre steder, er folk der beskriver at de er gået fra store heste til mindre, fx fjordhest eller islænder fordi de ofte er smidt af/faldet af og blevet bange/angst og derfor ikke tør sætte sig op på en større. Det kan også bare være at de er blevet ældre og ikke har mod på en så stor hest.

    Andre, som det gælder så mange andre racer forelsker sig bare i racen.


  • #142   11. nov Jeg tror at mange har en idé om at det billigere at have islændere og derfor vælger de dem.

  • #143   11. nov Jeg er fordomsfuld?
    Du skriver folk vælger islænderen fordi de er nogle tøser?

    Jeg gik væk fra varmblodshestene, fordi jeg var træt af ikke at kunne tage børnene i familien med ud og ride.
    At kunne nyde hestene sammen med min familie, uden de skulle blive smidt af eller komme slemt til skade.

    I starten købte vi Ölveig, men vi blev hurtigt knus forelsket i islænderen, så vi solgte alle varmblodshestene og købte islændere
    For første gang kunne jeg nyde mine heste og ridning sammen med min familie, og vide at de ville få en god tur

    Det betyder alt for mig

    Ja jeg savner da springstævnerne, islændere kan godt springe lidt hygge spring, men slet ikke på samme måde som varmblodshestene.
    Men skal jeg vælge imellem springstævnerne og familiehyggen, så vinder islænderen hver gang


  • #144   11. nov ... Jeg skriver det, fordi det er det folk har skrevet flere forskellige steder på facebook. Ellers havde jeg ikke skrevet det :).

    Hvis du har haft heste der har været skøre i potten og kylet af til højre og venstre, gør ikke at alle varmblodsheste er sådan - eller modsat at alle islændere er engle og børnegnede.

    Vil man have en hest der er børnevenlig, roligt temperament mm. så køber man hest efter det - og det få også som varmblod. Du kan få alle personligheder, inde for alle racer. En portion af det handler om træning, opdragelse, foder, miljø og en portion handler om personlighed.

    Hvis du havde en hest der havde højt temperament og det ikke matchede, men stadig ønskede en varmblod... Tadaaaa. Så skulle du have solgt den og købt en med andet temperament


  • #145   11. nov Og så har jeg haflingerne jeg kan starte springstævner på
    Jeg starter stævner i haflinger sport, for selvom haflingere er fantastiske springheste, der har teknik og styrke, så er de desværre ikke helt hurtigt nok i vendingerne til at vinde over varmblod.
    I højdespring har mine haffere dog vundet hver gang
    Med en højde på 145-155 cm, så sprang de begge let 150 cm med rytter


  • #146   11. nov Haflingerne kan da ellers os godt have et "varmblods sind".

  • #147   11. nov Celina
    Ja der er sikkert flere forskellige ting der spiller ind, men jeg har ofte hørt argumentet fra kvinder der er kommet lidt mere oppe i alderen, at de ikke gider at komme til skade mere. Så vælger de islænderen fordi der er knap så langt ned, og de finder nok en med et temperament som er stille og rolig Det er også helt fair, men vælger man en mindre hest eller en pony, så skal man jo stadig tænke på om det overhovedet vil matche i størrelse og vægt.

    Line
    Hysterisk Varmblod der ikke kan rides udenfor ridehuset? Hvis man har sådan en, har man enten valgt forkert hest eller opdraget/redet den forkert. Alle varmblodshestene hvor jeg har hest (inkl min egen), kan da i hvert fald rides i skov og alt muligt og er sjældent hysteriske. Så det er måske en lidt underlig formulering medmindre det var sådan dine heste var? Men derfor behøver andres heste jo ikke være sådan


  • #148   11. nov Og vil da lige tilføje at da jeg red fjordhest da jeg var mindre, da de da mindst lige så “hysteriske” som andre heste kan være. De bukkede så det var en hel fest når man var i skoven, og det kostede nogle afsidninger hvis man ikke hang godt nok fast

  • #149   11. nov Som rimelig nybagt islænder ejer må jeg sige, at deres sind er helt anderledes end de heste jeg har haft tidligere. Har hidtil haft både varmblod og connemara, som har været ret skikkelige, men slet ikke på niveau med min nye islænder.

    Jeg er en meget lille voksenrytter, så for mig er ponystørrelse det oplagte valg. Sidste sommer kiggede jeg forskellige ponyracer og småheste, og ikke en af dem turde jeg ride i alle gangarter og ud på tur, når jeg var ude at prøve dem.

