{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
911 visninger | Oprettet:

At være hesteløs {{forumTopicSubject}}

I julen måtte jeg desværre indse at min vallak nok ikke ville blive ridehest igen, og i den forbindelse var jeg så heldig at han kunne komme tilbage til gamle ejer og være selskabshest.
Nu er jeg ikke længere heste ejer, og vil nok ikke være det i mange måneder fremad, da jeg desværre har lang vej foran mig før der er sparet op til en ny hest.
Er jeg den eneste der bare er mega dårlig til ikke at have hest?? Hvad gør normale mennesker med deres tid?! Jeg er endda så heldig at jeg stadig har mulighed for at ride, også på flere forskellige heste.. men ARGH, de er jo ikke mine! Jeg mangler at kunne tage ud til MIN hest når jeg har haft en dårlig dage, jeg savner at bruge timer sammen med den, at have lyst til at give den en kæmpe strigletur, at lave fremtidsplaner som nok aldrig kommer til at ske.. Jeg savner at have MIN hest. At vide at det er min, at vi har mange år sammen i fremtiden.
Jeg er taknemlig for, at min dagligdag og mit arbejde består af heste.
Og jeg er taknemlig for, at jeg overhovedet har haft muligheden og vil få muligheden for at have egen hest igen, når det slet ikke kan hænge sammen for andre. Men ÅH, hvor savner jeg det!

Et ret usammenhængende indlæg der ikke rigtig er en debat, men i stedet lige et sted at lufte mine frustrationer. Ups!
Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i går og laver med jeres heste for tiden, og hvad i ser frem til i fremtiden, når sne, kulde og corona forhåbentligt er væk?

Hvis jeg skal se lidt positivt på det, er jeg glad for, at det er lige nu i sne, kulde og vind jeg er hesteløs. Det er rart, at kunne gå hjem når jeg har fri og ikke have dårlig samvittighed over at jeg ikke helt magtede min hest i kulden. smiley


Kommentarer på:  At være hesteløs
  • #1   7. feb Jeg kender følelsen. Har været "hesteløs" i snart 4-5 år, og det er forfærdeligt. Jeg duer ikke til at have part, fordi jeg ikke bestemmer 100%. Og jeg savner at have egen hest. Men jeg har ikke råd til egen hest, så sådan er det altså bare. Jeg må bare spare op og vente :3

  • #2   7. feb jeg var mega dårlig til at være uden hest
    min Castor blev aflivet om lørdagen
    om mandagen satte jeg en købsannonce på nettet
    3 uger efter kom Moonlight hjem

    jeg stod ikke og havde penge på et træ, og der var ikke forsikring på Castor
    så jeg valgte at købe på afbetaling
    derfor kunne jeg få hest så hurtig igen


  • #3   7. feb Jeg føler med dig.

    Jeg er opvokset på landet - derude hvor det er normalt at tredje klasses elever kan håndtere kvier og ungtyre - og man lærer at køre traktor før man har lært at sætte pris på et glas vin.

    Jeg har ro i sjælen med ad libitum udendørs og adgang til dyr 500 kg klassen - og så er det skidt, hvis hændelser i ens liv afgør, at man ikke har mulighed for det - men det er jo fantastisk at vide, hvad der giver ro i sjælen.

    Og...
    Så må vi, der ved hvad der virker - jo bare gå efter at indrette livet, så det er godt.


  • #4   7. feb Da jeg for mange år siden blev hesteløs meddelte min kæreste, at jeg straks skulle købe en ny hest, fordi jeg ikke var glad uden hest.
    Nu +20 år efter må han så leve med at jeg har tre heste hjemme....og er glad smiley

    Jeg forstår heller ikke hvad i al verden ikke-heste folk får tiden til at gå med - og slet ikke hvis de bor i lejlighed eller parcelhus. Med tre heste og en gård, så har jeg travlt 24/7 smiley

    Lige pt er det utåleligt at være hesteejer - frost, frossen vand, knoldede folde, heste som bliver tyndsålet, frossen ridebane, frossen ridebanebund smiley
    Lige pt render jeg rundt og hælder vand op x mange dagligt, fodre wrap x mange dagligt....gudsketakoglove for hjemmearbejde pga covid smiley

    Til gengæld glæder jeg mig maks - for Freiherr på snart 4 år er sendt i tilridning, så ham skal jeg ud og se til på tirsdag, og jeg glæder mig smiley

    Mvh Charlotte


  • #5   8. feb Jeg blev hesteløs for nu 3 uger siden efter 12 år som heste ejer...

