Jeres holdning til salg af heste. {{forumTopicSubject}}

Er jeg virkelig den eneste, der synes, at heste bliver kastet rundt med. Hvis hesten ikke lever op til rytterens krav, så sælger man den, får hesten en skade, så sælger man den, har man problemer med den, så sælger man den. Jeg synes faktisk, at det er lidt synd, at heste bliver kastet sådan rundt og lynhurtigt bare kasseres.
Jeg ved godt, at der er konkurrenceryttere og folk, der godt vil have en hest , der er drømmehesten, og det kan jeg sagtens forstå, det er slet ikke det. jeg synes bare, det er for let at sige "Nå, men så sælger vi den."
Jeg har det sådan, at anskaffer man sig et dyr, så har man også et ansvar. Et ansvar for at få tingene til at fungere bedst muligt. En pony som Palmira kan jeg ikke ride mere et par gange om uge pga. hendes alder og min størrelse i forhold til hende, men jeg har valgt at beholde hende, og efter alt det, jeg har fundet ud af om hendes tidligere liv med rideskoler osv., jamen så er jeg lykkelig over, at kunne give hende en god tid lige til det sidste. Hun skal ikke bare sælges videre eller aflives, fordi hun ikke er god nok. Når jeg kigger på hende, ser jeg en pony, som har tjent en masse hestepiger gennem sit liv, knoklet rundt i ridehus givet alt, hvad hun har haft i sig, og derfor er jeg stolt over at kunne give hende en tryg og god alderdom.
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil med det her indlæg, måske høre hvad jeres holdning er til det, og jeg skriver ikke det her for at støde nogen på nogen måde, for jeg ved, at det kan være en god idé at komme videre med en ny hest og sælge den man har, men jeg tænker alligevel på, at mange heste faktisk ender som kastebolde