    Denne sommer gik jagten ind igen, men denne gang kiggede jeg også islændere, og jeg oplevede stort set ingen som jeg ikke følte mig helt tryg ved. Og vi snakker altså samme prisniveau, ca samme størrelse og alder.


  • #150   11. nov Mette b
    Nemlig, det er manges argumenter for at skifte til islænder. Det er også fair, men derfor skal man jo stadig have størrelsesovervejelserne med


  • #151   11. nov Som fjordheste ejer, så har jeg ikke valgt racen fordi den er nem at sidde på. Men fordi jeg er total forelsket i racen.

    Den anden faktor er økonomi, det er en billig hest at købe, det er en billig hest at fodre på, og en billig hest i smed, dyrlæge i hvert fald mine.

    Jeg kan jo snilt bruge dem til dressur.

    Den sidste grund er at de trives godt med at gå ude 24/7/365 uden dækken. Hvilket passer godt til mine værdier.


  • #152   11. nov Islændere er meget det samme
    Dog ikke billige i indkøb


  • #153   11. nov Karen:

    Det er bare ikke min erfaring når jeg har stået og set på islændere, jeg synes ikke de har mere krop end ben. Nogen af hingstene jeg har set har da haft mere fylde, men synes de fleste islændere jeg har set rundt på rideskoler, privat, dyreskuer, show osv. så synes jeg ikke det er noget man kan sige generelt for racen ud fra mine erfaringer.

    Højde, påvirkning og brug af hesten. Jeg vil mene at hvis ens højde påvirker hestens i nogen henseender, så gør den det nok også i andre situationer men det giver måske ikke så store udslag eller fremgår tydeligt. Og så kan det debateres om man synes det er til gene eller ej i almen ridning. Jeg vil jo mene det påvirker og derfor til gene for hesten og andre vil mene det er så lidt at det ikke er til gene.


  • #154   11. nov Line:

    Det jo et fænomen vi ser inden for alle racerne, som du også påpeger. Men det har så også påvirket folks opfattelse af hvad islænderen er for en race og hvordan den ser ud. Så hvad der nu opfattes som en gennemsnits islænder er en mere spinkel udgave, end hvad man måske opfattede før i tiden.

    Dertil kommer at hesten jo ikke nødvendigvis får en stærkere muskulatur bare fordi den er bygget anerledes, og en kraftig hest er jo ikke nødvendigvis stærkere end en mindre kraftig hest. Jeg tror ikke der er nogen forskning i det, da det kræver vurdering af musklerne og muskelfibrenes styrke og det er også ekstremt afhængigt af træningen af hesten.


  • #155   12. nov Sabrine
    Hvis man køber en islænder, som min tidligere hingst Bokki.
    Så er jeg fuldstændig enig med dig i at de ikke kan bære en fuldvoksen mand.
    Dengang jeg havde Bokki vejede jeg kun 60 kg (Jeg havde været syg og var derfor undervægtig).
    Derfor var jeg let nok til at ride Bokki, men jeg forlangte ikke noget hård ridning af ham.
    Kun hygge ture og let dressur, med vægt på at han skulle bære sig selv korrekt.
    Jeg ville aldrig have købt sådan en spinkel islænder normalt, men jeg købte ham ubeset, og det var så min fejl.


  • #156   12. nov og jo, en kraftigere hest er selvfølgelig stærkere.
    en kraftigere hest vejer mere end en spinkel hest.

    Så en DSP på 145 cm og en jyde på 145 cm, kan klare to vidt forskellige ryttere.


  • #157   12. nov Det kan diskuteres da det også afhænger af hestens muskeltilstand, så man kan ikke bare sig en kraftig hest er stærkere og at begynde at sammenligne på tværs af racer bliver uhensigtsmæssigt da nogen racer er bedre bygget til at bære end andre og derfor skævvrides sammenligningen.

    At vi bruger hestens vægt som et udtryk for bæreevne, skyldes jo mere praktisk årsag end en direkte sammenhæng mellem vægt og bæreevne. Skulle vi virkelig vurdere bæreevnen skulle vi kigge på knoglernes tykkelse, musklernes størrelser, musklernes "tæthed" og fleksibilitet samt reaktionsevnen. Da dette er jævnt umuligt at gøre på øjemål, så bruger vi vægten som et erstatningsmåle da der hvis sammenhæng mellem knogler og muskelfylde og så vægt. Men det gør ikke at vægten er bestemmende for bæreevnen, men nærmere at faktorer som udgør bæreevnen er bestemmende for vægten.


