{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
558 visninger | Oprettet:

Sarah M
Sarah M
Tilmeldt:
3. jun 2019
Emner: 3 Svar: 6

Forskel på part og egen hest {{forumTopicSubject}}

Jeg overvejer meget at købe min egen hest. Har undersøgt det og økonomisk går det fint. Lige nu har jeg part 2/3 gange om ugen, og jeg vil gerne lave en liste med fordele/ulemper ved at have sin egen vs at have part. Er der nogle der vil dele deres erfaringer?

Tænker fx at fordel ved egen hest er at man fx selv bestemmer om man vil ride stævner og at man knytter sig mere til den og ulempe er hvis man skal på ferie så har man ansvaret for den


Kommentarer på:  Forskel på part og egen hest
  • #1   11. mar Part: Du har "intet" ansvar (dyrlæge, smed m.m.) Fast beløb hver måned.
    Egen: Du har alt ansvar, og beløb kan svinge fra hver måned (sygdom, smed m.m.). Dog har du din EGEN hest og det er MEGET nemmere smiley


  • #2   11. mar Ejer:
    fordele:
    indflydelse på alt: foder, udstyr, opstaldning, stævnestart, hvem der rider hesten, hvor meget den bliver redet, hvad den trænes i osv.
    ulempe:
    økonomisk bundet, de svære valg (aflivning, operation), ansvar for hestens trivsel (måske kompromis med egne ønsker), viden at sætte sig ind i, kort "opsigelsesperiode" (hesten skal først sælges/aflives før du er økonomisk uafhængig)

    part:
    fordele:
    ingen ansvar udover det der bliver aftalt, kan gøre alt det der er aftalt, samvær med hest, ingen økonomisk binding (herunder evt. dyrlæge, smed, foder, udstyr osv.), har relativ kort opsigelsesperiode
    ulempe:
    har ingen medbestemmelse, kan i realiteten ikke ændre noget uden ejers accept - selvom dit ønske muligvis vil forbedre hestens vilkår, kan opsiges af ejer.


  • #3   11. mar Fordel er at du bestemmer selv - hvordan du vil ride/træne, stævne- og kursusdeltagelse, alt efter opstaldningsvalg bestemmer du også selv foder og grovfoder, foldtid, smed osv.

    Ulempen er, at det er din hest, dit ansvar, din økonomi - og det er altid et træls tidspunkt hesten bliver syg på, hvor doc dyr er 100% dyre end på en hverdagstid smiley
    Du skal sørge for at der bliver taget sig af hesten hvis du er på ferie, weekendophold, er syg - her er fuldpas en smart men dyr ting.

    For mig er mine heste en livsstil - jeg har dem hjemme, og så er der reelt kun mig til at bestemme alt og stå til ansvar for alt.
    Det betyder fx at jeg altid står op kl 730 i weekenden og fodre og lukker på fold - har jeg været i byen og er kommet hjem ved 03 tiden, ja så må jeg gå i seng igen efter hestene er lukket ud.
    Og jeg skal også forholde mig til vejret ifht at de skal tages ind fra fold om vinteren - så ikke noget med at hænge ud med veninder på café efter arbejdstid, hvis ikke jeg har aftalt pasning af andre.
    Ferie er noget jeg kan holde i sommerperioden, hvor hestene kan være på døgnfold. Om vinteren tager vi maks en overnatning ude, hvis jeg har et par veninder som vil hjælpe - og det er jo træls når man inviteres på en uges skiferie, det går ikke smiley
    Og det er f.... ikke sjovt at passe heste med influenza smiley
    Til gengæld elsker jeg mine heste, og ville ikke undvære dem smiley

    Mvh Charlotte


  • #4   11. mar Ulempen i at være bundet af at have sin egen hest og hele det praktiske og økonomiske ansvar der medfølger, kan nok aldrig helt opvejes af friheden til at kunne ride en tur når man har lyst (og tid).

    Men man bliver jo glad for de bæster, og så er det pludseligt ligemeget, hvor meget det koster. Og at man ikke bare lige tager på ferie, når man vil... Og altid skal planlægge at køre forbi stalden minimum to gange om dagen for at fodre.


