{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
621 visninger | Oprettet:

Den sidste tid {{forumTopicSubject}}

Hej HG
Et lidt mere trist/seriøst emne;
Jer der fik hesten aflivet - Hvordan vidste I, at det var tid til at sige farvel til jeres heste?
Og hvis den døde af sig selv - Hvordan vidste I så, hvornår det var tid?
Jeg har en gammel jyde på 26 år og selvom at jeg godt ved, at han ikke er her for evigt (selvom det kunne være rart), så gør tanken om det ondt i sjælen. At han sover ind i boksen/på folden er en stor sandsynlighed og det kan jo ske for enhver hest, at de falder om.
Han er frisk lige nu og fejler sådan set intet andet end alderdom. Jeg er ret ambivalent ift. at vente og se om han en dag bare sover ind (hvis han selvfølgelig ikke er utilpas) eller om man bare skal planlægge det senere hen?
Jeg ved godt, at det måske giver sig selv, men han er min første rigtige hest og min sjæleven. Jeg vil bare gerne give ham det bedste, når nu han har givet mig så meget smiley
Jeg håber, at folk vil holde en repektfuld tone. Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at holde ham i live, hvis jeg kan se, at han er skidt tilpas.
På forhånd tak smiley


Kommentarer på:  Den sidste tid
  • #1   27. okt Min forhåbning er at jeg en dag finder min hvor hun er sovet ind ved hjertestop eller lignende så jeg ikke selv skal tage beslutningen om hvornår hun skal herfra. Jeg synes det er så svært at skulle være herre over hvornår det er tid. Jeg kan slet ikke klare den tanke, men det er jo en del af det ansvar man påtager sig når man vælger at have levende dyr.
    Så længe de spiser med god appetit, er rengående, holder deres plads i hierakiet, Ikke viser painface, er nærværende og ikke bare står og stiger ud i luften, så ser jeg ingen grund til ikke at vente til de naturligt tager afsked.

    Har fundet det her for lidt tid siden og jeg synes at det beskriver så fint hvornår tiden er inde:
    Det er aldrig en nem beslutning at sige farvel, og det er især svært når hesten langsomt bliver dårligere. Men tiden er inde, når din hest ikke længere trives, og du ikke kan ændre på hestens tilstand uanset om det skyldes manglende økonomi, tid, fysiske rammer, for fremskreden sygdom, smerter, alder, eller hestens temperament. Hvis du holder grundigt øje med din hest og løbende noterer ændringer i dens sociale adfærd, håndtering, kropsholdning og bevægelsesmønstre bliver det nemmere at vurdere, hvornår hesten ikke længere har et godt hesteliv, og det derfor er tid til at sige farvel.


  • #2   27. okt Maria - Smukt skrevet smiley
    Jeg kan heller ikke bære tanken om, at skulle beslutte hvornår det er tid, men tanken om ikke at få sagt ordentligt farvel skræmmer mig lidt.
    Jeg holder et skarpt øje med ham, hver dag. Så længe han har gnist og er sig selv med lyst til at spise og gå rundt på folden, så ser jeg ingen grund til, at han skal herfra nu. Jeg har sagt til mig selv, at den dag han ikke er sig selv, er den dag han skal afsted, medmindre han klarer det selv, hvilket jeg håber lidt. Dog er jeg villig til at tage beslutningen, da det skal være for hans bedste - Jeg går i tusinde stykker uanset hvad smiley


  • #3   28. okt Mit farvel blev letter plusligt, men var helt klart at de var det rette ??

    Sam havde slæbt lidt med bagbenene i en periode, og hans adfærd blev fra hans normalt meget vågne personlighed til træt og sørgelig.. Vi fik dyrlæge ud en fredag og jeg havde dagene op til sat mig til at skulle det tage mere tid så skulle han ikke mere, og det var der flere grunde til..
    Jeg købte Sam da han var knap 8 år, totalt stresset og umulig, jeg kæmpede i mange år på at kunne have med ham at gøre, hans personlighed var helt special og absolut ikke noget for en hver person, men han var min bedste ven gennem 10 år. Dommen var at vi kunne prøve alt, bruge mange penge og stå i boks i flere måneder for en lille chance for at ryggen ville blive god igen.. Det ville jeg ikke byde ham ?? mandagen efter tog vi afsked, vi havde hygget med sliksten og en go strigle tur inden, bare nydt ham selvom han ikke var som han plejede, han gav mig et blik som fik mig til at indse at han også var klar, ligesom om han prøvede at fortælle mig at det var okay, han havde det sjovt og elskede vores tid sammen ?? og jeg vælger at tro på det ?? jeg vidste det da jeg stod med beslutningen, og jeg tror på at de fleste vil vide det når den tid kommer, self vil man være ked af det men det betyder man elsker dem ??


  • #4   28. okt Hm.
    Jeg er vokset op på en gård.
    Har altid haft MANGE dyr omkring mig, katte, hund, får, høns, køvæg, osv.
    Heldigvis dyr, som lever meget kortere end mennesker, og jeg har tidligt lært at døden er en naturlig forlængelse af liv.
    Som voksen er jeg læge. Der kan være meget ubehag med den sygdom og svækkelse, der er den sidste del af livet, men, efter døden er der ro.