  • #158   12. nov sabrine lad os blive enige om at en DSP på 145 cm, som er i topform, med en vægt på fx 350 kg.
    Ikke er lige så stærk som en jyde på 145 cm, som er i topform og vejer 500 kg?
    Skal vi blive enige om at jyden er Meget stærkere, og derfor uden problemer kan bære en større rytter end DSP'en


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #159   12. nov Mht. argumentet at 500kg er stærkere end 350kg, så kommer det an på i forhold til hvad. Jo, 500kg kan for det meste tage lidt flere kilo på sig/trække lidt flere kilo end 350kg. Men taler vi ydelse pr egen vægt, så nej. I denne sammenhæng er den lille hest stærkest.

    I hvert fald hvis man skal gå ud fra, hvad vi ser heste bære i forhold til hvor store de er, og hvor godt i stand de er til at klare det. F.eks. islænderen som jeg allerede har beskrevet, som værende en stærk lille hest som i århundrede har kunnet klare stor vægt på ryggen i kuperet terræn, uden de store problemer.

    Et andet eksempel er araberen. Spinkel lille hest med forholdsvis kort ryg og lange ben, som vejer cirka 400kg. Som i årtusinder har båret voksne mænd igennem ørkenen i dybt sand, med 50 grader brændende sol skinnende ned på dem. Stadig den bedste race til distance, og en af de bedste til løb. Dvs en race som både har udholdenheden og farten med sig.
    Hvis egen vægt og kraftighed var en stor afgørende faktor for bæreevne, så ville racen have bukket under for lang tid siden, og man ville vælge større racer til formålene. Araberen har været nødt til at udvikle sig til at kunne klare at bære vægt i høj varme, i tungt underlag over lange distancer.

    Og så fandt jeg en artikel, som jeg synes var interessant. Der findes tre typer muskelfibre i heste. Type I, Type IIa og IIb. Araberen har større procentdel af Type I end mange andre racer, som er typen der er god at have til udholdenhed. Type I muskelfibre er mindre og fladere end de to andre typer. Dvs at en hest med stor procentdel af denne type muskelfibre, vil se mindre kraftig og muskuløs ud end heste som har større procentdel af de andre muskelfibre. Dvs, at kraftigt og muskuløst udseende heste, ikke nødvendigvis har mere styrke og udholdenhed end heste som ser lettere og mere spinkle ud. Det kan sagtens være, at deres muskelfibre bare er procentvis forskelligt fordelt.
    http://lrrpublic.cli.det.nsw.edu.au/lrrSecure/Sites/Web/8133Q/equine/AnatomyPhysiology/Muscle/MuscleFibres.htm

    Denne her artikel smider jeg også ind, bare for sjov, hvis man synes det er interessant: https://www.horsetalk.co.nz/2017/04/08/genes-athleticism-arabian-horses-researchers/

    For at komme tilbage til ydeevne pr. egen vægt, så fandt jeg denne artikel, som har undersøgt dette, dog primært med trækevne: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5383625/
    Artiklen er lang og jeg vil indrømme, at jeg kun læste de første afsnit og bare skimmede resten kort.
    Men der står bl.a.:
    "Relationships between body size and pulling power were also evaluated by another research group at the Tohoku Agricultural Experiment Station using 3 Percherons (avg. 650 kg BW), 3 crossbred horses (500–600 kg BW), 3 trotters (340–440 kg BW), and 3 Hokkaido ponies (avg. 300 kg BW). Endurance and pulling power tests (80 kg, 1/6 of BW, and 1/4 of BW) were performed. The results revealed that pulling power per kg BW was highest in the trotters, then the Percherons, Hokkaido ponies, and crossbred horses, in that order [23]. Data obtained from a plowing power test that used 2 Percherons (avg. 691 kg BW), 2 crossbred horses (avg. 544 kg BW), 2 trotters (avg. 406 kg BW), and 2 Hokkaido ponies (avg. 292 kg BW) revealed that working capacity was highest in the trotters. Furthermore, the trotters and Hokkaido ponies had higher working efficiencies per unit BW [4]."

