At være hesteløs {{forumTopicSubject}}

I julen måtte jeg desværre indse at min vallak nok ikke ville blive ridehest igen, og i den forbindelse var jeg så heldig at han kunne komme tilbage til gamle ejer og være selskabshest.
Nu er jeg ikke længere heste ejer, og vil nok ikke være det i mange måneder fremad, da jeg desværre har lang vej foran mig før der er sparet op til en ny hest.
Er jeg den eneste der bare er mega dårlig til ikke at have hest?? Hvad gør normale mennesker med deres tid?! Jeg er endda så heldig at jeg stadig har mulighed for at ride, også på flere forskellige heste.. men ARGH, de er jo ikke mine! Jeg mangler at kunne tage ud til MIN hest når jeg har haft en dårlig dage, jeg savner at bruge timer sammen med den, at have lyst til at give den en kæmpe strigletur, at lave fremtidsplaner som nok aldrig kommer til at ske.. Jeg savner at have MIN hest. At vide at det er min, at vi har mange år sammen i fremtiden.
Jeg er taknemlig for, at min dagligdag og mit arbejde består af heste.
Og jeg er taknemlig for, at jeg overhovedet har haft muligheden og vil få muligheden for at have egen hest igen, når det slet ikke kan hænge sammen for andre. Men ÅH, hvor savner jeg det!

Et ret usammenhængende indlæg der ikke rigtig er en debat, men i stedet lige et sted at lufte mine frustrationer. Ups!
Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i går og laver med jeres heste for tiden, og hvad i ser frem til i fremtiden, når sne, kulde og corona forhåbentligt er væk?

Hvis jeg skal se lidt positivt på det, er jeg glad for, at det er lige nu i sne, kulde og vind jeg er hesteløs. Det er rart, at kunne gå hjem når jeg har fri og ikke have dårlig samvittighed over at jeg ikke helt magtede min hest i kulden.