    Døden er egentlig ret fredelig. Et dødt dyr eller menneske - tjae det... Kroppen er der, og det er så det. Det er jo bare et legeme?
    (Jeg håber, at der er et liv efter døden, men, det finder jeg ud af, når det er tid...)

    Der kan være meget ubehag forbundet med al den sygdom, et menneske eller dyr har til sidst.
    Kunsten er, at finde ud af, hvad kan man gøre af gavn for den, som står eller lægger foran mig?
    Så, gøre den gavn.
    Lad være med at gøre ting, der ikke gør gavn.

    En væsentlig forskel på dyr og mennesker er, at mennesker kan tænke abstrakt. "Jeg har det virkelig elendigt, men om en måned er jeg rask." Det, at mennesker kan tænke abstrakt og se fremad, er virkelig en lindring.

    Dyr kan ikke tænke abstrakt. Jeg tror ikke på, at de har begreb om nutid og fremtid. De har kun nutid. Og er man syg, ubehag i nutid trækker ud, så har jeg den reneste samvittighed ved at aflive et dyr.


    Der kan være enormt meget lindring i døden.
    Fred være med de døde.
    Dyr med lav livskvalitet, får lov til at komme herfra.
    Er livskvalitet lav hos dyr, kan det ikke ændres på kort sigt, så må jeg give slip og aflive.


  • #5   28. okt Cecilie, det er aldrig sjovt, men så længe han er glad og frisk, så lad ham hygge sig smiley
    Bliver han på et tidspunkt dårlig, mat, ked, så er det tid.

    Maria: hvor er den tekst vigtig og rigtig! det er så godt beskrevet!

    Da jeg skulle tage afsked med Fancy, var det efter et år med en knæskade der ikke ville komme sig, vi havde behandlet med smertestillende og binyrebarkhormon af flere omgange, ladet ham gå på fold uden yderligere motion og intet hjalp, han fik et sidste forsøg med smertestillende og fysioterapi, men hans krop var helt ødelagt og skæv af at kompensere, hans humør ændrede sig, det var kun mig han var glad over for, de andre, både Heste og mennesker, var han sur på og en aften jeg stod og masserede ham, kiggede han om på mig og der vidste jeg at det var nu, planer blev lagt og jeg brugte 3 dage med ham hvor vi hyggede, fik taget de sidste billeder og sagt farvel inden han fik fred. Det var det sværeste og samtidig det letteste jeg nogen sinde har gjort! for jeg havde ikke lyst til at give slip på ham, men vidste også at jeg ikke kunne hjælpe ham mere.

    Jeg står nu i situationen med min hund, hun er gammel, har gigt (er på smertestillende så vi mærker ikke meget til gigten) og demens, de fleste dage er hun glad og har det fint, men så er der de dage hvor hun ikke har, så vi går i overvejelserne, men synes ikke at det endnu er tid, det har hun det stadig for godt til, men vi vil samtidig heller ikke trække den for langt så hun ender med at have flere dårlige dage end gode... og her er det jeg synes at beslutningen er mega svær, netop fordi hun fejler noget, men alligevel ikke nok til at vi føler det er tid.


  • #6   28. okt Er helt enig med jer. Det er også derfor, at når jeg kan mærke, at han ikke har det godt længere, så skal han have fred. Han skal have lov til at gå herfra med værdighed og få den fred han fortjener, når den tid kommer. Det bliver ikke nemt, men det gør det ikke uanset hvornår det sker. Jeg vil heller ikke holde ham i live kun for min skyld, men jeg er sikker på at han nok skal fortælle mig, når det er tid smiley

  • #7   28. okt Jeg står med lidt det samme, min ikke særlig gamle hest, har gigt i sine forben.

    Han er med dyrlægens hjælp gående, men lige nu er han let halt... Og oversat betyder det at han også har ondt ved at gå på fold.

    MEN vi giver ham liiige et forsøg mere, ved hjælp at keramiskegamacher, og skridtture, kan vi forsøge at få ham tilbage på sporet. (han kommer kun på skridttur, hvis han vil. Jeg kan heldigvis tydelige mærke om han er OK med opgaven)

    Men hvis han ikke kan holde til dette, ja så skal han have fred, det er jeg selv afklaret med.

    Det er aldrig nemt at skulle træffe en sådan beslutning, og man er nogle gange nød til lige at træde et skridt tilbage og spørge sig selv om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Tænke lidt, at hvis det var en venindes hest, hvad vil du så sig til hende??

    Men hvis man først har haft tanken, at nu er det tid, ja så er det tid - uanset hvor ondt det gør på en selv.

    Jeg har sagt farvel til både heste og hunde og det er så forbandet hårdt, men jeg finder hurtigt ro i det bagefter, fordi jeg ved at det er den rigtige beslutning. Ikke at jeg ikke græde eller savner mine tabte dyr, for det gør jeg.