    Overordenede konklusion i artiklen er, at de store koldblodsheste selvfølgelig kunne trække meget mere, men at ponyerne og mindre heste kunne trække mere pr. kropsvægt. Så på en måde kan man sige, at de var stærkere end store heste. Målet med undersøgelserne var, at finde ud af hvilken hest som kunne yde mest, men som samtidig var billig i foder og behov.
    Derudover kommer artiklen ind på længden af hestenes ben, som konkluderer at korte ben ikke er en fordel pga. de flere skridt hesten skal tage over samme distance som en hest med længere ben.
    Så at konkludere, at den gammeldagstype islænder med korte, kraftige ben, automatisk er bedre til at bære tunge ryttere end den nye langbenede type, er ikke nødvendigvis rigtigt. Deres ben er måske stærkere, men er de stadig overordnende bedre til at transportere en rytter, når de skal bevæge benene kortere og hurtigere?

    Min pointe er, at der er utrolige mange faktorer som spiller ind, for at kunne se hvad en hest kan yde, som ikke bare er procent af hestens vægt. Muskeltype, ryglængde, benlængde, lungekapacitet, behovet for ilt, hove osv.
    Derfor er 20% reglen ikke en sikker faktor. Ligesom hestens kraftighed heller ikke afgør hvor god ydeevne/styrke den har.


  • #160   12. nov Celina, araberen har ikke udviklet sig til at klare høj vægt, den har bare været tvunget til det... lidt ligesom islænderen. Bæreevnen har med så meget andet at gøre end hestens vægt eller muskelmasse. Men det kommer også an på, om man synes det er ok at hesten blot stavrer afsted med sin vægt, eller om den faktisk bærer. Hvis man ønsker det sidste så, handler det om hestens bygning og uddannelse, mere end det handler om højde og vægt.

  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #161   12. nov Phoenix, du må komme med nogle kilder, hvis jeg skal lære noget. Jeg er overbevidst om, at islænderen og araberen er udviklet til at klare mere vægt pr. egen vægt. Du må gerne tro på hvad du vil, men jeg er ikke enig. Altså at høj belastning på disse, altid kun handler om at de er tvunget til det. De kan sagtens gå med højere vægt og trives, ifølge min overbevisning, og den viden jeg har kunnet finde. Hvis det kun handlede om tvang, og overhovedet intet om hvad de fysisk kan klare, så ville hestene bukke under og dø på stribe, når de udsættes for ekstreme betingelser. Man kan kun tvinge hestens sind til at blive ved at prøve, men man kan ikke tvinge dens krop stærkere. Så selvom det tvungne sind vil hjælpe med at presse kroppen, så vil kroppen stadig have det sidste ord, hvis hesten var decideret fysisk ude af stand til at gøre det den blev presset til. Hvilket en del arabere også var fysisk ude af stand til i nogle af udholdenhedsridtende, og derfor døde/fik skader. Derfor avlede man kun på dem der kunne klare det. Deraf argumentet, at de har udviklet sig til det.

    Mht om man er ok med om hesten stavrer afsted eller om den bærer sig korrekt, så kommer det jo an på, hvad man selv betegner som "at hesten er i stand til at bære" og hvilke overbevisninger man rider/træner efter. Jeg har f.eks. ikke taget med i nogle af mine svar igennem tråden, om hestene bærer sig biomekanisk korrekt (eller hvad det hedder) med sin rytter på. Det er ikke noget jeg selv synes, har den største betydning for hvad hesten er i stand til at bære.
    Så jeg er helt ok med, at hesten stavrer afsted, i forhold til de svar og argumenter som er givet i tråden, ikke kun af mig. Ligesom jeg også er af den overbevisning, at en hest kan trives og være sund, uden den bærer sig selv korrekt. En islænder brugt til transport henover bjerge, bruger sig f.eks. ikke biomekanisk korrekt, men den bruger sig selv korrekt i forhold til at komme op og ned ad bjerget. Det gør den ikke mindre sund.


  • #162   12. nov Kilder på at arabere og islændere ikke har udviklet sig stærkere end andre heste? Det er da vist mere dig der skal komme med kilder på den påstand. Kig dog på hestene. Både islænder og araber har visse fysiske kendetegn som kan hæmme deres bæreevne, men hestene har levet tæt sammen med mennesker i mange hundrede år før vor moderne tid, hvilket har præget deres samarbejdsvilje på en helt anden måde end andre heste. De er naturheste på godt og ondt, de har måttet klare ufattelig hårde vilkår hver især på deres levesteder, de har måttet indordne sig under forholdene. De dør ikke bare fordi der kommer en for tung rytter på dem, de indordner sig og lider, for at overleve!

