{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.124 visninger | Oprettet:

Erfaring med selv at lave hø? HVORDAN? {{forumTopicSubject}}

Hej HG! jeg har brug for hjælp.

vi har for 4 mdr. siden overtaget vores drømme gård, med tilhørende ca 3 hektar jord. Der er tidligere ( for mange år siden ) lavet hø på den ene af disse marker.

Vi ønsker nu igen at prøve at lave hø, problemet er bare, at hverken min kæreste eller jeg har nogen som helst idé om hvordan man gør smiley

Vi har hele maskinpakken stående til at lave det, så processen for os er egentlig "nem" nok, men hvordan gør vi?

Hvad er opskriften? .. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Erfaring med selv at lave hø? HVORDAN?
  • #1   5. feb 2020 Jeg ville nok snakke med en landmand. Alle kan lave hø, men det er en kunst at lave godt hø smiley

  • #2   5. feb 2020

    Den korte opskrift

    • Omkring st. Hans skal vi have 5 dage med tørvejr, (man bliver bedste ven med YR og DMI i de dage)
    • Så slås græsset med en skårlægger.
    • Man vender man græsset med en høvender hver dag, evt 2 gange de første dage, så tørre det hurtigere.
    • Når græsset tørt efter de 5 dage er tørt presses det til hø.
    • Hvis høet får en lille smule regn efter det er slået, sker der ikke noget ved det, men en omgang styrt regn, er ikke anbefalingsværdig.


    Så går vi over til region. Hvad er vigtigt for jer.
    • At græsset en ensartet, med få forskellige planter
    • At græsset har høj diversitet, mange forskellige planter
    • At græsset er har gødning = høj protein indhold
    • At græsset ingen gødning har fået = lav protein indhold
    • At græsset bliver slået om morgen = lav sukker
    • At græsset bliver slået om aften = højere sukker indhold
    • Hvis ikke græsset bliver gødet i gennem flere år, vil udbyttet falde
    • Kunstgødning er pisse dyrt – en gødningsaftale med at få gylle hos en landmand kan være en økonomisk fordel.
    • Tidlig slet giver hø med høj fordøjelighed og færre fibre
    • Sen slet giver hø med lavere fordøjelighed og flere fibre



  • #3   5. feb 2020 Du siger, at I har hele maskinparken - og 3 hektarer?
    Hm...
    Det er godt nok mange maskiner til en lille egendom.
    (også selvom du bare mener en traktor, en skårlægger, høvender og halmvogn og transportør til at få det op på loftet. )

    Jeg havde nok indhentet tilbud fra nogle maskinstationer - hvad koster det at få dem til at lave det?
    Hvad koster det at købe hø i jeres område?
    Hvad er fordele og ulemper ved at lave hø selv??

    Jeg har 6 hektarer.
    Og har været med til at køre hø hjem siden jeg var ca 9-10 år.
    Det kræver en del arbejde at lave hø.
    Og selvom I kun har et par hektarer, kræver det stadig en del af jer. Har I mulighed for at slå med skarlæggeren lige den rigtige dag? Vende på rette tidspunkt osv.

    Det er ikke nær så romantisk at betale sig fra det - men det er da min plan... Til 6 hektarer.


  • #4   5. feb 2020 græsset skal slåes og så skal det tørre. Det må, helst ikke, få vand, da det forringer kvaliteten. Vend det hver dag og hvis det er muligt, så flere gange dagligt. Så får i GRØN hø og ikke bleget gult hø. Efter min 3 dage kan det presses. I skal bare sikre jer, at det er ordenligt tørt. Ellers risikere i, at det brænder sammen inden i og mugner. I verste fald går der ild i det.
    Første slet hø er det med mest energi i og de næste, hvis det ellers er muligt med flere slet, falder energi indholdet. Det kan udnyttes i forhold til hvordan hestene fodres og hvilke heste, der er for tykke/ nøjsomme eller skal ha mere energi.
    Det kan være en go ide, at i alliere jer med en erfaren hømand det første år og så lære lidt om hvad i skal holde øje med, så i er sikre på en go kvalitet hø. Det er ikke gratis, at lave hø selv og i kan lige så godt gøre det rigtigt og undgå dyre lærepenge. Maskiner er heller ikke billige, at vedligeholde og diesel er heller ikke.
    Held og lykke smiley