  • #8   28. okt Karin der rørte du noget noget dybt i mig, mht min hund, da vi jo netop lige har haft snakken og så har vi en dag som i dag hvor jeg synes hun har virket rigtig gammel, men samtidig har hun sprunget legende rundt i det halm de lige har dækket over gulerødderne på marken og leget i skoven, for så nu igen at ligge og være meget træt.
    Det er eddermageme svært!


  • #9   28. okt Maria E.
    Prøv at give den fast smertestillende medicin i et par uger.
    Hvis hunden bliver mere livlig og mindre "træt" så er det nok fordi, at den ikke holder sig i ro pga træthed, men smerte...
    Så kan du overveje at give en fast smertestillende hver sag, indtil bivirkninger eller hunden bliver påfaldende inaktiv igen.

    Gamle hunde bliver ikke inaktive pga alder, men fordi de undgår at provokere smerte ved at holde sig i ro...

    Kram herfra.


  • #10   28. okt Dok. hun har været fast på smerte stillende, hver dag i et år nu, og ja, sådan en dag som i dag er rigtig svær oven på en snak om hvornår det er tid, lige i forgårs.
    Som hun har det lige nu, så kan jeg mærke at vi ikke skal trække den og det kommende sundhedstjek, om en til 2 uger, kommer nok ikke til at ske smiley


  • #11   28. okt Okay - det er vemodigt...
    Vi havde en kat, som sikkert havde en diskusprolaps eller lignende.
    Hun livede op på metacam - men, ja, for hende gik der også et år...

    Nogen folk tror, at gamle dyr er stille pga alder, og det er jo sjældent korrekt at det er alder alene.


  • #12   28. okt Der er jeg helt enig, dok. det er ofte pga smerter, frem for kun alder.
    hun har heldigvis fungeret rigtig godt det seneste år, men er nu begyndt at have mere ondt og har nogle dage svære ved at rejse sig, halter også oftere og så har hendes demens taget et ryk de sidste uger, så vi synes lige pludselig at det går stærkt.
    Og der har jeg det på samme måde som Cecilie, hun skal ikke være her for min skyld, på bekostning af hendes velfærd!


  • #13   28. okt Jeg havde en gammel vallak som ellers var mega frisk. Der var faktisk mange som troede at han var en unghest hehe. Han fik pludseligt tarmslyng i februar og måtte aflives. Beslutning var overhoved ikke svær, da jeg kunne se hvor meget han led. Men jeg kunne godt forestille mig, at det er svære at sige farvel når man har planlagt det længe i forvejen. At sove stille ind på folden lyder meget fredeligt og naturligt. Jeg ville bare lade ham have sin gang ind til videre. Hvis han stadig er frisk, er der ingen grund til at overveje det endu. smiley

  • #14   29. okt Uhh hvor er det svært, at læse om alle de triste beretninger smiley
    Men det er jo fordi jeg selv også er ejer af en 25 årig. Så jeg gruer også for dagen. Jeg håber også hun en dag ikke længere selv trækker vejeret, så jeg slipper for beslutningen. Men sådan går det sikkert sjældent. Men jeg er da helt klar til, at træffe den svære beslutning. Men så længe hun nyder sine varme måltider, er klar i blikket, stadig kan være en kælling og løbe rundt, så er det ikke tid endnu.
    Jeg har allieret mig med smeden, som en af dem, der skal sige til, hvis der opstår yderligere besvær i bevægeapparatet på Gammelhyp. Det kan, syntes jeg, være rigtig svært selv, at vurdere på om, hvornår nok er nok. Jeg vil jo nok klamre mig til et lille forfængeligt håb om, at det kan blive bedre igen. Men omvendt skal hun ikke lide unødigt.... Der er længe til.. håber jeg smiley


  • #15   29. okt Sunshine det er så hårdt! og jeg håber da at din gamle holder længe endnu!
    rigtig god ide at alliere sig med nogen som kan sig nu er det nok!

    Jeg har selv sagt til flere at de skal sige hvis de synes tiden er kommet for min hund, for det kan netop være svært selv at se. man har jo ligesom meget farvede briller på


  • #17   7. nov Min allerførste pony, en ældre shetlandspony, var frisk og frejdig, lige til den dag hun faldt om på folden.
    Jeg var vokset fra hende, og havde derfor fået en lidt større pony. Jeg gik stadig ture med den gamle, og brugte tid på hende. Jovidst var kroppen stiv og langsom at få i gang, men hun gik aldrig fra sit foder eller ikke kom mig glad i møde. Jeg har været omkring 12 eller 13, da jeg fandt hende død ude på folden. Jeg tror slet ikke, det var faldet mig ind at jeg ligepludselig kunne miste min gode gamle pony - så jeg var nok mere chokeret over det pludselige tab, end over døden som så.

    Jeg håber og ber til, at når det engang er Lottes tur, at det bliver lige så fredeligt. Hope gider vi ikke diskutere, dét er der for mange år til endnu smiley


Kommentér på:
Den sidste tid

x