    Rent fysisk, hvis man kigger på moderne islændere og arabere så er der stadig mange træk som ikke just springer ud i hovedet på én og siger "rid mig". Gjorde de det, havde det nok været dem vi så på dressurbanerne i stedet for varmblods. En hest kan sagtens lære at gå "biomekanisk" korrekt op og ned af bjerget, men nu er det jo heller ikke al brug af hesten der nødvendigvis er sundt og godt for den. Er man heldig overlever den på trods, er man uheldig så bukker den under. Men helt sikkert og vist er det at en hest der bruger sig forkert VIL udvikle skader, det er blot et spørgsmål om tid.


  • #163   12. nov
    .... Heste kan leve længe og andre dyr også uanset hvad de udsættes for, så at dyr ikke vælter døde om på stribe, siger for mig intet om hvad reelt er godt/dårligt.

    Min far har været ude og tjene siden han 16 år, har lige siden haft hårdt fysisk arbejde ( kloakmester, lagt fliser, gravet osv. osv. ) - han er 52 og hans krop er smadret, han lever på smertestillende og går til både fys, massør og en anden behandler for at kunne holde det ud.
    Han er ikke faldet død om - og at han har knoknlet sådan og kroppen er ødelagt, er sikkert heller ikke det der tager livet af ham i enden.

    Er et dyr eller menneske er i live og bliver gammel. har intet og gøre med, at det har haft et godt liv.


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #164   12. nov Krikken, hvis det er til mig, så er det ikke hvad jeg skriver. Jeg skriver ikke, at en hest automatisk har et godt liv bare fordi den er i live. Jeg skriver, at den ikke automatisk har haft et dårligt liv, bare fordi den har båret tung vægt.

  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #165   12. nov Phoenix, du kunne starte med at læse de kilder jeg allerede har lagt ind. Der står ikke noget om islænderen, men om hvordan araberen er anderledes end andre heste i forhold til deres ydeevne.
    Jeg ved ikke hvor meget du overhovedet har læst, af det jeg skrev, men nej, jeg kan ikke bare kigge på hestene. De kilder jeg har lagt ind siger netop bl.a. at udseendet på hesten ikke altid spiller en faktor, men at mange flere faktorer også spiller ind. Faktorer man ikke bare kan se.

    Jo, du kan selvfølgelig se ud fra komformationen af en hest, hvor nemt den vil have det ved at bære sig korrekt, set med biomekaniske/korrekt dressur øjne. Men det er ikke det jeg taler om. Jeg taler om hvordan kroppen er designet til at bære og yde max. Jeg tror vi er to forskellige steder henne?


  • #166   12. nov I princippet har islænderen og araberen udviklet sig til at kunne klare en større vægt ved selektiv avl. Man har jo valgt at avle på de individer, som har klaret sig bedst og dermed været med til at udvikle racerne til det, de er i dag.
    Det ville jo ikke give mening for udviklingen, hvis man har valgt at avle på de svageste, som ikke har kunne klare sig i terrænet, for så ville de heller ikke kunne blive brugt til det, som de nu blev brugt til i de gamle dage.


  • #167   12. nov Okay Celina, denne tråd handler om vægt i forhold til islændere, (og du kobler så lige araberen til) dine artikler siger INTET som helst om at arabere eller islændere har udviklet sig til at kunne bære mere end andre racer. Ydeevne er et alt for bredt begreb, og har ikke noget med det, mit oprindelige indlæg til dig, handlede om. Man kan vel få alt til at passe hvis man drejer det nok, jeg ser slet ikke relevansen af dine links til dette emne, da ingen af dem handler om bæreevne eller underbygger påstanden om, at arabere eller islænder skulle have udviklet sig til stærkere dyr end andre racer.

    Blue, det du taler om har med overlevelse at gøre og ikke bæreevne eller styrke i forhold til størrelse. At overleve i terrænet er jo betinget af utroligt mange andre ting end at have styrke til at bære en rytter.
    Der er ingen som helst belæg for at sige at islænderen (eller araberen) er stærkere end andre racer (som også har gennemgået mange års selektiv avl).


  • #168   12. nov Stald Phoenix; Nu svarer jeg blot på din påstand om, at araberen ikke har udviklet sig igennem årene til at kunne klare mere vægt.
    Jeg citerer fra dit indlæg #160 "araberen har ikke udviklet sig til at klare høj vægt, den har bare været tvunget til det..."
    Araberen har ikke været tvunget til det. Der er blevet lavet selektiv avl, så den har haft nemmere ved at klare ekstra vægt.