  • #5   5. feb 2020 Dokter Who

    Jeg har 2 ha, og jeg har:
    - traktor
    - skårlægger
    - hø-vender
    - presser
    - og transportør.

    og skal man tænke sig om, inden man lægge hø på loftet. Vi har lige haft et forsikringstjek. og hvis vi forsat vil have hø på loftet, vil vores brandforsikring stige med over 3000 kr. Da brandmændene i tilfælde af brænd, bare vil lade bygningerne brænde ud, hvis der er hø/halm på loftet. Hvorimod hvis det bliver opbevaret i "stue niveau" så vil de fjerne høet og forsøge at rede bygningerne.

    Så næste års høst, skal bo i vores lade, og ikke længere på loftet. - de penge kan vi lige så godt spare.


  • #6   5. feb 2020 Doktor Who
    Min ex havde gård med 2,4 hektar og vi lavede wrap til 7 heste og endda nok til at sælge af også. Så det kan udmærket lade sig gøre.
    Men ellers har du ret i, at det ikke er særlig romantisk, at svede, slide og slæbe i flere dage for den tvivlsomme fornøjelse, at lave hø selv, i forhold til at betale sig fra det.


  • #8   6. feb 2020 Vi har 4 Ha med græs, 8 heste og 20 får. Det bliver græsset ned og stråfoder bliver indkøbt.
    Vi har boet på vores ejendom i over 20 år og har forsøgt at lave hø og wrap mange gange. Men fordi vi ikke selv har maskinerne og dermed skal bruge en maskinstation til arbejdet, er der næsten ingen økonomisk gevinst ved det. Sammenholdt med at vi er en uinteressant kunde for maskinstationen, idet vi ikke har så meget jord, ja så står vi sidst i køen ved det bedste slettidspunkt og pressetidspunkt. Derfor er det kun lykkedes meget få gange at lave hø/wrap i en kvalitet jeg selv gerne vil bruge. Der har været utallige problemer; selvom man har betalt ekstra for ekstra lag plastik, har der stadig været brede hvide striber når man har åbnet ballerne. Eller det bliver for tørt, eller ikke lagerfast. Eller gult, eller... Ja, jeg har ikke overblik over hvor meget jeg har kasseret i årernes løb
    Derfor køber jeg nu alt stråfoder udefra. Så kan jeg bytte hvis jeg ikke er tilfreds smiley


  • Julie A
    Julie A Tilmeldt:
    jan 2020

    Følger: 13 Svar: 3
    #9   6. feb 2020 God ide at lave sit eget hø!

    Synes I skal søge hjælp hos en lokal landmand. Så kan I lære det rigtigt fra starten og forhåbentlig få et godt resultat ud af det smiley

    Held og lykke smiley


  • #10   6. feb 2020 Super fin opskrift Dorthe kommer med, dog vil jeg sige slå det tidligere hvis det er klar, det er korrekt at man altid har slået hø omkring Sct hans, men! De seneste år har vejrt været perfekt i maj og pisset ned hele juni, jeg har ENDELIG fået overbevist min søster og (især) min far om at de skal slå hø tidligere for det passer altid dårligt omkring Sct. Hans. Tiderne ændrer sig og det gør vores vejr bestemt også, så det er bare med at få det høstet når der er vejr til det og det selvfølgelig er langt nok.
    Men som andre siger, vil det nok være en god idé at få hjælp fra en erfaren "hømager" så man undgår dumme fejl smiley

    Når vi flytter på gård og får hedte igen, køber jeg mit hø udefra, hvor jeg har kvalitetsgaranti og gerne analyse på.
    Wrap køber jeg ved min svigerfar, som er øko gartner, han får en godt erfaren landmand til at slå, vende, presse og pakke ind og så ved jeg at det er i orden smiley


  • #11   6. feb 2020 Ulempen ved at tage slet i maj, er den høje fordøjelighed, samt at protein indholdet, også vil være højere. Det vil være højere FE/kg. I forhold til det senere slet

    3 ting som jeg ikke ønsker i mig hø. Så jeg tager ikke høet før st.hans.