    Og ærligt? Jeg har ingen ide hvad jeg skal gøre.. Normalt ville jeg game, tegne, spille musik, synge, gå ture og besøge folk... Men det har jeg bare ikke lyst til efter jeg mistede Sam smiley

    Pt sover jeg, spiser, ser youtube eller videoer på Facebook eller går en tur med manden.

    Jeg har ikke redet i en måned, jeg har ikke været i kontakt med en hest i 2 uger, og ventet på svar om part lige så lang tid, så giver efterhånden op på at få part på lige den hest, så jeg bare kan få en hest i fingrene snarest muligt..

    Jeg har ikke råd til ny hest uanset hvor meget jeg gerne vil smiley


  • #6   8. feb Ja, man kan undre sig meget over, hvad folk der ikke har hest, dog for tiden til at gå med??? smiley smiley smiley

    Nu har jeg ikke været hesteløs i mange år, men i de perioder hvor jeg har været uden hest, har hunden måtte holde for, med extra lange gåturer.
    Og hvis det har været rigtig slemt, så endda rengøring.....

    Hesten og jeg laver det vi plejer, vi har ridehus. For mig er det vigtigt at min hest bliver rørt, da han ikke laver en skid, når han er på fold - han står bare og gloer ud i luften...
    (det er fint at han ikke tonser rundt på en knoldet fold)



  • #7   8. feb Hahaha Karin J - det er rigtig slemt når man må ty til rengøring smiley smiley smiley

    Mvh Charlotte


  • #8   8. feb Jeg har også været hesteløs i omkring 6mdr. nu, og ved heller ikke helt hvordan jeg skal tackle det.
    Er studerende og bor i Århus, så har ikke rigtigt råd til hverken egn hest eller lånehest pt., fordi jeg simpelthen ikke har råd til opstaldning herovre...
    Har netop fået min kat med, så der ikke er helt dødt, og jeg har et dyr at klappe, og kaste min kærlighed på xD

    Min nabo har tilfældigvis en skovrideskole, hvor hun tager børn og unge med ud at ride i skoven, så har overvejet at spørge om jeg må komme og klappe/strigle på et tidspunkt, for lige at få en lille bitte dosis hest i mit liv - evt. om jeg må komme med ud at ride engang, eller tilbyde hjælp til nogle af "holdene".

    Parter siger mig heller ikke så meget, netop fordi jeg gerne selv vil kunne bestemme.

    Men savner også det sociale i at stå og snakke med de andre i stalden, og friheden i at komme i stalden, når jeg har lyst, og basically gøre hvad jeg vil med *min* hest - om det så er at hygge om den, eller ride en tur smiley



  • #9   8. feb Det er når jeg sidder på traveren i fuld galop henover markerne, langt væk fra telefon og samfund, at jeg føler mig mest fri. Og det er når jeg SKAL hjem og fodre, fra en god shoppetur i byen og ikke kan blive og spise med veninderne, at jeg føler mig allermest bundet af at være hesteejer.

    Jeg ønsker ikke at afhænde mine øgler, men jeg er også glad for at de er gamle. Skal jeg en dag få børn, så skal de på slagteriet.

    Der var engang jeg arbejdede på landet, malkede køer. Det var lange dage, weekendarbejde. Nu arbejder jeg som sælger, på kontor, 8-16 job. Og tiden går ganske udmærket alligevel, det er ikke svært at få tiden til at gå smiley


  • #10   8. feb Jeg kender følelsen SÅ meget!!

    I oktober 2018 aflivede jeg min smukke første hest efter et hurtigt men grusomt sygdomsforløb. Tilbage havde jeg to skønne ponyer - den ene en gammel welsh på 26, og en skøn 2'er pony, som jeg ikke kunne ride grundet en skade samt min vægt.
    I februar 2019 vælger vi så at aflive min gamle selskabspony, i en flot alder af 27 år. Tilbage har jeg 2'eren, som jeg delte med en veninde. Hun sendte hendes 2 års ned til mig et par måneder, så ponyen ikke skulle gå selv.
    I april sender vi så begge heste op til hende, og jeg er hesseløs fra april til juli. De LÆNGSTE måneder i mit liv! Ligesom dig havde jeg masser at ride på, men enten blev de skadet, og ellers var de bare slet ikke interessante...
    Så slut juni købte jeg min første fjordhest, hentede hende i juli, tog 2'eren med ned... og bang, så var jeg hesteejer igen smiley Og 9 måneder senere købte jeg så hest nummer 3, et skønt føl, som jeg fik hjem i efteråret.