  • --Celina--
    --Celina-- Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 7 Følgere: 3 Svar: 304
    #169   13. nov Phoenix, Du har læst startindlægget korrekt - det er en tråd om islændere og ikke araberer. Men jeg vælger at drage paralleller imellem de to racer, og da der er lavet flest undersøgelser på sidstnævnte, så vælger jeg at bruge det.
    Der er ingen grund til, at du prøver at diktere hvad jeg må og ikke må skrive.

    Mht om mine kilder siger noget om araberens stand til at bære tung vægt, så nej, du har ret. Men noget af det jeg prøvede at pointere, var først og fremmest, af en hest ikke behøver kunne bære mindre, bare fordi den er spinkel af bygning. Heraf reference af forskellige muskelfibre.

    I det mindste jeg har kilder. Og selv hvis kilder ikke var nødvendigt og forklaring var nok, så lærer jeg altså ikke rigtig noget af det du skriver. Du er ikke særlig god til at lære fra dig, når dine forklaringer både her og i en anden tråd, kun er “du kan jo bare kigge på en hest, så har du svaret”. Det er ikke et særlig teoretisk og lærende svar, fra en person som er så skråsikker i sin viden.
    Derfor har jeg stor skepsis overfor hvor meget du reelt ved.

    Helt konkret skrev jeg det jeg skrev og linkede til det jeg gjorde, fordi jeg selv synes det var spændende. Og af denne grund tænkte, at andre også kunne synes det.
    Om du synes noget af det er værd at læse, eller om du vælger at kaste det hen, er jeg sådan set ligeglad med. Men derfor skal andre stadig have lov til at læse det og tænke hvad de selv synes.

    Jeg synes vi er på vej ud i en meningsløs diskussion, for den virker ret envejsrettet fra din side. Jeg er meget åben for, at du deler din viden. Men det sjove forsvinder, når du synes du har ret på forhånd, men har ikke lyst til at forklare hvorfor, og at det jeg og andre skriver altid er forkert, hvis det er anderledes end hvad du skriver. Det er ikke en måde jeg har lyst til at diskutere på, og derfor kan jeg ikke se hvorfor jeg skal bruge mere tid på den.


  • Inge S
    Inge S Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 2 Følgere: 1 Svar: 7
    #170   15. nov Jeg går til noget der hedder kompenserende ride undervisning, hvor vi ride både islænder og nordbaggere. Der er vægtgrænsen sat til 100 kg. Både de kraftige og de mere sporty heste, og det synes jeg er ok. De går så kun 3 timer, en gang om ugen.

  • Inge S
    Inge S Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 2 Følgere: 1 Svar: 7
    #171   15. nov P:S Nu er en islænder jo ikke en pony, selvom den holder pony mål. Det er og bliver en HEST. Så sammenligningen, er lidt tricky. For som historien skriver, er de stærkere end ponyer på samme størrelse. Alligevel synes jeg, man skal tænke sig om, inden man sætter sig op på et ridedyr.


  • #172   15. nov Blue, jeg kan kun sige, nej den er ikke blevet stærkere gennem selektiv avl, hverken som ørkenhest eller nu i moderne tid. Desuden avles araberen ikke for sin styrke, men for sin skønhed.

    Celina, hvis der er nogen der diktere (og lægger folk ord i munden) hvad andre må skrive i denne tråd, så er det da vist dig. Hold da op hvor er du respektløs. Derudover så betyder det ikke at jeg ikke har kilder, blot fordi jeg ikke lægger dem herind. Tro det eller ej, men jeg har altså meget andet at lave end at finde alverdens links og kilder til dig, fordi du er uenig i mit udsagn. Jeg er for så vidt fløjtende ligeglad med om du er enig eller ej, men når du skriver at arabere og islændere kan bære mere end andre heste, hvilket er direkte usandt og ufunderet (hvilket du selv lige har skrevet) så må jeg reagere. Jeg ønsker ikke at nogen læser sådan noget og tror, at selvom de vejer for meget til pågældende hest, så gør det ikke noget fordi det er en islænder eller araber!!
    Og det er muligt jeg virker skråsikker, men prøv lige at kigge på dine egen indlæg, der er sgutte nogen der skal fortælle dig noget... så måske du skulle tage dit eget råd


Kommentér på:
ryttervægt på islænder.