  • #12   6. feb 2020 Dorthe, det vidste jeg faktisk ikke, godt at vide, men det kom er så igen an på hvilke heste man har, har man ungheste/avlsdyr skader protein ikke og heller ikke FE, men det er skidt hvis man har en trivelig hest... men igen er analyse en god ting smiley

  • #13   7. feb 2020 Maria:
    En hest fordøjelse er designet fra naturens side, til at spise grovfoder med en hvis mængde træstof. Dvs, græs med en lav fordøjelse. Så vil jeg ikke synes, at det er optimalt, at hesten foder primært består af grovfoder med høj fordøjelighed, ligegyldigt hvilken type hest man har, da næringsoptaget mere vil foregå i den forreste del at fordøjelsen, frem for, som hesten er designet til fra naturens side, i den sidste del hvor fibrene bliver nedbrudte. og hvis hesteejeren samtidig er halm-forskrækket, kan hesten komme til at mangle træstof.

    Jeg er enig i, at man godt kan tænke i fordøjelighed, alt efter hvilke type heste man har, har man ungdyr eller heste i hård træning, kan det være en fordel at tage slet en uge før st. hans, for at opnå en lille smugle højere fordøjelighed, og har nøjsomme trivelige heste, kan man med fordel vente et par uger efter st. Hans.

    Man at tage slet en måned før st. Hans, hvor græsset mest af alt minder om ko-ensilage i sin opbygning (bort set fra tørstof-procenten) vil jeg have mine betænkeligheder med.

    Det var i den perfekte verden, ofte styres slet-tidspunktet af vorherre. og her vil jeg hellere tage sen slet, end tidlig slet, for at opnå en højere fibre indhold, lavere protein, samt lavere fordøjelighed.


  • #14   7. feb 2020 Men det bliver jo kun til ensilage hvis du pakker det ind og så snakker vi jo ikke om hø længere smiley
    Men interessant at få at vide!


  • #15   7. feb 2020 Maria: nu var det ikke konserverings formen jeg snakkede om, men selve græsset som grovfoderet består af. (derfor min kommentar om tørstof procent).

    Om det er hø, warp eller ensilage - ændre jo ikke ret meget på det faktum, at slet i maj, betyder lav struktur, høj protein, og høj fordøjelighed, Hvilket er en god ting når man har malkekøer - men knap så hensigtsmæssig når vi har med hestemaver at gøre.

    At græsset (som kunne blive en glimrende ko-ensilage) bliver tørret til hø, ændre jo ikke så meget ved de strukturere som græsset består af.


  • #17   7. feb 2020 Ja, det er korrekt at jo mere stængel, jo højere sukker. Men enkel er ligningen bare ikke.

    For det sukker som er i stænglen er bundet noget hårdere via fibre, og derfor skal hesten fordøjelse arbejde mere til at få sukker ud, end det sukker som er i bladmassen, som er ret let at få fat i for fordøjelsen.

    så det kan godt være, der på analysen er mindre sukker i det tidlige slet, men hvis det sukker så påvirker blodskukket meget mere. End det sukker som sidder godt fast i stænglen. Så kan den lave sukker %, måske være mere skadelig end den højere i den sene græs.

    Der er jo også en del sukker i gulerødder, men den sukkerpåvirkning er trods alt sundere end sukkerknalderne.


  • #18   8. feb 2020 Hmmmm jeg er den luddovne gårdejer, som lader mine heste græsse hele året - og så har indkøbt en brakpudser til at holde tuer og totter nede om sommeren.