  • Sarah M
    Sarah M Tilmeldt:
    jun 2019

    Emner: 3 Svar: 6
    #5   11. mar Tusinde tak venner! Det er perfekt!

  • #6   11. mar Jeg startede med egen hest, fik part, egen hest, fik part og har nu haft egen hest de seneste 3 år, så jeg har prøvet begge dele og gjort det hele lidt i omvendt rækkefølge end hvordan de fleste nok starter efter de kommer fra rideskole fx smiley

    Den største fordel ved part er, som de andre også nævner, at du ikke har noget økonomisk ansvar i forhold til udgifter som dyrlæge, smed, opstaldning osv. Der kommer aldrig noget uforudset, da det nok i 99% af alle tilfælde vil være ejer der står for dette og derved slipper du også for de uundgåelige bekymringer der af og til melder sig når man er hesteejer, MEN med det sagt så har du slet ikke ligeså meget frihed med en part som du har med en egen hest. Som regel vil der være nogle regler for hvad du må eller ikke må hvilket måske kan begrænse én i det man egenlig gerne vil og derudover er det jo naturligvis ejer der har den fulde bestemmelse overfor hvordan hesten skal rides, passes og plejes. Jeg har aldrig selv oplevet at være uenig med ejer i noget omkring de to heste jeg har haft part på, men det er klart noget man skal overveje kan ske, især hvis man er typen der siger sin mening ligeud istedet for at "go with the flow" smiley

    Personligt har jeg ikke selv lyst til nogensinde at få part igen, da jeg selv synes at det er SÅ meget federe at have en hest man ved er 100% ens egen som man selv kan gøre med hvad man har lyst til, selv kan tage ud til stævner så tit man vil og hvorhen man vil og ikke mindst være fri for at binde sig til at "dele" den med en anden som måske har nogle andre holdninger til hestehold end en selv smiley Med egen hest binder man sig naturligvis meget mere til både det økonomiske, men også det pasningsmæssige og ikke mindst det etiske i tilfælde af at hesten skulle gå hen og blive alvorligt syg. Det ER et større ansvar og der er mange flere beslutninger at tage når man pludselig selv skal sørge for at det her levende væsen får regelmæssig smed, den rette mængde foder, dyrlæge/sadelmager eller andre fagfolk ved behov.

    Det kan godt virke lidt overvældende i starten at skulle tage stilling til disse ting og man kan pludselig befinde sig i en rigtig ubehagelig situation hvor man i samråd med dyrlægen skal afgøre hestens skæbne i tilfælde af pludselig og alvorlig opstået sygdom. Lige nu står jeg selv i sidstnævnte situation og JA, det sutter r-ø-v både at stå med en masse uforudsete regninger og en stor etisk beslutning at tage, MEN med det sagt så opvejer det ALT det andet fantastiske ved at have sin egen hest! smiley Ligger man penge til side hver måned til det uforudsete, så er man allerede rigtig langt i forhold til det økonomiske smiley


  • #7   11. mar Dyrlæge dyrlæge dyrlæge
    Jeg har part og ville aldrig have råd til at have egen hest netop pga dyrlægeregningerne. Har du ikke råd til en uforventet dyrlægeregning (og venter du derfor med dyrlæge til du har råd) så burde du ikke have hest i min optik.

    Derudover har min part fået konstateret gigt og er derfor på noget tilskud og medicin der også ville vælte mit budget månedligt som det ser ud nu (studerende). Så jeg ville til enhver tid vælge part fremfor egen hest hvis ikke man har et par tusinde til overs hver måned.

    Men det er jo nemt at sige for mig, der har verdens bedste part-aftale hvor jeg kan bruge ham mere eller mindre til hvad jeg vil, når jeg vil smiley De partejere hænger desværre ikke på træerne


  • Sarah M
    Sarah M Tilmeldt:
    jun 2019

    Emner: 3 Svar: 6
    #8   11. mar Hmm, jeg har råd til det hele så vidt jeg kan beregne og hvis jeg køber min egen skal jeg ligge omkring 2500 mere end jeg gør som part. Jeg kan bare ikke finde ud af om egen hest er 2500 mere værd end den jeg rider som part nu... jeg hsr en glimrende aftale, jeg må bare ikke ride stævner og det vil jeg rigtig gerne og derudover ville jeg også gerne have mere bestemmelse ift pasning/foder..