    Selvom tiden uden hest var LANG og KEDELIG, så økonomisk så fik jeg endelig sparet op, men også købt en masse til mig selv, hvilket jeg ALDRIG havde gjort før. Så der er fordele og ulemper ved det smiley


  • #11   8. feb Den følelse kender jeg bestemt også!
    For godt 3 år siden aflivede jeg min soulmate, det var første gang i 26 år jeg ikke har haft hest, så det var meget underligt og tomt!
    Jeg er doven når jeg ikke har en hest at tage ud til.

    Har prøvet med part, men synes det er mega svært når jeg altid har haft egen hest, det er bare heller ikke det samme som hvis det var min egen.

    Men jeg må vente lidt endnu, da vi lige har købt gård og der skal laves stald og fold før jeg kan få hest, og så er der stadig 2 års dyrkningspligt på jorden. så Jeg må vente, men glæder mig så meget til at få hest igen, men aner ikke hvilken hest jeg gerne vil have, det må tiden vise!


  • #12   9. feb Jeg har været hesteløs i lidt over 3 måneder. Det er første gang siden 2009, at jeg ikke har egen hest.
    Det er mærkeligt. Og jeg savner det helt vildt. Men det er også rart på en eller anden måde, for jeg har ikke det ansvar lige nu og jeg har lidt mere luft i økonomien.
    Jeg skal helt sikkert have hest igen på et tidspunkt. Men lige nu prøver jeg på at nyde tiden uden.
    Jeg har mere tid til mig selv. Bruger tiden på bøger, min hund, at spille på min computer eller Nintendo, som jeg ikke havde lige så meget tid til før.


  • #13   9. feb På et tidspunkt så vænner man sig til det - og så er det ikke så slemt. Jeg har jo stadig Hope, men jeg har faktisk været on/off hesteløs siden jeg blev student i 2018. Mine forældre passede hende, og efterfølgende blev hun flyttet op til min søster efter et kort visit i Kolding,

    Jeg nåede at have hende tæt på, i Kolding, i små 6 måneder. Kigger jeg tilbage, så skulle hun aldrig have været opstaldet. Hun skulle være blevet hos mine forældre.
    For lige så trist og træls det var at hun stod langt væk, endnu værre var det faktisk at have hende tæt på. Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg var stortudende ude i den stald, fordi jeg ikke var tilpas, Hope ikke var tilpas, og jeg følte at jeg ikke gjorde tingene godt nok.
    Til slut var jeg faktisk kun ude i den stald 1 gang om ugen, hvor jeg havde staldvagt. Her knoklede jeg mig selv i stykker i 3-5 timer, hvor jeg måske bruge 10 minutter på Hope i alt. Jeg fik meget mere ud af det, dengang jeg kørte de 45 min hjem til mine forældre et par gange om ugen.


    Jeg faldt først til ro efter at være blevet hesteløs i juli 2020 igen, hvor Hope en søndag blev flyttet op til min søster. Staldejer fik besked en fredag, og Hope blev rykket søndag. Midt i måneden - jeg var ligeglad.

    Det var det dummeste jeg gjorde, at opstalde. Jeg stod pludselig med en masse andre heste jeg ikke kunne stole på, som jeg havde ansvar for engang i mellem, og samtidig så stod min egen hest og blev til skind og ben pga. for lidt foder på foldene samt sår og det ene og det andet. Der var aldrig noget der var stabilt.

    Nu har vi heldigvis købt landejendom, så Hope kommer herhjem i den her eller næste måned, og så kan jeg få alt som jeg selv vil have det!

    Jeg har indset at hvis ikke jeg kan få tingene 100% som jeg vil med min hest, så vil jeg langt hellere være hesteløs. Det andet var simpelthen ikke det værd.


Kommentér på:
At være hesteløs

x