    Jeg GIDER ikke bruge de 4 solskinsdage på sommeren til at desperat fræse rundt og vende hø, ligge på DMI/YR konstant, og melde fra alle vennernes grillaften invitationer smiley

    Ca hver 4-5 år kommer min nabo på den ide, at jeg da har al for meget græs på mine 2 ha til 3 heste - så spørger han om han må få 1 ha til at lave hø på. Og som god nabo og bekymret “ f... der er kommet meget græs på kort tid i maj” så får naboen lov til det, mod at jeg får noget af det.
    Så går balladen i gang..... For når vi begynder at nærme os Sct hans, så nærstuderes vejrudsigten. Og sidste gang var vi så uheldig, at naboen tig på en uges ferie med hele familien på Gran canaria da vejrudsigt sagde “5 dage med tørvejr” smiley Og så endte det med at jeg og min bedre halvdel måtte køre og vende hø, og melde afbud til grillaftner m.m. smiley
    Da det (lorte) hø så endelig var presset i baller, ja så viste det sig, at hverken min nabo’s køer eller mine egne heste gad at æde det tørre hø - så det endte med at det blev byttet hos en islænder ejer med en forfangen hest, som skulle have noget ringe hø smiley Og så fik vi et par sølle baller wrap i bytte smiley

    Det kunne slet slet ikke betale sig i tid og udbytte - og naboen og jeg sværger hver gang på at det aldrig kommer til at ske igen...men det gør det så hvert 4-5 år......men nu har jeg som sagt købt en brakpudser sidste år, så nu kommer det ikke til at ske igen smiley

    Min veninde har sidste år omlagt sin 2 ha mark med nyt græs, og fik lavet wrap på det stykke - og ja de fik til eget forbrug, men bøvl og ballade med maskinstation, som jo kommer sidst til dem, ham der skulle sprøjte for ukrudt kom for sent også, så nu prikker stive stængler hul på hver 3 Balle osv osv osv.... De hegner ind og sætter køer på det til sommer - de gider ikke mere bøvl !

    Når det er sagt, så har jeg en anden veninde, hvis man har alt udstyr selv undtagen wrapperen, og han hygger med at vende hø.....så det er også lidt med hvad man hygger sig med smiley

    Mvh Charlotte

    Ps tillykke med gårdkøbet I vil blive så glade når foråret kommer og sommervarmen melder sig smiley



  • #19   8. feb 2020 Vi laver wrap på vores sommerfold inden hestene skal derud og gå. Maskinstationen slår det af. Vi vender selv. Og så kommer maskinstationen og presser og wrapper.
    Vi sparer måske ikke noget videre på det, men vi kender kvaliteten, kan få det gødet, slået og pakket på rette tidspunkt, så vi får den wrap vi gerne vil have.
    Har lavet siden 2006 og kun sidste år var det ikke optimalt, da vejrudsigten var meget ustabil og vi skulle bruge marken, så vi ikke kunne vente.



  • #20   8. feb 2020 Jeg læser denne tråd og tænker "Galloway.
    Jeg vil have Galloway."

    Så kan jeg æde prima oksekød og slippe for at køre hø hjem.
    Jeg tror at planen er Galloway...


  • #23   8. feb 2020 Lisette, det er ret langt fra slet taget i maj kontra hø slået omkring St. Hans. Også til at bringe frøgræshalm halm ind i ligningen.

    Jeg har aldrig nævnt at græsset skal blive stående på rod til det minder om frøgræshalm.

    Alt jeg har skrevet er et par uger efter st. Hans, dvs første halvdel af juli, hvis høet er til nøjsomme heste. - at sammenligne dette slet med slet taget i september, ser jeg ingen logik i.


  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    apr 2019

    Følger: 1 Følgere: 2 Svar: 210
    #24   8. feb 2020 Kunne næsten ha' skrevet Mette B's indlæg (#19 ) - bortset fra, at vores høst også gik fint sidste år... smiley
    Men som Charlotte M skriver, så skal man gide det - det ville være lettere og hurtigere bare at køre over med brakpudseren.


Kommentér på:
Erfaring med selv at lave hø? HVORDAN?

Annonce