  • #9   11. mar Synes ikke de to kan sammenlignes.
    Part: Fornøjelse og en anelse ansvar (afhænger naturligvis af de enkelte situationer)
    Egen: Fornøjelse, fuld ansvar også økonomisk.

    En part koster vel en 100-1500 kroner i måneden plus minus. Egen hest koster nok det dobbelte, afhængig af størrelse, opstalding, sko eller ej osv.
    Og så er der jo forsikring, dyrlæge, smed, udstyr der skal tilpasses, vedligehold ifa. kst, massør og eller kiropraktor, tandlæge, transport hvis den skal noget osv.

    Hvis man ikke har haft egen før kan det være en stor mundfuld - mange beslutninger og ikke noget man bare lige bakker ud af. Der er fordele og ulemper ved begge, så det skal man også have i mente.

    Held og lykke! smiley


  • #10   11. mar Part - Et fast beløb, forudbestemt.
    Intet stort ansvar.

    Egen - Stald leje, smed, dyrlæge, forsikring, ormekure, akut dyrlæger(Kolik, halthed osv osv) akut smed(Hovbyld, tabt sko, lign))
    Foder(Krybbe, grov og evt)
    Rigtig meget ansvar.


  • #11   11. mar Vedligholdelse af udsyr(sadel tilpasning, og fixe ødelagt udstyr)

    Uha, der er mange pludselige regninger, man ikke kan planlægge..


  • #12   11. mar Start med, at regne ud hvad det vil koste dig at holde egen hest. Her tænker jeg ikke på købsprisen af hesten, men på hvad det vil koste, at holde den hver mrd. Hvad vil / kan du nøjes med af opstaldning? Er det hjemme eller ude? Prisen afhænger af hvor du bor i landet. Jeg selv bor så jeg har billig opstaldning, men jeg skal så også selv stå for det hele. Hø, halm, foder og tilskud, jeg skal selv sørge for at købe det og få det fragtet til stalden. Jeg er ene på stedet, så jeg skal selv passe hver dag og ikke kun hver dag, det er hver eneste dag. Både jul, nytår, påske og pinse. Jeg fodre kl 6 i hverdagene og kl 6 30 i weekenden og kl 16 om eftermiddagen. Skal jeg noget i familien, så skal jeg ha andre til, at passe de 2 heste jeg har. Nu går de så i løsdrift og de skal kun fodres. De har hø ad libitum. Men hvis jeg gerne vil på ferie, så skal jeg finde en, der vil passe dem for mig. Så jeg har gjort mig ret afhængig ved, at ha heste. Men jeg nyder det, også selvom det stormer en pelikan og regner i stænger. Dog gruer jeg for den dag vi får RIGTIG vinter med masser af sne, for så bliver det svært, at komme ud til stedet og så kan jeg risikere, at skulle gå de 3 km derud. Ikke rart med dårligt helbred.
    Det med smed, udstyr, behandler og dyrlæge har de andre allerede nævnt så det vil jeg ikke komme ind på.
    Men tænk dig grundigt om, om det virkelig er det du vil. Hesten er nem, at købe. Lidt svære, at sælge igen.
    Held og lykke med valget.


  • #13   11. mar Ulempen er at hesten er dit ansvar, uanset hvordan din økonomiske siuation står eller evt ændre sig. Bliver den syg søndag aften, så må man ringe efter dyrlægen selv om det er til 200% takst. Skal man på ferie, så er det ens ejet ansvar at finde en som kan passe den - er man syg - så må man stadig i stalden og sørger for sin hest. Det er hårdt at have ejen hest, da ansvaret lægger 110% på en, men det er også fantastisk og jeg vil ikke undvære mine to for noget som helst i verden.

    Men gør op med dig selv om du har tid, overskud og ikke mindst råd til en hest.


  • #14   11. mar Det er besværligt og nogle gange pisse irriterende at have egen hest smiley Du står med alt selv!
    Har du en part har du dermed også fri fra hesten og det er mere på hobbyplan - altså du kan bedre bestemme hvornår du vil gå til din hobby eller ej (alt efteraftale med ejer) og du skal ikke ordne alt det praktiske hver dag.

    Har du egen hest har du aldrig fri. Aldrig. Uanset hvad du laver og hvor du er, om du er syg eller ej, så skal den passes. Det praktiske tager ofte længere tid end glæderne ved at ride/træne, og om vinteren når det (forhåbentlig ikke, men i teorien) er -15 grader og dine fingre gør ondt, så skal hesten stadig have ordnet boks og fodres.
    Medmindre du har nogle du betror til at passe din hest (venner, opstalding, forældre etc.), så kan du godt vinke farvel til ferier. Herudover kommer det økonomiske. Det er ikke kun boksleje, smed og dyrlæge, det er også indkøb af krybbefoder, stråfoder og strøelse medmindre det er med i opstaldingsprisen. Sadelmager og tandlæge en gang om året eller to.
    For ikke at nævne al den tid en hest tager smiley Jeg nok i stalden 4 timer om dagen bare for at ordne det praktiske. Så kommer træning og ridning oven i. Vi har dem hjemme, så herunder kommer fodring 3 gange om dagen, ind- og udlukning, udmugning, fylde vand osv. Mange af de ting vil mange opstaldningssteder blive gjort af staldejer eller andre i løbet af dagen.
    ... Når det så er sagt, så er der jo også en masse goder ved at have egen hest smiley Medmindre du står på et ridecenter under DRF bestemmer du selv hvilket udstyr du vil bruge (bid/bidløst), du bestemmer selv hvordan og hvor ofte du vil ride, hvad hesten skal stå på og hvad den skal spise (igen alt efter opstaldingsted). Du får glæden af at have din helt egen hest som "ingen andre" skal bestemme over. Det tæller for rigtig meget! smiley
    Hertil kan du jo vælge selv at få en part så du får lidt mere frihed, hvis du skulle have lyst til det.


  • #15   11. mar Frida: 4 timer om dagen? for det praktiske? hvor mange hestedyr har du?

  • #16   11. mar For mig har det aldrig været noget problem at finde nogen til at passe min hest, når jeg skulle på ferie (som er den ulempe du selv skriver), så for mig at se er ulemperne ved egen hest også primært de uforudsete udgifter der muligvis måtte komme - eks. dyrelægeregninger. Så hvis kun lige akkurat kan få dit budget til at løbe rundt ud fra de beregninger du allerede har lavet, så synes jeg det er en dårlig idé at købe hest.

  • #17   11. mar De fordele jeg ser ved egen hest er:
    - Du bestemmer selv opstaldning
    - Foder
    - Træningsprincipper/undervisning
    - Du har den for dig selv

    Nu har jeg nok fundet den mest large hesteejer at ride ved, så for mig har jeg, som partrytter, følgende fordele:
    - Gratis hest (I ulige uger 6 dage om ugen - i lige uger 3 dage om ugen. Med mulighed for at låne hesten ift. stævner eller lignende)
    - Trailer til rådighed (gratis)
    - Frie tøjler ift. træning og undervisning - jeg bestemmer selv underviser.
    - Frie tøjler ift. arrangementer - Jeg må tage ham med til kurser, stævner, jagter - you name it.
    - Meget lidt staldarbejde (indgår i fodringsordning med resten af opstalderne)
    - Ingen udgifter til udstyr (andet end hvad jeg selv synes jeg vil bruge penge på)


  • #18   11. mar Sarah Emilie, pt. har vi kun 3 smiley 4 timer er måske også til den gode side, men vi ved alle at stalden er et ormehul i forhold til tid smiley Det skal så også siges at jeg ikke skynder mig når jeg er i stalden, synes det er hyggeligt at gå rundt og ordne forskellige ting smiley
    Men med morgenfodring, dækkenskift, udlukning, middagswrap, udmugning, fylde vand op inde og ude, feje og rydde op, ordne ridehal (ikke hver dag, men ofte), fylde wrapposer, blande foder, lukke ind og skifte dækkener, og så fodre til nat og tage klatter, så kommer vi nok tæt på de 4 timer - fordelt ud på en hel dag altså smiley


Kommentér på:
Forskel på part og egen hest

x